• Med hårdt arbejde taber Kirsten endelig de 10 af de 12 kilo, hun i årevis har drømt om og køber nyt tøj for en formue. Det fyger med komplimenter, men Kirsten bliver nærmest irriteret over omgivelsernes ros. Kan de da slet ikke se den slappe hud og de sidste to kilo, der bare ikke vil forsvinde? Hun burer sig inde og motioner foran videoen, og da hun har tabt tre kilo, synes hun at hendes ben er latterligt korte og at hendes krop er helt forkert proportioneret. To måneder efter har hun taget 15 kilo på og giver det nye kluns i kommission til en second hand shop.
• Rasmus er dygtig, velbegavet, ambitiøs og direkte. Han arbejder hårdt og går efter en lederstilling i det store, internationale it–firma han arbejder i – men hver gang bliver han forbigået med forklaringen om, at han ikke skaber resultater nok. Rasmus bliver rasende og støttes af sin kone, der jo oplever Rasmus’ lange arbejdsdage og ser, hvordan han sidder med pc’en og løber igennem opgaverne igen og igen – og hvordan han altid er den første til at tage forbehold for resultater og svar, statitiske usikkerheder og øvrige uberegnelige størrelser. Hun beundrer ham for hans ærlighed og integritet og støtter ham i, at verden er et uretfærdigt sted, når en mand som ham ikke kan få den succes, han ønsker sig.
• Gitte ønsker brændende at lave om på sit liv: flytte til en anden by og læse på seminariet. Alligevel passer hun sit rutinejob upåklageligt og søger hverken optagelse på uddannelsen eller prøver at bytte sin lejlighed. Hvert år, når optagelsesfristen nærmer sig, ser hun på sit eksamensbevis – men hun kan jo godt se, at karaktererne ikke er gode nok og beslutter, at til vinter vil hun tage to af sine HF–fag om. Desuden har hun jo lige mødt en fyr, så det er dumt at flytte væk før hun har givet det en chance, og desuden skal søsterens barn snart døbes – og hun ville da være en underlig gudmor, hvis hun flyttede væk før barnet var døbt. Eller lige efter, for den sags skyld.
• Søren har det skidt i sit ægteskab med Mette, som fra starten har meldt ud, at hun ingen børn vil have, og før de giftede sig lovede han, at han ikke ville forlange det af hende. Han har imidlertid længe været forelsket i kollegaen Linda og har lovet hende, at han vil skilles, flytte ind hos Linda og få de fire børn som hun ønsker sig. Mette kan mærke, at der er noget galt og foreslår, at de går i parterapi – og Peter siger ja, fordi Mette er så ulykkelig. Men da Linda finder ud af, at han går i parterapi, bliver hun rasende og bryder med ham. Han bliver helt ude af den, og da Mette opdager hans årelange forhold til Linda, forlanger hun skilsmisse.

Hvorfor lykkes det ikke?

Kirsten, Rasmus, Gitte og Peter har hver deres opfattelse af, hvad succes er for dem. De kender deres mål, ved, hvor de vil hen og har, hvad der skal til – og de har fire forskellige måder at undgå den succes på, som de alle fire frygter. Frygten for fiasko, kritik eller afvisning er til at forstå. Men hvorfor skulle vi frygte succes?

Angst for succes er et aspekt af frygten for at mislykkes, blive for tydelig eller for ansvarlig – dvs. for ikke at kunne leve op til de mål og resultater, man har sat sig. Hvis du f.eks. har en respekteret, dygtig leder og går efter hendes stilling, så er din udfordring selvfølgelig at kunne løfte jobbet lige så godt som hun – måske endda bedre. Det kan være en skræmmende udfordring, og måske er grunden til at du ikke bliver forfremmet netop, at du ubevidst ikke yder dit bedste og på den måde spænder ben for dig selv. For tænk nu, hvis du fik stillingen og slet ikke var hverken så god som din forgænger eller som du selv troede! Benspændinge for dig selv kan ske på mange måder: du kan nøle med vigtige opgaver, udsætte beslutninger, overskride deadlines, ’glemme’, blive syg, lade dit temperament styre dig eller lade dig stresse, så du har alle tiders undskyldning for ikke at yde dit bedste. Intet af det gør du måske bevidst, for du vil jo gerne have succes. Men sandheden er, at du inderst inde modarbejder du dig selv, fordi din frygt for at nå målet er stærkere end dit ønske om at nå det.

