Tag Archive for: ulykkelig

Er du offer for dit liv?

/i /af

Vil du gerne udvikle dig personligt? Så begynd med at lære at tage ansvar for dine følelser og handlinger. Det vil bringe dig frem til at kunne tage ansvar for dit liv. Det lyder gríbende enkelt, men det er måske den sværeste opgave, vi som mennesker har.

  • At tage ansvar for dit liv betyder, at du selv bliver drivkraften for det, du ønsker at opnå. Eller med andre ord: at du bliver opmærksom på, om du på et eller flere områder lever dit liv som et offer.
  • At tage ansvar for dit liv betyder, at du hverken vil være offer for dine egne eller andres krav, og at du ikke vil vente på, at et mirakel skal redde dig fra dine problemer.
Tage ansvar – jamen, hvordan?

Hvis du vil forløse dit fulde potentiale, må du tage ansvar for alt hvad du gør. Du må se dine valgmuligheder i øjnene, for der er altid et valg. Oftest kan du vælge at handle på flere forskellige måder, men du kan også vælge ikke at gøre noget. Ikke at handle eller at blive ved at gøre, som du plejer er med andre ord også et valg.

Bevidsthed

Du kan vælge mellem 1) at være opmærksom og til stede, når du træffer valg og beslutninger – f.eks. på jobbet, når du fordyber dig i en opgave, diskuterer med andre eller forlænger frokostpausen. Eller du kan vælge 2) at være fysisk tilstede og mentalt fraværende i det, du foretager dig.
Hvad du end vælger, er det dit valg og dit ansvar, hvilken grad af bevidsthed du vælger at have i de forskellige situationer. Derfor er du også ansvarlig for, hvad valgene fører med sig.

Valg & handlinger

Det kan være fristende at forsøge at tage afstand eller ”frakoble” forbindelsen til sine egne valg – f.eks. ved at påstå, at andre får dig til at føle eller handle på bestemte måder.

Men andre mennesker får dig ikke til at sige eller gøre bestemte ting – det er dit ansvar, hvad du siger og hvordan du opfører dig. Det gælder, uanset om du handler rationelt eller irrationelt, om du behandler andre fair eller det modsatte, om du holder dine løfter eller bryder dem. Når du anerkender, at du er er kilden til dine egne valg og handlinger, og at du derfor er ansvarlig for dem – så er det meget mere sandsynligt, at du kan handle forsvarligt. F.eks. undgå at sige eller gøre ting, som du senere fortryder.

Ønskeopfyldelse

En klassisk årsag til at føle sig ulykkelig eller frusteret er forestillingen om, at ”nogen” eller ”noget” vil komme og frelse dig, redde dig eller sørge for, at alting bliver anderledes, så du får opfyldt dine ønsker og alle dine problemer forsvinder.
Når du tager ansvar for dig selv, anerkender du, at du er primus motor i dit liv, og at der ikke kommer andre og fikser tingene for dig. Det eneste, du kan forandre er dig selv. Og hvis du ikke selv gør noget for at sætte forandringerne i gang, vil intet væsentligt ændre sig.

Regler og værdier

Er du bevidst om, hvilke regler og værdier, der gælder for dig? Har du valgt dem? Eller har du overtaget dem fra andre og glemt at reflektere over, om de passer til dig?
Når du tager ansvar, vælger du selv dine regler og værdier. Du forholder dig kritisk til dem, som du allerede har og til dem, som andre gerne vil pådutte dig. Du opsøger mennesker, der handler og tænker anderledes end dig selv for at lade dig inspirere – og så vælger du, hvilke regler og værdier du vil basere dit liv på.

Prioriteringer

Du kan bruge tid og energi på to forskellige måder: enten i overensstemmelse med dine værdier – eller ude af takt med dét, du går rundt og siger at du synes er vigtigt.
Når du anerkender, at din tid og din energi tilhører dig, og at det er dig, der bestemmer hvordan du vil bruge begge dele, så bliver du i stand til at skabe overensstemmelse mellem den tid og energi, du har til rådighed – og dét, som du gerne vil udrette. I stedet for at lade dig drukne i aftaler, opgaver og sociale sammenkomster eller negligere dem, kan du på basis af dine værdier udvælge det og prioritere det, der er vigtigt for dig.

Valg af partner og venner

Du kan vælge at fortsætte med at bebrejde og anklage dem, der ikke behandler dig ordentligt, skuffer eller svigter dig – og bruge en stor del af livet på at føle medlidenhed med dig selv.

