De destruktive myter
Der findes en række uskrevne love eller myter, som er almindelige i vor kulturkreds, og som forhindrer os i at skabe et åbent, ærligt, selvtillidsfuldt forhold til andre mennesker. Jeg kalder dem myter, fordi den, der lever efter dem sjældent eller måske aldrig undersøger, om de er sande og rimelige.
Hos nogle mennesker er disse myters regler så indgroede, at de efterlever dem og giver dem videre til andre uden selv at være opmærksomme på det – som om de er eviggyldige sandheder, som det kan være livsfarligt at anfægte. Myterne er destruktive, fordi den, der tror på dem uvægerligt vil føle sig ringere end omgivelserne, og fordi de forhindrer den troende i at skabe ægte og nære relationer.
Myte 1: du skal være beskeden
Regler
1. Du må ikke tale positivt om dig selv, dine præstationer eller talenter. Du må ikke være stolt af noget, du har gjort eller i det hele taget indrømme at der er noget særlligt positivt ved dig.
2. Du skal altid være opmærksom på dine egne fejl, mangler og bommerter – og helst fremhæve dem. Og hvis nogen siger dig imod og påpeger dine kompetencer eller fortrin, skal du benægte dem.
3. Hvis andre roser dig, skal du hurtigst muligt forklejne dig selv, f. eks. ved at sige noget negativt om dig selv eller sørge for, at den positive egenskab kommer til at virke som noget ligegyldigt og betydningsløst. Du kan også gøre grin med rosen eller med den der roser dig – eller du kan afskrive dine gode resultater som held, fedteri eller snyd.
Nej til myten
At være beskeden er en slags nærighed, fordi du ved at sætte dit lys under en skæppe i stedet for at lade det skinne på verden snyder ikke bare dig selv, men også andre for at glæde sig eller nyde godt af det, du har at bidrage med. Erkend og anerkend din stærke sider og interesser – uanset hvor banale eller selvfølgelig du synes de er.
Øv dig i at tage imod, når andre roser dig. Sig f.eks. ”Ja, det synes jeg også selv” eller ”Tak, det er jeg også selv glad for / stolt af” osv. Læg mærke til deres respons. Som regel vil du opleve, at den, der roser dig bliver glad for at du hører, hvad hun siger og respekterer hendes mening.
Overvej, om den der har viser dig respekt og omtanke ved at rose dig fortjener at blive anerkendt, ignoreret eller modsagt. Det gør dig glad at glæde andre, forudsat at du oprigtigt mener, hvad du siger. Og når du er generøs, kan du bedre lide dig selv. Det kan blive begyndelsen på en positiv spiral.
Øv dig i at omtale dine positive sider for andre. Andre mennesker vil som regel heller vil høre om gode ting end om svagheder og nederlag. Del dine glæder, færdigheder og resultater med andre og mærk, hvordan I får kontakt: den anden lytter og vil til gengæld også gerne fortælle om sig selv.
Hvis det er svært for dig at tage plads til at tale om dig selv, så begynd evt. med én ting og lad så den anden svare tilbage og dele noget. Selvfølgelig gælder det ikke om at fremhæve dig selv i tide og utide – men du får heller ikke kontakt, hvis du bare sidder passiv eller kun taler om dine egne vanskeligheder og nederdag.
Hvis du lever efter myten
Følg reglerne, så du kan blive tilstrækkeligt selvkritisk, usikker på dig selv og indimellem deprimeret. Du er på rette vej, når du bliver utilpas ved ros og komplimenter – og du er dygtig, hvis du uden videre accepterer som regel den kritik, andre retter imod dig. Du er udlært, når du nærmest udelukkende beskæftiger dig med de negative egenskaber og holder op med at tro, at du kan finde ud af noget som helst.
Myte 2: du må ikke sige nej
Regler:
1. Hvis jeg siger nej (til en ven, kollega, leder, slægtning, et barn osv.) der beder mig om noget, afviser jeg vedkommende.
