Tag Archive for: magt

Er du vild med en følelsesvampyr? Del II

/i , /af

Et forhold begynder oftest med forelskelse, betagelse, begær, sødme, interesse og høflighed. Begge parter gør sig umage, og derfor tager det oftest noget tid, inden parterne kan afkode hinanden og få en fornemmelse af, hvad der gemmer sig bag facaden.

Men visse mennesker er bedre til at gemme deres personlighed og destruktive adfærd en andre, og en særlig type er den, man kan kalde Følelsesvampyren. Det er en psykologisk karakteristik, der kan gælde både mænd og kvinder.

Derfor veksler jeg i artiklen mellem at bruge han og hun. Følelsesvampyren har dybtliggende, personlige egenskaber, som skaber uendelige mængder af social, følelsesmæssig og psykologisk skade i de forhold, han eller hun indgår i.

Selv oplever de, at ”det er jo bare sådan det er” – og det er sikkert også rigtigt, i og med at Følelsesvampyren har lært sin adfærd af en af sine forældre, som led af manglende eller lavt selvværd. I den psykologiske litteratur benævner man tit vampyren som følelsesmæssigt afhængig.

20 tegn på, at du er vild med en vampyr

Denne artikel gennemgår tyve af Følelsesvampyrens typiske egenskaber og handler om, hvordan et potentielt vampyrforhold kan genkendes og undgås. Hvis du genkender mere end tre af de tyve egenskaber hos din partner, så er du formentlig faldet i hænderne på en Følelsesvampyr, og forholdet vil næppe nogensinde blive stabilt, sundt og harmonisk medmindre han eller hun ændrer sig fundamentalt. Hvis du genkender fem eller flere af de tyve karakteristika, så er der ingen tvivl: forholdet vil kuldsejle og du vil blive såret af dets destruktive karakter.

1. Du bliver såret. Først psykisk, og så…

Følelsesvampyren sårer dig gerne med vilje. Han kan finde på at slå, skubbe eller puffe dig, tage hårdt fat i dig eller dit hår – eller hun kan smide med ting, ridse din bil eller klippe i dit tøj. Og én gang er nok. Sker det én gang, vil det med 99,9% sandsynlighed ske igen.

  • Den mandlige vampyr begynder oftest i det små og undskylder tårevædet eller overstrømmende bagefter. Men adfærden forsvinder ikke. Den udvikler sig.
  • Den kvindelige vampyr kan finde på at sparke, tjatte eller daske sin partner, når hun bliver vred, ulykkelig eller ophidset.
2. Hurtig tilknytning, voldsomme følelser

Følelsesvampyrens egne følelser kan virke dramatiske og dybe, men faktisk er de meget tit overfladiske. Vampyren ønsker typisk at flytte sammen eller taler om at blive gift mindre end fire uger efter, at I har mødt hinanden. Hvis vampyren siger ”Jeg elsker dig” på et så tidligt tidspunkt i forholdet at det forbavser dig, så er der grund til alarm. Det kan virke særdeles romantisk og forførende. Og selvfølgelig kan det være, at miraklet er sket: at du har mødt Den Rigtige, som du skal blive gammel sammen med i et smukt og harmonisk forhold. Det er ikke sandsynligt – men heller ikke umuligt.

Lyt alligevel til din indre alarmklokke, hvis han efter ganske få uger siger, at du er kvinden i hans liv, at han altid kun vil elske dig eller at du er hans Livs Kærlighed. Du vil få (dyre) gaver i massevis og opmærksomhed i mængder og opleve opmærksomhed og romantik på måder, du aldrig havde drømt om eller kun set i lyserøde, amerikanske film. Denne fase i forholdet er lokkende, og det er netop det der sker: Du lader dig lokke ind i vampyrens spind. Langsomt bliver du opslugt og overbevist om, at du er det bedste, der nogensinde er sket ham.

Glem ikke at bruge din fornuft. I forretningsverdenen siger man, at ”hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok løgn.” Det gælder også i forhold. Vågn op, inden du bliver så overvældet af al den påskønnelse og vampyrens voldsomme hunger efter dig, at du overser en vigtig faktor: det giver ingen mening. At sidde med en fyr, du har kendt i under en måned og planlægge hele fremtiden er jo galimatias! Normale, sunde individer har brug for en meget længere proces til at udvikle et kærlighedsforhold, fordi der er så meget på spil. Man får simpelthen ikke tilstrækkeligt at vide om hinanden på tre uger til for alvor at tro på, at man vil bruge resten af livet sammen. Og jo – jeg tror på ”kærlighed ved første blik”. Jeg tror bare også, at det hører til sjældenhederne, at den holder i længden og jeg tror heller ikke, at det er kærligheden, der slår ned som et lyn. Man kan forelske sig på under et sekund, men det er ikke så tit, at det ender med guldbryllup. Det sker kun, hvis man er både heldig og forstandig, at forelskelsen kan vokse til at blive kærlighed.

Altså: hvis din nye kæreste udtrykker heftige følelser efter meget kort tid, så kan det paradoksalt nok være et tegn på overfladiske følelser. Eller med andre ord: at Følelsesvampyren kan slippe dig lige så hurtigt, som han opsugede dig. Det kan vise sig at være et held, hvis det sker. Læs bare videre!

3. Voldsomt temperament

Vampyren har voldsomme følelser og derfor et heftigt temperament. Hvis han eller hun har det med at “eksplodere” eller gøre farlige ting – f.eks. køre alt for stærkt på grund af raseri, slå ting I stykker, slås eller true (dig eller andre) – så kan du øsregne med, at det kun er et spørgsmål om tid, før det er din tur. Mens forholdet stadig er ret nyt, bliver du vidne til aggression mod andre, trusler, vredesudbrud osv., og du bliver formentlig chokeret første gang og regner med, at det var en engangsforeteelse. Spørger du til det, får du også at vide at der har været vold i hans liv, hvadenten den har været fysisk eller verbal. Og med stigende frekvense bliver du vidne til, at han råber, bander, kaster med ting og sparker i lutter frustration.

Følelsesvampyren vil selvfølgelig forsikre dig om, at han kun er vred på andre eller på situationen og slet ikke på dig, og du vil jo så gerne tro ham, så du godtager forklaringen og misser pointen: at han tydeligt demonstrerer for dig, at han besidder både evne og kompetence til at blive voldelig. Når du på et senere tidspunkt får brug for at konfrontere ham (for konflikter kan jo ikke undgås i selv de sundeste forhold), så vil det være dig, der bliver skydeskiven for det ustyrlige temperament.

4. Følelsesvampyren skader din selvtillid

Vampyren nedgør eller kritiserer dig ustandseligt. Retter på dig, irettesætter dig og giver dig fornemmelsen af at være overvåget. Du begynder at føle dig på vagt og indimellem måske endda lidt klodset, ubegavet, grim, dum eller utilstrækkelig, altefter hvad det nu er hun angriber. Hun tager dig om livet og siger, at du er for fed; hun ser dig frisere dig og siger, at dit hår er kikset, hun griner hvis du udtaler et ord forkert eller giver tydeligt udtryk for sit mishag, hvis du sveder, fordi du har flyttet flyglet i 30 graders varme.

Hele tiden udhules din selvtillid, og dit selvværd er under konstant angreb. Når hun har nået sit mål, og du reagerer kejtet og usikkert, så kan hun gøre nar af dét og har dermed sikret sig retten til at behandle dig som et fjols. Når I er sammen med andre, passer du på ikke at begå fejl. Enten ved at tie stille eller ved at stryge hende med hårene og ikke sige hende imod. Ethvert fejltrin bliver afregnet straks ved at du bliver latterliggjort i alles påsyn – eller når I kommer hjem, hvor du må deltage i en scene eller et følelsesudbrud, der varer hele natten. Også selvom du skal på arbejde dagen efter.

5. Farvel til dit bagland

For at få fuld kontrol over dig, må Følelsesvampyren afskære din kontakt til netværk og bagland. Han gør det ved at bilde dig ind, at dine venner behandler dig dårligt, udnytter dig og overser dig, og at de overhovedet ikke forstår at sætte pris på dig i samme grad som han gør. Hvis du er en kvinde og din vampyrpartner ikke kan få dig til at bryde med dine mandlige venner / bekendte, anklager han dem for at lægge an på dig. Og bagefter påstår han, at din bedste veninde lagde an på ham selv. Dem kvindelige vampyr bruger samme trick med omvendt kønsfortegn.

