Kærestesorg for voksne

/i /af

Kærestesorg er ikke kun for teenagere. Voksne i alle aldre kan blive ramt, når kærligheden kuldsejler, og følelserne kan være stærke og næsten ubærlige. De kan ikke handles væk – men hvad gør man så? Fem alternative råd til dig, der lider alle kærestesorgens kvaler.

Hun krammer den våde kleenex, mens hun ser op med øjne fulde af sorg og smerte.

– Jamen, hvad skal jeg gøre? hvisker hun, mens tårerne igen vælder op og løber over. – Jeg savner ham så frygteligt.

Hun er 43 år og har kærestesorg. For to uger siden flyttede hendes mand ud af huset og ind hos den anden, som han skal giftes med, så snart skilsmissen og samkvemsaftalen er på plads. Det kom som et chok, der først nu ved at trænge gennem glasklokke af uvirkelighed, som hun har gået rundt i. Og først nu er det for alvor ved at gå op for, at han ikke kommer tilbage.

– Der må da være noget, jeg kan gøre, siger hun grådkvalt.

Og selvfølgelig er der noget, man kan gøre

Men det, hun kan gøre, kan ikke bringe ham tilbage. Det kan derimod bringe hende selv videre, gennem sorgen og ud på den anden side. Som et helt menneske med nogle smertelige, værdifulde og brugbare erfaringer – en kvinde, der har lært noget vigtigt om både sig selv og om kærligheden.

En blomst vokser ikke, selvom man trækker i den, og en sorgproces er også en udvikling, der skal gennemløbes. Sorg tager tid. Masser af tid. For selvom følelserne er i vejen, kan de hverken kvæles, glemmes eller ændres med viljens magt.

Derfor er det bedste hun kan gøre på en måde også det nemmeste: at være nøjagtigt der, hvor hun er. At tillade sig selv at føle alle sine følelser: sorg, angst, vrede, jalousi, misundelse, hævn – det hele. Og det allerbedste er at finde nogen, hun kan dele dem med. Der er nemlig langt fra tanke til handling, og selve det at tillade sig at give los kan være meget forløsende.

Det værste, hun kan gøre…

…er at tage facaden på og stille op til alt det, som de velmenende venner, veninder og familiemedlemmer foreslår. De vil jo så gerne trøste og hjælpe, for det er svært at se lidelsen hos en, man holder af. Så er det, at de begynder at komme med opmuntringer og ’gode råd’:

  • Glem ham – sådan en idiot. Når han kan gøre sådan noget…
  • Tiden læger alle sår, og du skal bare se at komme videre. Verden er fuld af mænd! Op på hesten igen – ud på netdating, i foreninger eller klubber.
  • Har du nogensinde mødt min fætter Michael? Han er også lige blevet skilt, og han er lige noget for dig…

Alt sammen ubærligt for den kærestesorg-ramte. For hun vil jo kun have ham, som hun ikke mere har og ikke kan få. Hun smiler tappert og tørrer øjnene, men hun har ikke brug for noget af det, de foreslår. Hun vil meget hellere tale med nogen, som hun ikke behøver være bange for at såre. Nogen, som ikke bliver skuffet eller ked af det, når hun bare græder og slet ikke gider noget af alt det, de arrangerer for hende.

Men det er fint at sige nej tak til alle deres ideer og aktiviteter, for man kan ikke handle sig ud af en sorg; kun dulme den. Det kan gøres på mange måder: med hvidvin, mad, shopping, sex, hovedrengøring… fortsæt selv. Alt sammen handlinger, der virker som den nemmeste udvej fordi de lindrer ved at fjerne fokus fra det, der gør så ondt. Alligevel hjælper de ikke rigtigt. Tværtimod forlænger de sorgperioden og blokerer dig fra det, du allerhelst vil: at komme videre med dit liv. Og i nattemørket under dynen kommer sorgen igen med fuld styrke.

Hvad kan du så stille op, når du savner ham forfærdeligt, sover elendigt og nærmest intet overskud har?

Læs nedenfor. Og fat mod!

heartbreak.bogLæs et uddrag af min bog “Førstehjælp til knuste hjerter”

Fem alternative råd

  1. Tag din kærestesorg alvorligt. Gå ind i den i stedet for at gå uden om den. Kærlighed gør sårbar, fordi den har forbindelse til alle de dybe, menneskelige følelser: angsten for at miste, frygten for aldrig finde kærligheden igen; vreden over, at det skulle ske og sorgen over de knuste drømme. Kærlighedens vilkår er, at den eksisterer side om side med disse følelser – for hvis de ikke var der, var der jo ikke tale om kærlighed. Det er derfor, at dens modstykke ikke er had, for had kommer også fra hjertet. Det modsatte af kærlighed er ligegyldighed. Elskede du ham ikke, ville du ikke sørge, når han forlod dig. Og det er også derfor, at kuren ikke bare er at lade som ingenting og kaste dig ud i et nyt forhold. Du forråder dine egne følelser.
  2. Tal om kærestesorgen. Idag gælder det om at have succes, og det kan godt føles lidt taber-agtigt at indrømme sin kærlighedsfiasko. Det er fristende at prøve at skjule det og gå videre med oprejst pande. Men resultatet er oftest, at du føler dig fuldstændig ensom og synes, at ingen forstår dig. Gør hellere det modsatte: Indrøm, at du sørger, at du har det skidt, at du føler dig skrøbelig. Sig det højt. Alle har prøvet det, og alle ved, hvor forfærdeligt det kan være. De allerfleste vil endda gerne både lytte til dig og dele deres erfaringer.
  3. Afsæt tid. En kærestesorg varer typisk mellem seks og tolv måneder og forløber i forskellige faser. Affind dig med, at det kan vare længe, før du helt er dig selv igen – og ignorer dem, der bliver bekymrede for dig efter nogle måneder. Læs bøger om sorgprocessen, så du kan holde fast i, at du er helt normal. Skriv dagbog, så du kan notere og bemærke, at der sker ændringer: at du f.eks. begynder at sove bedre, le igen og måske ikke græde helt så tit eller voldsomt.
  4. Lad dig ikke skræmme af dine følelser. Selvom 80% af menneskets adfærd bestemmes af følelser, så bestemmer vi ikke selv, hvornår, hvordan, hvor længe eller hvor kraftigt følelserne viser sig. Opsøg mennesker, der kan udholde at se og høre om dine følelser. Dér kan du skabe en smule overskud til at dæmme op for dem når det bliver nødvendigt (f.eks. på jobbet). Giv los, når det ikke er nødvendigt at holde følelserne inde. Græd igennem – hulk, ras og forband. Tillad dig selv at have vilde hævntanker og rasende fantasier om alle de måder, du vil slå ham ihjel på. Der er milevidt fra tanke til handling, og hvis du slipper jalousien og misundelsen, hadet og hævngerrigheden løs, så er der gode chancer for, at disse følelser efterhånden opløses – i stedet for at forgifte dig indefra.
  5. Bed om det, du har brug for. Ingen og intet kan fjerne din sorg fra dig. Det er et kors, du selv må bære. Fortæl omgivelserne, hvordan de kan støtte dig: f.eks. Ved at lytte og holde mund med alle deres gode råd, give dig lov til bare at sidde i et sofahjørne uden at skulle underholde eller være selskabelig. Invitere dig til en fest eller et arrangement og lade dig gå hjem, hvis det pludselig bliver for meget for dig. Høre dig fortælle om dit tab igen og igen, selvom det er den samme historie. Bed om det, der er godt for dig. Kun du ved, hvad det er.