2. Hvis jeg kan lide en anden, siger jeg ikke nej.
3. Det er mindre ubehageligt at sige ja end at sige nej.
Nej til myten
Giv, når du har noget at give. Et venskab er ikke nogen købmandshandel, og hvis der er udsolgt, er der udsolgt. Dvs. hvis du ikke har lyst eller lejlighed til at hjælpe, så sig det. Foreslå evt. en anden lejlighed, hvor du kan give hjælpen.
Vær ærlig. Det er hverken kærligt eller venligt at lyve.
Ved at være ærlig og sige nej når det ikke passer dig opnår du to ting:
- Din modpart tør også sige nej.
- Din modpart tør også bede dig om noget, når du tør sige nej.
Hvis du lever efter myten
Du er som regel smilende, hjælpsom og flink – i hvert fald udadtil. Inderst inde føler du dig tit udnyttet, og du bliver i hemmelighed tit irriteret, når nogen beder dig om hjælp. Det skammer du dig lidt over og synes, at du er et dårligt menneske og en dårlig ven / datter / nabo / kæreste osv.
Derfor kan du ikke få dig selv til at sige nej – heller ikke, når du egentlig synes det ville være rimeligt. For hvis du siger nej, så bliver den, der beder dig såret, vred eller kan ikke lide dig mere, fordi du er bange for at såre dine venners følelser og bange for, at de så ikke kan lide dig.
Myte 3: du må ikke bede nogen om noget
Regler
1. Hvis du beder nogen om noget, afslører du at du er en kluddermor, der ikke kan finde ud af noget selv. Du er ikke din opgave voksen.
2. Hvis du beder nogen om noget vil de ikke være i stand til at sige nej. Derfor vil de synes, du er til ulejlighed – så du må hellere lade være.
- Hans beder ikke Grethe om noget, for hun er jo altid så sur. Derfor er han også sur på hende.
- Grethe tør ikke bede Hans om noget, for han beder jo aldrig hende om noget. Derfor er hun sur på ham.
Nej til myten
Vis modparten tillid ved at turde bede om noget. Stol på, at jeres forhold er stærkt nok til at den anden kan sige nej – og at du selv kan tåle at få et nej.
Indrøm, at det er svært for dig at bede om noget. Sig f.eks. ”Det er svært for mig at bede dig om dette her, og jeg vil gerne have at du siger nej, hvis du ikke vil give mig det.” Hvis den anden part så siger ja, så stol på, at hun mener det.
Hvis du lever efter myten
Du spæner sikkert rundt og forsøger at klare alting selv. Både job, forpligtelser, ting du er ked af og det, du har svært ved at rumme eller klare. Du lytter til alle dem, der brokker sig eller hælder vand ud af ørerne, og du springer op som en cockerspaniel efter en kiks, når nogen beder dig om en tjeneste – men i hemmelighed er du både skuffet og krænket over, at ingen gider lytter til dig eller hjælpe, når du har brug for det.
Men tænk lige på, hvilket selvbillede du viser verden! Du virker så stærk og selvstyrende, at mange ikke engang tænker på, at du også kan være skrøbelig. Og da andre ikke kan læse dine tanker, så må du selv ud af busken og bede om noget!
Myte 4: du må ikke være svag
Regler
1. Du må ikke være usikker, nervøs, bange eller angst, for så er du svag. Hvis du mærker svaghed, angst eller usikkerhed, så giv dig for alt i verden ikke til at græde eller vise dine følelser. Det er pinligt og forkert og beviser bare, at du ikke har styr på en skid.
2. Du må ikke svag. Du skal være stærk og have kontrol over alt: dig selv, dine følelser, situationen.
Sig nej til myten
Fortæl de andre om din angst og usikkerhed – når den viser sig, og så tit det lader sig gøre.
På den måde kan frygten for angsten og frygten for at afsløre sig selv overfor de andre aftage, sådan at der bliver mulighed for at tage fat på det, der i første omgang fremkalder din angst og usikkerhed.