Når du ønsker at se din familie, venner eller veninder, bombarderer Følelsesvampyren dig med spørgsmål eller anklager. Det ender som regel med, at du opgiver at se familien og vennerne, fordi du ikke orker at møde hans verbale krænkelser, KGB-agtige udspørgen og urimelige, grundløse anklager. Du trækker dig gradvist fra din egen kreds, og derfor reagerer de selvfølgelig. De savner dig jo og forstår ikke, hvad der foregår. Følelsesvampyrens modtræk er at påpege, hvor dårligt de behandler dig og sige, at du bør holde dig fra dem. Ingen elsker dig jo som han gør, vel? Se selv! Og når du er isoleret og alene, kan han øge kontrollen med dig.

6. Lunefuld vekslen mellem ond og blid

Følelsesvampyren svinger mellem at være ondskabsfuld og kærligt overstrømmende. Når hun er ond, bliver du overfuset og bebrejdet, truet og fyret – oftest på grund af bagateller, for noget der skete for længe siden eller ”bare fordi.” Så kan humøret uden varsel svinge til den modsatte barometerstand, og du bliver overøst med opmærksomhed og bønner om tilgivelse.

Når hun bliver bange for at miste dig, forsøger hun at nedgøre dig, skyde dit selvværd i sænk og gøre dig usikker, sådan at hun kan tage magten. Bagefter, når du er blevet tilstrækkeligt ked af det, siger hun undskyld, men skaden er sket. Endnu et hak i dit selvværd.

7. Det er altid din skyld. Og alt er din skyld

Følelsesvampyren anklager dig for at gøre ham vred, frustreret og urimelig. Når han er dig utro, råber ad dig, behandler dig som skidt, ødelægger dine ting eller gør dig til grin offentligt, så er det fordi du selv er ude om det. Kommer du ti minutter for sent, er det din skyld, at han er nødt til at køre 180 på motorvejen for at nå biografen i tide, din skyld at han kører en kat over og din skyld, at han er sur resten af aftenen. Han påstår, at intet af det ville være sket, hvis du bare havde været hensynsfuld nok til at komme til tiden – og at grunden til at du ikke er hensynsfuld selvfølgelig er, at du ikke elsker ham højt nok.

Følelsesvampyren tager aldrig – ALDRIG – ansvar for sine egne følelser og sin egen adfærd. Det er de andres skyld. Også hvis han kører som en vanvittig, ikke viser af og torpederer en andens bil: for så er den anden en idiot, der var i vejen. Eller det var dig, der gjorde ham så vred / ked af det / bange, at uheldet skete. Han forsøger altid at give dig opfattelsen af, at du/de andre selv har forårsaget hans vrede, råben eller angreb, og at du/de derfor fortjener at han bliver krænkende, sur eller urimelig.

8. Farvelpanik

Hvis du antyder, at du tænker på at afslutte forholdet, så laver han en scene. Både den mandlige og den kvindelige vampyr kan reagere med noget, der ligner et regulært nervesammenbrud med tårer og bønner. Det kan også være en tornadolignende, aggressiv udladning. Bagefter lover Vampyren bod og bedring, lover at søge hjælp til at ændre sig eller lover gaver, ægteskab eller hvad som helst. Hun kan også finde på at true med selvmord eller med styrte direkte ud og finde en anden – eller endda med at gå tilbage til sin eks (som formentlig var stjernelykkelig, da vampyren fandt dig!) Eller true med at sige sit job op og flytte til Bagindien. Som om du var ansvarlig for vampyrens beslutninger.

”Giv mig en chance til,” plager hun, og du bliver blød i knæene af dårlig samvittighed og fordi du ved, hvor sød hun kan være. Siger du nej, vil hun bestorme dig med sms’er og telefonopringinger hvert fjerde minut, indtil du giver dig, og samtidig vil hun fortælle alle og enhver, hvor højt hun elsker dig, og hvor ulykkelig og knust hun er, men at hun også godt kan forstå dig, for hun er jo så urimelig. På sin vis er det jo ret kreativt at skabe et stort socialt pres på dig ved at lokke venner og familie til at ringe til dig og plage dig om at gå tilbage til vampyren, fordi hun er så knust og på selvmordets rand. Den kvindelige vampyr kan finde på at bilde dig ind, at hun er gravid, mens den mandlige kan finde på at gældsætte sig for at købe dig en to karats diamantring. Alt sammen mens dine kolleger er vidner, fordi vampyren mødte op på dit job i frokostpausen.

Vampyrens følelsesmmæssige reaktioner er intense, og det holder dig følelsesmæssigt fanget. Går du tilbage, har du god grund til at frygte en optrapning af dramaet, hvis du skulle finde på at afbryde forholdet igen. Vampyren vil da igen og igen minde dig om, hvilken samvittighedsløs, iskold og egoistisk, elendig og værdiløs person du er – og gentage hele dramaet for at bure dig inde endnu en gang. Mekanismen minder om det, der sker når man træner en springhest: når den har sprunget godt, hæver du barren for at presse den endnu mere. For du ved, at den kan både tåle og yde mere.

9. Dit liv bliver aflyst

Sammen med en Følelsesvampyr er der ikke plads til at dyrke dine personlige interesser, hobbies, venner eller mål. Vampyren kræver dit udelte nærvær og fulde opmærksomhed og vil gøre hvad der skal til for at forhindre dig i at bruge tid på noget andet. Formålet er at få fuld kontrol over dig og sikre, at du ikke oplever noget sjovt eller værdifuldt uden vampyrens selskab.

10. Paranoid kontrol

Følelsesvampyren generer sig ikke for at overvåge og udspionere dig, hacke sig ind i din e-mail, aflure koden til din mobiltelefon og kigge i din pung, taske eller dine lommer. Hvis du taler med en person af det modsatte køn, bliver du udsat for en byge af spørgsmål og anklager om, hvordan du kender vedkommende og hvad I har gang i. Hvis du ikke svarer din telefon, bliver du bedt om at gøre rede for hvorfor, hvor du var og hvad du lavede, hvem du var sammen med, hvad I talte om osv. Hvis der er mudder på din bil, må du forklare hvordan det er sket. Har du en bærepose fra en bestemt forretning, skal du svare på hvad du har købt der, og hvis en ven/veninde ringer dig op, skal du kunne forklare hvorfor, hvad formålet var osv. Vampyren følger efter dig til supermarkedet i smug og forsøger at fange dig i en løgn, tjekker genkaldstasten på din telefon og kigger i din skraldespand.

Vampyren vil gerne bestemme, hvilket tøj du skal have på hvornår og hvor, og hvordan du skal opføre dig, når I er sammen offentlige steder. Du må ikke give andre opmærksomhed, ikke tale for meget eller for længe med bestemte mennesker (og nogen må du slet ikke tale med). Der er steder, du ikke må gå hen, og der er ting, du ikke må tale om sammen med andre.

Hvis I ikke har en aftale, f.eks. fredag aften, siger din vampyr at han vil ringe den aften. Det gør han bare ikke, for på den måde holder han dig parat og vågen.

11. Offentlig gabestok

Følelsesvampyren kan finde på at lange ud efter dig verbalt, når I er sammen med andre. Hun gør måske nar, kalder dig øgenavne eller afslører nogle intime, private ting til andre. Du lærer hurtigt, at hvad som helst du måtte finde på at sige i selskab med andre kan medføre en eller anden form for angreb – enten straks, eller når I er kommet hjem. Inden længe tier du hellere stille og smiler høfligt, mens du holder dig tæt til din vampyr for ikke at sætte et af jalousianfaldene i gang. Du opdager, at du går med blikket vendt mod gulvet for at undgå at møde andres øjne – for tænk nu, hvis en veninde eller tidligere kæreste kommer hen og siger noget til dig. Følelsesvampyren ville gå amok!

12. Det er aldrig nok

Du bliver gradvist overbevist om, at du er et elendigt, dårligt menneske, og at intet du gør er godt nok. Du siger ikke ”jeg elsker dig” tit nok eller inderligt nok, du giver ham ikke nok opmærksomhed når I er ude, du gør ikke nok eller giver ikke nok. Ikke efter alt, hvad han har givet, ja endda ofret for dig! Det går ud over dit selvværd og skader din selvtillid, og efter et stykke tid begynder vampyren at fortælle dig, hvor heldig du er at have ham. At du skulle prise dig lykkelig, for ingen andre ville gide at have noget at gøre med et så elendigt, dårligt menneske som dig!