©Winnie Haarløv

Skab gnist i parforholdet

/i /af

Er gnisten gået fløjten? Så er det måske fordi der er for meget, der ikke bliver sagt. Mange par går på æggeskaller for ikke at såre hinanden, men det er sommetider nødvendigt for at vedligeholde passionens saft og kraft. Syv gode råd til, hvordan I gør.

Vi indgår parforhold, fordi vi har brug for at give og modtage nærhed, samhørighed, intimitet og kærlighed, og de fleste ønsker et parforhold med ærlighed, tillid og åbenhed, hvor vi kan dele tanker, holdninger og følelser med hinanden. Det lyder jo gribende enkelt.

Det enkle kan godt være svært

For når forelskelsen er blevet hverdag og det er slut med at sidde i timevis over et glas vin og lytte åndeløst til partnerens fortællinger om sig selv, så siver nærheden og fortroligheden tit umærkeligt ud af forholdet. Børn og forpligtelser holder deres indtog, betagelsen af den andens anderledeshed bliver til irritation over hans eller hendes særheder, og forventningerne vokser sig større end nysgerrigheden.

Manglende ærlighed = besværlighed

Ligesom demokrati kan ærlighed være besværlig og tidkrævende, og det bliver nemmere at holde visse ting for sig selv.
Og pludselig er man dér, hvor ingen af parterne i virkeligheden ønsker at høre, hvad den anden egentlig mener, og ingen af de to vil eller tør sige ærligt, hvad de tænker og føler. Begge ønsker sig faktisk kun en vis grad af ærlighed og oprigtighed nemlig den, de hver især er i stand til at håndtere. De vil hver især kun høre den ”sandhed”, der får dem til at føle sig anerkendt, påskønnet og accepteret.

Når man vogter på, hvad man siger af hensyn til den anden, så ryger ærligheden sig en tur. Alt det usagte og alle de små hvide løgne bygger langsomt barrierer op, der skiller parterne ad. Nærhed bliver umulig, distancen vokser, og samværet bliver en dans på æggeskaller.

Passionen forsvinder

Fraværet af konfliktstof betyder, at parforholdet først kan opleves harmonisk og uden de store følelsesmæssige udsving, men passionen, lidenskaben og længslen vil i længden forsvinde og erstattes af en høflig, måske endda både kærlig og hensynsfuld omgangsform.
Parforholdet antager mere og mere karakter af et venskabs eller bror – søsterforhold, og i smug beklager parterne sig over, at deres samvær er blevet kedeligt, at sexlivet ikke fungerer eller at de er ”vokset fra hinanden”. I 99,9% af tilfældene skyldes det, at de fortier væsentlige ting for hinanden.
At puste liv i passionen og følelserne kræver, at parterne åbent og ærligt tør dele deres inderste tanker og følelser med hinanden både de positive og de negative. Det betyder ikke, at ALT skal siges højt slet ikke. Det betyder heller ikke, at man skal kritisere hinanden ustandseligt og sige sin mening hele tiden, for det er lige så ødelæggende. Det betyder simpelthen, at begge tager ansvar for at stå ved deres egne følelser og meninger, når det bliver relevant.

Ærlighed kræver tillid. Tillid skaber ærlighed

For hvis hun ikke føler sig tændt af hans måde at berøre hende på eller synes han lugter grimt om morgenen skal det så ikke siges højt, hvis det kan hjælpe på hendes lyst? Og hvis han trænger til en aften i byen alene for at mærke sit eget rum og lege, at han stadig er en hanløve med frihed til at forlade flokken indimellem skal han så ikke sige sit ønske højt, hvis det gør ham glad og giver ham lyst til at vende hjem og være i sin flok igen?

Jo, selvfølgelig. Men det kræver tillid og åbenhed mellem parterne. Og ingen af delene findes, når nærheden er forsvundet. Så er der kun angsten for afvisning og vreden over kritik tilbage. Begge dele skaber afstand, og så er det nemmere at tie. Desværre øger det kun afstanden.

Test dig selv

Kan du holde ud at høre din partner tale om ideer, synspunkter og opfattelser som gør dig ængstelig, vred eller ked af det?

Og er du selv parat til at tale om det, som du ved vil gøre ondt på din partner at høre?

Kan du kan være åben og oprigtig over for din partner, både om det du kan lide ved vedkommende og om det, du ikke bryder dig om? Eller er du tilbøjelig til at beherske dig og kun sige det, der ikke vil såre, skabe ballade eller misfornøjethed?

Forestil dig, at de følgende fem udsagn er relevante for dig. Ville du være parat til at sige dem til din partner?

