Hvis du tror på, at du selv er med til at skabe din situation og villig til at tage ansvar for den, så kan du blive et lykkeligt menneske, for så tager du styringen over dit liv i dine egne hænder.

Men hvis du synes, at alting er de andres skyld, så har du sluppet både ansvar og styring – og lagt din lykke i andres hænder. At tage ansvar betyder, at du står ved dig selv. At du i stedet for at sige:

• Jeg kan ikke lade være med at ryge / drikke / spise for meget siger ”Jeg VIL ikke lade være.”
• I stedet for at sige ”Min mor irriterer mig” siger du: ”Jeg LADER min mor irritere mig.”
• Andre er ikke ansvarlige for dine følelser. Det er du selv.

At sige nej og ja er at tage ansvar for sig selv – men at sige nej er noget af det sværeste for Flinkeskolens piger – for andre bliver jo så skuffede og kede af det. Men du er ikke ansvarlig for andres følelser – det er de selv. Og hvad så, hvis du skuffer dem lidt? Irriterer dem ved at nægte at hoppe på tungen for dem? Går du i stykker, hvis andre bliver vrede på dig? Nej, det gør du ikke. Det kan være du tror det. Men så tjek lige virkeligheden engang.

Lykke er et spørgsmål om attitude

Som børn så vi ikke livet som et forhindringsløb. Vi så kun alle de spændende ting, alle de muligheder, der vakte vores nysgerrighed og eventyrlyst. Som børn var vi åbne, frygtløse og ivrige.

Men børn former sig hurtigt efter omverden. Du mærkede og kopierede de voksnes ambivalens, ængstelse, bekymring, vurdering osv.– og på den måde mistede du din uskyld. Du mistede forventningen om, at verden er god og at du har lov at forvente noget godt. Du lærte, at verden er er farligt sted: at man ikke kan stole på alle, at du ikke skal tro du er noget, at du skal være sød, flink og dygtig, for ellers kan de andre ikke lide dig – osv. osv. Livet igennem lærer vi nye dogmer, tit uden at være opmærksomme på dem. Men et dogme er jo bare en ide, vi tror på.

Et dogme er f.eks., at vi lærer ”mærke en andens smerte” som en måde at vise omsorg og interesse på. Jo højere lille Ida græder, jo mere opmærksomhed får hun af mor. Jo flere problemer voksne Ida har, jo mere opmærksomhed får hun af veninderne. Det er ikke så mærkeligt, at følelsen af at være ulykkelig opleves som en givende og naturlig måde at være menneske på.

Selvfølgelig er der situationer, hvor det er naturlig at være ulykkelig – det er der ikke spor galt med. Men når vi føler os triste, bange, vrede osv. skyldes det tit, at vi har lært at lige netop dén følelse er den rette reaktion på den givne situation. Når Ida begræder sine problemer, kan veninden så ”tillade sig” at juble over, at hun har vundet i Lotto? Nej, hun synes, at hun er nødt til at lægge ansigtet i begravelsesfolder af hensyn til Ida.

Hvad sker der, hvis vi udfordrer dét dogme? Hvad nu, hvis vi åbent og nysgerrigt begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig er nødvendigt at være ulykkelig i bestemte situationer?

Forestil dig, at du har lavet en ordentlig bule i bilen. Du siger til dig selv: ”Er jeg nødt til at føle mig sur/vred/gal/ærgerlig/bekymret lige nu?” Du har selvfølgelig ret til det – men er det nødvendigt? Hjælper det på bulen, at du ødelægger dit eget humør?

Hvis du vil leve et lykkeligere liv, så begynd idag – lige nu. Begynde med at finde ud af, hvilke dogmer, du tror på – og sæt så spørgsmålstegn ved dine egne overbevisninger og regler. Du vil opdage, at mange af dem er din ulykkelighedens benzin.

Dit lykkepotentiale

Du har et valg:

• Vil du være offer for dit liv? eller
• Vil du tage ansvar for dit liv?