13. Ubegrænsede rettigheder

Følelsesvampyren mener helt seriøst, at hun har ret til at gøre nøjagtig, hvad hun lyster i forhold til andre. Er køen i supermarkedet lang, har hun ret til at fornærme de andre. Begår en medtrafikant en fejl, har hun ret til at råbe skældsord og chikanere den pågældende hele vejen fra Vejle til Aalborg. Driller børnene hinanden, har hun ret til at låse dem inde i kosteskabet. Hvis du ikke lever op til hendes ønsker eller krav, eller hvis du overtræder en af hendes regler, bliver du straffet. Efter vampyrens forgodtbefindende.

14. Din familie og dine venner kan ikke lide ham/hende

Hvis forholdet til vampyren fortsætter, begynder familie og venner at opdage, at du forandrer dig og trækker dig mere og mere tilbage fra dem. De vil protestere og undre sig, spørge, hvad der foregår. Din vampyr vil forklare dig, at de bare er jaloux på de helt specielle bånd, der er mellem jer to, og at de bare aldrig selv har mødt den ægte kærlighed. Er deres protester måske ikke både smålige og egoistiske? Hvordan kan de finde på at ville forhindre jer i at være sammen, hvis det ikke er fordi de kun tænker på sig selv? Derefter vil vampyren blive vred, når du så meget som nævner venner, veninder eller familie, og du holder efterhånden op med at nævne dem i hans nærvær. Vampyren bliver jaloux og føler sig truet af enhver, der er nær på dig – selv dine børn. Bliv derfor ikke overrasket, hvis Vampyren nægter dine slægtninge og venner adgang til jeres hus.

15. Rygter

Når du hører mennesker fortælle om eller omtale sig selv, får du et godt indblik i deres personlighed. Mellem linierne afslører de, hvordan de ser på sig selv, hvad de finder interessant og hvad de tror der vil imponere dig. Eksempel: Et menneske med humor fortæller sjove og pinlige episoder om sig selv. Et ambitiøst menneske fortæller om sine succes’er og fiaskoer.

En Følelsesvampyr fortæller historier om krænkelser, vrede, uretfærdighed som er sket for ham – eller om sin magt over andre, hvordan han har afvist dem, sjoflet dem eller været den Fuldkomne Redder, en slags Jesus i forklædning. Hvis han fortæller om tidligere forhold, er han næsten altid blevet forfærdeligt behandlet af eks’en, selvom han var den Perfekte Gentleman selv og ofrede nærmest hvert minut på dagen og hver krone i tegnebogen på hende. Vampyren underholder med, hvordan hun satte eks’en grundigt på plads og trak sin grænse, tit på en dramatisk og voldsom måde – og historierne viser altid tydeligt, hvor stolt vampyren er af sin jeg finder mig ikke i noget-attityde. Lyt opmærksomt til historierne. De er et tydeligt fingerpeg om, hvordan du selv vil blive behandlet en dag.

16. Tjener-testen

Lommepsykologien siger, at den måde en mand behandler en servitrice på er den måde, han vil behandle dig på en dag. Det tror du ikke på, mens forholdet er nyt og spændende, for i den periode behandler han dig som om du er Dronningen Af Saba. Men tag ikke fejl. Følelsesvampyren har grundlæggende ikke meget tilover for det modsatte køn og behandler dem typisk arrogant og nedladende. Hvis vampyren giver dårlige eller ingen drikkepenge, kan du roligt regne med, at han er fedtet, smålig eller gerrig, og at det vil ramme dig i nakken inden der er gået seks måneder. Hvis han beklager sig, kritiserer eller plager servitricen, så ved du, hvad der venter dig. En mentalt og følelsesmæssigt sund person opfører sig rimeligt ens over for alle. Så hvis du dater en mand, der behandler dig som en prinsesse og opfører sig skidt overfor andre kvinder, så bliver det også din tur en dag.

17. To slags omdømmer

Hvis du spørger ti af dine bekendte, hvad de synes om den nyeste restaurant i jeres fælles by, så vil de fem sikkert give den 4-5 kokkehuer, og de andre fem give den 2 eller 3. Og så vil du selvfølgelig være forbeholden, når du skal spise der for første gang. Hvorfor gælder det mon ikke, når det drejer sig om mennesker?

Nogle følelsesvampyrer har nemlig også to forskellige omdømmer: en gruppe, der vil prise hende eller ham til skyerne, og en anden gruppe som vil råde dig til at løbe skrigende væk, men hvis du er forelsket, vil du kun lytte til den første gruppe. Også selvom Følelsesvampyren kan finde på at prale lidt af sit omdømme som kvindekær, varmblodet, temperamentsfuld eller endda ”skør” (især, hvis vampyren er en kvinde). Men der går jo ikke røg af en brand uden at der er ild. En persons omdømme afspejler næppe sandheden om den pågældende, men er sjældent helt forkert – og hvis den nye kæreste har både godt og skidt i posen, er der grund til at være på vagt. For selvfølgelig vil du møde den positive udgave først. Bagsiden af medaljen viser sig først senere.

Læg mærke til, om din nye kæreste har nære venner eller blot en stor bekendtskabskreds. Emotionelt stabile og mentalt sunde mennesker har både få, nære venner og lidt flere bekendte, samtidig med at de kan have et stort netværk. Vampyren har sjældent rigtig nære venner, og omgangskredsen er skiftende og daterer tit ikke særlig langt tilbage.

18. Du må gå på æggeskaller

Når du har oplevet tilstrækkelig mange tilfælde af verbale krænkelser, voldsomme udbrud af gråd eller vrede, forhør-lignende udspørgninger og trusler fra Følelsesvampyren, så har du også vænnet dig til at blive udspioneret, overvåget, anklaget og nedgjort.

  • Du er derfor konstant på vagt med hensyn til hvad du siger og hvordan du siger det.
  • Du går rundt på æggeskaller og forsøger at undlade at sætte brand i vampyren.
  • Du fortier, at du mødte en gammel ven på gaden; at din familie har inviteret dig på weekend og at du faktisk har lyst til at tage med, selvom vampyren ikke kan stå på ski.

I stedet for at forvente rummelighed, hygge og gensidighed forventer du ballade og problemer hele tiden. Du sørger for at være så meget alene med vampyren som muligt, for så længe I kun er jer to i jeres egen lille boble går det fint. Og det det, Følelsesvampyren ønsker. For så kan ingen blande sig i hans eller hendes kontrol over dig.

19. Dine følelser og meninger tæller ikke

Andres meninger og følelser betyder lidt eller intet for Følelsesvampyren. Et stykke hen i forholdet vil også du få at vide, at dine holdninger, ideer, værdier og følelser ikke er vigtige, er forkerte eller ikke giver mening. Du vil endda blive beskyldt for at være syg, psykopatisk, neurotisk, deprimeret, schizofren eller hvad der nu lige ligger for. Følelsesvampyren er simpelthen uinteresseret i hvad du føler – men vil blive voldsomt ophidset, hvis du sætter spørgsmålstegn eller kritiserer hans adfærd. Den mindste smule kritik kan få ham til at eksplodere.

20. Du bliver vanvittig

Efter et stykke tid i forholdet opdager du, hvor groteske ting du kan finde på at gøre i selvforsvar. Har du en aftale med Følelsesvampyren f.eks. kl. 20.00, så ringer du til Frk. Klokken eller Meteorologisk Institut for at han ikke straks kan trykke Genkald på din telefon og begynde at stille spørgsmål. Du går din papirkurv igennem for eventuelt mistænkeligt affald, og du ringer til dine venner og familie og beder dem lade være med at kontakte dig den aften. Skal I ud sammen, så opfinder du besynderlige undskyldninger for at undgå steder, hvor du kan møde venner og kolleger, du advarer deltagerne i eventuelt selskab mod at bringe bestemte emner op, og du holder dig tæt ved siden af vampyren og undgår i videst mulig grad at tale med andre. Du tænker nøje over, hvad du tager på og hvordan du formulerer dig.

Men du kan ikke vinde. Overfor den kvindelige følelsesvampyr ville selv Gandhi kunne tirres til at gribe til fysisk vold, og selv den mest tilbageholdne kvinde kan bringes til tabe hovedet, råbe og skrige ad sin vampyr. Det er nemlig sådan vi reagerer, når vores følelsesmæssige og fysiske grænser krænkes eller trues lige den sidste gang for meget. Bagefter bebrejder vi os selv, at vi opførte os mærkeligt, sindssygt eller vanvitttigt. Men husk, at der intet normalt er i en krigszone – og det er der, vampyrens partner konstant befinder sig. Du er ikke skør. Du er helt normal – og det er derfor, du reagerer sådan. For ikke at blive skør.

Gør dig fri af forholdet

Vil du vide, hvordan du kan komme fri af forholdet? så klik her.