Eller du kan anerkende dit ansvar for at vælge, hvem du følges med, hvem du vil dele dig selv og dit liv med. Det er dit ansvar at udvælge og fravælge menneskene i dit liv. Det er dig, der bestemmer, hvad du vil være med til i samværet med dem, og hvor du vil sige fra.

Handlinger, forårsaget af følelser
  • Når du bliver vred, er det måske fristende at lange ud (verbalt eller fysisk) efter den, du bliver vred på.
  • Når du bliver såret eller skuffet, bliver du måske fornærmet eller surmulende.
  • Når du mister tålmodigheden, kører du måske for stærkt. Eller skælder ud.
  • Når du bliver sulten, kaster du dig måske over chokoladebollerne.

Men du behøver ikke at handle på hver eneste følelse eller behov, der opstår i dig. Når du tager ansvar for de handlinger, du vælger at foretage, vil du uvilkårligt handle med større opmærksomhed og eftertænksomhed og mindre impulsivitet.

Lykke

Du kan vælge at tro på, at din lykke er afhængig af din partner, skæbnen, tilfældighedernes spil, Gud eller Buddha osv. Hvis noget gør dig ikke–lykkelig eller ligefrem ulykkelig, kan du vælge at tackle det ved at lægge ansvaret for din egen lykke fra dig: ”Nogen må gøre noget!” ”Hvis bare jeg vandt i Lotto!” ”Hvis bare X ville forandre sig, så ville jeg være meget gladere!

Du kan også vælge at tro, at lykken primært ligger i dine egne hænder og give du dig selv en enorm magt: for så behøver du ikke vente på, at de begivenheder, mennesker eller heldige tilfældigheder skal gøre dig lykkelig. Så kan du selv tage ansvaret og spørge: ”Hvad kan jeg gøre, for at….”

Dit liv – dit velvære

Ved at tage ansvar for dit liv, anerkender du samtidig andres ret til at tage ansvaret for deres. Andre mennesker eksisterer ikke som midler for dine mål, ligesom du naturligvis ikke er et redskab for dem til at opfylde deres ønsker.

Mennesker kan vælge at hjælpe hinanden, eller de kan vælge at lade være, og livet bliver oftest kun mere behageligt, hvis man kan bede om, modtage og give hjælp. Men ingen har ret til at forlange din hjælp. Ingen har ret til at forlange at du bruger tid og energi på dem. Du har altså ret til at sige nej, når du bliver bedt om hjælp.

Du kan lære selvansvarlighed ved at stille dig selv to enkle spørgsmål hver dag, flere gange dagligt:

  • Hvilke reelle valgmuligheder har jeg?
  • Hvad vil jeg gøre?

I stedet for at sige ”Jeg ville gerne have…” eller ”Hvis bare…”, så spørg dig selv: ”Hvad er jeg villig til at gøre for at opnå dét, jeg ønsker mig?”

En øvelse: For at øge din opmærksomhed på, om du handler selvansvarligt, så spørg dig selv: ”Hvis jeg vil tage 100% ansvar for mig selv, hvad vil jeg så gøre?” Prøv gennem en hel uge at skrive 6–10 afslutninger på hver af de følgende sætninger:

  1. Hvis jeg vil handle lidt mere selvansvarligt i dag, vil jeg…
  2. Hvis jeg idag vil være lidt mere selvansvarlig i mit forhold til andre, så vil jeg…
  3. Hvis jeg tager ansvar for mine valg og beslutninger i dag, vil jeg ….

Lad være med at fokusere på ”det rigtige” – skriv præcis, hvad der falder dig ind i det øjeblik, det dukker op. Når ugen er gået, så læs alt, hvad du har skrevet – og afslut med at skrive 10 afslutninger på følgende sætning:

  • Hvis noget af det, jeg skrev i ugens løb er sandt, så vil det måske hjælpe mig, hvis jeg…

Hvis du tager øvelsen alvorligt og er konsekvent med den, vil du opdage, at den støtter dig i at skifte mentalt fokus – fra alt det, du er utilfreds med, anklager og beskylder andre for og afskriver som livet, skæbnen eller samfundets skyld – og til dine egne muligheder, valg og ansvar. Resultatet kan være både hurtig og dramatisk forandring.

Står din automatpilot på JA?

Måske er det svært for dig at sige nej og vise grænser? Så er du offer for din egen frygt for at såre andre, at blive upopulær eller at være en dårlig mor, elskerinde, kollega osv. Men at sige nej når der er noget, du ikke vil, er din menneskeret.