  • ”Jeg gider ikke lave mad (putte børn / slå græs / besøge dine forældre) idag. Vil du ikke bare gøre det?”
  • ”Forresten havde jeg en virkelig interessant, personlig samtale med XX (en kollega med modsat køn af dig selv), da vi spiste frokost sammen idag…”
  • “Jeg har lyst til at gå i byen alene i aften. Jeg har brug for noget tid for mig selv.”
  • ”I den seneste tid har jeg ikke haft rigtig lyst eller været helt tændt, når vi har haft sex.”
  • ”Helt ærligt, så bryder jeg mig ikke om din frisure / håndtaske / ånde om morgenen osv.)

SYV GODE RÅD

1. Tag medejerskab for forholdets problemer

Hvis der er et problem i dit parforhold, har du medansvar for det. Der findes ingen ofre, kun frivillige – og hvis du er martyren, den sårede eller lidende part af jer to, så er det fordi du har vist din partner, at du lader dig behandle sådan. Betragt dig selv som en voksen, kompetent ressource i stedet for som et offer. Der er aldrig kun den ene, der er skurken i forholdet, og det er ikke muligt for den ene part at redde et skrantende parforhold. Der skal to til det hele. Et parforhold er et fælles projekt.

2. Vær autentisk

Sig, hvad du føler, selvom du er bange for at såre. Tal roligt, venligt og kærligt, hvis det er muligt. Skyd ikke skylden for dine følelser over på partneren dine følelser er kun dine. Stå ved dem og fortæl, hvad de gør ved dig. F.eks.: ”Når du rører mig på den måde, så føler jeg, at… Jeg vil meget hellere have…”

3. Styr dine følelser

Når vrede, angst eller sorg overvælder dig, kan du ikke udtrykke dig fornuftigt, lytte eller tænke rationelt. Sørg for at få de voldsomste følelser ud af kroppen, før du taler med din partner. Det er rigtig svært at kommunikere, når man er i affekt. Sig åbent, at du har brug for en timeout og gå evt. afsides, indtil du bliver roligere. Er du f.eks. vred, så skrig i bilen eller bank tæpper. Når du er roligere, så tag kontakt og fortæl åbent om dine følelser og hvad der forårsagede dem.

4. Stol på dig selv

Hvis din partner ikke reagerer på den måde du ønsker eller hvis han/hun ikke vil tale med dig om problemet, viser vrede, mistro, surhed osv. så lad ham/hende være. Prøv igen senere. Hold fast i det, du vil sige. Det bliver ikke mindre vigtigt, bare fordi den anden ikke er parat til at høre det.

5. Stol på din partner

Mistro og mistillid er dræbende. Tal med nogen om din jalousi og din angst for at miste sandsynligvis er den grundlagt længe før dit nuværende forhold. Og muligvis har du (ubevidst) har valgt en partner, der udfordrer dig på netop dette punkt. Med professionel hjælp kan du lære at leve med risikoen for at miste, uden at den skal forpeste din tilværelse og dit forhold.

6. Lyt og vis accept

Når du lytter og viser accept, er der større chance for at du får accept. Du virker åben og imødekommende, når du lytter i stedet for at kritisere, forkaste eller lukke af. Husk, at alt, hvad du gør skaber enten distance eller nærhed i dit parforhold. Og det gælder faktisk også alt det, du ikke gør og ikke siger. Accepter, at din partner er helt forskellig fra dig, og at I tit vil være uenige. Sådan er det nemlig, også selvom I har meget til fælles.

7. Vær selv den forandring, du ønsker

Anerkendelse er altings moder. Gør din kærlighed proaktiv og lad være med at dvæle ved den negative fortid – ret energien fremad og behandl din partner, som du gerne selv vil behandles. Et parforhold er ikke nogen købmandsforretning, og der behøver ikke nødvendigvis at være ligevægt hele tiden mellem give og tage. At give skaber kærlighed, både til dig selv og til alle omkring dig.
©Winnie Haarløv

Kys frøen. Fang prinsen

/i /af

Kærlighed kræver nærvær. Hvis du kan blive i tvivl om dine følelser for din partner, kan det være klogt at undersøge om du er til stede i forholdet, før du begynder at slå skår i forholdet.

Dit parforhold er velfungerende. Du troede virkelig, at du havde fundet HAM: soulmaten, evig kærlighed, hele dynen. Alligevel tænker du mere og mere på Den Gamle Kæreste – for dit nuværende forhold når ikke rigtig de svimlende højder som dengang. Så eks’en melder sig på din indre scene, når hverdagen trænger sig på med vasketøj, overarbejde og nullermænd. Spørgsmålene står i kø: Er det mig, der er noget galt med? Elsker jeg ikke min partner ’rigtigt?’ Var det eks’en, jeg skulle have haft? Skal jeg opsøge ham for at fjerne hans magi?

Det handler om nærvær

Det kan selvfølgelig være, at du er havnet sammen med den forkerte. Men hvis du på trods af drømmene om eks’en alligevel ikke føler dig parat til at bryde med din nuværende partner, kan det skyldes at afstanden og fraværet mellem jer lige så stille er vokset og blevet for stort. I tomrummet dukker drømmeprinsen op i dine tanker og vækker gamle følelser, fordi du er utilfreds med dit NU. Og fordi tanken om at lave om på dit nuværende forhold virker håbløs eller uoverskuelig.

I den situation er det både fristende og forståeligt at romantisere fortiden – og meget, meget nemmere end at ændre det, som du er utilfreds med. Hvis hverdagen er fuld af forpligtelser, fuldtidsjobs og meterhøje bunker af rudekuverter, så havde du også nok sjovere med eks’en: frihed, sorgløshed, spontanitet, stort nærvær og tilstedeværelse. Eller også husker du, hvor smertelig højt du elskede ham, og hvor mange tårevædede dramaer I udspillede for at nå den søde forsoning. Det er også en meget nærværende og intens måde at leve på (selvom den er anstrengende). Man kan virkelig mærke sig selv, mærke at man lever, når følelserne står på højkant. Det matcher bare ikke en hverdag med forældremøder, madpakker og vasketøj.

