Tag Archive for: jalousi

Kunsten at tilgive (3)

/i /af
En berømt tilgivelseshistorie

Les Miserables er en historie med tilgivelse som det centrale tema. Konflikten drejer sig om forholdet mellem Jean Valjean, en mand af stor medfølelse og ære, og politiinspektør Javert, fortaler for minutiøs og urokkelig retfærdighed. Som ung stjal Valjean et brød til sin sultende, døende søster og kom i fængsel, hvor han sad i nitten år. Javert forfulgte ham utrætteligt ham, for han mente, at alle lovovertrædere er skadedyr og fortjener de hårdeste straffe.

Efter sin frisættelse blev Valjean en stor mand af økonomiske midler og indflydelse, og fik tit mulighed for at hævne sig på Javert. Men han fokuserer i stedet på at tage sig af sin datter og bidrage til samfundet ved at være borgmester og velgører. I den centrale scene får Valjean valget mellem at tage Javert liv eller lade ham leve, vel vidende at Javert fortsat vil jage ham. Alligevel lader Valjean ham gå og siger: ”Du er fri. Du handler, som du tror du er nødt til.”

Javert er pinefuldt forundret. Han har brugt sit liv på at se det onde i andre og forsøge at udrydde det. Han forstår ikke, at at den mand, som godt ved, at Javert fortsat vil forfølge ham, har givet ham både livet og sin tilgivelse. Alligevel formildes han ikke, men fortsætter sin minutiøse jagt på Retfærdigheden. Historien ender med, at Jaert begår selvmord. Morale: Døden er den uundgåelige konsekvens af ikke at kunne tilgive. I sidste ende betyder det fremmedgørelse fra alt og alle, også fra sig selv. Han kan ikke leve, fordi alt liv kvæles i hævntørst og retfærdig vrede. Javert dør, fordi han er fremmedgjort fra selve livet.

Tilgivelsens ti bud
  1. Tilgivelse kan ikke fremtvinges. Man kan ikke ”vælge” at tilgive. Mange mennesker, der anser sig selv for at være kærlige, tolerante og imødekommende, kan ikke holde ud at tænke på sig selv som andet end rummelige og tilgivende, så de fabrikerer tilgivelse. Det virker aldrig.
  2. Tilgivelse er en holdning, der går både indad og udad. Den vokser frem, når man konfronterer det, der gør ondt i en selv, opdager egne styrker og begyn­der at forstå og acceptere både andre og sig selv. Det er en del af en livs­udviklingsproces, som anerkender modet til at leve inkluderende sammen med andre og verden – snarere end at gå op i, hvad der er retfærdigt.
  3. Tilgivelse er pro-aktiv. Det kræver både mod og selvværd, for i tilgivelsen betyder det intet, hvad andre mener eller gør. Tilgivelsen er en personlig handling, grundfæstet i ens eget ønske om at gøre verden til et sted, hvor man kan blive beriget. Den proces fremkalder uanede positive og kreative energier hos en selv. Ved at konfrontere den, der har gjort dig skade, kan du flytte dig langt henimod en tilgivelse, hvis du tillader dig selv at tilkendegive dine følelser overfor vedkommende. Da tilgivelse grundlæggende handler om personlig kraft, er du nødt til at involvere skadevolderen uden at opleve dig selv som ”svag”, fordi du bringere voldsomme følelser på banen. Du er nødt til at træde ud af Offerrollen – hårdt, men det er sandt.
  4. Accept er ikke tilgivelse. Forståelse for, hvorfor krænkeren handlede som han/hun gjorde, kan bane vej for accept af selve handlingen. Det er ikke det samme som at tilgive, men det er et skridt på vejen. Det kan godt ske, at man aldrig når frem til tilgivelsen, men det vigtigste er, at med forståelse og accept slipper man for at bære på uforsonligheden og kan engagere sig i relationer igen.
  5. Tilgiv dig selv, at du måske ikke kan tilgive. Mange – måske os alle – har sår, der er for dybe eller påført os af elskede personer for tidligt i livet, til at vi vil være i stand til fuldt ud tilgive. Smerten er blevet en del af den, du er. Sexuel, fysisk eller følelsesmæssig krænkelser kan være umulige for et menneske at tilgive.
  6. Giv tid. Processen mod tilgivelse kan tage år med vækst og personlige arbejde. Misbrug og krænkelser sætter ar i hjernen, og det kan være bedre at acceptere, at du hverken er parat eller i stand og måske ikke engang villig til at overveje at tilgive. Bedre end at tvinge dig selv til en falsk tilgivelse. At lade som om skjuler vreden, men undertrykt vrede forsvinder ikke, den søger kun efter en ventil. Resultatet bliver kun, at du bruger en masse ressourcer på at lade som om indtil du en dag eksploderer.
  7. Tilgivelse er som ydmyghed. Kun den der både står ved egne styrker og svagheder kan tilgive, for tilgivelse er et produkt af styrke, fokus og kreativitet, empati og kærlighed – alle sammen egenskaber, som et menneske kan være stolt af. Men at prale eller være stolt af produktet tilgivelse er at miste den.
  8. Lær af dine erfaringer, både gode og dårlige. Det, der sket, er sket. Det gælder ikke om at benægte, at det gjorde ondt, at du blev dårligt behandlet, og heller ikke om at mindske eller bagatellisere din vurdering af det skete. Det gælder om at undgå, at følelser af vrede og hævn kontrollerer dig. Dine minder og erfaringen kan beskytte dig mod at begå den samme fejl, som ledte dig frem til krænkelsen.
  9. Forvent ikke perfektion. Et menneske vil altid være sårbart, også over for gamle sår. såret igen. Når de melder sig på banen, så mød smerten for en stund og mind dig selv om, at du har valget mellem, om du vil bruge dit liv på forbitrelse, vrede, jalousi eller om du vil give dig selv, modparten og verden en ny chance. Øjeblikket er altid nyt.
  10. Dyrk din spiritualitet. Hvis du virkelig vil lære at tilgive, har du brug for åndelig vækst. At tilgive dig selv og andre og er en spirituel vej. Kernen i spiritualitet er stien til at praktisere af tilgivelse. Åndelighed er betegnelsen for altings enhed, tilgivelse er betegnelsen for muligheden for at mennesker kan finde sammen igen. Uden tilgivelse er din spiritualitet dødeligt handicappet. Går du på vejen mod tilgivelse, er du godt på vej.

Kunsten at tilgive (del I)

Kunsten at tilgive (del II)

©Winnie Haarløv                         

Er du vild med en følelsesvampyr? Del II

/i , /af

Et forhold begynder oftest med forelskelse, betagelse, begær, sødme, interesse og høflighed. Begge parter gør sig umage, og derfor tager det oftest noget tid, inden parterne kan afkode hinanden og få en fornemmelse af, hvad der gemmer sig bag facaden.

Men visse mennesker er bedre til at gemme deres personlighed og destruktive adfærd en andre, og en særlig type er den, man kan kalde Følelsesvampyren. Det er en psykologisk karakteristik, der kan gælde både mænd og kvinder.

Derfor veksler jeg i artiklen mellem at bruge han og hun. Følelsesvampyren har dybtliggende, personlige egenskaber, som skaber uendelige mængder af social, følelsesmæssig og psykologisk skade i de forhold, han eller hun indgår i.