At sige nej er en kompetence, man kan lære – UDEN at blive en negativ, sur nejsiger. Den, der ikke mestrer denne kompetence, forfalder nemt til at bruge hvide løgne. En nem løsning på kort sigt, men i længden går den ud over selvrespekten. 

© Winnie Haarløv 

Bliv en bedre lytter – få bedre relationer

/i /af

De fleste menneskers talehastighed ligger på mellem 100-150 ord, men når vi lytter, kan vi opfange 400-500 ord i minuttet. Derfor bliver der masser af tid til overs når vi lytter – og den kan bruges enten konstruktivt eller det modsatte. Den Gode Lytter fokuserer på den talende i stedet for bare at vente på en anledning til at få sagt, hvad hun selv synes. Det kræver lidt teknik, for at lytte er ikke bare at tie, mens den anden taler. Vil du lytte kvalificeret, må du aktivt deltage i det, den anden siger og forsøge at forstå. Her er nogle bud på, hvordan du kan blive en bedre lytter.

bedre.lytter.2Vores kommunikation består af 7 % ord, 38 % tonefald og 55 % kropssprog, og dermed er 93% af det, vi opfatter, non–verbalt.

På den baggrund bliver det indlysende, at effektiv kommunikation kræver effektive lytteevner. Det er enkelt at være en effektiv lytter – men det er ikke nødvendigvis nemt, for dét at lytte effektivt er en proces, der kræver åbenhed, modtagelig og koncentration af lytteren. Menneskets tankestrømme er konstante og fulde af ideer, spørgsmål og reaktioner, og hvis du lader din indre dialog køre, lytter du ikke med fuld opmærksomhed, men sidder måske og zoner ud eller tænker på, hvad du vil sige når det bliver din tur.

Mennesker i krise

En person i sorg, krise, dyb frustration eller stress skal ikke forstås på sine ord alene, for ordene kan sagtens være i strid med det, som tonefald og kropssprog fortæller. Når en person prøver at videregive stærk, følelsesladet information, så kommer ordene meget tit til kort. Følelser er svære at beskrive, og derfor er det meget vigtigt at være opmærksom på på tonefald og kropssprog. Derfor kan mennesker i sorg, dyb stress eller krise være svære at tale med, og lytteren må mobilisere både tålmodighed, evner og erfaring for at kunne forstå og tolke det non–verbale sprog. Det kræver fuld opmærksomhed, og lytteren må indimellem tjekke med taleren om budskabet er forstået rigtigt.

Sådan bliver du en god lytter

1. Bed den anden specificere

Når noget ikke står klart for dig, så bed om flere oplysninger. Du kan f.eks. sige: “Sig noget mere om…” eller “Kan du give mig et eksempel på…” Du kan også sige: “Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med…” – eller nikke og sige “hmm?” som en opfordring til den anden om at fortsætte. For mange spørgsmål kan godt blive lidt krydsforhørsagtigt, og mange mennesker føler sig afskrækket, hvis du fyrer spørgsmål af.

2. Giv den talende tid til at tilføje noget

Vær ikke bange for tavsheden. Du behøver ikke svare eller reagere omgående.

Fuldend a-l-d-r-i-g (som i ALDRIG) den andens sætning, selvom du tror, at du ved hvad hun vil sige. For det første kan du ikke vide det med sikkerhed, og for det andet signalerer du, at du egentlig ikke gider lytte og er utålmodig for at hun skal blive færdig.

3. Stil åbne spørgsmål

Undgå lukkede spørgsmål, der kan besvares med et ja eller et nej.

Undgå også “hvorfor.”I  stedet for at sige f.eks. “Hvorfor vrisser du sådan?” så sig “Er du vred på mig?” I stedet for at sige: “Hvorfor ringede du ikke?” – så sig “Var der en grund til, at du ikke ringede?”

4. Genfortæl

God kommunikation forudsætter, at både afsender og modtager bruger og opfatter ord, tonefald og kropssprog på samme måde. Men sådan er det ikke altid. Derfor er det nyttigt at genfortælle eller omskrive det, du har hørt. Formålet er 1) at vise, at du har hørt, hvad den anden siger og 2) at du gerne vil høre og forstå ham. Du genfortæller ikke som en papegøje, men med dine egne ord:

  • “Så selvom det er dyrt, så mener du altså, at kurset vil være brugbart for dig her på arbejdspladsen”
  • “Hvis jeg forstår dig korrekt, så er du utilfreds med den nye ferieordning”
  • “Det lyder, som om du har brug for hjælp til at blive færdig med opgaven. Er det rigtigt forstået?”
  • Jeg får en fornemmelse af, at du er utilfreds med din nye kollega – er det rigtigt

