Terapi? Nej, det tror jeg ikke…
Terapi indebærer, at du fortæller en helt fremmed personlige og private ting om dig selv. Det kan være en skræmmende tanke, og det er forståeligt, hvis den gør dig urolig, usikker eller utryg.
Rummet og relationen mellem dig og mig er på mange måder anderledes end ude i virkeligheden. Jeg er der for at lytte og tage dig alvorligt. Det betyder ikke, at jeg taler dig efter munden, men det betyder, at du frit kan være præcis, som du er. Alt kan siges højt, intet er tabu. Du behøver ikke at tage hensyn til mig eller passe på ikke at såre mig.
Jeg er til stede som den, jeg nu er, men det handler ikke om mig. Det handler om dig – og derfor er det dig, der er i centrum. Jeg vil tale højt om mine følelser og tanker, hvis det er relevant, eller hvis du er interesseret i at høre dem.
14 indvendinger
1. “Jamen, jeg tror ikke på terapi!”
Hvis du føler dig afmægtig, rådvild eller er fuld af håbløshed, er ikke sært, hvis du kan tvivler på, at terapi vil hjælpe. Prøv det alligevel. Og sig simpelthen til mig, at du har denne tvivl.
Se evt. punktet referencer. De er (dokumenterbart) allesammen direkte gengivet fra e-mails, jeg uopfordret har modtaget fra afsluttede klienter.
2. “Jeg vil ikke fortælle private ting eller vise følelser til en vildt fremmed”
Det er ikke så mærkeligt. Og selvfølgelig må vores samtaler bygges op på gensidig tillid. Derfor bruger du den første session til at mærke efter, om du kan føle tillid til mig og hvordan du føler dig tilpas i mit selskab. Jeg gør det samme, samtidig med at jeg gør mig klart, om jeg vil kunne hjælpe dig.
3. “Terapi er grænseoverskridende”
Det er rigtigt, at terapi kan føles grænseoverskridende, fordi der oftest kommer noget op, som ellers ligger godt gemt væk, og fordi dybe følelser kommer i spil. Du bestemmer selv, hvad og hvor meget du vil fortælle mig, når jeg spørger, og jeg vil respektere dine grænser og vise dig respekt. Meget terapi handler netop om at turde mærke og vise sine grænser i relation til en anden.
4. “Jeg tror, jeg vil føle mig dum”
Højst sandsynligt vil vi komme ind på emner, hvor du vil opleve følelsen af at være forkert, bange, ked af det eller dum. Det er ikke rart – men når du mærker de følelser, kan terapien være en øjenåbner for dig på den måde, at du får adgang til at undersøge hvorfor du oplever det sådan. Og det kan være det første skridt til at lære at føle dig bedre tilpas, selvom du oplever (og viser) dine inderste følelser.
5. “Jeg kan ikke forandre mig”
Jeg tror på, at forandring altid er mulig – ellers gad jeg simpelthen ikke være psykoterapeut! Men en vigtig pointe i forandringen er, at den ikke skal gøre dig til en anden dig. Den skal gøre dig til mere dig. Terapiens formål er, at du finder ind til dig selv og bliver til dig selv. Og den forandring er altid mulig, hvis du ønsker den.
6. “Jeg er jo ikke psykisk syg!”
Terapi er for alle – også for psykisk syge. Selvom du på langt de fleste områder i dit liv er velfungerende, kan du sagtens gå og tumle med problemer, som kan afhjælpes i terapi. Det kan være, at du er jaloux, har lavt selvværd, er for hidsig efter din egen smag eller har vanskeligt ved at tage beslutninger. Hver for sig kan disse problemer være belastende nok, selvom dit liv i store træk er godt.
7. “Hvad nu, hvis jeg finder ud af at jeg er psykisk syg?”
Forskning viser, at de færreste psykisk syge bekymrer sig om deres mentale helbred. Det er i langt højere grad de såkaldt normale, der frygter sindssyge.
8. “Jeg har ikke råd”
Ja, det er mange penge for en time. På den anden side går beløbet til det vigtigste formål i dit liv: dit eget velbefindende. Betragt terapien som en investering i selve det at blive den bedste udgave af dig selv. Afkastet kan blive et gladere og rigere liv og en øget livsappetid.
9. “Ingen forstår mig. Så hvorfor skulle du?”
Hvis du oplever, at dine omgivelser ikke forstår dig, så er din skepsis jo logisk. De allerfleste af de tusindvis af klienter, jeg efterhånden har haft, har undervejs i forløbet (og tit i den allerførste session) undrende sagt noget à la: “Jeg føler mig meget lettet. Og overrasket over, at du forstår mig så godt.”