Selv oplever de, at ”det er jo bare sådan det er” – og det er sikkert også rigtigt, i og med at Følelsesvampyren har lært sin adfærd af en af sine forældre, som led af manglende eller lavt selvværd. I den psykologiske litteratur benævner man tit vampyren som følelsesmæssigt afhængig.

20 tegn på, at du er vild med en vampyr

Denne artikel gennemgår tyve af Følelsesvampyrens typiske egenskaber og handler om, hvordan et potentielt vampyrforhold kan genkendes og undgås. Hvis du genkender mere end tre af de tyve egenskaber hos din partner, så er du formentlig faldet i hænderne på en Følelsesvampyr, og forholdet vil næppe nogensinde blive stabilt, sundt og harmonisk medmindre han eller hun ændrer sig fundamentalt. Hvis du genkender fem eller flere af de tyve karakteristika, så er der ingen tvivl: forholdet vil kuldsejle og du vil blive såret af dets destruktive karakter.

1. Du bliver såret. Først psykisk, og så…

Følelsesvampyren sårer dig gerne med vilje. Han kan finde på at slå, skubbe eller puffe dig, tage hårdt fat i dig eller dit hår – eller hun kan smide med ting, ridse din bil eller klippe i dit tøj. Og én gang er nok. Sker det én gang, vil det med 99,9% sandsynlighed ske igen.

  • Den mandlige vampyr begynder oftest i det små og undskylder tårevædet eller overstrømmende bagefter. Men adfærden forsvinder ikke. Den udvikler sig.
  • Den kvindelige vampyr kan finde på at sparke, tjatte eller daske sin partner, når hun bliver vred, ulykkelig eller ophidset.
2. Hurtig tilknytning, voldsomme følelser

Følelsesvampyrens egne følelser kan virke dramatiske og dybe, men faktisk er de meget tit overfladiske. Vampyren ønsker typisk at flytte sammen eller taler om at blive gift mindre end fire uger efter, at I har mødt hinanden. Hvis vampyren siger ”Jeg elsker dig” på et så tidligt tidspunkt i forholdet at det forbavser dig, så er der grund til alarm. Det kan virke særdeles romantisk og forførende. Og selvfølgelig kan det være, at miraklet er sket: at du har mødt Den Rigtige, som du skal blive gammel sammen med i et smukt og harmonisk forhold. Det er ikke sandsynligt – men heller ikke umuligt.

Lyt alligevel til din indre alarmklokke, hvis han efter ganske få uger siger, at du er kvinden i hans liv, at han altid kun vil elske dig eller at du er hans Livs Kærlighed. Du vil få (dyre) gaver i massevis og opmærksomhed i mængder og opleve opmærksomhed og romantik på måder, du aldrig havde drømt om eller kun set i lyserøde, amerikanske film. Denne fase i forholdet er lokkende, og det er netop det der sker: Du lader dig lokke ind i vampyrens spind. Langsomt bliver du opslugt og overbevist om, at du er det bedste, der nogensinde er sket ham.

Glem ikke at bruge din fornuft. I forretningsverdenen siger man, at ”hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok løgn.” Det gælder også i forhold. Vågn op, inden du bliver så overvældet af al den påskønnelse og vampyrens voldsomme hunger efter dig, at du overser en vigtig faktor: det giver ingen mening. At sidde med en fyr, du har kendt i under en måned og planlægge hele fremtiden er jo galimatias! Normale, sunde individer har brug for en meget længere proces til at udvikle et kærlighedsforhold, fordi der er så meget på spil. Man får simpelthen ikke tilstrækkeligt at vide om hinanden på tre uger til for alvor at tro på, at man vil bruge resten af livet sammen. Og jo – jeg tror på ”kærlighed ved første blik”. Jeg tror bare også, at det hører til sjældenhederne, at den holder i længden og jeg tror heller ikke, at det er kærligheden, der slår ned som et lyn. Man kan forelske sig på under et sekund, men det er ikke så tit, at det ender med guldbryllup. Det sker kun, hvis man er både heldig og forstandig, at forelskelsen kan vokse til at blive kærlighed.

Altså: hvis din nye kæreste udtrykker heftige følelser efter meget kort tid, så kan det paradoksalt nok være et tegn på overfladiske følelser. Eller med andre ord: at Følelsesvampyren kan slippe dig lige så hurtigt, som han opsugede dig. Det kan vise sig at være et held, hvis det sker. Læs bare videre!

3. Voldsomt temperament

Vampyren har voldsomme følelser og derfor et heftigt temperament. Hvis han eller hun har det med at “eksplodere” eller gøre farlige ting – f.eks. køre alt for stærkt på grund af raseri, slå ting I stykker, slås eller true (dig eller andre) – så kan du øsregne med, at det kun er et spørgsmål om tid, før det er din tur. Mens forholdet stadig er ret nyt, bliver du vidne til aggression mod andre, trusler, vredesudbrud osv., og du bliver formentlig chokeret første gang og regner med, at det var en engangsforeteelse. Spørger du til det, får du også at vide at der har været vold i hans liv, hvadenten den har været fysisk eller verbal. Og med stigende frekvense bliver du vidne til, at han råber, bander, kaster med ting og sparker i lutter frustration.

Følelsesvampyren vil selvfølgelig forsikre dig om, at han kun er vred på andre eller på situationen og slet ikke på dig, og du vil jo så gerne tro ham, så du godtager forklaringen og misser pointen: at han tydeligt demonstrerer for dig, at han besidder både evne og kompetence til at blive voldelig. Når du på et senere tidspunkt får brug for at konfrontere ham (for konflikter kan jo ikke undgås i selv de sundeste forhold), så vil det være dig, der bliver skydeskiven for det ustyrlige temperament.

4. Følelsesvampyren skader din selvtillid

Vampyren nedgør eller kritiserer dig ustandseligt. Retter på dig, irettesætter dig og giver dig fornemmelsen af at være overvåget. Du begynder at føle dig på vagt og indimellem måske endda lidt klodset, ubegavet, grim, dum eller utilstrækkelig, altefter hvad det nu er hun angriber. Hun tager dig om livet og siger, at du er for fed; hun ser dig frisere dig og siger, at dit hår er kikset, hun griner hvis du udtaler et ord forkert eller giver tydeligt udtryk for sit mishag, hvis du sveder, fordi du har flyttet flyglet i 30 graders varme.

Hele tiden udhules din selvtillid, og dit selvværd er under konstant angreb. Når hun har nået sit mål, og du reagerer kejtet og usikkert, så kan hun gøre nar af dét og har dermed sikret sig retten til at behandle dig som et fjols. Når I er sammen med andre, passer du på ikke at begå fejl. Enten ved at tie stille eller ved at stryge hende med hårene og ikke sige hende imod. Ethvert fejltrin bliver afregnet straks ved at du bliver latterliggjort i alles påsyn – eller når I kommer hjem, hvor du må deltage i en scene eller et følelsesudbrud, der varer hele natten. Også selvom du skal på arbejde dagen efter.