Men når du hænger fast i fortiden og minderne om den gamle kæreste, er du ikke til stede i hverken dit eget liv eller i dit parforhold. Og når nærværet ryger, forsvinder intitimiteten og fornemmelsen af meningsfuldhed også. Nærvær er det, der gør dig levende, og som puster liv i parforholdet. Tænk bare på de gange, du har været nyforforelsket, hvor du sad hele nætter og lyttede fortryllet og opmærksomt til, hvordan han fik et rødt løbehjul som 6-årig, og hvordan han fik fåresyge som 12-årig. Dét er nærvær. Det er sjovt, meningsfuldt og udviklende. Og tænk så på alle de gange, du har siddet ved f.eks. et møde og ønsket dig alle mulige andre steder hen. Dét er fravær. Og det er skruphamrende kedeligt og spild af liv.

Leg med ild

Måske har du en studenter-genforeningsfest vinkende forude, hvor du ved, at eks’en vil dukke op igen. Eller du kender hans yndlingsbar, ved hvor han dyrker sport eller hvor hans barn går i skole. Kvinders fantasi, når det gælder om ’tilfældigt’ at støde ind i den eftertragtede hanabe er en kraft, der kan flytte bjerge. Og at møde ham, flirte, mærke den gamle glød blusse op er en fristende, fræk og forførende dagdrøm. Men gør dig klart, at det leg med ild, og at du vil være et supernemt offer for en romantisk, hed og forførerisk affære, hvor alle de gamle håb og drømme får noget at leve af. Tør du det? Er det det, du vil? Hvis ja, så skru hovedet af og kast dig ud i det, for så skal du ikke bruge det. Men vær parat til at tage konsekvenserne. For de kommer, og de bliver smertefulde.

Elsker du ham?

I stedet for at handle hovedløst eller dagdrømme dig væk og langsomt opløse dit parforhold indefra, så kan du også vælge at tage din tvivl alvorligt – især, hvis der er børn mellem jer, for så gælder det jo ikke kun din egen fremtid. Begynd med at undersøge dine følelser for din nuværende til bunds. Se pragmatisk på det: Hvis følelserne for den gamle kæreste stadig lever efter al den tid, så forsvinder de nok ikke, selvom du bruger nogle måneder på at give dit parforhold en chance. Det samme gælder eks’en: har han elsket og savnet dig så længe, så holder det nok nogle måneder endnu. Du kan altså roligt parkere ham og koncentrere dig om at finde ud af, om du virkelig er parat til at forlade, hvad du har. Det gør dig ikke til et dårligt menneske – tværtimod. For hvis du ikke er hundrede procent til stede i parforholdet, gør du din partner en stor tjeneste ved at forlade ham.

Udvikling kræver nærvær

Aldoux Huxley’s klassiker “Ø” (1962) foregår på øen Pala, som på mange måder ligner vores velfærdssamfund med økonomisk og social velstand, respekt for individet og rige muligheder for selvudvikling. På Pala er alle slags stimulanser og tantrisk seks til rådighed, men det særlige er øens mange mynah-fugle (en slags papegøjer), hvis eneste funktion er konstant at råbe “Her og nu!” “Vær opmærksom!” For på trods af – eller på grund af – velstand og tryghed har øens indbyggere svært ved at være til stede i nuet: det eneste sted, hvor man kan foretage konstruktive ændringer i sit liv. Men øboerne kan ikke bruge nogen af mulighederne for selvudvikling og tilfredshed, fordi de hænger fast i fortiden eller ustandselig tænker sig ud i fremtiden.

Styr på tanker og følelser

Hvis du ikke kan mærke om du elsker din partner, så er det fordi du gør som øboerne, og fordi kærligheden kun eksisterer i nuet. Tanker og forestillinger skaber følelser, og stærke billeder af eks’en i dit hoved vækker stærke følelser. Jo mere du gør det, jo mere vil du tro på, at følelserne ’bare kommer’. Det bliver en vane, der bliver sværere og sværere at lægge af. Eksempel: De færreste kan lide øl eller cigaretter ved første smagsprøve, men de vænner sig til smagen, hvis de bliver ved at prøve. Og vaner opfører sig som gøgeunger: de går forud for det meste andet.

Selvfølgelig kan du ikke ikke ’gøre for’ dine følelser – men du kan bestemme, hvad du vil gøre med dem. Vil du lade dem tyrannisere dig? Fortrænge dem? Eller tage ansvar for dem, prøve dem af? For de forsvinder ikke bare og kan ikke ændres med viljens magt. Hvis dét var muligt, var der ingen ulykkelige, jaloux eller misundelige mennesker på jorden. Alle ville være glade, tilfredse, nyforelskede eller rolige, sindige og tålmodige, altefter hvad vi nu hver især opfatter som en optimal tilstand. Du kan heller ikke at beslutte at aflede tankerne.

Men du kan kontrollere dem ved at finde en positiv, konkret afledning.

HVIS MAN VIRKELIG ELSKER HINANDEN, SÅ: Enig Måske Uenig
1 vil man føle, at ens parforhold er forskelligt fra alle andres
2 vil man aldrig kede sig sammen
3 vil man aldrig synes, at den anden er en idiot
4 kan man klare alle forhindringer
5 skændes man sjældent eller aldrig – og i hvert fald kun om meget alvorlige ting / emner
6 vil passion og lidenskab altid være til stede mellem os
7 kender man hinanden så godt, at man kan læse hinandens tanker
8 ved man præcis, hvad den anden drømmer om
9 vil man altid helst være sammen med hinanden
10 vil man aldrig føle sig fristet til utroskab
11 vil en så latterlig ting som penge ikke komme imellem os
12 vil ingen af parterne flirte
13 vil vi ikke presse hinanden til at tale om problemer eller noget, der nager os
14 vil vi aldrig tvivle på vores kærlighed
15 tilgiver man hinanden alt
16 betyder udseende intet eller meget, meget lidt
17 kan man tale sig frem til enighed, hvis bare man gør sig nok umage
18 må man ofre sig for hinanden
19 har man ikke brug for så mange venner / veninder, fordi man har hinanden
20 fortæller man hinanden alt og har ingen hemmeligheder

Score

65 – 100

Vågn op! Dit syn på parforhold og kærlighed er urealistisk, umodent og unuanceret (jo højere score, jo mere), og derfor kan du kun blive skuffet. Det gælder også den drømmeprins, du går rundt og længes efter og husker som perfekt, ufejlbarlig og fantastisk. For kærligheden er ikke perfekt, og den gør ingen perfekt – men alligevel kan den sagtens eksistere. Du er sikkert rigtig god til at være forelsket og nyder at være det. Men hvis du for alvor vil opleve at elske nogen, så må du lære at acceptere, at kærligheden også indeholder hverdage, hvor du ikke svæver på en sky. Det svære ved den er, at du og din udkårne er forskellige på mange, mange punkter – og at du ikke kan ændre det. Du er nødt til at indse, at begejstringen over at ligne hinanden hører hjemme i den romantiske forelskelsesfase. Accepten af indbyrdes forskelle er den ’ægte’ kærligheds byggesten i et stærkt og holdbart forhold.