Når du tager ansvaret for dit liv, finder du ud af, hvem du selv er. Og så er du på vej. Du får ikke, hvad du fortjener. Du får, hvad du forventer. Og forventer du at blive udstødt, behandlet dårligt og blive udnyttet, så er det dét, du udstråler. Og hvad tror du så, der sker? Hvis du lægger dig ned og siger som en dørmåtte, bliver du behandlet som én. Kender du det her?

• Jeg skjuler tit mine følelser for at undgå at såre andre
• Når jeg er vred, så ryger, spiser, græder eller drikker jeg
• Min skyldfølelse forsvinder, når jeg tager mere hensyn til andre end til mig selv
• Folk må selv kunne mærke, når de når min grænse

Hver gang du svarer JA til et af disse fire udsagn, lægger du dig ned og siger som en dørmåtte. Hver gang lader du andre bestemme dit liv, dvs du fjerner dig fra dig selv og dine værdier. Og hver eneste gang fjerner du dig fra din egen lykke.

At leve med sorg og ulykke

Hvis du har oplevet store tab, sorger eller kriser i dit liv, har du stadig mulighed for at leve et lykkeligt liv. Sorg og lykke udelukker ikke hinanden – men det kræver dybt, personligt arbejde at lære at leve med en sorg. Jeg mistede min 17-årige søster da jeg var 21, og det tog mig mange år at lære at leve med tabet og med, at hele vores familie gik i opløsning. Tiden læger ikke alle sår – men jeg har lært at leve med det ar, som jeg fik. Find en god terapeut, meld dig til en sorggruppe og læs bøger om emnet. Det gælder IKKE om bare at komme videre, men om at komme igennem sorgen og ud på den anden side.

Hvad er det lykkelige liv?

Hvis man slår ordet “lykke” op i en synonymordbog står der: glad, heldig, harmonisk, succesfuld og salig – men sjovt nok er der tre gange så mange bud på, hvad det modsatte af lykkelig er: deprimeret, ked af det, fortvivlet, forpint, skuffet, sorgfuld, stakkels osv.

Betyder det mon, at Det Lykkelige Liv er livet uden bekymringer? Bliver man lykkelig, hvis man lever et gnidningsløst liv, der kører i olie? Umiddelbart lyder det jo godt: et smertefrit liv, uden hverken jalousi, vrede, misundelse, angst, sorg, bekymringer osv. Det ville være et liv helt uden modstand, helt uden kanter – som en bold.

Men prøv engang at tænke lidt over det. Hvis du nu gik rundt og var lykkelig 24 timer i døgnet, ville det så ikke blive bare en lillebitte smule træls? Din mand kommer hjem fra arbejde: Hvordan har du haft det? Jo tak, skat, jeg har været knaldhamrende lykkelig hele dagen! Ville timerne og dagene mon ikke flyde sammen? Hvordan ville du opleve højdepunkter, hvis du var 100% lykkelig og rundharmonisk hele tiden? Hvis du aldrig manglede noget, hvad ville din motivation så være til at bevæge dig ud i verden og opleve den? ramte bunden, hvordan ville du så vide, når du var på optur? Uden nogle gode sunde nedture indimellem ville det hele ville formentlig flyde lidt sammen – for hvad er op og ned på en bold?

Det er da et paradoks, der vil frem: For at være lykkelig må man altså vide hvordan det er at være U–lykkelig. For at få det, du mangler, må du først mærke, at du mangler det. Og det, lige netop DU mangler er måske ikke det samme, som JEG mangler. Derfor er det kun dig, der ved hvad lykken er for dig. Men paradokset stopper ikke her, for så er der jo den med forventningens glæde, som nogen mener er den største:

• Hvis du ikke får hvad du ønsker, bliver du frustreret.
• Hvis du får, hvad du ønsker, mister det sin magi.
• Hvad skal vi stakkels ulykkelige væsner dog gøre?

© Winnie Haarløv