5. Farvel til dit bagland

For at få fuld kontrol over dig, må Følelsesvampyren afskære din kontakt til netværk og bagland. Han gør det ved at bilde dig ind, at dine venner behandler dig dårligt, udnytter dig og overser dig, og at de overhovedet ikke forstår at sætte pris på dig i samme grad som han gør. Hvis du er en kvinde og din vampyrpartner ikke kan få dig til at bryde med dine mandlige venner / bekendte, anklager han dem for at lægge an på dig. Og bagefter påstår han, at din bedste veninde lagde an på ham selv. Dem kvindelige vampyr bruger samme trick med omvendt kønsfortegn.

Når du ønsker at se din familie, venner eller veninder, bombarderer Følelsesvampyren dig med spørgsmål eller anklager. Det ender som regel med, at du opgiver at se familien og vennerne, fordi du ikke orker at møde hans verbale krænkelser, KGB-agtige udspørgen og urimelige, grundløse anklager. Du trækker dig gradvist fra din egen kreds, og derfor reagerer de selvfølgelig. De savner dig jo og forstår ikke, hvad der foregår. Følelsesvampyrens modtræk er at påpege, hvor dårligt de behandler dig og sige, at du bør holde dig fra dem. Ingen elsker dig jo som han gør, vel? Se selv! Og når du er isoleret og alene, kan han øge kontrollen med dig.

6. Lunefuld vekslen mellem ond og blid

Følelsesvampyren svinger mellem at være ondskabsfuld og kærligt overstrømmende. Når hun er ond, bliver du overfuset og bebrejdet, truet og fyret – oftest på grund af bagateller, for noget der skete for længe siden eller ”bare fordi.” Så kan humøret uden varsel svinge til den modsatte barometerstand, og du bliver overøst med opmærksomhed og bønner om tilgivelse.

Når hun bliver bange for at miste dig, forsøger hun at nedgøre dig, skyde dit selvværd i sænk og gøre dig usikker, sådan at hun kan tage magten. Bagefter, når du er blevet tilstrækkeligt ked af det, siger hun undskyld, men skaden er sket. Endnu et hak i dit selvværd.

7. Det er altid din skyld. Og alt er din skyld

Følelsesvampyren anklager dig for at gøre ham vred, frustreret og urimelig. Når han er dig utro, råber ad dig, behandler dig som skidt, ødelægger dine ting eller gør dig til grin offentligt, så er det fordi du selv er ude om det. Kommer du ti minutter for sent, er det din skyld, at han er nødt til at køre 180 på motorvejen for at nå biografen i tide, din skyld at han kører en kat over og din skyld, at han er sur resten af aftenen. Han påstår, at intet af det ville være sket, hvis du bare havde været hensynsfuld nok til at komme til tiden – og at grunden til at du ikke er hensynsfuld selvfølgelig er, at du ikke elsker ham højt nok.

Følelsesvampyren tager aldrig – ALDRIG – ansvar for sine egne følelser og sin egen adfærd. Det er de andres skyld. Også hvis han kører som en vanvittig, ikke viser af og torpederer en andens bil: for så er den anden en idiot, der var i vejen. Eller det var dig, der gjorde ham så vred / ked af det / bange, at uheldet skete. Han forsøger altid at give dig opfattelsen af, at du/de andre selv har forårsaget hans vrede, råben eller angreb, og at du/de derfor fortjener at han bliver krænkende, sur eller urimelig.

8. Farvelpanik

Hvis du antyder, at du tænker på at afslutte forholdet, så laver han en scene. Både den mandlige og den kvindelige vampyr kan reagere med noget, der ligner et regulært nervesammenbrud med tårer og bønner. Det kan også være en tornadolignende, aggressiv udladning. Bagefter lover Vampyren bod og bedring, lover at søge hjælp til at ændre sig eller lover gaver, ægteskab eller hvad som helst. Hun kan også finde på at true med selvmord eller med styrte direkte ud og finde en anden – eller endda med at gå tilbage til sin eks (som formentlig var stjernelykkelig, da vampyren fandt dig!) Eller true med at sige sit job op og flytte til Bagindien. Som om du var ansvarlig for vampyrens beslutninger.

”Giv mig en chance til,” plager hun, og du bliver blød i knæene af dårlig samvittighed og fordi du ved, hvor sød hun kan være. Siger du nej, vil hun bestorme dig med sms’er og telefonopringinger hvert fjerde minut, indtil du giver dig, og samtidig vil hun fortælle alle og enhver, hvor højt hun elsker dig, og hvor ulykkelig og knust hun er, men at hun også godt kan forstå dig, for hun er jo så urimelig. På sin vis er det jo ret kreativt at skabe et stort socialt pres på dig ved at lokke venner og familie til at ringe til dig og plage dig om at gå tilbage til vampyren, fordi hun er så knust og på selvmordets rand. Den kvindelige vampyr kan finde på at bilde dig ind, at hun er gravid, mens den mandlige kan finde på at gældsætte sig for at købe dig en to karats diamantring. Alt sammen mens dine kolleger er vidner, fordi vampyren mødte op på dit job i frokostpausen.

Vampyrens følelsesmmæssige reaktioner er intense, og det holder dig følelsesmæssigt fanget. Går du tilbage, har du god grund til at frygte en optrapning af dramaet, hvis du skulle finde på at afbryde forholdet igen. Vampyren vil da igen og igen minde dig om, hvilken samvittighedsløs, iskold og egoistisk, elendig og værdiløs person du er – og gentage hele dramaet for at bure dig inde endnu en gang. Mekanismen minder om det, der sker når man træner en springhest: når den har sprunget godt, hæver du barren for at presse den endnu mere. For du ved, at den kan både tåle og yde mere.

9. Dit liv bliver aflyst

Sammen med en Følelsesvampyr er der ikke plads til at dyrke dine personlige interesser, hobbies, venner eller mål. Vampyren kræver dit udelte nærvær og fulde opmærksomhed og vil gøre hvad der skal til for at forhindre dig i at bruge tid på noget andet. Formålet er at få fuld kontrol over dig og sikre, at du ikke oplever noget sjovt eller værdifuldt uden vampyrens selskab.

10. Paranoid kontrol

Følelsesvampyren generer sig ikke for at overvåge og udspionere dig, hacke sig ind i din e-mail, aflure koden til din mobiltelefon og kigge i din pung, taske eller dine lommer. Hvis du taler med en person af det modsatte køn, bliver du udsat for en byge af spørgsmål og anklager om, hvordan du kender vedkommende og hvad I har gang i. Hvis du ikke svarer din telefon, bliver du bedt om at gøre rede for hvorfor, hvor du var og hvad du lavede, hvem du var sammen med, hvad I talte om osv. Hvis der er mudder på din bil, må du forklare hvordan det er sket. Har du en bærepose fra en bestemt forretning, skal du svare på hvad du har købt der, og hvis en ven/veninde ringer dig op, skal du kunne forklare hvorfor, hvad formålet var osv. Vampyren følger efter dig til supermarkedet i smug og forsøger at fange dig i en løgn, tjekker genkaldstasten på din telefon og kigger i din skraldespand.