35 – 65

Hvis tanken om din drømmeprins dukker op med jævne mellemrum, så forsvinder den sikkert også igen. Din balance mellem romantik og virkelighed er nemlig fin, og det giver dig mulighed for både at forholde dig til din hverdag og at drukne dig i lyserøde champagnedrømme, når du har behov for det – uden at miste jordforbindelsen. Du tør at hengive dig og indrømme din følelsesmæssige afhængighed af din partner, men du kan også godt vælge ham fra i visse sammenhænge. Det giver en god vekselvirkning i samlivet og gør det muligt for jer begge to at bringe noget nyt og dynamisk ind i forholdet, fordi I begge har en selvstændig eksistens udenfor forholdet. Sammen er I gode, blandt andet fordi det er en gave i ethvert forhold sommetider at kunne glemme hverdagen og gøre noget fjollet, romantisk eller upraktisk – især, hvis man gør det sammen. Dog – jo højere din score er, jo større er din risiko for at blive hængende i fortiden eller i illusionen.

0 – 35

Du er pragmatisk og realistisk i forhold til kærligheden, og du har en ganske god indsigt i, hvordan kærlighed fungerer, og hvad der skal til for at skabe et solidt parforhold. Det kan udmærket være, at du elsker din partner – men at du måske ikke rigtigt kan mærke det. For I har nok en tendens til at være venner og samarbejdspartnere i stedet for at være romantiske kærlighedspartnere. Og det er her, din askepotsko trykker: Det kniber nok med romantikken og spindelvævsdrømmene for dig (eller jer). Indimellem dukker tanken om dengang du svævede på en sky måske op, og du puster den omgående væk og affærdiger den som fjollet, upraktisk og urealistisk. Men i længden savner du nok romantikken, og så dukker drømmen om Prinsen op hos dig. Prøv at overgive dig til dine romantiske længsler sammen med din partner – kort sagt, giv romantikken, kærligheden og følelserne for ham en chance. Hvis det er svært at tale om, så anskaf jer et parforholdsspil og sæt en aften og en god flaske vin af til det. Det er okay at flyve på fantasien indimellem, for du er så jordbunden, at du altid vil lande på fødderne.

Sådan bliver du nærværende

  • Ret opmærksomheden imod en genstand eller en lyd i rummet, hvor du befinder dig. Eller luk øjnene og nulr en genstand i lommen, som du har til det samme. Indsæt et fantasibillede, som du på forhånd har udvalgt. Det er både hurtigt, enkelt og virkningsfuldt.
  • Lad dig inspirere af mynah-fuglene: Prøv at tænke tanken “NU” hver gang du går gennem en dør, eller før du ringer op på telefonen. Hvis du kun tænker på den kop the du skal have, når du er færdig med at vaske op, så snyder du sig selv for leve, imens du vasker op. Du lader fremtiden suge dig ind uden at leve et eneste minut fuldt ud. Som modgift kan du stille dig selv fem enkle spørgsmål:
  1. Hvad tænker og føler jeg LIGE NU?
  2. Hvad gør jeg LIGE NU?
  3. Hvad har jeg lyst til LIGE NU?
  4. Hvad føler jeg for drømmeprinsen LIGE NU?
  5. Hvad føler jeg for min partner LIGE NU?
De grimme, nødvendige spørgsmål

Når du ikke er tilfreds med hverdagen, så har du uopfyldte behov. Hvad er det for nogle? Der er kun én vej frem: ærlighed. Tag et stykke papir og en blyant og skaf dig en aften, hvor du er uforstyrret – helst sammen med en fortrolig, som du kan stole på og være grumt, grimt ærlig over for. En, der tør stille dig de følgende 10 spørgsmål og insistere på at få ærlige svar. Er du ikke indstillet på total ærlighed, så spild ikke dit liv på dem. Drøm bare videre.

  1. Hvilke behov får du ikke opfyldt?
  2. Hvilke fem egenskaber sætter du mest pris på hos din eks?
  3. Hvilke fem egenskaber sætter du mest pris på hos din nuværende partner?
  4. Hvad tænder du på ved eks’en, som din nuværende mangler?
  5. Hvad holder dig sammen sammen med din partner?
  6. Kan du se dig selv sammen med din partner om 10 år? 15 år?
  7. Er du den samme kvinde, når du er sammen med din partner som du ville være med din eks?
  8. Hvordan ville det være at finde sammen med eks’en igen? Hvilke forandringer ville det betyde i din dagligdag?
  9. Hvad hindrer dig i at opsøge din eks?
  10. Hvordan ville det være for dig, hvis din kæreste stadig drømte om sin eks?

©Winnie Haarløv

Sådan bomber du dit parforhold

/i /af

Ingen nok så dygtig og velmenende parterapeut kan pege på noget, I ikke allerede begge to ved. Så hvis jeres forhold knirker, så tjek her, om I smider nogle af de typiske ti ødelæggende bømber. Måske kan I spare en parterapi 🙂

I en film så jeg den amerikanske skuespiller Julianne Moore råbe til sin partner på nogenlunde denne måde:

“Parforhold er et marathonløb, det er udmattende, frustrende og kræver hårdt arbejde, som aldrig stopper!”