Det er jo ikke fordi jeg kan trylle! Det er som regel fordi det kan være langt, langt nemmere at betro sig til en professionelt trænet lytter, som du ikke behøver at passe på, som ser på dig med friske øjne og som måske derfor hører elementer i din historie eller fremstilling, som dine omgivelser overser eller misfortolker.
10. “Hvad nu hvis jeg ikke kan lide dig?”
Undersøgelser viser ret markant, at det ikke er metoden der hjælper, men at det er den menneskelige relation. Med andre ord: det er ikke nødvendigvis afgørende, om du vælger en eksistentialistisk, kognitiv eller gestaltorienteret terapeut (for bare at nævne nogle få af de retninger, der findes). Det er relationen – kemien – mellem dig og terapeuten, der heler.
Selvfølgelig skal du sikre dig, at terapeuten ikke bare er en bartender der har taget et brevkursus fordi han er så god til at tale med mennesker. Det er vigtigt, at terapeuten har en forsvarlig uddannelse, tilstrækkelig rutine og selv går i løbende supervision. På hjemmesiden www.psykoterapeutforeningen.dk finder du udelukkende terapeuter, der opfylder disse kriterier.
Og endelig: hvis du og jeg ikke passer sammen, giver jeg dig med glæde anbefalinger til kolleger, som jeg kender og kan stå inde for.
11. “Jeg kan da ikke sidde og ævle om mig selv…”
“I en hel time ! Andre har jo meget værre problemer end jeg!”
Som barn lærte jeg i skolen, at en sætning ikke måtte begynde med JEG og at gæsten skulle have først og mest. Rigtig mange af os er opdraget til at tænke mere på andre end på sig selv – og det giver jo også de fleste mennesker glæde at hjælpe andre, at være opmærksomme og betænksomme.
Men du kan ikke give noget, du ikke har. Og hvis du gerne vil være et generøst, kærligt og givende menneske, så må dine egne depoter også fyldes op. Selve det, at du lige nu læser dette kunne jo tyde på, at du egentlig gerne vil gøre dette for dig selv – men at en del af dig selv ikke under dig det.
Dalai Lama siger, at menneskets eneste opgave er at holde sig selv lykkelig. For når man er lykkelig, bliver man automatisk kærlig, givende og generøs. Tænk bare på, hvor overskudsagtig du selv var overfor andre, sidst du var lykkelig og bimlende forelsket!
12. “Det er pinligt og svagt at bede om hjælp”
Det er jo mit liv, bør jeg ikke selv kunne klare det?
Sådan tænker du ikke, hvis en kindtand knækker eller din bil bryder sammen. Men er du og dit sind ikke langt mere sammensatte og komplicerede?
13. “Tænk, hvis du opdager, hvordan jeg virkelig er!”
Du har måske sider af dig selv, som du ikke er stolt af, og som du måske tror, at jeg vil foragte dig for. Det har jeg også!
Via min uddannelse har jeg været i kontakt med masser af mine egne egenskaber og sider, som ikke er specielt præsentable eller beundringsværdige. Min egenterapi har lært mig at acceptere, at jeg også kan være f.eks. smålig, jaloux, misundelig, doven osv. osv. Derfor kan jeg godt rumme disse egenskaber hos andre, når jeg møder dem. Det er muligvis svært for dig at tro, når jeg siger at jeg ikke dømmer eller foragter hverken egenskaber, følelser, tanker eller dig, som har dem – men sådan er det altså.
14. “Det er ikke mig, der er problemet”
Det er en fristende tanke, at det må være alle de andre, der er irriterende eller urimelige. Men i enhver relation er der to parter, der hver især bidrager til problemet – eller til løsningen. Enhver relation har altså to medansvarlige.
Sådan er det ikke med dine reaktioner, følelser og tanker, for dem er kun du selv ansvarlig for. Ingen kan bestemme dine følelser og tanker, kun du selv. Og hvis du er tilbøjelig til at give andre skylden eller ansvaret for dine problemer, så lægger du ansvaret for dig selv fra dig. Det kan virke som en nem udvej. Men ulempen er, at du mister magten over og indflydelsen på dit eget liv.
I terapien kan du få klarhed over præcis hvad det er, der sker og hvordan du kan håndtere dine udfordringer på en måde, så du oplever at det er dig og ikke alle mulige andre, der bestemmer i dit liv.