Vampyren vil gerne bestemme, hvilket tøj du skal have på hvornår og hvor, og hvordan du skal opføre dig, når I er sammen offentlige steder. Du må ikke give andre opmærksomhed, ikke tale for meget eller for længe med bestemte mennesker (og nogen må du slet ikke tale med). Der er steder, du ikke må gå hen, og der er ting, du ikke må tale om sammen med andre.

Hvis I ikke har en aftale, f.eks. fredag aften, siger din vampyr at han vil ringe den aften. Det gør han bare ikke, for på den måde holder han dig parat og vågen.

11. Offentlig gabestok

Følelsesvampyren kan finde på at lange ud efter dig verbalt, når I er sammen med andre. Hun gør måske nar, kalder dig øgenavne eller afslører nogle intime, private ting til andre. Du lærer hurtigt, at hvad som helst du måtte finde på at sige i selskab med andre kan medføre en eller anden form for angreb – enten straks, eller når I er kommet hjem. Inden længe tier du hellere stille og smiler høfligt, mens du holder dig tæt til din vampyr for ikke at sætte et af jalousianfaldene i gang. Du opdager, at du går med blikket vendt mod gulvet for at undgå at møde andres øjne – for tænk nu, hvis en veninde eller tidligere kæreste kommer hen og siger noget til dig. Følelsesvampyren ville gå amok!

12. Det er aldrig nok

Du bliver gradvist overbevist om, at du er et elendigt, dårligt menneske, og at intet du gør er godt nok. Du siger ikke ”jeg elsker dig” tit nok eller inderligt nok, du giver ham ikke nok opmærksomhed når I er ude, du gør ikke nok eller giver ikke nok. Ikke efter alt, hvad han har givet, ja endda ofret for dig! Det går ud over dit selvværd og skader din selvtillid, og efter et stykke tid begynder vampyren at fortælle dig, hvor heldig du er at have ham. At du skulle prise dig lykkelig, for ingen andre ville gide at have noget at gøre med et så elendigt, dårligt menneske som dig!

13. Ubegrænsede rettigheder

Følelsesvampyren mener helt seriøst, at hun har ret til at gøre nøjagtig, hvad hun lyster i forhold til andre. Er køen i supermarkedet lang, har hun ret til at fornærme de andre. Begår en medtrafikant en fejl, har hun ret til at råbe skældsord og chikanere den pågældende hele vejen fra Vejle til Aalborg. Driller børnene hinanden, har hun ret til at låse dem inde i kosteskabet. Hvis du ikke lever op til hendes ønsker eller krav, eller hvis du overtræder en af hendes regler, bliver du straffet. Efter vampyrens forgodtbefindende.

14. Din familie og dine venner kan ikke lide ham/hende

Hvis forholdet til vampyren fortsætter, begynder familie og venner at opdage, at du forandrer dig og trækker dig mere og mere tilbage fra dem. De vil protestere og undre sig, spørge, hvad der foregår. Din vampyr vil forklare dig, at de bare er jaloux på de helt specielle bånd, der er mellem jer to, og at de bare aldrig selv har mødt den ægte kærlighed. Er deres protester måske ikke både smålige og egoistiske? Hvordan kan de finde på at ville forhindre jer i at være sammen, hvis det ikke er fordi de kun tænker på sig selv? Derefter vil vampyren blive vred, når du så meget som nævner venner, veninder eller familie, og du holder efterhånden op med at nævne dem i hans nærvær. Vampyren bliver jaloux og føler sig truet af enhver, der er nær på dig – selv dine børn. Bliv derfor ikke overrasket, hvis Vampyren nægter dine slægtninge og venner adgang til jeres hus.

15. Rygter

Når du hører mennesker fortælle om eller omtale sig selv, får du et godt indblik i deres personlighed. Mellem linierne afslører de, hvordan de ser på sig selv, hvad de finder interessant og hvad de tror der vil imponere dig. Eksempel: Et menneske med humor fortæller sjove og pinlige episoder om sig selv. Et ambitiøst menneske fortæller om sine succes’er og fiaskoer.

En Følelsesvampyr fortæller historier om krænkelser, vrede, uretfærdighed som er sket for ham – eller om sin magt over andre, hvordan han har afvist dem, sjoflet dem eller været den Fuldkomne Redder, en slags Jesus i forklædning. Hvis han fortæller om tidligere forhold, er han næsten altid blevet forfærdeligt behandlet af eks’en, selvom han var den Perfekte Gentleman selv og ofrede nærmest hvert minut på dagen og hver krone i tegnebogen på hende. Vampyren underholder med, hvordan hun satte eks’en grundigt på plads og trak sin grænse, tit på en dramatisk og voldsom måde – og historierne viser altid tydeligt, hvor stolt vampyren er af sin jeg finder mig ikke i noget-attityde. Lyt opmærksomt til historierne. De er et tydeligt fingerpeg om, hvordan du selv vil blive behandlet en dag.

16. Tjener-testen

Lommepsykologien siger, at den måde en mand behandler en servitrice på er den måde, han vil behandle dig på en dag. Det tror du ikke på, mens forholdet er nyt og spændende, for i den periode behandler han dig som om du er Dronningen Af Saba. Men tag ikke fejl. Følelsesvampyren har grundlæggende ikke meget tilover for det modsatte køn og behandler dem typisk arrogant og nedladende. Hvis vampyren giver dårlige eller ingen drikkepenge, kan du roligt regne med, at han er fedtet, smålig eller gerrig, og at det vil ramme dig i nakken inden der er gået seks måneder. Hvis han beklager sig, kritiserer eller plager servitricen, så ved du, hvad der venter dig. En mentalt og følelsesmæssigt sund person opfører sig rimeligt ens over for alle. Så hvis du dater en mand, der behandler dig som en prinsesse og opfører sig skidt overfor andre kvinder, så bliver det også din tur en dag.

17. To slags omdømmer

Hvis du spørger ti af dine bekendte, hvad de synes om den nyeste restaurant i jeres fælles by, så vil de fem sikkert give den 4-5 kokkehuer, og de andre fem give den 2 eller 3. Og så vil du selvfølgelig være forbeholden, når du skal spise der for første gang. Hvorfor gælder det mon ikke, når det drejer sig om mennesker?

Nogle følelsesvampyrer har nemlig også to forskellige omdømmer: en gruppe, der vil prise hende eller ham til skyerne, og en anden gruppe som vil råde dig til at løbe skrigende væk, men hvis du er forelsket, vil du kun lytte til den første gruppe. Også selvom Følelsesvampyren kan finde på at prale lidt af sit omdømme som kvindekær, varmblodet, temperamentsfuld eller endda ”skør” (især, hvis vampyren er en kvinde). Men der går jo ikke røg af en brand uden at der er ild. En persons omdømme afspejler næppe sandheden om den pågældende, men er sjældent helt forkert – og hvis den nye kæreste har både godt og skidt i posen, er der grund til at være på vagt. For selvfølgelig vil du møde den positive udgave først. Bagsiden af medaljen viser sig først senere.

Læg mærke til, om din nye kæreste har nære venner eller blot en stor bekendtskabskreds. Emotionelt stabile og mentalt sunde mennesker har både få, nære venner og lidt flere bekendte, samtidig med at de kan have et stort netværk. Vampyren har sjældent rigtig nære venner, og omgangskredsen er skiftende og daterer tit ikke særlig langt tilbage.