Hvis dét er rigtigt, så er parforhold godt nok et overvurderet koncept. Og så er det helt ufatteligt, at det er så populært og efterspurgt. Selvfølgelig har jeg (både privat og professionelt) oplevet den type forhold. Men jeg er sikker på, at det ikke behøver at være sådan.

 Jeg køber ikke ideen om, at parforhold nødvendigvis er hårdt arbejde.

Jeg tror på, at det er muligt at parforhold kan være til glæde og gavn og at relationen kan være det sted, hvor begge parter kan være sig selv, læsse af, lade op, reflektere, blive inspireret, slappe af osv. Og jeg tror, at de allerfleste par ønsker det samme.

Men hvordan kan det så være, at så mange par gør hvad de kan for at bombe deres parforhold itu og skabe en relation, der er utryg, præget af mistillid, skæv magtbalance, konflikter og utryghed?

De 12 dræbere

Når jeg får et nyt par i konsultation, fortæller de mig tit, at de udmærket godt ved både hvad de gør galt og hvad der mangler. Når jeg så spørger, hvorfor de så ikke laver om på det, så kan de sjældent svare. Men det viser sig altid, at skaden opstår af mindst én og oftest flere af de 12 følgende dræbere.

Og at de begge to udmærket godt ved det!

Tjek her, hvilke bomber du bruger som yndlings- ammunition:

1. Du vil vinde eller have ret

En af parforholdets dødeligste dræbere er trangen til at vinde. Hvis du går efter at ”vinde” jeres skænderier eller diskussioner, få ret, få overtaget, retfærdiggøre dig selv osv. eller simpelthen få din partner til at holde mund, så bidrager du ikke konstruktivt til relationen på nogen måde. Du tænker på dig selv – og kun på dig selv. Du er uinteresseret i at gå partneren i møde, lytte og forstå. Du forsvarer og forklarer, undskylder og afbryder i din iver for at vinde eller få ret. Din partner ikke altså få kontakt med dig.

Da din partner lige som dig også gerne vil høres, begynder han / hun at svare igen på samme måde, og hurtigere end du kan sige ballongynge, er I endt i en råbekonkurrence med efterfølgende isnende kulde, afmagt, frustration, fortvivlelse og dårlig stemning osv.

Det betyder, at I begge tror at I ikke kan ”tale sammen,” og det fører typisk til, at der bliver flere og flere emner, som ingen af jer orker at tage op. For det ender jo bare i ballade, ikke? Og meget af det, du siger bliver misforstået eller brugt imod dig i andre sammenhænge.

Den type parforhold kan man kalde konkurrencepræget, for det gælder jo om at vinde. Og det er dødsdømt.

2. Du lytter ikke

Hvis du straks begynder at forsvare dig, når din partner siger noget der kan opfattes som kritik, så lytter du ikke. Du tager magten ved at afbryde modparten og gå til modangreb, kommer med undskyldninger eller forklaringer – eller du trækker dig ind i dig selv og afbryder kontakten ved at blive fornærmet, ked af det eller vred. Du lytter ikke til den anden. Du lytter kun til dig selv.

Og nej, det er da ikke sjovt at lytte til den andens kritik eller utilfredshed. Men din partner fortjener at blive lyttet til (ligesom du selv gør). Hvis du ikke vil lytte, kan I ikke mødes. Måske vil din partner så råbe højere, trænge sig på, demonstrere sit behov for at blive hørt, eller måske vil han / hun give op og lade stå til. Begge dele er døden for forholdet.

3. Du forventer tankelæsning

Når du tier med noget, som du er utilfreds med, er det måske fordi du ikke vil såre, fordi du er vil undgå konflikt eller er bange for at blive forladt – eller det kan være fordi du vil have magten.

”Hvis du ikke ved, hvorfor jeg er sur, så er det også lige meget!” siger du måske. Og så længe du er vred og ikke vil sige hvorfor, så har du magten, mens den anden enten prøver at behage dig eller trækker sig tilbage i fornærmet tavshed, indtil du bliver god igen. Det kan virke nemmere på den korte bane, fordi du slipper for ballade, når du fortæller hvorfor du er vred. Risikoen er jo, at der opstår konflikt eller at din partner bliver såret over din irritation.

Men i længden udhuler det parforholdets nærhed og fortrolighed – dvs. selve forholdets basis. Små uenigheder og uoverensstemmelser vokser sig uundgåeligt større og større, og problemer bliver ikke løst. Din partner kan jo ikke kan læse dine tanker. Og måske ved han / hun ikke engang, at der er noget der generer dig.

At tie og forvente tankelæsning afspejler mangel på tillid (til at blive mødt, forstået af modparten. Det leder til forholdets sikre død.

4. Du stoler ikke på din partner

Der er to aspekter af tillid, som er vigtige i et parforhold.

1. At stole på, at din partner ikke vil svigte og såre dig med f.eks. løgn eller utroskab

2. At stole på, at din partner kan acceptere, at du begår fejl, ikke er perfekt, bærer dig dumt ad osv.

I samme sekund et af de to tillidsaspekter forsvinder hos den ene part, så er forholdet i ubalance. Den, der mangler tillid, vil enten opgive og afvise modparten – eller udvikle sig til et kontrolmonster, der ”kommer til” eller ”ikke kan lade være med” at tjekke partnerens sms’er, bestemme komme-hjem-tidspunkter, overvåge osv. Mistilliden sætter partneren i bur, og det virker trygt (for fangevogteren). Men faktisk er det en dødelig kurs og virkelig usundt for forholdet.

Et frustrerende og udmattende marathonløb er skudt i gang, og det kan vare i årevis – ja, resten af samlivet. Men forholdet er dødsdømt og bliver aldrig en oase. Det er og bliver en magtkamp mellem en fangevogter og en prøveløsladt.

5. Du bruger penge som om du var single

Uanset hvem der tjener mest, er I to om at dele det økonomiske ansvar. Du har selv valgt at dele din tilværelse med din partner, og dermed har du påtaget dig halvdelen af ansvaret for økonomien. Hvordan I indretter jer, er ikke væsentligt i denne sammenhæng. Hvadenten I har separat økonomi eller alting fælles, er der under alle omstændigheder fælles udgifter, ønsker og planer at tage hensyn til.