 

©Winnie Haarløv 

Hverdagens narcissisme

/i /af

Hanne er gift med Per.

“Han elsker mig overalt i verden og vil gøre alt for mig,” siger hun. Men Hanne elsker ikke Per – foragter ham faktisk lidt, fordi han finder sig i hende: ”Jeg bruger ham som forsørger. Han giver mig materiel tryghed… men jeg har da også gjort meget for ham! Og det er jo ikke min skyld, at han siger han ikke kan leve uden mig, vel? Jeg ville jo være dum, hvis jeg bare gik fra ham, så længe der ikke er en anden på banen. Jeg gider simpelthen ikke bo i en toværelses!” siger hun.

Hanne er hverken dum eller ond. Tværtimod. Hun er en samvittighedsfuld mor og en trofast veninde, velbegavet, flittig og dygtig til sit job som marketingchef. Men hun får aldrig nok, når det gælder succes og anerkendelse. Når et mål er nået eller et ønske opfyldt, oplever hun det hult og ligegyldigt og løber straks videre til det næste projekt, opfyldt af tomhed, ensomhed og depression.

Hun føler sig lidt udenfor blandt kollegerne, og det sårer hende – samtidig med at hun på mange måder også synes de er nogle pivede fjolser. Hun kan være fantastisk sjov og underholde et helt selskab, men når hun indimellem mærker, hvor alene og misforstået hun føler sig, bliver hun vred og fortvivlet.

Det får hende imidlertid til at føle sig svag og dum lige som de andre, og så ifører hun sig det professionelle smil og gør grin med, at hun er sådan en Tudemarie. ”Jeg er jo nødt til at være glad – de andre spørger hvor ‘Glade Hanne,’ er, hvis jeg beklager mig den mindste smule. Jeg er jo ikke typen der græder snot – ligesom dem,” siger hun. Og skælder ud på verden, foragter de andre og trækker sig ind i sig selv, mens hun skiftevis raser over at være omgivet af idioter og græder over sin ensomhed.

Hvad er narcissisme ?

Der findes ingen endegyldig definition af narcissisme som psykologisk begreb – men de professionelle behandlere er enige om, at narcissister er selvoptagede, selvovervurderende, egoistiske og uinteresserede i andre. Den narcissistiske personlighed har en konstant følelse af at være urimeligt behandlet af tilværelsen og tillader sig derfor at være hensynsløs og beregnende uden hverken evne eller lyst til at læse andres følelser. Narcissisten har nemlig også en stærk følelse af at være omgivet af personer, der er dårligere begavet end hun selv. Hun oplever sig selv som god i kontakten med andre mennesker, åben og kreativ, men undervurderet og svigtet. Oftest er hun hypersensitiv overfor kritik og bliver let såret og fornærmet.

Narcissistens problem er ikke selvforelskelse

Ordet narcissisme stammer fra den græske myte om den smukke, unge mand Narkissos, der søgte det fuldkomne og derfor forsmåede skovnymfen Ekkos kærlighed. I stedet fascineredes han af sit eget spejlbillede, som han fik øje på i en skovsø. Fuld af længsel rakte han efter billedets perfekte skikkelse igen og igen – men hver frovandt blikket i vandets krusninger. Sådan sygnede han langsomt hen, imens Ekko forgæves råbte hans navn – uden andet svar end sin egen fortvivlede kalden.

Historien blev nedskrevet af den græske digter Ovid for totusinde år siden, og den er genfortalt tematisk igen og igen. Myten har fascineret både Freud, Jung og deres efterkommere uanset psykologisk retning og fortolkes oftest tragisk: Narkissos opfattes som et sygeligt selvoptaget individ, der udtæres af passion for sig selv, og som derfor optræder som et skræmmebillede på selvoptagethed.

Men Narkissos’ tragedie ikke selvglæde, hovmod eller arrogance. Det er snarere, at han ikke genkender spejlbilledet og tror, at den smukke, attraktive yngling i søen er en anden. Det er en myte, at Narkissos blev forelsket i sig selv – for han sanser ikke alt det smukke og dejlige, han selv rummer. Derfor hader, foragter og afskyer han sig selv. For at skjule dette for omverden, må han forkaste han andre, før de forkaster ham – og søger tilflugt i illusionen om at være sig selv nok. Han må puste sig selv og sit værd op til det storladne for ikke at bliver ’afsløret’ som helt almindelig, nøjagtigt som de moderne narcissister, som der iflg. forskerne bliver stadigt fle­re af. Men i denne selvtilstrækkelighed findes kun afmagt og isolation, for den nar­cissisistisk sårede person kan hverken elske sig selv eller andre.

Sund og usund narcissisme

Som med så meget andet er narcissisme ikke kun usund. Freud beskrev i detaljer barndomsfasernes sunde narcissisisme, som når spædbarnet oplever sig selv som årsagen til moderens blotte eksistens og fysiske tilstedeværelse. Den får baby til at kræve behovstilfredsstillelse af sin mor klokken tre om natten – men det er usund narcissisme, der driver fru Hansen til at ringe sin psykolog op på det tidspunkt for at beklage sig. Og i modsætning til Hanne i eksemplet er den sundt narcissisistiske voksne velfungerende, assertiv, kan mærke og anerkende sine organiske behov (mad, tryghed, sex, fornøjelser osv.) og lader ikke sig slå ud af kurs, når de ikke kan opfyldes. Hun tør mærke både sine behagelige og ubehagelige følelser uden at fornægte dem, skjule dem eller lade dem gå ud over andre, anerkender sine kompetencer, glæder sig over sine resultater og gør sig ikke afhængig af andres meninger om hende. Hun ved, at hun er et almindeligt, unikt menneske på godt og ondt, kan mærke, hvad hun føler, bede om det, hun har brug for og tage imod, når hun får det. Hun har god kontakt til både andre og sig selv. Hvad er det, der gør forskellen? Det er der skrevet tykke bøger om, så et bud på årsagerne her vil naturligvis være meget skematisk. Eksempelvis har den tyske psykiater Alice Miller beskæftiget sig indgående med narcissistisk skadede børn og voksne, og som mange andre forskere mener hun, at de narcissistiske sår tilføjes i den meget tidlige barndom.

Det narcissistiske sår

Spædbarnets voksende evne til at opfatte ‘virkeligheden’ medfører ubehag, frustration og smerte. I samspillet med de kærligste, mest velmenende forældre vil der uundgåeligt forekomme skuffelser, afvisninger, tab, smerte, vrede, konflikter og misforståelser. F.eks. må lille Emil lære, at han godt kan tåle at vente på mad i et kort stykke tid; at han ikke bliver forladt, selvom mor ikke kommer ved det første pip af gråd, og at han ikke kan få, hvad han peger på.

Hvis forældrene kan anerkende Emil som et selvstændigt ligeværdigt (men ikke ligestillet) væsen og være rollemodeller for, at han ligesom de selv har ret til egne følelser og præferencer, får han mulighed for at lære rumme skuffelse og frustration i overkommelige portioner: ubehagelige, men ikke katastrofale; angstprovokerende, men med sikkerhedsnet i form af omsorg og opmærksomhed. Men hvis han oplever uforholdsmæssigt voldsomme frustrationer eller oplever sig overset, afvist eller forkert opstår der ubærlige følelser af skam, ydmygelse og afmægtigt raseri i barnet.

Et barn er dybt afhængigt af sine forældre og kan derfor ikke rumme at rette disse voldsomme følelser mod dem – og retter dem i stedet imod sig selv. Derved lærer barnet at hade og foragte sig selv, at opfatte sig selv som forkert, at tro, at det ikke kan have tillid til omverden og derfor må klare sig selv og gøre sig uafhængig af andre. At åbne sig for andre, vise sig fejlbarlig og have brug for omverden bliver et tegn på ”svaghed”, så den narcissistisk sårede person lukker sig og beskytter sin angst for kritik og afvisning ved at prøve at være dygtig, fantastisk og fejlfri. Han er i konstant kamp med sin den indre uro og angst som han må skjule, fordi han ikke kan håndtere at føle sig sårbar.

Det narcissisistisk sårede menneske bærer barnets smertelige følelser dybt i sig. Det er f.eks. hende, der er besat af sin vægt eller sit udseende eller den utrættelige stræber, der aldrig får succes, penge eller anerkendelse nok. Narcissisten kan optræde arrogant, egoistisk eller føle ret til særbehandling – eller være fuldstændig selvcentreret og bruge sig selv som eneste referencepunkt.