18. Du må gå på æggeskaller

Når du har oplevet tilstrækkelig mange tilfælde af verbale krænkelser, voldsomme udbrud af gråd eller vrede, forhør-lignende udspørgninger og trusler fra Følelsesvampyren, så har du også vænnet dig til at blive udspioneret, overvåget, anklaget og nedgjort.

  • Du er derfor konstant på vagt med hensyn til hvad du siger og hvordan du siger det.
  • Du går rundt på æggeskaller og forsøger at undlade at sætte brand i vampyren.
  • Du fortier, at du mødte en gammel ven på gaden; at din familie har inviteret dig på weekend og at du faktisk har lyst til at tage med, selvom vampyren ikke kan stå på ski.

I stedet for at forvente rummelighed, hygge og gensidighed forventer du ballade og problemer hele tiden. Du sørger for at være så meget alene med vampyren som muligt, for så længe I kun er jer to i jeres egen lille boble går det fint. Og det det, Følelsesvampyren ønsker. For så kan ingen blande sig i hans eller hendes kontrol over dig.

19. Dine følelser og meninger tæller ikke

Andres meninger og følelser betyder lidt eller intet for Følelsesvampyren. Et stykke hen i forholdet vil også du få at vide, at dine holdninger, ideer, værdier og følelser ikke er vigtige, er forkerte eller ikke giver mening. Du vil endda blive beskyldt for at være syg, psykopatisk, neurotisk, deprimeret, schizofren eller hvad der nu lige ligger for. Følelsesvampyren er simpelthen uinteresseret i hvad du føler – men vil blive voldsomt ophidset, hvis du sætter spørgsmålstegn eller kritiserer hans adfærd. Den mindste smule kritik kan få ham til at eksplodere.

20. Du bliver vanvittig

Efter et stykke tid i forholdet opdager du, hvor groteske ting du kan finde på at gøre i selvforsvar. Har du en aftale med Følelsesvampyren f.eks. kl. 20.00, så ringer du til Frk. Klokken eller Meteorologisk Institut for at han ikke straks kan trykke Genkald på din telefon og begynde at stille spørgsmål. Du går din papirkurv igennem for eventuelt mistænkeligt affald, og du ringer til dine venner og familie og beder dem lade være med at kontakte dig den aften. Skal I ud sammen, så opfinder du besynderlige undskyldninger for at undgå steder, hvor du kan møde venner og kolleger, du advarer deltagerne i eventuelt selskab mod at bringe bestemte emner op, og du holder dig tæt ved siden af vampyren og undgår i videst mulig grad at tale med andre. Du tænker nøje over, hvad du tager på og hvordan du formulerer dig.

Men du kan ikke vinde. Overfor den kvindelige følelsesvampyr ville selv Gandhi kunne tirres til at gribe til fysisk vold, og selv den mest tilbageholdne kvinde kan bringes til tabe hovedet, råbe og skrige ad sin vampyr. Det er nemlig sådan vi reagerer, når vores følelsesmæssige og fysiske grænser krænkes eller trues lige den sidste gang for meget. Bagefter bebrejder vi os selv, at vi opførte os mærkeligt, sindssygt eller vanvitttigt. Men husk, at der intet normalt er i en krigszone – og det er der, vampyrens partner konstant befinder sig. Du er ikke skør. Du er helt normal – og det er derfor, du reagerer sådan. For ikke at blive skør.

Gør dig fri af forholdet

Vil du vide, hvordan du kan komme fri af forholdet? så klik her.

 

©Winnie Haarløv 

Følelsesvampyren. Del I (af 3)

/i , /af

“En følelsesvampyr? Sådan en kender jeg da ikke,” siger du måske. Men det gør du. Helt garanteret!

Følelsesvampyrer er den slags mennesker, som efterlader dig totalt følelsesmæssigt drænet, når du har været sammen med dem. De udsuger både din fysiske og psykiske energi og efterlader dig udmattet og tom. Og fuldstændig på linje med de mytiske, blodsugende uhyrer giver samværet med følelsesvampyren en stærk trang til at slippe væk.

Følelsesvampyren er oftest hverken ond eller grusom og er måske ikke engang ude på at skade dig. Han er sjældent opmærksom på, hvordan han påvirker dig og andre og kan være særdeles charmerende og tiltrækkende. Han tiltrækker dig med snuhed og dygtighed, og ligesom en ægte filmvampyr nægter han at se sit eget spejlbillede, for han bryder sig ikke om sig selv og vil undgå selvransagelse for enhver pris. Selvransagelse betyder nemlig, at man må tage ansvar for sig selv – og det ønsker følelsesvampyren ikke at gøre under nogen omstændigheder. Ligesom den ægte vampyr lever i mørke, foretrækker den psykiske vampyr at fastholde sit Selv (sin selvindsigt) i det ubevidste. Og derfor forstår han hverken sin negative påvirkning af andre eller hvordan han dræner sine omgivelser.

Han nægter at tage nogen form for ansvar for sin påvirkning på andre og heller ikke for hvordan han lever af andres følelser og energi. Nogle eksempler:

  • Jonas er en flot fyr i trediverne: spændende, højtlønnet job, lækker ejerlejlighed det rigtige sted, interesser som kultur og samfundsstrømninger. Kvinderne tiltrækkes af ham som bier af en syltetøjsklat. Men hans samtaler indledes tit med en eller anden form for beklagelse. Hvis den, han taler til, vælger at give en optimistisk kommentar eller en løsningsforslag, så vil han begynde at suge på hendes positive energi og læne sig op ad hende, for han er ude af stand til selv at skabe den slags energi. Han vil fastholde hende i samtalen, bede om råd og lytte intenst til hende – og hun fortæller glad videre, fordi hun tror at han er interesseret i hende. Men det er ikke tilfældet. Han bader sig i hendes energi og mærker for en kort stund glæden ved hendes optimisme og livskraft – for den ejer han ikke selv.
  • Julie spørger sødt, hvordan du har det, når hun ringer (ofte flere gange i døgnet). Men meget hurtigt begynder hun at tale om sig selv, og før du ved af det, er du i fuld gang med at trøste eller give gode råd. Med tonefald og ord forsøger du at gøre det klart, at du ikke har tid (=lyst) til at tale mere, men hun overhører dig og tromler videre. Inden du får lagt på, har du lovet hende mindst tre forskellige tjenester, der koster dig tid, penge eller ulejlighed. Til gengæld har du hørt om, hvordan hendes barn går i børnehave med en kendt skuespillers børn; hvor mange penge hendes nye taske har kostet,hvor forfærdeligt hendes mand behandler hende og hvor begejstret folk klappede, da hun var toastmaster ved en venindens bryllup.
  • Da I mødtes, erklærede Mark dig sin store, endeløse kærlighed og tilbad dig som den vidunderligste kvinde på jorden. Nu, et halvt år efter, er han sygeligt jaloux, når du skal på café med veninderne. Han tjekker din mobiltelefon og læser beskederne fra din eks (som stadig du stadig deler arbejdsplads med, som som du skiltes fra, længe før du mødte Mark – og som i øvrigt netop har giftet sig med Kvinden i Sit Liv) – og når du er til julefrokost eller på rejse for dit firma, ringer han gerne 25 gange og råber eller græder i telefonen, fordi han savner dig. Når det kun er dig og ham, er det en slags lykkeboble hvor han er blid, god og kærlig og giver dig fantastisk sex. Men der er ikke plads til andre end dig og ham i boblen – og sidste jul lavede han en kæmpescene, da du ikke ville have ham med hjem til dine forældre i julen, fordi du var nervøs for, at han skulle lave en scene.