Det kan godt være, at din gengivelse bliver mødt med et nej, fordi du ikke har forstået den talendes budskab rigtigt – men formålet med gengivelsen er netop at rette eventuelle misforståelser. Sommetider kan gengivelsen ske med spørgsmål (og her må spørgsmålet gerne være lukket, for det giver hurtigere opklaring af om der er tale om en misforståelse):

  • Mener du, at du hellere vil være fri for at deltage i mødet?
  • Er du skuffet over, at du ikke fik bevilget det kursus, du søgte?
  • Synes du, at jeg har behandlet dig uretfærdigt?
  • Hvis jeg forstår dig rigtigt, så . . .
  • Der var vist noget, jeg ikke rigtigt forstod. Du siger, at . . .

Med genfortællingen opnår du følgende:

  • Du og den anden får en bedre forståelse af hinanden
  • I får en følelse af gensidighed og kontakt – også selvom I er uenige
  • Du videregiver omsorg og empati, fordi du viser den anden interesse
5. Lyt mellem linierne – og sig, hvad du hører

Lad den talende forstå, at du er opmærksom på at der er følelser med i spillet. Lyt mellem linierne og forsøg at høre, hvilke følelser der er i spil. Hvad føler den anden, som ikke bliver sagt? Hvad beder hun om – uden at sige det direkte? Brug din empati. Sig til dig selv: “Hvis jeg var i hendes sted, hvad ville jeg så føle?” Det kan være svært at sætte ord på følelser, men ved at gøre det får du en dybere forståelse af budskabet. Du gør det ved at omarbejde talerens ikke-verbale udtryk (fagter, gebærder, tonefald, udtryksmåde, kropssprog) til en forsøgsvis beskrivelse af følelserne. Du må være klar over, at du famler dig frem, og derfor må du altid være prøvende og hverken dømmende eller bedrevidende. Du skal ikke være bange for at gætte forkert, for den anden vil hurtigt korrigere dig – og det er jo selve formålet: at du forstår, hvad den anden føler. Der er fire faser i processen:

a. Iagttag

Uden at sige noget prøver du i første omgang at fornemme talerens følelser ved at iagttage hans tonefald og kropssprog.

b. Identificer

Stadig uden at tale bestemmer du så, hvilken af grundfølelserne der er på spil: Vrede, angst, sorg eller glæde. Prøv at fornemme den nuance, det drejer sig om.

c. Formuler

Nu formulerer du prøvende, hvad du tror, den anden person oplever og føler:

  • Jeg får den opfattelse, at . . .
  • Jeg tænker på, om . . .
  • For mig ser det ud, som om . . .
  • Det lyder for mig, som om . . .
  • Jeg har på fornemmelsen, at . . .
  • Du må vel føle en form for . . . ?
  • Din oplevelse må have været . . . ?
  • Jeg tror, du oplever . . .

d. Spørg

Spørg om du gættede rigtigt – direkte og i en varm tone:

  • Kan der være noget om det?
  • Passer det på dig?
  • Kan du genkende noget?
  • Er det rigtigt gættet – Eller hvordan vil du selv sige det?
  • Tager jeg helt fejl?
  • Passer det?
6. Læg to og to sammen

Mens du lytter, kan du måske se sammenhængen mellem følelser og fakta. Du kan give den talende opklarende feedback, når du sørger for at gøre det på en måde, der hverken er dømmende eller bedrevidende. Giv udtryk for hvad du ser og hører, som ikke bliver sagt:

  • Du virker skuffet over…. Er det rigtigt?
  • Jeg får en fornemmelse af, at du er bange for at…. Har det noget på sig?
  • Det ser ud som om du er vred, men jeg er ikke helt sikker, for du smiler også. Er der noget om det?

Brug evt. ordet fordi til at kæde følelser og fakta sammen:

  • Okay, så du er lidt nervøs, fordi det er noget helt nyt?
  • Aha, nu tror jeg, jeg forstår: Du vil ikke sige det til ham, fordi du er bange for at han flipper helt ud?