Selv lettere narcissisistiske træk påvirker klart individets evne til at elske og arbejde, fordi andre i større eller mindre grad vil opleve dem optræde dominerende, krævende eller urimelige. I sin milde form er denne ”narcissisistiske tilstand” faktisk ret almindelig – en neurose snarere end en personlighedsforstyrrelse. Den lettere narcissisistisk sårede kan godt indgå i forhold til andre, selvom de ikke bliver hverken så intense, autentiske eller på anden måde tilfredsstillende som de kunne være.

Narcissisten på jobbet

En narcissist er selvoptaget, selvglad og ikke bleg for at score point på andres bedrifter. Altså en uudholdelig kollega, men måske en arbejdsgivers drøm! For narcissisten knokler hårdere og gør sig mere umage, når nogen bemærker deres arbejdsindsats. Fordi narcissisten så gerne vil beundres, giver hun sig gerne i kast med opgaver, der kan skaffe hende belønning og anerkendelse.

Og hun har gode muligheder for at komme op ad karrierestigen. For i et verdenssamfund, hvor de mest succesfulde ledere i erhvervslivet er omvandrende eksempler på begær og manglende respekt for mennesker og love (f.eks. Enron–lederne, præsident Berlusconi med sin nepotisme og korruption eller vores hjemlige Thorsen & Trads), bliver egenskaber som egoisme og narcissisme let både legitimerede og beundrede. Der er mange grunde til, at den narcissistiske personlighedstype bliver stadigt mere udbredt:

I bestræbelserne på at opdrage barnet til selvrespekt glemmer mange forældre at stimulere barnets respekt for andre. Barnet sættes i centrum og får ansvar for at træffe valg, som det hverken har brug for eller kompetence til at træffe, og af (narcissisitisk) angst for ikke at blive bedømt som gode forældre eller for ikke at blive elsket, undlader forældrene at sætte rammer og grænser. Det tager tid, masser af tid at være sammen med børn, og tid er en luksusvare i dagens børnefamilier.

Derfor kan doseringen af frustrationerne let bliver forkert, og barnet vokser op som selvhævdende, uempatisk, arrogant og hypersensitiv over for kritik. Barnet vil søge sit eget behov opfyldt først og overtræde andres grænser, fordi hun aldrig har lært hverken at mærke eller respektere dem. Får hun en lederstilling (og det gør hun formentlig, fordi hun besidder netop de egenskaber, der tæller i dagens narcissisistiske samfund), så bliver hun en af de giftige ledere, der ikke respekterer sine medarbejderes krav på et privatliv men kræver uforbeholden støtte til sine storslåede planer gennem en indsats, der ikke begrænses af faste arbejdstider.

Hvis du har en narcissistisk kollega eller leder, så har du en sand udfordring. Du kan bryde kontakten til kollegaen, men hvis du ikke vil skifte job pga. af din narcissistiske leder, der lyver, manipulerer og forsøger at vække din tvivl på dig selv, så hold fast i dig selv og lyt til din egen intuition. Bid tænderne sammen og lad dig ikke forføre af hans grandiose visioner! Narcissisten skaber sin egen verden og tror selv på sine visioner og løgne. Han siger dem så tit, at de for ham bliver sandheden. Og hvis du forsøger at punktere hans ballon, bliver han rasende – så af hensyn til dig selv gør du klogt i at være varsom med, hvordan du fremsætter din kritik og markerer din grænse. Det kræver megen selvbeherskelse, og derfor har du brug for et bagland eller en kollega, som kan lytte, perspektivere og støtte dig i at holde fast i din virkelighed.

Overlev med en narcissist i dit liv
  • Kend dig selv.Vær bevidst om, hvem du er og hvordan du fungerer. Beskyt dit selvværd og lad dig ikke forføre af narcissistens påstande om, at du er mindre værd end han.
  • Se virkeligheden i øjnene. Erkend, at du har at gøre med en narcissist og opfind en strategi for at omgås hende. Tænk f.eks. på, at narcissisten rent følelsesmæssigt har et niveau som et børnehavebarn.
  • Vis grænser. Bestem dig til, hvad du vil være med til – og hvad du ikke vil finde dig i. Håndhæv grænsen, og lad være at forsøge at få forståelse fra narcissisten. Det får du aldrig.
  • Dyrk dine øvrige relationer. Du får brug for støtte fra andre, normale relationer i og udenfor jobbet. Har du ingen, så skab dem. Du får svært ved at klare dig imod narcissisten alene!

Den narcissistisk personlighedsforstyrrede føler sig som noget helt specielt og mener at have krav på at blive behandlet bedre end andre. Han er meget optaget af rigdom og berømmelse bliver vred, hvis nogen kritiserer hende eller står i vejen for hendes planer. Han betragter sig selv et naturligt centrum og har svært ved at sætte sig ind i andres situation. Han lægger stor vægt på det ydre – også titler, postnumre, bilmærker osv. Han opfører sig grandiost, dvs. føler, at han er fantastisk. Men bag grandiositeten gemmer sig dyb usikkerhed og tomhedsfølelse. Derfor har han stor risiko for at få en depression eller komme ud i et misbrug, hvis han oplever en krise.

Hvordan diagnosticeres en narcissist?

I USA er narcissistisk personlighedsforstyrrelse en selvstændig diagnose, men i det internationale diagnosesystem (ICD 10) som bruges i Danmark, findes den ikke. I stedet bruges diagnosen ’anden type personlighedsforstyrrelse.’ Man bruger betegnelsen ’narcissistisk personlighedsforstyrret’ om personer, der 1) iflg. det amerikanske diagnosesystem kan klassificeres som narcissister og 2) har et vedvarende og karakteristisk adfærdsmønster, som adskiller sig fra det normalt acceptable i den kultur man tilhører på mindst to af følgende områder:

  • Erkendelser eller holdninger
  • Følelser
  • Kontrol over egne behov og impulser
  • Forhold til andre mennesker
  • Unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, der er begyndt i barn– eller ungdom, ikke skyldes hverken anden psykisk sygdomm, misbrug eller fysisk sygdom (f.eks. hjerneskade)

Kilde: netpsykiater.dk

Det narcissistiske samfund

Narcissismen er en hovedtendens i tidens litteratur, film og musik. Fascinationen af medie– og berømmelseskulturen, selvpsykologien og den smukke, unge og perfekte krop er tydelige tegn på øget narcissisme i den danske nationalkarakter. Et overvældende antal unge vil ’arbejde med medier’ eller har som erklæret mål at blive kendte, og terapiretninger med målet om at gøre sig uafhængig af andre og ’være sin egen bedste ven og støtte’ er utroligt populære i flodbølgen af interesse for personlig vækst og selv–aktualisering. ’Vind eller forsvind’–typen af tv–shows dyrker også det narcissistiske med sin jagt på vindere og stærke enere, der søger deres femten minutters berømmelse.

Mediehypen omkring personer som f.eks. Paris Hilton (kendt for at være kendt) er et typisk, narcissistisk fænomen – lige som den stærke single–kultur, der tyder på, at man jagter det perfekte (som Narkissos). Det kan være umuligt at finde en partner, der matcher de høje krav – og har man selv vanskeligt ved at klare uoverensstemmelser pga. kritikfølsomhed og manglende empati, bliver det nemmeste (og måske det eneste) alternativ at leve ’ene men stærk.’ Den narcissistiske personlighed defineres netop som en kombination af overdrevet selvbetydelighed og mangel på positiv anerkendelse af andre. Når narcissisten ikke længere er nyforelsket, betyder de to personlighedskarakteristika, at hun får svært ved at leve i et længerevarende, gensidigt givende relation. Den dybt narcissisistisk sårede er mere eller mindre ude af stand til at indgå i nære, givende forhold fordi hun mangler fornemmelse og respekt for både sig selv og andre. I min egen konsultation har jeg set mange såkaldt serielt monogame med tydelige narcissisistiske sår og en lang række skibbrudne parforhold bag sig.

Moralen i dagens verdsliggjorte samfund er også narcissistisk, fordi den er relativ og jeg–centreret, og skillelinjerne mellem rigtigt og forkert er flydende. Hvorfor florerer f.eks. sort arbejde og snyd med offentlige ydelser som aldrig før, når egenskaben ’ærlighed’ figurerer blandt de højest skattede, vigtigste personlige værdier? Måske fordi det er mig, der sættes i centrum. Først mig, og så de andre. Måske fordi krævementaliteten er ved at blive en norm.

©Winnie Haarløv 

Magt og manipulation

/i /af

Det er en bange hund, der bider, for den er afmægtig. Den trygge hund, som tror på at den kan klare sig over for de andre hunde, markerer sine grænser og forsvarer dem uden at blive vred eller aggressiv.

