Kvæl kontrolmonstret. Giv slip og få fat

I østen oplevede jeg, at der stod mange forskellige Buddhafigurer i selv de mest primitive junglehytter. Guiden fortalte, at hver figur repræsenterede en ugedag og dagens karaktertræk – og at egenskaberne overførtes på den, der var født den pågældende ugedag. ”Jeg er søndagsbarn. Så hvordan er jeg?” spurgte jeg håbefuldt guiden. Hun løftede et asiatisk øjenbryn.
”Søndagsbuddhaen er en effektiv leder. Han holder øje med alle og sørger for, at alt bliver gjort korrekt og perfekt. Han organiserer, ordner og fikser,” svarede hun. Jeg sukkede og betalte for min lille figur. Jeg måtte simpelthen eje ham, for han var jo kontrolfreak. Ligesom mig.

Når kontrolmonstret hærger

I min praksis som psykoterapeut møder jeg kontrolfreak–problemet hos så mange af mine (kvindelige) klienter, at jeg fristes til at sige, at det ligger på top–fem listen. De klager over at de ikke kan slappe af, give sig hen, være i nuet og alt det, en moderne kvinde skal kunne (udover at se fantastisk ud, være en god mor og en spændende elskerinde). De fleste er endda ret skamfulde over det, men alligevel virker det umuligt at lade være.

Og behovet for kontrol er da også en dybtliggende kraft hos alle levende væsner – og livsnødvendigt, fordi mennesket har opretholdt livet gennem kontrol ved enten at flygte eller at kæmpe, siden vi som store aber levede side om side med mammutter og sabeltigre. Men selvom vi ikke længere er truet af så primitive farer, er kontrol stadig nødvendig og nyttig.

I en nutidshverdag giver kontrol laserskarpt fokus, uopslidelig energi og tunnelsyn: meget nyttige egenskaber, når du skal gøre karriere, styre farlige situationer med overblik og handlekraft, klare udfordringer og vanskeligheder. Men en ren akilleshæl, når du skal slappe af, leve livet, nyde nuet og opleve nærvær. For kontroltrangen udspringer af frygt, og når du er bange, overdriver du kontrollen. Og så kan du ikke nyde livet. Eller noget som helst, faktisk.

Hvad er det egentlig, du frygter?

Da jeg var ung, var jeg genert, usikker og følte mig forkert, uelsket og umulig, næsten ligegyldigt hvem jeg var sammen med. Jeg var angst for at begå fejl, blive til grin, blive overset eller aldrig at få, hvad jeg ønskede mig. Hvorfor det var sådan, er en lang historie – men jeg har faktisk haft en ret almindelig opvækst uden skilsmisser, incest eller dybt traumatiske begivenheder. Alligevel fik jeg ikke oparbejdet selvværd og selvtillid nok til at turde møde det kaos, som livet dybest set er.

Min grundlæggende tilgang til verden var præget af mistillid, og jeg turde sjældent glæde mig for ikke at blive skuffet. Med andre ord: jeg var drevet af frygt, og derfor var mine tanker og følelser præget af ængstelse og bekymring. Fremtiden var ukendt og virkede alene derfor truende, og selvom jeg var dygtig i både uddannelser og jobs og ikke manglede kærester, var jeg sjældent rigtigt glad. Der manglede noget, og jeg vidste ikke hvad det var. Mit liv var som et tog, der drønede forbi, mens jeg afmægtig stod på perronen. Jeg forsøgte at tage kontrol over ethvert rum eller enhver relation, jeg deltog i – af lutter rædsel for, hvad der ellers ville ske. Jeg styrede, dominerede, arbejdede, præsterede og sprang rundt for at få anerkendelse og ’lov’ til at være mig. Når jeg ser tilbage, var det et helvede. Og et sørgeligt spild af liv.

Men at være i kontrol gav mig glimtvis den tryghedsfølelse, jeg manglede. Jeg har altid været godt skåret for tungebåndet, og ved at påvirke andre: overbevise dem, forføre dem, manipulere dem eller ignorere, nedgøre eller overse dem, følte jeg mig magtfuld. Det var selvfølgelig en illusion, for ingen kan i virkeligheden have magt over andre. Jeg prøvede altså at gøre det umulige, og derfor bevægede jeg mig på randen af udbrændthed og total udmattelse. For jo mere det hele kørte på skinner, jo mere kontrol måtte jeg have for at fastholde alt hvad jeg havde opnået. Jeg havde så travlt med at vogte hele menagen, at jeg glemte at mærke livet selv.

Nøglen ligger i din personlige magt

Spørger man en kvinde, ønsker hun kun sjældent magt. Hun ønsker indflydelse. Og det er tit dér, fejlen ligger. For at kunne give slip må vi paradoksalt nok se i øjnene, at kontrol ER magt, og at magt er findes i to udgaver:

1. tvangsmagt: magt over andre
2. personlig magt: magt over dig selv.

Personlig magt er evnen til at opnå det, du vil, inden for det muliges rammer. Når du forstår, at det eneste du kan have magt eller kontrol over er dig selv, så kan du slippe de forgæves forsøg på at magte alt det, der ikke lader sig kontrollere: fx andres følelser, tanker og handlinger, sygdom, død, vejret; fremtiden, det ukendte. Det er ganske forbløffende, hvor lidt du egentlig kan kontrollere / have magt over.