Den gode lytters 10 bud

Jeg vil:

  1. forstå hvad du mener og vil, før jeg bestemmer mig til, hvad jeg selv synes. Jeg vil sikre mig, at du oplever, at jeg lytter til dig, og jeg vil ikke afbryde samtalen i vrede
  2. undgå at afbryde og at udfylde pauser med mit eget. Jeg vil lytte til dig uden at komme med forslag, løsninger eller belæringer
  3. respektere, at du måske mener noget andet, end jeg opfatter, og at de ord, du bruger, måske betyder noget andet for dig end de gør for mig
  4. sikre mig, at det jeg hører måske ikke er det, du mener
  5. være opmærksom på både dine ord og dine følelser, og derfor vil jeg give dig tid til at forklare dig. Jeg vil koncentrere mig og hverken prøve at fortolke eller gætte, hvad du vil sige uden at tjekke med dig, om jeg fornemmer rigtigt
  6. lytte til alt, hvad du har at sige – også selvom jeg er uenig eller ikke bryder mig om det
  7. efterprøve både det du siger og det jeg selv siger, indtil vi har forstået hinanden
  8. lytte til dig uden at rette dig eller bruge tid på at finpudse mit eget svar
  9. være åben for, at du måske kan lære mig noget eller give mig anledning til at ændre mit standpunkt
  10. respektere din ret til at blive hørt og forvente, at du gør det samme mod mig

 

©Winnie Haarløv

Bliv lykkelig. Begynd idag

/i /af

Hvis du tror på, at du selv er med til at skabe din situation og villig til at tage ansvar for den, så kan du blive et lykkeligt menneske, for så tager du styringen over dit liv i dine egne hænder.

Men hvis du synes, at alting er de andres skyld, så har du sluppet både ansvar og styring – og lagt din lykke i andres hænder. At tage ansvar betyder, at du står ved dig selv. At du i stedet for at sige:

  • Jeg kan ikke lade være med at ryge / drikke / spise for meget siger ”Jeg VIL ikke lade være.”
  • I stedet for at sige ”Min mor irriterer mig” siger du: ”Jeg LADER min mor irritere mig.”
  • Andre er ikke ansvarlige for dine følelser. Det er du selv.

At sige nej og ja er at tage ansvar for sig selv – men at sige nej er noget af det sværeste for Flinkeskolens piger – for andre bliver jo så skuffede og kede af det. Men du er ikke ansvarlig for andres følelser – det er de selv. Og hvad så, hvis du skuffer dem lidt? Irriterer dem ved at nægte at hoppe på tungen for dem? Går du i stykker, hvis andre bliver vrede på dig? Nej, det gør du ikke. Det kan være du tror det. Men så tjek lige virkeligheden engang.

Lykke er et spørgsmål om attitude

Som børn så vi ikke livet som et forhindringsløb. Vi så kun alle de spændende ting, alle de muligheder, der vakte vores nysgerrighed og eventyrlyst. Som børn var vi åbne, frygtløse og ivrige.

Men børn former sig hurtigt efter omverden. Du mærkede og kopierede de voksnes ambivalens, ængstelse, bekymring, vurdering osv.– og på den måde mistede du din uskyld. Du mistede forventningen om, at verden er god og at du har lov at forvente noget godt. Du lærte, at verden er er farligt sted: at man ikke kan stole på alle, at du ikke skal tro du er noget, at du skal være sød, flink og dygtig, for ellers kan de andre ikke lide dig – osv. osv. Livet igennem lærer vi nye dogmer, tit uden at være opmærksomme på dem. Men et dogme er jo bare en ide, vi tror på.

Et dogme er f.eks., at vi lærer ”mærke en andens smerte” som en måde at vise omsorg og interesse på. Jo højere lille Ida græder, jo mere opmærksomhed får hun af mor. Jo flere problemer voksne Ida har, jo mere opmærksomhed får hun af veninderne. Det er ikke så mærkeligt, at følelsen af at være ulykkelig opleves som en givende og naturlig måde at være menneske på.

Selvfølgelig er der situationer, hvor det er naturlig at være ulykkelig – det er der ikke spor galt med. Men når vi føler os triste, bange, vrede osv. skyldes det tit, at vi har lært at lige netop dén følelse er den rette reaktion på den givne situation. Når Ida begræder sine problemer, kan veninden så ”tillade sig” at juble over, at hun har vundet i Lotto? Nej, hun synes, at hun er nødt til at lægge ansigtet i begravelsesfolder af hensyn til Ida.

Hvad sker der, hvis vi udfordrer dét dogme? Hvad nu, hvis vi åbent og nysgerrigt begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig er nødvendigt at være ulykkelig i bestemte situationer?