Sådan er det også med mennesker: at føle sig afmægtig betyder netop, at man har lagt magten af sig og derfor ikke magter situationen mere. At være afmægtig er skræmmende, for så er man forsvarsløs, hjælpeløs og sårbar – og den tilstand der er i bundkurs hos de fleste mennesker.

For min sønnesøn føles det heldigvis stadig naturligt at sige: ”Farmor, du må hjælpe mig. Det her er altså svært!” uden at føle sig dum, uduelig og mindreværdig. Han græder også uhæmmet, når han bliver ked af det, kyler rasende legetøjsrobotten ind i væggen, når den ikke vil som han vil og beder mig med store, bange øjne om at låse hoveddøren når han skal sove, så monstre og dinosaurer ikke kan komme ind. Han skammer sig med andre ord ikke over at mangle magt over situationen.

Magt og manipulation

Men det vil han formentlig – og desværre – nok snart begynde at gøre. For alle hans rollemodeller: forældre, bedsteforældre, ældre søskende, pædagoger – demonstrerer hele tiden for ham, at det er vigtigt at have styr på tingene. Og at det er skamfuldt og nærmest en slags defekt, når vi ikke har det.

Det gør vi først og fremmest ved at styre vores følelsesudbrud, og det er både godt og nødvendigt. Desværre gør mange af os det ved så vidt muligt at lade være med at føle dem – og hvis vi gør, så at lade være med at reagere på dem.

I stedet bruger vi forsvarsmekanismer: vi angriber (kritiserer) dem, vi opfatter som truende. Vi hader i stilhed dem, som kritiserer os og brokker os til nogle andre. Vi trækker os fra dem, som kræver vores opmærksomhed i stedet for at afvise og måske skuffe eller såre dem. Vi undviger dem, som vækker vores ’negative’ følelser og kritiserer bagefter os selv for ikke at have sagt fra eller have vist vores grænser.

Det hele er en magtkamp om retten til at være dem, vi er: glade, sure, bange, uvidende, vrede, nysgerrige… fortsæt selv. Vores rollemodeller har lært os, at det vigtigste er at have styr på det. Og det tillader altså ikke ret mange af de ovennævnte følelser. Derfor må vi manipulere omgivelserne, så vi holder dem på afstand, og så de ikke ser vores sårbarhed.

Indviklet? Nej.

Fem måder at manipulere på

Mennesket er et flokdyr, og i en flok må der nødvendigvis være et vist hierarki, fordi enhver gruppe har brug for en leder. Hos ulvene er der en alfahan og en alfahun, og hvis de ikke er der, går flokken til grunde. Hvor nødigt vi end vil indrømme det, er det også sådan for mennesker. Magtspillere er usikre mennesker, som forsøger at konsolidere hakkeordenen, og de bruger forskellige metoder. Selvom de kan gennemskues, kan det være svært at ryste sig fri af den. Her er nogle typiske, drevne magtspillere:

1. Trykkogeren

magtspil.trykkogEmil, 12 år, er vred på sin mor, fordi hun ville skilles fra Emils far og derefter flyttede sammen med sin nye kæreste og dennes to mindre børn. Nu behandler den sammenbragte familie Emil som et råddent æg på grund af hans “temperament”.

For at undgå hans lunefulde vredesudbrud undgår alle familiens øvrige medlemmer at sige, gøre eller fortælle noget, der kan ”gøre Emil sur”. Med mellemrum demonstrerer Emil sin magt og konsoliderer hakkeordenen ved at overfuse sin mor, helst når de andre hører det.

Mor forsvarer sig ikke, for dels føler hun skyld over, at drengen er så ulykkelig og savner sin far så frygteligt, dels skammer hun sig over at være sådan en tilsyneladende elendig mor, der ikke kan magte sit eget barn – og dels ved hun efterhånden, at hverken fornuft eller argumenter hjælper. Resten af familien forholder sig passive for ikke at risikere at blive den næste.

Hvad opnår Emil? Hans omgivelser føjer ham og giver intet modspil. Så Emil må selv forsøge at få styr på sin egen situation, og det gør han ved at tilegne sig magten og kontrollen over familien og gøre sig urørlig. Indeni er han ensom og ulykkelig og føler sig forladt og forkastet af sin mor, der gør sit yderste for at tækkes kæresten og de to fremmede børn. Emil er blevet en menneskeforbruger.

2. Kritikeren

magtspil.kritikerUanset hvad Gitte bliver præsenteret for, så sætter hun straks fingeren på svaghederne. Når solen skinner på en herlig majdag, siger hun: ”Det bliver sikkert regnvejr i aften,” og hendes automatiske reaktion på hvad som helst er: ”Det kan jeg/vi/man ikke” eller ”Det må jeg/vi/man ikke.”

Gitte er overbevist om, at andre vil snyde og bedrage, så når nogen kommer med en ny ide, er det med garanti, fordi de vil opnå et eller andet eller også ”var det på tide, at de endelig gjorde noget ved sagen”. Hun er fanget i en selvforstærkende spiral og leder systematisk efter beviser på, at andre folk er idioter, beregnende, dårlige mennesker. Hun eksploderer ikke i de store udbrud eller beklagelser og prøver heller ikke at få sagt sin mening eller renset luften – hun foretrækker de små daglige, sure opstød.

Hvad opnår Gitte? Magt – og maksimal opmærksomhed. Familie og kolleger kan bruge timer på at argumentere, diskutere og bevise, men de når ingen vegne. Gitte vil hellere være ensom end at afsløre sin angst for ikke at have styr på situationen. For så ville hun tabe ansigt og afsløre, at hun er sårbar, følsom og skrøbelig lige som alle andre kan være. Og så er hun ikke Stærke Gitte mere – bare en menneskeforbruger, som bruger andre til at stive sin “styrke” af på.

3. Martyren

magtspil.martyrLena har fuldtidsjob og tre børn, og hun beklager sig konstant over alt det, hun gør for andre uden at få et ord til tak. I weekenden taler hun om, hvor hård ugen har været, og i hverdagen taler hun om, hvor hårdt hun er hængt op i weekenden. Hun er tit syg, har hovedpine, stress og mange bekymringer, føler sig presset, udnyttet og sukker meget.

Når nogen spørger om hun dog ikke glæder sig til jul / påske / sommer / efterårsferie, sukker hun og siger “Jo, hvis bare der ikke var så meget, der skulle gøres – men det er da godt, at I andre i det mindste kan nyde det!”

Der er intet lys for enden af Lenas tunnel. Det sørger hun selv for ved at opsøge alt det, der skaber mulighed for at hun kan have ondt af sig selv. Hvis nogen siger, at hun jo kan lade være at påtage sig så meget, har Lena en smart afparering klar: “Jeg er også så dum -det er min egen skyld, og nu må jeg bare tage, hvad der kommer.”

Hvad får Lena ud af det? Tja, alle ved jo, at man ikke må slå på en der ligger ned, så det er jo en fantastisk måde for Lena at få magten til at undgå konfrontationer, udfordringer og forandringer på – samtidig med, at hun kan stå på sin piedestal og modtage beundring for alt det, hun gør.

I modsætning til Sortseeren viser hun sin sårbarhed, men hun giver alle andre skylden for den og nægter at tage ansvar og stille krav. Det giver hende opmærksomhed og tjenesteydelser, men det gør hende også ensom. For hun er jo uudholdelig at være sammen med. En ægte menneskeforbruger.

4. Sladdertasken

magtspi.sladder56-årige Inge er single uden børn og er populær i frokoststuen, fordi hun altid har en god historie. Hun har veludviklede antenner og en formidabel evne til at være lige dér, hvor det sner: har altid ”selv set det” eller ”hørt det fra pålidelig kilde”. Hun er venner med alle, kender deres fødselsdage og navnet på deres hund, og hun siger om sig selv: “Jeg er typen, som folk fortæller alting,” mens hun smiler beskedent.

Hun holder familie, venner og kolleger til ilden ved at antyde eller fortælle brudstykker af helheden. Så må de andre nemlig opsøge hende flere gange for at få mere at vide, og Inge kan føle sig populær og betydningsfuld. Hun ser ikke, at de andre foragter hendes sladdervornhed og har heller ingen tætte venner.

Hvad opnår Inge? Magt. Hun gør sig interessant, iscenesætter sig selv som centrum og videnscenter (jvfr. det gamle ordsprog om, at “viden er magt”) og sætter lidt fut i en måske lidt grå hverdag. Desuden kan hun føle sig feteret af dem, der opsøger hende for at slå en sludder af.