Symptomer på angsten for succes

En ny ide opstår, og du hilser den entusiastisk velkommen og arbejder for fuldt tryk for at realisere den: udtænker planer, gør dig klar hvad der skal til og nyder processen. Men når ideen begynder at tage form, begynder det at gå skævt. Du mærker suset af succes’ens forpligtelse og bliver bange for, om projektet virkelig vil lykkes og blive så godt, at det kan leve op til dine og andres forventninger. Så du udsætter næste skridt eller begår fejl, der skyldes skødesløshed eller tankeløshed. Projektet bliver besværligt, og du bliver i tvivl om det er tiden værd. Entusiasmen er gået fløjten, og ideen synes pludselig dum og banal. Du nøler og udsætter. Og til sidst ender projektet i skuffen, og du er tilbage i den gamle gænge – uden succes. Som Kirsten, Rasmus, Peter og Gitte.

Er du god til at begå fejl?

Er du ham, der begår fejl, lærer af dem og gør fremskridt på den måde? Eller er du ham, der bebrejder dig selv og synes, at fejl er bevis på, at du ikke er god nok? Eller Er du hende, der synes at du er aggressiv, egoistisk eller ublufærdig, når du sætter din vilje igennem og gør opmærksom på dig selv – så du i stedet for at prøve oplister alt det, der gør det umuligt for dig at få succes og lader energi og lyst forsvinde i ”hvad nu hvis”? Vejen til succes er brolagt med fejl. Derfor er dit forhold til at begå fejl og lære af dem ved at stå ved dem og integrere dem helt afgørende for din evne til succes. Når du opfatter dine fejl som skamfulde og begrænsende – eller hvis bagatelliserer og ignorerer dem, sætter du store forhindringer op for at nå dine mål. Måden, du håndterer fejl på fortæller meget om graden og kvaliteten af dit selvværd. Og frygten for succes er tæt forbundet med lavt selvværd.

Selvværd er en succestermostat

Selvværdet er en slags en indre termostat, der slår fra, når du har nået den grad af succes du kan håndtere: jo lavere selvværd, jo mindre succes. Hvis det går for godt, vækkes usikkerheden på at det virkelig kan lykkes. Den aktiverer angsten for ikke at kunne leve op til de forventninger som succes’en skaber (i dig selv eller andre) – og så slår termostaten fra. I stedet begynder du at sabotere dig selv, indtil du når det succesniveau, som du finder behageligt. Hvis noget går skævt, og du kommer for langt ned på barometeret, så skruer du lidt op for anstrengelserne, til du når op på niveauet igen. Det kan let give forestillingen om, at du kan, hvad du vil og bidrage til forvirringen, når visse ting ikke vil lykkes, eller hvorfor du gang på gang bliver forbigået, overset eller nedvurderet.

Et andet vigtigt aspekt i frygten for succes er følelsen af, at du ikke fortjener succes. Hvis du hører dig selv sige f.eks. ”Jeg ved, at når der sker noget godt, vil der også ske noget skidt” – eller ”Jeg forventer det værste, for så bliver jeg ikke skuffet”, så er det det lave selvværd, der taler. Den historie du fortæller dig selv er: Du er det ikke værd. Du kan ingenting, og det er aldrig godt nok. Dén historie er dræbende for din succes, for din selvudfoldelse og i sidste ende for selve livet.

Grundlægges i barndommen

Angsten for succes har rod i barndommen, i en dybtliggende usikkerhed og den måde, du har lært at håndtere livet på. Men det er aldrig for sent at få en god barndom! Det er der mange selvhjælpsforfattere, der har opdaget, og derfor svømmer markedet i bøger med positive bekræftelser, tips og tricks til at fortælle dig selv at du fortjener succes, at du elsker dig selv og at du kan, hvad du vil. Det virker bare ikke i længden. Hvis du som barn fik at vide, at du ingenting kunne, at du var umulig, mærkelig, forkert, doven eller uduelig, så er det jo ikke så underligt, at du mangler selvtillid og selvværd. Her vil mange vil benægte, at nogen (og da slet ikke de kærlige forældre) har talt sådan til dem. Men der er utallige måder at vække et barns usikkerhed og angst for succes på.