Hvis du bruger penge uden at tage hensyn til resten af familien eller nægter at diskutere dit forbrug, så er du godt på vej til at ødelægge dit forhold.

6. Du er bange for  at blive alene

Hvad kendetegner et lykkeligt parforhold? Er det, at man aldrig skændes? At man altid er tilfreds? At man synes at den anden er perfekt? Ingen af delene. Det lykkelige parforhold er kendetegnet ved, at ingen af parterne frygter forholdets afslutning (selvom det ville være smertefuldt at skiles). Begge er i forholdet, fordi det der dér, de vil være. Ikke fordi de er bange for ikke at være der.

Hvis du er bange for at forlade din partner eller for at blive forladt, er der noget helt galt med mellem jer. Den frygt opstår, når der mangler tillid, selvtillid eller selvværd hos en eller begge parter, og selvom det kun gælder den ene part, vil det præge relationen imellem jer dybt.

Hvis du er bange for, at du ikke slår til eller er ”nok” for din partner, så bruger du ressourcer på at vise en udgave af dig selv, som er glad, fejlfri, fantastisk og tiltrækkende med det formål at være god nok og værd at elske. Det betyder, at dit fokus ligger på partneren og ikke på dig selv, og langsomt bliver du både udmattet og fremmed for dig selv.

Og når du ikke er til stede i dig selv som dig selv, kan du heller ikke være til stede for din partner. Når han / hun opdager det, så dør parforholdet.

7. Du er for afhængig. Eller for uafhængig

I nogle parforhold forventer den ene, at man skal gøre alting sammen, ikke bruge tid væk fra hinanden, være sammen om alt og altid ”være der for hinanden”.  Ægte kærlighed bliver opfattet som at “vi ikke kan leve uden hinanden.” Det er en romantisk, men kvælende indstilling.

Hvis du mener, at du ikke kan leve uden din partner, så er du for afhængig. Alle mennesker har brug for at være betydningsfulde for en anden, så til at begynde med kan din partner sikkert godt lide at være så betydningsfuld. Men på samme måde har alle mennesker brug for at trække sig og være i sit eget rum med jævne mellemrum (både fysisk og psykisk), så det bliver hurtigt en byrde, at du ikke kan være foruden din modpart. Du føler dig forladt, når den anden trækker sig, og det skaber uro mellem jer – uanset om du vælger at græde, surmule, skælde ud eller trygle om nærvær.

(Og hvis du er så angst for at miste, tør du så i øvrigt at være den, du er og stå ved, når du er sur, utilfreds eller vred? Det tør du næppe – for tænk nu, hvis partneren forlader dig.)

Desværre duer den anden ekstrem heller ikke. I et sundt parforhold har begge brug for oplevelser uden for forholdet, og igen er der tale om en fin balance. Hvis du føler dig fuldstændig uafhængig og bruger meget tid uden for forholdet, så bringer du forhåbentlig inspiration og oplevelser med tilbage, og det er godt, så længe din partner synes det er okay.

Men hvis han / hun begynder at føle sig forbigået, nedprioriteret, betydningsløs osv., så har du muligvis overdrevet uafhængigheden. I hvert fald er der noget, I skal tale om. Ellers dør forholdet langsomt.

I et godt parforhold må der nødvendigvis være både en vis afhængighed og en vis portion uafhængighed. Nul afhængighed medfører som regel ligegyldighed, og nul uafhængighed betyder, at frihedstrangen vil vokse og i længden ødelægge forholdet indefra.

Det sundeste er, at ressourcebalancen bevæger sig dynamisk mellem de to poler. At begge både kan og tør stå selv og tør vise sårbarhed, og at begge ville kunne leve uden den anden, selvom det ville gøre ondt og føles som et savn. Er det ikke er sådan, bliver forholdet skrøbeligt og forbindelsen svag. Der er ubalance og usundhed i forholdet, og til sidst dør det.

8. Du forventer at være lykkelig

Hvis du forventer, at din partner skal gøre dig lykkelig, så har du lagt en bombe under forholdet. Det er ikke kun en urimelig forventning. Den er også helt urealistisk.

Din lykke er gjort af mange faktorer, men den kommer inde fra dig. Du er ansvarlig for at tage de valg og gøre det, der skal til for at du kan opleve lykkelige stunder. Hvis du vil øge chancen for at tiltrække dem, så er din opgave at give din egen tilværelse indhold og mening. Hvis indholdet og meningen i din tilværelse består af din partner, så er du på dybt vand og afhængig.

I ethvert parforhold opstår der perioder, hvor det ikke rigtigt kører, er kedeligt eller utilfredsstillende. Når du oplever det, er det ikke din partner, der skal få det til at gå væk. Det er dig.

Så længe det er dig, der utilfreds med noget i forholdet er det dit ansvar (og KUN dit) at finde ud af, hvad du kan gøre for at få det bedre. Og at tale åbent med din partner om, hvordan I måske begge kan bidrage til at forbedre forholdet.

9. Du vil ikke skændes

Indimellem kan et konstruktivt skænderi rense luften. Det er en både naturlig og nødvendig del af det menneskelige følelsesrepertoire at blive vred, og et sundt parforhold tager ikke skade af det.

Hvis du frygter konflikt, får du måske ikke rigtig givet udtryk for det, som irriterer eller generer dig, eller som du ville ønske var anderledes. Måske har du lært, at vrede er barnligt eller uproduktivt, og at det er en falliterklæring at blive vred.

Intet kunne være mere forkert.

Det er nødvendigt for jer begge at kunne mærke og stå ved de vrede følelser, og hvis der er åbenhed og tillid i forholdet, kan disse følelser bringes på banen, inden de eksploderer i rødt raseri.

Så længe vreden er grøn, kan man tale sammen. Bliver den gul, stiger trykket, og det bliver straks sværere at være i kontakten – men bliver vreden rød, er der ikke længere mulighed for at kommunikere konstruktivt. I det sunde parforhold tager parterne altså fat i vrede, frustration, irritation, skuffelse, utilfredshed osv. inden trykket stiger, og de vrede følelser bliver gule.