Den psykologiske terminologi arbejder med begrebet “medafhængighed” for at beskrive det individ, hvis liv afhænger af eller drejer sig om en anden. Den medafhængige (den følelsesmæssige vampyr) undgår dermed at undersøge og udvikle sit eget selv, sin egen identitet og prøver i stedet at definere sig selv via den anden – typisk den, hun er forelsket i. Der er få eller ingen psykologiske grænser mellem vampyren og den udvalgte.

Vampyren er aldrig tilfreds, hverken med andre eller med sig selv. Alting kunne have været bedre, hvis bare DU var anderledes, handlede anderledes eller var en helt anden. Følelsesvampyren lever af dig og har ingen kerne. Derfor kan du ikke frelse ham eller hende, ligegyldigt hvor hårdt du arbejder på det, for han vil ikke tage ansvar for sine egne følelser.

Og hvorfor skulle han også det, når han har dig? Du stormer jo rundt og prøver af al magt at behage ham og gøre ham tilfreds!

Følelsesvampyren har ingen ydre, særlige kendetegn; hverken hugtænder eller hår på ryggen. Men når du ved, hvad du skal kigge efter, så er det nemt at genkende dem. Der er mange måder at genkende dem på, og her er et par klassikere. Det er ham eller hende, der:

  • taler og taler (enten i telefonen eller når I er sammen), indtil du føler dig nærmest udmattet og får lyst til at gå eller afbryde.
  • altid har ondt af sig selv, beklager eller brokker sig ustandselig
  • beder dig om tjenester I en grad, som du aldrig selv ville byde andre eller beder dig gøre noget “for min skyld”
  • kræver omsorg eller særlig hensyntagen fra omgivelserne og forventer, at andre selv skal, vil og kan finde ud af, hvad vampyren har behov for
  • provokerer, bruger skældsord eller øgenavne for at gøre dig vred (for så kan hun mærke din vredesenergi, og den er bedre end slet ingenting) ustandselig kommer for sent – eller vækker opmærksomhed ved at være outreret klædt
  • kommer som den sidste til selskabet og derved sikrer sig forsamlingens opmærksomhed
  • elsker at kaste rundt med navne på de kendte eller halvkendte, han har været I berøring med, omgåes med eller som f.eks. har børn I samme børnehave som ham
  • let føler sig udenfor, svigtet, forladt eller afvist – og anklager andre for at skabe disse følelser
  • har brug for konstant bekræftelse og anerkendelse

Læs også

Giftige mennesker

©Winnie Haarløv

 

©Winnie Haarløv 

Jalousi handler ikke om din partner

/i /af

– men om, hvor tryg du som barn var ved din mor.

Vi knytter os til hinanden på mange måder: i venskab, kærlighed og sociale relationer. Forskning har vist at et lille barn knytter sig til sin mor på en tryg, ængstelig eller svag måde, alt efter hvor tryg barnet oplever relationen. Og det tilknytningsmønster bliver bestemmende for, hvordan barnet kan agere i et kærlighedsforhold som voksen.

Generel tilknytningsteori

Tilknytningsteoriens ambition er at beskrive og forklare menneskers varige tilknytningsmønstre fra fødsel til død. Når et spædbarn bliver adskilt fra dets forældre, går det gennem tre stadier af følelsesmæssige reaktioner. Det første er protest, hvor barnet græder og nægter at lade sig trøste af andre. Det andet stadium er fortvivlelse, hvor barnet er trist og passivt. Det tredje stadium er adskillelse, hvor barnet aktivt ignorerer forælderen, når/hvis denne vender tilbage.

Teorien beskæftiger sig med forståelse af den spædes følelsesmæssige reaktioner og opsætter en forståelsesramme for begreber som kærlighed, ensomhed og sorg hos voksne. Voksnes tilknytningsformer menes at stamme direkte fra de mentale modeller af Selvet og (opfattelsen af) andre, som blev udviklet i deres tidligste og tidlige barndom.

Figuren viser, hvordan tilknytningskvaliteten er baseret på 1) afhængighedsgraden og 2) graden af forsøg på undgåelse i forholdet til moderen. Man ser, hvordan en høj afhængighed af den anden (negativ selvopfattelse) og en høj undgåelse (negativ opfattelse af betydningsfulde andre) resulterer i ængstelse, mens omvendt  en lav afhængighed af den andre (positiv selvopfattelse af selvet) og lav undgåelse  (positiv opfattelse af betydningsfulde andre) medfører en sikker tilknytning.

Bowlbys tilknytningsteori

Iflg. Bowlby udvikles barnets tilknytningsadfærd i løbet af de første ni måneder efter en ganske enkel formel: jo mere samspil, jo større sandsynlighed for, at barnet udvikler en tillidsfuld tilknytningsadfærd. Når det bliver mødt med varme og omsorg, udvikler det et varigt bånd – og det er skabt, når det lille barn begynder at protestere over at blive efterladt eller overladt til fremmede. Samtidig får barnet etableret nogle indre modeller og repræsentationer af verden i symbolsk form – herunder modeller af sig selv og sine primære omsorgspersoner.

Med andre ord: Det barn, der er blevet mødt af en varm og accepterende mor, opfatter hende som en kilde til tryghed og støtte, og den model påvirker barnets selvoplevelse positivt: barnet udvikler tillid til verden. Her grundlægges med andre ord det at ’gøre mod andre, hvad vores mor og far har gjort mod os’, mener Bowlby. Den tyranniserende voksne er det tyranniserede barn, der er blevet ældre (Bowlby 1979, 149).

“Der er et strengt kausalt forhold mellem et individs oplevelse med dets forældre og den pågældendes evne til senere at knytte nære bån. Visse almindelige variationer i denne evne giver sig til kende i ægteskabelige problemer og vanskeligheder med børnene såvel som neurotiske symptomer og personlighedsforstyrrelser og kan tilskrives de måder, hvorpå forældre varetager deres rolle.” (Bowlby 1979,144).

Tilknytningsadfærden er rettet mod ét eller nogle få personer og ændres næppe af hverken konventionelle belønninger eller afstraffelser – dvs. at selvom barnet udsættes for gentagne hårde afstraffelser og evt. mishandling, vil det alligevel som oftest udvikle en stærk tilknytning.

Tilknytningsadfærden aktiveres, når barnet oplever fremmedhed, sult, træthed eller noget, der virker skræmmende og afhjælpes ved tilknytningsfigurens nærhed – og den gentager sig i mere eller mindre voldsom grad gennem livsløbet, især i forbindelse med de stærkeste af menneskets følelser.

Selvom tilknytningsadfærden er tydeligst i tidlige barndom, mener Bowlby, at den ”kendetegner mennesker fra vugge til grav.” (Bowlby 1979, 137). Når den voksne forelsker sig, aktiveres stærke følelser som er kilde til både glæde og sikkerhed, mens trussel om at miste eller tabe den elskede typisk vil aktivere angst, sorg og vrede.