Forældre, der bærer deres barn på hænder og fødder og i lutter kærlighed og omsorg fjerner hver en sten på dets vej og giver barnet alt det, som de selv manglede som børn fortæller indirekte barnet, at det ikke kan selv, og at det ikke tåler modgang, vanskeligheder og udfordringer. De forældre skaber et individ, der ikke får øvet sig i at prøve sine egne kræfter af og tage ansvar for sig selv. At skaffe sig succes bliver skræmmende for sådan et barn – for ikke bare skulle hun jo være ansvarlig for egne handlinger og beslutninger, men også for de ængstelige forældre, der følger hvert af hendes skridt. Som voksen følger den rodfæstede følelse af ikke at kunne leve op til krav og forventninger med. At være succesrig indebærer et vist lederskab – det betyder at stikke næsen frem og lægge sine tanker, handlinger, initiativer og ideer ud til andres vurdering. Men hvis drengen har været beskyttet og passiv det meste af sit liv og har fået fortalt og serveret hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt – hvordan skal manden så kunne fungere som et autonomt individ?

At overkomme angsten for succes

Vejen frem er opmærksomhed på, hvad det er du gør ved dig selv – men først og fremmest gælder det om at erkende, at angsten er der. Du kan ikke ændre noget, som du ikke tager ansvar for.

Dernæst kan du ”give trolden navn” – dvs. finde ud af, hvad det egentlig er, du er bange for eller undgår. Hvad er det værste, der kan ske, hvis du lykkes? Hvor realistisk er det, at det vil ske? Og hvis det sker, hvad gør du så?

Og til sidst kan du begynde at tage små skridt udover den grænser, hvor du normalt stopper dig selv. Vejen er lang, men den er ikke endeløs. Og ved målet ligger tilfredsheden ved at opleve, at du kan.´

 Fire måder at undgå succes på

1. Detaljerytteren
Du har travlt og arbejder hårdt, og du hader at være i sidste øjeblik med noget. Derfor begynder du i god tid og bruger 20% af tiden på at fuldføre 80% af opgaven – og derefter bruger du 80% af tiden på de sidste 20% og driver dig selv til vanvid ved at blive ved at gå tilbage og sikre, at det du allerede har lavet, er godt nok. Dit succeskriterium er at være effektiv, præsterende og bevise, at du kan få et 13–tal. Dit dilemma er, at du opnår det stik modsatte: detaljerytteriet betyder, at du er ineffektiv og afleverer opgaven fuld af undskyldninger over, at (du ikke selv synes) den er god nok. Du får sjældent under 8 – men den eftertragtede topkarakter bliver det heller ikke til.

2. Ja–sigeren
Du siger ja til mange flere opgaver, end du kan klare, og derfor bliver andre vrede på dig, når du ikke leverer den ønskede kvalitet, forpasser en deadline eller glemmer et løfte. Din følelse af succes ligger i at omverden sætter pris på dig og kan lide dig, for din berettigelse ligger i at være dygtig, yde og ikke være til ulejlighed. Du tror, at hvis du skal have 13 er det vigtigt, at du er vellidt, og det synes du faktisk er smadderuretfærdigt – så ubevidst modarbejder du disse urimelige krav til succes og håber på, at andre vil kunne lide dig, selvom du siger nej eller ikke er dygtig. Dit dilemma er, at andre bliver irriterede på dig, netop fordi de ikke kan stole på dit ja.

3. Perfektionisten
Du leverer førsteklasses arbejde, og du vil hellere brække en arm end begå fejl (eller indrømme, at du har gjort det). Du er hård og krævende over for dig selv, og derfor har du heller ikke noget til overs for andre, der ikke gør tingene perfekt. Den accept og anerkendelse, som du higer efter kan du ikke tage imod, når du får den – dels kommer den jo fra andre, der ikke gør det lige så godt som dig, og dels ved du jo inderst inde, at det godt kunne have været endnu bedre. Dit dilemma er, at dit succeskriterium er at få 14 på 13–skalaen – og derfor kan du komme til at virke arrogant og afvisende, når du ikke vil modtage andres ros.

4. Nøleren
Du tror oprigtigt på det, når du siger ’Jeg gør det i morgen’ eller ’Når jeg kommer igennem denne her stressede periode, så vil jeg…’ Men der kommer altid et eller andet i vejen, og du er verdens– og rommester i overspringshandlinger og vandtætte forklaringer. Du er tit uheldig, og dine initiativer kommer enten for sent eller for tidligt. Dine ambitioner fejler ingenting – men dit dilemma er, at du dybest inde slet ikke tror på, at du kan få et 13–tal.

Symptomer på angst for succes

• Nølen
• Perfektionisme
• Manglende risikovillighed
• Pessimisme: ’det er for godt til at vare ved’
• Ubeslutsomhed
• Angst for at begå fejl
• Uhensigtsmæssige valg af partnere, venner, omgangskreds
• Gentagelse af allerede begåede fejl
• Ansvarsfølelse for alt, hvad der går galt
• Overforbrug og ødselhed

©Winnie Haarløv