Forestil dig, at du har lavet en ordentlig bule i bilen. Du siger til dig selv: ”Er jeg nødt til at føle mig sur/vred/gal/ærgerlig/bekymret lige nu?” Du har selvfølgelig ret til det – men er det nødvendigt? Hjælper det på bulen, at du ødelægger dit eget humør?

Hvis du vil leve et lykkeligere liv, så begynd idag – lige nu. Begynde med at finde ud af, hvilke dogmer, du tror på – og sæt så spørgsmålstegn ved dine egne overbevisninger og regler. Du vil opdage, at mange af dem er din ulykkelighedens benzin.

Dit lykkepotentiale

Du har et valg:

  • Vil du være offer for dit liv? eller
  • Vil du tage ansvar for dit liv?

Når du tager ansvaret for dit liv, finder du ud af, hvem du selv er. Og så er du på vej. Du får ikke, hvad du fortjener. Du får, hvad du forventer. Og forventer du at blive udstødt, behandlet dårligt og blive udnyttet, så er det dét, du udstråler. Og hvad tror du så, der sker? Hvis du lægger dig ned og siger som en dørmåtte, bliver du behandlet som én. Kender du det her?

  • Jeg skjuler tit mine følelser for at undgå at såre andre
  • Når jeg er vred, så ryger, spiser, græder eller drikker jeg
  • Min skyldfølelse forsvinder, når jeg tager mere hensyn til andre end til mig selv
  • Folk må selv kunne mærke, når de når min grænse

Hver gang du svarer JA til et af disse fire udsagn, lægger du dig ned og siger som en dørmåtte. Hver gang lader du andre bestemme dit liv, dvs du fjerner dig fra dig selv og dine værdier. Og hver eneste gang fjerner du dig fra din egen lykke.

At leve med sorg og ulykke

Hvis du har oplevet store tab, sorger eller kriser i dit liv, har du stadig mulighed for at leve et lykkeligt liv. Sorg og lykke udelukker ikke hinanden – men det kræver dybt, personligt arbejde at lære at leve med en sorg. Jeg mistede min 17-årige søster da jeg var 21, og det tog mig mange år at lære at leve med tabet og med, at hele vores familie gik i opløsning. Tiden læger ikke alle sår – men jeg har lært at leve med det ar, som jeg fik. Find en god terapeut, meld dig til en sorggruppe og læs bøger om emnet. Det gælder IKKE om bare at komme videre, men om at komme igennem sorgen og ud på den anden side.

Hvad er det lykkelige liv?

Hvis man slår ordet “lykke” op i en synonymordbog står der: glad, heldig, harmonisk, succesfuld og salig – men sjovt nok er der tre gange så mange bud på, hvad det modsatte af lykkelig er: deprimeret, ked af det, fortvivlet, forpint, skuffet, sorgfuld, stakkels osv.

Betyder det mon, at Det Lykkelige Liv er livet uden bekymringer? Bliver man lykkelig, hvis man lever et gnidningsløst liv, der kører i olie? Umiddelbart lyder det jo godt: et smertefrit liv, uden hverken jalousi, vrede, misundelse, angst, sorg, bekymringer osv. Det ville være et liv helt uden modstand, helt uden kanter – som en bold.

Men prøv engang at tænke lidt over det. Hvis du nu gik rundt og var lykkelig 24 timer i døgnet, ville det så ikke blive bare en lillebitte smule træls? Din mand kommer hjem fra arbejde: Hvordan har du haft det? Jo tak, skat, jeg har været knaldhamrende lykkelig hele dagen! Ville timerne og dagene mon ikke flyde sammen? Hvordan ville du opleve højdepunkter, hvis du var 100% lykkelig og rundharmonisk hele tiden? Hvis du aldrig manglede noget, hvad ville din motivation så være til at bevæge dig ud i verden og opleve den? ramte bunden, hvordan ville du så vide, når du var på optur? Uden nogle gode sunde nedture indimellem ville det hele ville formentlig flyde lidt sammen – for hvad er op og ned på en bold?

Det er da et paradoks, der vil frem: For at være lykkelig må man altså vide hvordan det er at være U–lykkelig. For at få det, du mangler, må du først mærke, at du mangler det. Og det, lige netop DU mangler er måske ikke det samme, som JEG mangler. Derfor er det kun dig, der ved hvad lykken er for dig. Men paradokset stopper ikke her, for så er der jo den med forventningens glæde, som nogen mener er den største:

  • Hvis du ikke får hvad du ønsker, bliver du frustreret.
  • Hvis du får, hvad du ønsker, mister det sin magi.
  • Hvad skal vi stakkels ulykkelige væsner dog gøre?