Voksnes tilknytningsadfærd i parforhold

Omkring 1990 identificerede flere psykologiske forskere de samme tilknytningsmønstre hos voksne personer i deres parforhold / kærlighedsforhold. Forskerne lod de enkelte partnere udfylde et omfattende spørgeskema om deres adfærd i parforholdet, om deres følelsesmæssige reaktion på partneren og dennes adfærd i forskellige situationer. Derefter kunne de påvise, at voksne i parfarhold i langt de fleste tilfælde kunne siges at være enten  trygt, ængsteligt eller svagt følelsesmæssigt tilknyttet deres partner.

Det så også ud til, at den tilknytnings den voksne havde haft til mor markant ofte gentog sig i forhold til kæresten, ægtefællen eller partneren. Det er måske ikke overraskende, at det også viste sig, at tilknytningsmønstret spillede ind på både kvaliteten og varigheden af parforholdet.

De trygge og værdsatte børn har mest glæde af deres voksne parforhold, mens de ængsteligt tilknyttede oplever mange flere konflikter og bekymringer, selvom de i praksis er ligeså trofaste som de trygt tilknyttede. De svagt tilknyttede viser sig at være de mindst trofaste og udholdende i deres parforhold.

En undersøgelse af Don Sharpsteen og Lee Kirkpatrick fra universitetet i Missouri i USA viser, at tilknytningsmønstret spiller en vigtig rolle for, hvordan jalousien ytrer sig i parforholdet. De gav 100 yngre mænd og kvinder i parforhold et spørgeskema, der handlede om:tilknytningsmønster til partneren og derestypiske reaktioner ved en oplevet eller tænkt jalousiprovokerende situation. Resultatet blev, at

  • De ængsteligt tilknyttede reagerede med frygt, nedtrykthed og mindreværdsfølelse – men ingen vrede
  • De svagt tilknyttede viste lidt mere vrede, der især rettede sig imod tredjeparten snarere end mod den utro partner. I modsætning til de to andre grupper reagerede de svagt tilknyttede også med at trække sig bort fra partneren og miste tilliden til parforholdet. De trak sig faktisk ud af kampen – uden at kæmpe.
  • De trygt tilknyttede var dem, der reagerede med mest vrede, og den var især rettet mod den utro partner og ikke mod den tredje person, der brød ind i parforholdet. Gruppen reagerede derimod hverken med ret meget frygt eller nedtrykthed på utroskaben. Og modsat de svagt tilknyttede viste de ingen tendens til at trække sig bort fra partneren eller ud af parforholdet. Mest påfaldende var det måske, at disse trygt tilknyttede voksne (til stor forskel fra de to andre grupper) følte, at de efter jalousiepisoden var kommet meget tættere på deres partner end før utroskaben.
Skematisk oversigt over tilknytningsadfærd for barn og voksen
Barn Voksen
Trygge børn søger enten nærhed eller kontakt til deres forældre, eller de hilser på dem på afstand med et smil eller ved at vinke. For trygge voksne er det relativt nemt at føle nærhed til andre, og deres afhængighed af andre er uproblematisk, ligesom de ser andres afhængighed af dem som uproblematisk. Trygge voksne bekymrer sig sjældent for at blive forladt eller at lade andre være afhængige af dem
Undvigende børn undgår deres forældre Undvigende voksne føler ubehag ved nærhed til andre, og de finder det vanskeligt at stole fuldt ud på andre og at være afhængige af dem. De bliver nervøse, når nogen kommer for tæt ind på dem, og deres kærester ønsker ofte, at de var mere intime i kontakten, end de selv ønsker at være.
Antisociale/ambivalente børn viser enten passivt eller aktivt fjendskab overfor deres forældr Nervøse/ambivalente voksne vil nødig have andre så tæt ind på sig, som disse måske gerne vil være, og de er ofte bekymrede for, om deres partner nu også elsker dem. De ønsker at ”klæbe” til andre i en grad, der skræmmer andre væk
Oversigt over tilknytningsadfærd  

Tilknytning betegner en følelsesmæssig binding mellem mennesker, der har tiltro til hinanden. I udviklingspsykologien betyder det ”et følelsesmæssigt bånd mellem et spædbarn og en eller flere voksne” som medfører, at barnet:

  • søger dem frem for andre, hvis det føler sig utrygt
  • er tryg ved dem, også i det udviklingsstadium hvor fremmede vækker angst
  • er meget påvirkeligt for omsorg og andre reaktioner fra dem
  • udviser angst ved adskillelse fra dem.

Anna Freud begyndte at studere børns tilknytning til deres mødre, og hendes arbejde blev videført af den engelske børnepsykolog MaryAinsworth i 1970. Hun iagttog og beskrev, hvordan småbørn (1-2 år) reagerede på henholdsvis samvær med og adskillelse fra moderen i korte perioder og definerede tre forskellige tilknytningsmønstre:

  1. Trygt
    Barnet viser tydeligt glæde ved at være sammen med mor og kan godt udholde at undvære hende i en kortere periode.
  2. Ængsteligt
    Barnet klynger sig til mor og reagerer meget negativt og vredt på adskillelse – også selvom den er ganske kortvarig.
  3.  Svagt
    Barnet viser ingen særlig glæde ved at være sammen med mor i forhold til at være sammen med en fremmed, og barnet undgår undertiden mor. De synes at have lært at være nok i sig selv.

Den amerikanske psykolog og forsker john bowlby bruger udtrykket ”tilknytningsadfærd” om beskrivelsen af spædbarnets forhold til den voksne, som det har tilknyttet sig. det essentielle i begrebet er, at barnet ”udser sig” en voksen primærperson – oftest moderen (og i det følgende kaldt mor, selvom det i princippet kunne være en hvilken som helst anden voksen, der tager mors funktion). derefter udviser barnet en adfærd, hvis formål er at opretholde maksimal kontakt med den udsete. i følge bowlby er barnet genetisk disponeret til at udvikle tilknytningsadfærd til sine primære omsorgspersoner (typisk mor og far), fordi det hjælpeløse barn har brug for beskyttelse for at overleve. derfor er det ’programmeret’ til at fremkalde og fastholde forældrenes nærhed.

Men tilknytningens funktion er også psykologisk, sådan at forstå at den skal skaffe barnet den nødvendige følelsesmæssige tryghed og støtte. Barnet lærer meget hurtigt at påkalde sig forældrenes opmærksomhed med gråd, smil og pludren, og efterhånden lærer barnet at supplere denne signaladfærd med en tilnærmelsesadfærd: det begynder at række ud efter sine omsorgspersoner.