Inge er ensom under det snakkende ydre, for ingen, der kender hende, taler med hende om andet end vejret. Det ender jo bare på forsiden af søndagsavisen. Hun er en menneskeforbruger.

5. Den tyranniske kujon

magtspil.tyranJohan fik ingen lommepenge dengang nede i halvfjerdserne, da han boede med sin mor i et antikapitalistisk kollektiv – men det gjorde hans kone, så hun har presset Johan til at give børnene lommepenge, selvom han er imod det. Det er han sur over, så han gør stille oprør ved at modarbejde hende og brodere på reglerne for udlevering af beløbet hver eneste fredag og opfinde nye, små, finurlige forhindringer for uddelingen.

Johan har indført et indviklet system af mulige straffe, der kan give fradrag i lommepengene, men han kan også finde på pludselig at vise sit storsind ved at gøre undtagelser. Hvis altså ungerne så husker at lægge ansigterne i de rette, ærbødige folder… Johan føler sig uden skyld i, at børnene sjældent får udbetalt det fulde beløb af de aftalte lommepenge. “Det er jo jer selv, der bestemmer,” siger han. “I kender reglerne, så I kan jo bare lade være med at bryde dem, ikke?”

Hvad opnår Johan? Han kan lide at have magt uden at ville stå ved det, og han vil til enhver tid stædigt vil påstå, at han handler for børnenes bedste. Ovenikøbet synes han sikkert selv, at de andre skylder ham for hans storsindethed.

Han er en kujon, der gemmer sig bag tyranni fordi han ikke tør, vil eller kan stå ved sine synspunkter. For så vil børnenes mor sikkert blive vred. Johan bruger familien til at modarbejde sin egen følelse af afmægtighed og bilder sig ind, at han er modig, fordi han står alene med sine synspunkter på lommepenge.

©Winnie Haarløv

Magtspil og magtkampe i parforholdet

Magtspillet. Historien om et parforhold

/i /af

I et magtbaseret parforhold er du enten den kærlighedshungrende part, der elsker og føler sig afvist – eller den afvisende part, der synes at forholdet strammer over skuldrene og har dårlig samvittighed over ikke at mærke dine følelser lige så intenst som din partner.

De to roller kan man kalde Underhunden og Overhunden: begge lige frustrerede, fastlåste og fortvivlede – og det er ikke spor sjovere, stærkere eller sundere at være Overhund end at være Underhund.

Ude fra ser det ud, som om underhunden er den, der er ’under tøflen’— men det er kun overflade. Begge parter er domineret af den anden. Det er bare udtrykket for det, der er forskelligt. Og rollerne er ikke kønsafhængige — slet ikke!

Hvem er du i dit parforhold?

Overhunden: ”Lad nu være med at presse mig hele tiden – giv mig lidt fred! Kan du ikke se, at jeg har travlt med… / er optaget af…?”

Underhunden: ”Jamen jeg elsker dig jo sådan, jeg har brug for dig – hvorfor bliver du mere og mere fjern?”

Test dit parforhold – se nedenfor

I et almindeligt parforhold skifter balancen og rollerne sådan at de to skiftes til at være den, der ”elsker mest.” Men i et magtbaseret (polariseret) forhold har balancen forrrykket sig, så parterne er fastlåst i hver sin pol. Selvom begge stadig mærker, at de holder af hinanden medvirker fastlåstheden, at de hver især bevæger sig længere og længere væk fra hinanden: mod modsatte poler.

  • Underhunden taler hele tiden om sine følelser og sit behov for nærvær og kontakt og rækker kærligt ud efter sin elskede.
  • Overhunden er mere optaget af sit arbejde, det praktiske og venner/veninder, bliver irriteret over de krav om konstant opmærksomhed, som Underhunden stiller og vender vredt ryggen til. Ønsket om på den ene side nærhed, kontakt og kærlighed og på den anden side om at være herre i sit eget liv er en svær balance.

Hvad er det, der sker?

Den typiske kærlighedsdrøm er at leve sammen med en ligeværdig partner i en tryg, varm, produktiv, livsglad og opløftende familie, hvor begge har lyst og mod til at udfolde sig og blive sig selv.

Men drømme og forventninger modsvares mange gange ikke af realiteterne. Og når hver part i forholdet har deres egne drømmebilleder af virkeligheden, mister de hurtigt kontakten, hvis de ikke tager et ”reality–tjek” med hinanden og i stedet beklager sig til venner og veninder.

Overhund og underhund

Selv om parret altså dybest set ønsker at mødes i øjenhøjde og stå lige, har de etableret sig i en magtbalance, der er ulige: en Under– og Overhundposition. Underhunden synes, at han elsker mest og føler, at han bare indretter sig.

Efterhånden som han oplever et større og større savn og kontroltab, stiger hans desperation. Han synes, at partneren bliver elsket mest og er den, der bestemmer alt og sætter dagsordenen i forholdet. Han oplever, at jo mere tændt han bliver på hende; jo mere han vilhende, jo fjernere, køligere, afvisende og ukærlig bliver hun.

Woody Allens film ”Mig og Annie” er et skoleeksempel på denne ubalance i den scene, hvor Alvie og Annie hver for sig er i terapi. Alvie beklager sig over, at han og Annie næsten aldrig elsker mere: ”Højst 3 gange om ugen,” siger han. Hos sin terapeut beklager Annie sig over, at han Alvie ustandseligt vil i seng med hende. Hun sukker: ”Vi gør det mindst 3 gange om ugen!”

Hvad er problemet?

Fisken i havet nok er den sidste, der bliver klar over, hvor vigtigt vandet er for dens eksistens. På samme måde har vi mennesker tit svært ved at fortolke vores egen adfærd i sammenhæng med andres og se vores reaktion på denne adfærd.

Vi ser ikke de større mønstre og konsekvenser af de magtspil, vi indgår i. Vi ser kun det, som sker og er optaget af, hvis skyld det er. I stedet for at se forholdet oppefra kigger vi indad ( ”min skyld”) eller udad (”din skyld”).

Men verden set igennem Underhundens optik er helt anderledes end den måde, hvorpå Overhunden ser virkeligheden.

  • Problemet er ikke, at den ene ”elsker mest.” Det er helt almindeligt, at den lille ubalance findes. Men i et stærkt og sundt parforhold skifter det med jævne mellemrum.
  •  Problemet er heller ikke, at Underhunden føler sig mindre værd end Overhunden. Det er bestemt lige så smertefuldt og ydmygende at være Overhund – det er blot nogle andre følelser og mekanismer, der driver Overhunden (mere om det senere).
  • Problemet er, at det er lige svært for en Overhund og en Underhund at tale om savn, ønsker og længsler på en måde, der ikke opfattes som kritik af den anden part.
  • det, du ikke siger kan være vigtigere end det, du siger

Underhunden: ”Jo mere jeg anstrenger mig for at få din opmærksomhed, få din kærlighed og nærhed, jo prøver du at undgå mig.”

Underteksten er: Jeg føler mig skuffet, svigtet, forsømt, jaloux, afvist og som taberen i vores forhold.

Overhunden:”Du kræver alt for meget af mig!” Eller ”Jeg tror altså, at jeg trænger til en god lang pause fra dig til at finde ud af mig selv og hvad jeg egentlig vil.”

Underteksten er: Jeg føler mig skyldig, når du lader mig have så stor magt over dine følelser og liv – og jeg er ked af, at jeg åbenbart ikke elsker dig med samme intensitet.

Det er belastende at føle sig ansvarlig for en andens humør, og typisk er der høje krav gemt bag Underhundens tilsyneladende kærlige og omsorgsfulde krav om nærhed. Og hvadenten du synes, at du føler alt for meget og får alt for lidt retur, eller du føler dig konstant jagtet og ønsket og derfor bliver mere afvisende, end du kan lide, er du den ene part i et ubalanceret parforhold.

Når parterne vælger at kommunikere med deres rolletekster, så påvirker det, der bliver sagt den anden part på en måde, der forstærker polariseringen og ubalancen i forholdet.

Valgte parterne derimod at kommunikere det, de virkelig mener (underteksterne), så ville de selvfølgelig blotte deres sårbarhed – men opnå, at det sagte ikke ville lyde som anklager, angreb, en kritik eller forsøg på at lægge skylden fra sig.

Allerede i forelskelsesfasen er det tit den ene, der tager initiativet, mens den anden er mere tilbageholdende, smigret og måske interesseret, men slet ikke ligeså forelsket.