Får disse følelser lov at ligge og gære, forgifter de forholdet indefra. Og det er en dødelig forgiftning.

10. Du forventer, at det er nemt. Eller du forventer, at det er svært

Jeg hører tit to modsatrettede holdninger bragt til torvs af parrene i min konsultation.

  1. Hvis man virkelig elsker hinanden, er hinandens soul mates eller føler, at man er skabt til hinanden, så ordner det hele sig af sig selv.
  2. Parforhold er hårdt arbejde. Basta.

Begge holdninger peger på, at du (og/eller din modpart) ikke arbejder seriøst på forholdet. Hvis I tror, at det skal være nemt, så er præmissen jo, at det er selve kærligheden den er gal med, når der opstår problemer. Og kærlighed kan man ikke arbejde sig til… så derfor må I skilles, hvis problemerne bliver ved at dukke op.

Hvis I tror, at det er hårdt arbejde, så har I faktisk alt for beskedne mål. Alle ressourcerne går med at arbejde, men hvornår kommer belønningen (= fred, harmoni, nærvær og ro)? Hvis præmissen er at det skal være hårdt, så må I jo tro, at der er noget galt, hvis det pludselig er nemt. ”Har vi ingen problemer? Nå, så må vi skabe nogle, for parforholdet er jo først rigtigt, når det er svært.” Tro mig eller lad være: jeg har set det så tit.

I begge tilfælde brænder forholdet hurtigt ud. enten fordi problemerne bliver ved at dukke op, selvom I ignorerer dem (det skal jo være nemt) – eller også fordi I slider og maser jer selv og forholdet til døde.

Dine valg – dit ansvar

Der er ingen facit til noget af det ovenstående. Men heldigvis er der masser af valgmuligheder.

Du kan søge oplysning, hjælp og støtte, hvis du ikke finder det nødvendige hos din partner. Du kan råbe op og gøre opmærksom på, at du mener at noget ikke funker. Eller du kan give op og smide håndklædet i ringen.

Forbløffende mange bliver ved at leve i sønderbombede forhold. Ingen af dem er lykkelige, men begge er måske bange for ikke at kunne finde noget bedre, ikke at kunne klare sig alene, opgivende over for, om det kan reddes – eller noget andet.

Du har fortjent at være glad for og i dit forhold. Og hvis du ikke er det, så lad være at underminere det eller skyde skylden på din partner. Vælg hellere at tage ansvar for, hvordan du har det, hvad du ønsker dig, hvad du gerne vil ændre – og gør så noget ved det.

©Winnie Haarløv

Hvis dit parforhold var en bil

/i /af

Tit bliver et godt brugt parforhold kørt til storskrald, når det begynder at halte, selvom mange småskavanker i parforholdet kan klares ved et servicetjek. Alt levende har brug for næring og pleje.

Et parforhold har brug for løbende pasning og pleje – mest i form af opmærksomhed. Men desværre sker det tit, at et godt brugt parforhold simpelthen opgives og køres til storskrald, hvorefter indehaverne finder sig et nyt. Men meget tit kunne det gamle sagtens have været repareret.

Der følger ingen brugsanvisning med, når parforholdet anskaffes. Derfor kan det være svært at finde fejlen, når motoren begynder at gøre knuder. Hvad er det, der mangler? En dosis romantik? Lidt gensidig respekt? Eller er tanken med håb og drømme løbet fuldstændig tør? Her er en hurtig tjekliste. Hvis du genkender noget, er det måske tid til et eftersyn:

Motoren går ujævnt

Spontane, eksplosive udbrud er tegn på underliggende spændinger og konflikter, der trænger til at komme frem i lyset.

Motoren er svær at slukke

Hvis den ene partner ustandseligt kritiserer noget ved den anden (eller noget, den anden gør / ikke gør), er kritikken sandsynligvis et udtryk for en dybereliggende frustration over noget andet i parforholdet. Når kritikken fortsætter efter at ”årsagen” er væk, er det fordi den egentlige defekt ikke er blevet repareret.

Bremserne hyler

Foragt og sarkasme tyder på, at parforholdet er på vej ud i en usundt mønster, og at den foragtende / sarkastiske part synes, at miséren i høj grad er den andens fejl.

Motoren bliver overophedet

Når den ene part går i forsvar, kan det betyde at han/hun er i gang med at opbygge en mur for at forsvare sig imod følelsesmæssige skader, fordi forholdet smuldrer.

Katastrofeblinket lyser

Hvis den ene part begynder at trække sig væk fra den anden, kan forholdet være i alvorlig fare.

Styretøjet svigter

Hvis den ene part ikke er modtagelig for den andens ideer, forslag eller ønsker, kan det tyde på at partnerne ikke længere lever i et gensidigt givende forhold.

Gearstangen sidder fast

I visse forhold lever parterne i farveløse, parallelle tilværelser – som om de bor til leje hos hinanden eller deler det samme pensionat. Uden nogen følelsemæssig kontakt er parforholdet godt på vej til at visne.

Er det tid til et eftersyn?

Når bilen skranter, bestiller vi uden at tøve tid hos mekanikeren, fordi det er almindelig kendt, at man skal have stået i lære som mekaniker for at kunne reparere fejlene.

Men når parforholdet knirker, har de fleste meget svært ved at søge hjælp. Det opleves tit som skamfuldt og ”for dårligt”, at de ikke selv kan klare problemerne.

Og hvordan skulle de have lært det? Ved at efterabe forældrenes forhold – eller gøre det modsatte? Nej. Alle mennesker er unikke og forskellige, og derfor kan de tillærte modeller, regler, værdier og ideer ikke altid bruges. Og når forelskelsen bliver til hverdag, bliver det tit tydeligt, at vi ikke har samliv på skemaet i hverken skolen eller senere i livet.

En parterapeut kan på samme måde som en mekaniker tit hjælpe med at udbedre skaderne. Dels ved at orientere sig på de åbenlyse mislyde, men også ved at søge efter dem, der måske ikke ses ved første øjekast – men som erfaringsmæssigt også spiller ind på forholdets problemer.

Test dit parforhold her (men kun, hvis du har humor og overskud til det!)

© Winnie Haarløv