Bowlbys stadieteori har fire niveauer:
  1. (0-6 uger) Barnet kan ikke skelne mellem enkeltpersoner og er tilfreds med en voksens reaktion på sine signaler. Omsorgspersonerne bruger det meste af samværstiden på fysisk pasning.
  2. (fra ca. 6 uger):Barnet opfatter at der er forskel på mennesker og kan også genkende nogle, især forældrene. Forældrene og andre betydningsfulde voksne kan nu bruge mere tid på det sociale samvær (leg).
  3. (7-9 mdr.):    Barnet konsoliderer tilknytningen til bestemte personer og kan med gråd bede om bestemte personers tilstedeværelse. Gennem disse personers reaktioner lærer barnet at indgå i en social kontekst.
  4. (fra 3 år): Barnet begynder at udvise selvstændighed i sociale samspil og kan nu ”elske på afstand”. Derved markerer barnet en stadig større uafhængighed af forældrene og begynder at kunne tolerere længere adskillelser.

©Winnie Haarløv

 

Er jalousi kærlighed?

/i /af

Det gør ondt at være jaloux, og når man har det ondt, bliver man nemt ond. Hver især har vi vores opfattelse af, hvad kærlighed er, men bag jalousien ligger altid angsten for at miste den elskede, som giver livet indhold og mening. Men netop frygten for at miste den elskede er tit det, der i sidste ende ødelægger kærligheden.

Som ganske ung mente jeg at kærlighed og jalousi var to sider af samme sag, og at jalousi var tegn på virkelig, lidenskabelig kærlighed. Og at man ikke ”kunne gøre for det” hvis man var jaloux. En fantastisk undskyldning for at opføre mig hysterisk, ondskabsfuldt og skrækkeligt, fordi min udkårne i min logik nødvendigvis måtte tilgive mig, fordi jeg var styret af mine voldsomme følelser for ham. Det gjorde jeg så – uden at ane, at jeg i virkeligheden var ude på at eje, besidde og bestemme mere end jeg var ude på at elske og blive elsket. Jeg tolererede også at blive udskældt, udskammet, belejret og endda slået, fordi jeg tog min kærestes opførsel som bevis på, at han virkelig elskede mig.

Jalousi kan være dræbende

Ja – både for personer og for kærligheden. Den jaloux part skaber med sin afhængighed, overvågning og kontrol både modvilje, usikkerhed og vrede hos sin partner. Den jaloux kan blive så krævende, urimelig og utålelig, at den anden løber skrigende væk. I konsultationen møder jeg klienter, der seriøst mener at den opmærksomhed, som den elskede giver andre, i virkeligheden tilhører dem. Den jaloux part mener ikke, at hverken den elskedes forældre, børn, kollegaer, sportsvenner, arbejde eller interesser har noget krav på opmærksomhed – alt skal primært gå til partneren. Alt, hvad de andre får, er noget, som den jaloux synes at han eller hun mister.

Er symbiose = kærlighed?

Et liv uden kærlighed er ikke noget liv; det er blot en tilstedeværelse i verden. Vi ønsker parforhold, fordi vi ønsker nærhed og omsorg. Alligevel viger de tætte, tætte samtaler og nætter som man har i den første, vilde forelskelse langsomt, når hverdagen skal fungere normalt. Symbiotisk kærlighed er en tilstand af sammensmeltning, hvor ingen af parterne er hel eller fri, som dengang vi var spæde og lå ved mors bryst. Men vi kan ikke være symbiotiske døgnet rundt – vi må også være kammerater og fortrolige og give plads til alt det, vi hver især er uden den elskede: venner, kollegaer, interesser osv. Moden kærlighed er en forening, hvori hver part bevarer sin egen integritet og individualitet. Og jalousi kan blive den alvorligste hindring for, at forholdet kan udvikle sig og blive til moden, varig kærlighed.

At elske og at blive elsket

At være elsket er en afhængigheds­tilstand, hvor den kærlighed man får er en belønning for at forblive lille, hjælpeløs eller flink. Det er et barligt kærlighedsforhold, hvor parterne siger til hinanden: Jeg elsker dig, fordi jeg behøver dig. At elske er en aktivt virkende tilstand. I det modne kærlighedsforhold siger parterne: Jeg behøver dig, fordi jeg elsker dig.

Kærligheden er ikke et æble

De fleste er jo godt klar over, at jalousien gør mere skade end gavn og prøver at bekæmpe deres jalousi ved at lade som om den ikke er der. Men så kommer angsten for at miste og de negative følelser ud som aggression: Man kritiserer sin partner og lader utilfredsheden ende i skænderier og surhed over dagligdagens småting, føler sig ensom og umulig at holde af – men det drejer sig i virkeligheden om ens egen evne til at elske. Kærlighed kræver, at man kan både give og modtage, for når man i sandhed giver, kan man ikke undgå at modtage det, der gives tilbage til en selv. Kærligheden er ikke noget æble! deklamerede Suzanne Brøgger nede i 70’erne med den pointe, at kærligheden modsat æblet vokser, når du deler ud af den. Jo mere du giver, jo mere får du – og nu går der nærmest Jesus i den: Kærlighed er en holdning til verden. Til alt og alle, inklusive dig selv.

Jamen, jeg kan ikke gøre for det…

Jo, du kan. Man kan godt forvente, at en voksen tager ansvaret for sine følelser. Også selvom de skyldes dårlige erfaringer i tidligere forhold eller måske noget i barndommen. Måske oplevede du ikke ubetinget kærlighed eller fik opmærksomhed hed nok i din barndomsfamilie. Derfor tror du, at kærlighed er flygtig, at den forsvinder let, og derfor har du mistillid til din partner. Du tør ikke stole på ham (eller nogen andre). Det er alt sammen forståelige forklaringer – men de løser ikke problemet. Det må man selv gøre, og det kan f.eks. være sådan:

  1. Det første skridt til at få bugt med jalousien er at erkende, at den er der.
  2. Det næste er at finde ud af, hvor den er opstået. Hvor i dit liv har du oplevet svigt? Har du eller en tidligere kæreste været utro? Var du jaloux på dine søskende, venner, veninder i skoletiden? Følte du dig svigtet, forrådt eller overset af mor, far eller andre betydningsfulde voksne? Lader du fortidens erfaringer styre (og ødelægge) dit nu og din fremtid?
  3. Det tredje skridt er at tale med din partner om dine tanker, for der bliver ikke mange ressourcer tilbage til positive tanker og kærlighed til den anden, hvis du selv skal bære på skammen og skylden over de ”grimme” følelser. Og hvis din partner tør være ærlig, vil du møde genkendelse.

10 kendetegn på ægte kærlighed

1. Jeg føler dyb, oprigtig interesse i alt, hvad min partner siger og gør

2. Vi har mange ting fælles: f.eks. smag, idealer, værdier og normer

3. Jeg føler ro, glæde og fællesskab i min partners selskab

4. Jeg savner min partner, når vi ikke er sammen, men det griber ikke ind i min evne til at fungere

5. Vi fortæller ikke hinanden alt, selvom vi er hinandens fortrolige, sparringspartnere og legekammerater

6. Sommetider giver jeg mest. Andre gange modtager jeg mest. Det svinger

7. Jeg er taknemmelig for at vi mødtes, selvom jeg ved, at kærligheden ikke kan garanteres

8. Min partner har gode og mindre gode sider, men jeg vil ikke lave noget om

9. Jeg kan godt leve uden min partner, men jeg vil helst ikke

10. Det gør mig glad at se min partner glad – f.eks. i selskab med andre, ved at være optaget af sine interesser osv.

Læs også:

© Winnie Haarløv