Den kinesiske filosof Lao-tse skrev for 2.500 år, at verdens største problem er den magtesløshed, som de fleste mennesker føler. For den gør os vrede, fjendtlige og bange for det ukendte, fordi det ikke kan kontrolleres. Se bare på tyranner som Saddam Hussein, Hitler og Idi Amin. Vi opfatter dem som magtfulde og selvsikre, men et kig på deres forfærdelige opvækstvilkår peger på, at de var usikre og ængstelige mennesker, som følte sig truede helt fra barnsben. Selvom det ikke er nogen undskyldning for deres handlinger kan man sagtens forestille sig, at det var frygt, vrede og usikkerhed, der drev dem til at blive kontrolfreaks.

Giv slip – og få fat

Idag forventer jeg det bedste af verden. Meget af tiden tør jeg godt at flyde med strømmen, når jeg erkender, at situationen alligevel er udenfor min kontrol. Min blodtryk kan da sagtens stige faretruende, når jeg sidder i et tre timer forsinket ’lyntog’ til Århus eller står med to randfyldte Netto-vogne og et vrælende barnebarn i en kø, hvor kasseapparatet bryder sammen – men jeg har lært at tackle fejl, improvisationer og sidsteøjebliks-ændringer med nogenlunde ro.

For hvad kan jeg overhovedet gøre? Og hvad er egentlig det værste, der kan ske? Jeg gør det, så godt jeg overhovedet kan. Altså, virkelig – for jeg vil gerne være sådan én, man kan stole på. Og når jeg alligevel kommer for sent, falder igennem, dummer mig eller begår fejl, er det selvfølgelig både ærgerligt og ubelejligt – men bryder mit eller andres liv totalt sammen? Nej. For alle andre har også oplevet, at noget kiksede. Og de allerfleste mennesker vil gerne være generøse, empatiske og forstående.

En ven spurgte mig engang: ”Tror du virkelig, at omverden fokuserer på dig og dine fejl? Vel gør de ej – de gør ligesom dig. De fokuserer på deres egne.” Det var en øjenåbner, som fik mig til at indse, at vi alle er i samme båd: at vi alle er bange for at blive til grin, være uelskede og blive holdt udenfor. ”Faktisk er det jo en form for storhedsvanvid at tro at andre går så højt op i dig og dine fejl,” fortsatte min ven. Ups. Nårh, ja.

Men tro nu ikke at det bare gælder om at give op og lade sig flyde med – tværtimod!
Det drejer sig om at fokusere kontrollen rigtigt. Nemlig på det, som du rent faktisk har en mulighed for at få magt over: dig selv.

Det vigtige er ikke, at du lærer at kontrollere dine følelser eller dine tanker, for det kan du ikke. Det vigtige er, at du tager magten over hvad du gør med dem. Når du fokuserer på magten over dig selv i stedet for magten over andre, vil du opleve, at du inden for det muliges rammer på mange måder kan forme din tilværelse. Dét er din personlige magt. Med den opnår du evnen til at skaffe dig det, der kan give dig glæde, mening og succes. Og så er du godt på vej.

Slip kontrollen og få fat på livet – fem tips

1. Kvæl SuperKarla.
   Lad dig inspirere af teologen Reinhold Niebuhrs velkendte ord: ”Giv mig sindsro til at acceptere det, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre hvad jeg kan – og visdom til at se forskellen.” Efterhånden som du indser denne forskel forstår du også, hvorfor dét at slippe kontrollen overhovedet ikke kan sammenlignes med at give op – faktisk tværtimod. For ved at fokusere på det realistiske vil du opdage, at det er muligt både at ændre dig selv og påvirke dine omgivelser og din fremtid på utallige måder.
2. Styr dit selvbillede.
   Ingen gør det så godt som du,” hvisker dit perfekte selvbillede. ”Ingen kan trøste, putte, ordne, fluffe puder, give empati, løse opgaver, lave souffleer og vaske uldtrøjer lige så superbt som du. Du er uundværlig, og hvis du ikke var her, ville alt bryde sammen.” Prøv at se dig i spejlet, mens du siger alt det højt til dig selv. Så vil du helt sikkert pludselig synes, at det lyder både urealistisk og en anelse manisk.
3. Giv gradvist slip
   Begynd med det mindst svære. Lav en liste over de ting, du gerne vil slippe. Og gør det så – langsomt, én ad gangen. Mens du fortæller dig selv, at du nu for alvor vil have styr på dit liv.
4. Spørg dig selv:
   Hvad er det værste, der kan ske hvis jeg ikke har kontrol over x…? Og giv dig så tid til at besvare spørgsmålet. Frygt svinder tit ind til håndterbar størrelse, når den bliver konkretiseret.
5. Vis dig selv interesse
   Bag din trang til kontrol kan ligge mange barndomsoplevelser. En coach, terapeut eller måske en bramfri, oprigtig veninde kan støtte dig i at opdage, hvad det er du frygter. Når du slipper frygten, slipper du illusionen om at kunne kontrollere det umulige og undgå fejl, sammenbrud, hverdagskatastrofer osv.. Og så får du fat – i din personlige magt og kontrollen over dig selv.

Kloge mennesker siger også, at kontroltrang på et dybere plan handler om at ville kontrollere det uafvendelige ved at være menneske; nemlig, at vi skal dø en dag. Det tror jeg på. Men det er en anden historie om eksistentialisme og de eksistensvilkår, vi er underlagt.

©Winnie Haarløv