© Winnie Haarløv

Ti bud på lykke

/i /af
Abraham Lincoln sagde engang, at mennesker er lige så glade, som de beslutter sig for at være.

I psykologien bliver lykke defineret som “subjektivt velvære” – dvs. hvordan vi oplever, at vores liv er. Det handler nemlig ikke om hvad du har, og egentlig heller ikke om, hvem du er sammen med. Det handler mere om hvem du er, og hvad du gør med det du møder på din vej gennem livet.

Du har måske bemærket, hvordan nogle mennesker er lykkelige med meget lidt, mens andre der har alt materielt, alligevel er meget ulykkelige. En af forklaringerne er, at vi gennem opvæksten bliver programmeret til et bestemt “lykke niveau” sammen med alle vores overbevisninger og vores adfærd. Men denne programmering kan ændres, hvis den ikke fungerer godt nok – dvs. at du kan påvirke din “lykke indstilling” så du kan lære at blive meget mere lykkelig med de vilkår, du har.

Lykke er ikke at gøre det, du kan lide. Lykke er at kunne lide det, du gør.

– James M Barrie

Længerevarende glæde kommer inde fra, og du er selv den eneste der kan gøre dig lykkelig. Det kan godt være, at man forbigående kan få det bedre af at powershoppe, men man kan ikke shoppe sig til en længerevarende lykke, ligesom man heller ikke får et lykkeligere ægteskab ved at bygge en ny terrasse, tage på ferie eller få et barn.

Og selvfølgelig kan du møde et menneske du føler dig lykkelig sammen med – men det er ikke tingen, personen, begivenheden, o.s.v. der gør dig lykkelig. Det er din måde at fortolke den på, og de følelser den udløser hos dig, der gør dig lykkelig. Du bestemmer helt selv – bevidst eller ubevidst – hvad der gør dig lykkelig, og glad. Du kontrollerer dine egne følelser – det er der ikke andre der kan gøre

1. Du må gerne være lykkelig

Ønsket om at være lykkelig er fælles for os alle, og du er ikke selvisk, egoistisk, materialistisk eller selvcentreret hvis du ønsker at være lykkelig. Tværtimod bliver du generøs, givende, rund, mild og tolerant, når du er lykkelig. Hvis alle mennesker var lykkelige, ville der ikke være krig i verden, og det er derfor, at at Dalai Lama mener, at formålet med livet er at være lykkelig.

2. Din lykke – dit ansvar

Skal man følge Dalai Lama, så er lykken snarere en pligt end en rettighed – dvs. at lykken er ikke noget, du kan forvente at andre serverer for dig eller skaffer dig. Du har selv nøglen til din egen lykke, og det er dig, der skal stikke den i låsen. Ingen skylder dig din lykke. Du kan hverken kræve eller forvente lykken.

3. Du får, hvad du giver

Når du spreder glæde og lykke omkring dig, vil du både direkte og indirekte påvirke andre og dig selv. Positivitet smitter – prøv bare at smile en dag, hvor du er i et halvmeleret humør! Sig noget anerkendende til andre, giv ros, se glasset som halvt fuldt. Selvfølgelig skal du ikke lyve, når du deler ud til andre – løgn virker ikke. Find hellere det positive frem, som du ellers nøjes med at tænke, og sig det højt til rette vedkommende.

4. Fokuser på det, du har

I et rum med to sorte og to hvide vægge bestemmer du selv, hvilken farve du vil se på. Sådan kan du også gøre med dit liv: du kan vælge at fokusere på det, du er glad for. Hvis du gør det til en vane at huske på alle de små og store positive elementer du er glad for, så vil du blive bedre og bedre til at se det – og blive lykkeligere. Det er starten på en positiv spiral, for når du er glad, tiltrækker du mere af det gode. Du får, hvad du forventer – ikke, hvad du fortjener. Og så kan du jo lige så godt forvente det bedste.

Hvis du konstant fokuserer på manglerne og det negative, bliver du ulykkelig. Der kan være god motivation i at mærke, hvad du ønsker dig, men overskuddet til omsætte dine ønsker til mål og handling får du fra det positive i dit liv.

5. Ting er ligegyldige

Engang var vi alle jægere og samlere, og måske lagde det grunden til vores glæde ved ting. Den er der ikke noget galt med, så længe vi bare husker at lykken ikke kan købes. En hvilken som helst ting er ligegyldig, når du er ulykkelig.

