Gestaltterapiens grundidé er, at enhver er ansvarlig for sine egne valg og handlinger indenfor de rammer, som sættes af omgivelserne (= på de vilkår, man nu har). Terapien fokuserer på at bevidstgøre klientens følelser, reaktioner og handlinger, for at hun tydeligere kan erkende og se sig selv og sine valg.
Terapiens mål ersåledes ikke forandring, men klarhed
Bevidstgørelsen skabes ved f.eks. samtale, visualisering, rollespil, tegning, drømmearbejde mm., hvorved klientens tidligere, ufærdige oplevelser (de såkaldte uafsluttede gestalter) bearbejdes. Arbejdsgrundlaget er nu’et, fordomsfrihed, ansvarlighed og ærlighed. Udover det er der ingen fast matrix, bestemte værktøjer eller specielle fremgangsmåder. Hver eneste terapitime skabes med klienten i centrum. Det er altid klienten, der viser vejen.
Et fast grundlag. En kreativ tilgang
Det terapeutiske arbejde bygger på troen på, at selverkendelsen kommer i dét øjeblik, hvor klient og terapeut mødes i nuet. Derfor er terapeuten selv et instrument i terapien. Terapeuten er altså hverken neutral eller “objektiv”, men møder klienten i et jeg-du forhold som den person, hun nu engang er. Det betyder selvfølgelig, at terapeuten må have bearbejdet sine egne ufærdige oplevelser for at kunne være til stede og støtte klientens behov.
Gestaltterapien er oplevelsesbaseret, procesorienteret og omsorgsfuld
Gestaltterapi har ry for at være konfronterende, voldsom og kun egnet for bestemte slags mennesker. Og sådan var det nok dengang i 60’erne, da sensikurser var på mode og desværre gjorde mere fortræd end godt. Meget har ændret sig de sidste fem årtier. Gestaltisk dialog er ærlig, men ikke krænkende. Samtalerne fokuserer på proces og det, der ér. Omsorgsfuldt uden at være omklamrende. Klienten oplever sig selv og sin verden inde fra – og det vækker forståelse og ondsigt for egne vilkår og valg. Det er terapiens idé i en nøddeskal.
Moderne gestaltterapi baseres på respekt
Det betyder, at enhver klient i terapirummet møder accept af netop den, han eller hun er. Eller sagt med andre ord: Klienten er ikke problemet. Det er klientens problem, der er problemet. På grundlag af aktualitet, opmærksomhed og ansvarlighed består terapien derfor i at undersøge, hvordan klienten medvirker til at skabe sit problem. Og (hvis hun ønsker det) hvad hun så kan gøre anderledes.
Klient og terapeut mødes som ligeværdige, for gestaltterapi er ikke en behandling. Terapeutens formål er at gøre sig selv undværlig ved at tale til klientens ressourcer, så han kan øge sin selvstøtte. Terapeuten er en følgesvend, der er parat med et venligt skub og en støttende hånd, når klienten begiver sig ud på rejsen imod sig selv.
Vil du læse mere om gestaltterapiens historie og udvikling, så download artiklen her.