Hvis du lever efter myten
Du bruger tid og energi på at skjule din egen angst. Derfor vokser usikkerheden og angsten. For efterhånden bliver du bange for at blive usikker og nervøs, og oveni kommer angsten for at de andre skal opdage, hvordan du har det. Du skal altid se rolig og afslappet ud, du skal have fuld kontrol over dig selv. En stor del af dine opmærksomhed vil være rettet indad, mod tegn på angst, og hvert angsttegn udløser forstærket angst. (positiv / negativ motivation og tabuer).
Myte 5: du må ikke være vred
Regler
- Du må ikke vise, at du er vred, irriteret, sur, ophidset. Så er du urimelig, og der er noget forkert ved dig.
- Du må ikke være forkert, for så vil de andre ikke have med dig at gøre. Hvis du bliver vred, må du beherske dig og skjule det.
Sig nej til myten
Erkend din vrede, når du mærker den. Irritation, surhed og generelt dårligt humør er grader af vrede, og det er uro og rastløshed også meget tit. Gør dig fortrolig med, hvordan du mærker din vrede og erkend, at du er vred.
Find ud af hvad du er vred over. Hvis der dukker nogle altid’er eller aldrig’er op, så er det tit fordi den gamle, uforløste vrede blander sig, og så må du prøve at adskille det gamle fra det aktuelle. Vælg tid og sted med omhu.
1. Sig hvad du ønsker, f.eks: Jeg vil gerne have tid til at tænke mig om.
2. Sig, hvad du føler, f.eks.: Det er tredje gang, du afbryder mig, og det irriterer mig hver gang.
3. Beskriv de følelser, der ligger bag vreden: Når du afbryder mig, bliver jeg nervøs for, at du ikke gider høre på hvad jeg siger – og det gør mig vred.
4. Giv udtryk for, at du forstår den andens situation: Jeg ved godt du har travlt – men det irriterer mig alligevel, at du afbryder mig.
5. Undgå beskyldninger; udtryk din vrede i sætninger, der begynder med jeg. Mærk forskellen på de følgende to udtryk:
- Du er altid bare fuldkommen ligeglad med at overholde vores aftaler!
- Jeg bliver vred, når du ikke kommer til den tid vi har aftalt.
Hvis du lever efter myten
Din vrede slår indad og hober sig op inden i dig. Når du endelig bliver vred, slipper du den ”gamle” vrede løs og bliver måske alt, alt for vred over en bagatel – fordi du har så meget sammensparet vrede, der vil ud. Folk siger, at du har temperament og det gør dig lidt flov, når du mærker, at vreden rumsterer i maven – for så ved du jo, at de har ret. Det er dig, der er forkert på den – er det måske ikke dig, der har svært ved at styre dig?
Myte 6: du skylder ikke altid en forklaring
Regler
1. Du skal være taknemmelig og lytte efter de råd og tilbud om hjælp som du får. Det er jo venligt ment.
2. Hvis du endelig får sagt nej, skylder du den anden en logisk og forståelig forklaring på dit nej.
Sig nej til myten
Det DIT liv, og det bliver ikke genudsendt. Derfor er din tid det kostbareste, du kan give andre. Og det er sandt, at man får det godt af at være generøs og hjælpsom – men ikke i alle tilfælde. Du skal også huske at lade op, for ellers har du simpelthen ingenting at give. Det er ikke egoistisk, og derfor skylder du heller ikke nogen andre en forklaring på, hvorfor du vælger at gøre, som du gør og leve, som du gør. Det kan være praktisk og høfligt i mange sammenhænge – men det er altså ikke noget krav!
Hvis du lever efter myten
Du har altid dårlig samvittighed og føler, at det er vigtigt for dig at blive forstået. Du gør dig altid umage for at undskylde og forklare – endda i så høj grad, at du godt kan kommet til at fyre en lillebitte hvid løgn af, for at ingen skal blive sure eller begynde en konflikt, hvis du vælger at ignorere eller styre uden om deres råd og regler. Men husk, at du er voksen: du bestemmer selv!
©Winnie Haarløv