6. Processen, ikke resultatet

Det er almindeligt at glæde sig til noget: “Når jeg får…”, “Når jeg kommer til…”, “Når jeg er…”, “Hvis bare jeg….”. Men hvis vi udelukkende opfatter lykken som noget der en dag vil komme, når bare… så opnår du den sjældent. Lykken er selve rejsen, og hvis du kun fokuserer på destinationen, så når du aldrig frem. Hvis lykken for dig ligger i fremtiden, så programmerer du din underbevidsthed til, at den ligger dér. Og fremtiden kan du aldrig nå. Gør dig hellere umage for at være lykkelig lige nu. Der er altid et eller andet at være glad for.

7. At tale om din ulykke gør dig ikke lykkelig

Det er godt at beklage sig, når noget går dig på. Utilfredsheden kommer ud, så du kan komme videre. Men det duer ikke kun at tale om den, for det ændrer i sig selv ingenting. Hvis du nøjes med at fortælle andre hvor svært du har det, så sker der ikke noget – tværtimod holder du fast i din egen ulykkelighed. Skaf dig af med den, sæt dig mål og handleplaner for det, du vil ændre. Og gå så i gang.

8. Husk dine lykkestunder

”Gem et lille smil til det bliver gråvejr”, lyder et gammelt Gustav Winckler hit. Og som de fleste klicheer er også denne forankret i virkeligheden. De fleste mennesker oplever, at lykke og ulykke skifter. Når du er glad, så sæt noget ind på din lykkekonto, så du har noget at trække på, når bøtten vender. Det hjælper dig med at huske, at intet varer ved, og at lykken vil komme igen.

9. Glæd dig selv ved at glæde andre

Anerkendelse er altings moder. Giv et venligt ord, en opmærksom gestus eller en kompliment, der kommer fra hjertet. Du bliver ikke fattigere, selvom du ikke får det samme igen, for du beriger allermest dig selv ved at være generøs. Det øger dit personlige velvære, du kommer til at holde mere af dig selv, og din udstråling og karisma vokser. Andre vil søge dit selskab og gøre gengæld.

10. Begynd NU

Livet er én lang kæde af øjeblikke. Fortiden er gået, og fremtiden er ikke kommet endnu. Du lever kun NU, og livet bliver ikke genudsendt. Så hvad venter du på?

Sagt om lykke

En kllling jagede sin egen hale, mens en ældre kat så på.
– Jeg har hørt, at lykken findes i min halespids, og jeg vil fange den, så jeg altid kan være lykkelig, pustede killingen, da den måtte hvile sig lidt. Den gamle kat nikkede.
– Tja. Men jeg har efterhånden indset, at jeg ikke behøver at bruge kræfter på at fange den. For min halespids følger mig ligegyldigt, hvor jeg går.

  • Find lykken i dig selv.
    – Albert Camus
  • It’s the getting – not the having.
    – Elizabeth Taylor
  • Den som nyder at gøre noget, og nyder at gøre det han gør, og det han har gjort, han er lykkelig.
    – Goethe
  • Lykke er et godt helbred. Og en dårlig hukommelse.
    – Ingrid Bergman
  • Mange mennesker forsømmer den lille lykke, mens de forgæves venter på den store.
    – Pearl S. Buck
  • Lykke og Ulykke er naboer.
    – Peder Syv
  • Happiness is not something you postpone for the future; it is something you design for the present.
    – Jim Rohn
  • When one door of happiness closes, another opens; but often we look so long at the closed door that we do not see the one that has been opened for us.
    – Helen Keller
  • You have it easily in your power to increase the sum total of this world’s happiness now. How? By giving a few words of sincere appreciation to someone who is lonely or discouraged. Perhaps you will forget tomorrow the kind words you say today, but the recipient may cherish them over a lifetime.
    – Dale Carnegie
  • You have a choice to be happy or unhappy. Since you must be one or the other, why not choose happiness?
    – Michael Angier
  • Happiness radiates like the fragrance from a flower, and draws all good things toward you. Life is here to enjoy!
    – Maharishi Mahesh Yogi
  • In helping others, we shall help ourselves, for whatever good we give out completes the circle and comes back to us.
    – Flora Edwards
  • I am convinced that our happiness or unhappiness depends far more on the way we meet the events of life than on the nature of those events themselves.
    – Wilhelm von Humboldt
  • The place to be happy is here.
    The time to be happy is now.
    The way to be happy is to make others so.
    – Robert Ingersoll
  • Having more money does not insure happiness. People with ten million dollars are no happier than people with nine million dollars.
    – Hobart Brown

©Winnie Haarløv