Lykkes forførelsen, kaster den vordende Underhund sig jublende i armene på den lunkne og tænker, at hans/hendes lykke er gjort. Derfor bliver forføreren helt sønderknust, når den udkårne ikke begejstret ringer dagen efter og inviterer på middag eller gensyn. I denne første fase kan der være en så stor ulighed imellem, hvem der føler mest for den anden, at forholdet ender, førend det overhovedet er begyndt. Den ene rækker hjertet frem, og den anden skynder sig forskrækket bort.

Underhunden er ikke nogen snehvide

Jo længere tid Underhunden har været frustreret, forsømt og udsultet i et forhold og oplevet sig som en misforstået og håbløs taber, jo mere ondt gør det, og jo mindre indføling har hun. Så udenat ville det bevidst gør Underhunden sin partner ondt. Inde bag Underhundens kærlige og bedende rolle (”jeg elsker dig jo så besvimende højt”) gemmer der sig tit en vulkan af vrede, angst for at miste og angsten for at være forladt og hjælpeløs.

De uerkendte følelser kan hun enten skjule bag kulde, afvisning, tavshed, udtrykke som mild skuffelse, let fornærmethed eller opgivende suk og hjælpeløshed à la jeg kan ikke leve uden dig — eller hun kan eksplodere i styrke 5 orkaner med gråd, raseri, angst, besvimelse og hyperventilation.

Overhunden opdager hurtigt, at Underhundens øjne hele tiden følger hans reaktioner. Forsøget på at genoprette magtbalancen bliver bare til endnu et nederlag. Og hvert nederlag undergraver Underhundens selvværdsfølelse, der bliver mindre for hver gang. Underhunden viser sin vrede og smerte mere subtilt via indirekte anklager:

•       ”Jeg prøvede jo bare at glæde dig, elskede” (= men du er jo bare sur, ligegyldigt hvor meget jeg prøver!)

•       ”Mig? Du skal da ikke tænke på mig”
(= det gør du jo alligevel aldrig! Du tænker kun på dig selv!)

Underhunden, der er en mester i at fremstille sig selv som skrøbelig, mishandlet og usikker kan manipulere Overhundens humør og adfærd. Indeni tænker de måske begge to:

  •  ”Der fik jeg dig, din heks /idiot!”
  • ”Hvorfor f… finder jeg mig dog i det her?”

Vogt dig for langmodig mands vrede

Begges kulde og tavshed betyder som regel ”Jeg føler mig hjælpeløs og afmægtig. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan tackle denne situation uden at gøre den endnu værre.” Og enhver fastlåst situation eksploderer ind i mellem – enten udad, med raseri (og i visse tilfælde vold). Eller indad, hvor personen kollapser depressivt i resignation, depression og dødslængsel. Det var ikke uden grund, at de gamle vestjyder sagde: ”Vogt dig for tålmodig mands vrede.”

Underhunden kan f.eks. gribe til tricks som at vække Overhundens attrå ved at forsøge at gøre denne bange, jaloux, irriteret eller ængstelig.

”Jeg vil skilles!” eller ”Jeg gider ikke det her længere, jeg går fra dig!” råber Underhunden desperat. Overhunden reagerer måske som Michael gjorde med Pia: han opgiver og finder i det skjulte en anden, mens han alligevel hele tiden håber at få sin ’rigtige’ elskede tilbage. Begge dele er manipulation, og det er svært at forsvare sig imod, fordi angreb og modangreb er skjulte. De kan ses som forståelige forsøg på at genoprette magtbalancen, men de slider slemt på forholdet.

Magtfølelse og dødedans

Overhund og Underhund kan let skubbe hinanden ud i et alkoholmisbrug eller selvdestruktive slagsmål. Med årene bliver murene højere og tykkere, tavsheden gror frem imellem to, der hverken kan finde ud af at elske og glæde hinanden – eller gå fra hinanden. Forholdet bliver et hakkejern–forhold, hvor der småbrokkes ustandselig. Tilsyneladende taler parterne meget sammen, men det handler mest om at placere skyld og bebrejdelser. Petitesser svulmer op til kæmpemæssige problemer; alt endevendes kaotisk og pedantisk.

Underhundens kritiske angreb betyder: ”Giv mig mere opmærksomhed, omsorg, indlevelse og forståelse!” For så vidt reelle og forståelige ønsker og længsler – men Overhunden føler det som et pres og forsvarer sig med ”Så lad mig da være i fred!” med efterfølgende dårlig samvittighed og bondeanger over hele tiden at være så afvisende og kold.

Det er utåleligt for Overhunden at føle sig omklamret af en der hele tiden hopper rundt på tungen og ikke kan få nok af ham, når han selv tænder mindre og mindre på denne evigt sultne person. Inden længe føler han sig som et brutal, følelseskoldt uhyre. Og hvem ønsker at være det? Hans udvej er at blive væk, lukke af, forblive kølig og gå sine helt egne veje i tavshed, og derfor oplever han, at Underhunden bevidst prøver på at irritere, drille, såre og provokere og underskylder sig med et uskyldigt: ”jeg prøver jo bare at få lidt kontakt.” For negativ kontakt bedre end slet ingen kontakt, og det nøjes de så begge to med.

Tavshed – som våben og forsvar

Underhundens situation ligner Overhundens. Underhunden er bange for at vække Overhundens vrede, foragt og afsky — og utrolig bange for igen at blive afvist og misforstået. Underhunden vælger måske tavshed for at skju­le sin hjælpeløshed, sårbarhed, kærlighedssult og smerte. Hvis hun taler om sit savn, frygter hun, at hun vil blive afvist og straffet, hvis hun ”kommer til at sige eller gøre noget forkert”.

Tavsheden kan også være et værn imod at acceptere hinandens forskelligheder. I stedet for at tage udgangspunkt i sine egne savn, behov, lyster og længsler, tager Underhunden udgangs­punkt i drømmen om alt det, som burde være så enkelt og naturligt – eller i Overhundens behov og formodede følelser. Hun synes tit, at hun ofrer sig og kun tænker på part­ne­rens behov for at gøre alt så godt. Igen og igen vil Underhun­den derfor kunne høre sig selv sige: ”Du burde altså være / føle/ gøre sådan og sådan” eller ”Jeg burde være sådan og sådan.” Faktisk skulle de to parter være to helt andre personer for at passe i drømmen.

Og når Underhunden indretter sig så meget efter Overhunden, gør hun sig til offer. Hun bider alt muligt i sig for at undgå at lave ballade, scener og komme med voldsomme følelsesudbrud — alt det, som Overhunden anklager hende for og bruger som ”undskyldning” for ikke at gide forholdet. Tavsheden bliver på den måde en beskyttelse med en høj pris. For den, der lider i stilhed, lider dobbelt: både over tabet af den andens kærlighed og over tabet af sig selv. En sådan tavshed kan føre videre til, at Underhunden i det skjulte begynder atmodarbejde Overhunden – bli­ver umulig, utilregnelig, ”glemmer” ting, aftaler osv. Alt sam­men for at straffe Overhunden uden at bryde tavsheden og lave ballade.

Mønsteret kaldes passiv–aggressiv: Underhunden slår igen, men under bordet og viser ikke åbent, at hun rent faktisk er både vred og forurettet. Det er et manipulationsspil, hvor Underhundens mål og hensigter holdes skjult for partneren.

Det er svært at forstå, hvordan nogle kan leve i sådan en dødedans i årevis. Hvorfor er de dog ikke for længst brudt ud af dette fængsel? Er det fordi selve magtfølelsen over den andens følelsesliv nu er blevet mere attraktiv end kærligheden?

Skylden kan ikke placeres. Og nissen flytter med

En klient sagde resigneret til mig: ”Jeg vil så gerne opleve kærligheden. Jeg engagerer mig, men hver gang bliver jeg skuffet og såret, og så trækker jeg mig tilbage, lider i stilhed, småhævner mig eller prøver at lave min partner om. Når jeg bliver desperat nok efter at nogen skal sige, at jeg er ok og værd at elske, giver jeg op. Jeg bryder ud – og starter nøjagtig den samme proces igen. Er kærlighed ikke bare et stort illusionsnummer?”

Det tror jeg ikke. Der er nogle, der formår at holde deres kærlighed levende og forny sig sammen, ændre gamle mønstre og finde nye balancer som ligeværdige elskende. Partnere, som med årene mere og mere kan lide hinanden som de nu engang er. De kan finde den svære balance imellem at bevare den personlige frihed og respektere modpartens behov.

Kærlighed er ikke nok. For uden respekt og frihed til at være sig selv kommer forholdet aldrig til at fungere.