Tre slags bevidsthed
- Sindet kan betragtes som en tredeling: det bevidste, det underbevidste og det ubevidste Bevidstheden består dels af det, du er opmærksom på lige nu, og dels af det, du ved men måske bare ikke lige tænker på nu.
- Underbevidstheden indeholder tilgængelig information, som du kan kan få fat i ved at fokusere; fx koncentrerer dig om at huske et telefonnummer, et navn på en gammel bekendt osv. Underbevidstheden sørger også for, at du drejer cyklen til højre og venstre de rigtige steder, mens du kører af sted og faktisk tænker på noget helt andet.
- Når du pludselig husker et ellers glemt barndomsminde, har dette minde banet sig vej fra det underbevidste til det bevidste. Måske kommer mindet endda helt nede fra det ubevidste, som ligger utilgængeligt for bevidstheden – nogle mener, at ubevidste minder kun kan vækkes via særligt stærke triggere.
- Det ubevidste består af primitive, instinktive ønsker og information, vi ikke umiddelbart kan nå. Forskere mener, at vi drives af det ubevidste, bl.a. af alt det, vi tog ind gennem opvæksten som prægninger, opfattelser, fornemmelser osv. Disse prægninger former os og viser sig som ubevidste kræfter i form af overbevisninger, værdier, fortolkninger, opfattelser osv. Det ubevidste afgiver altså impulser, der er uden for bevidsthedens og viljens kontrol og alligevel kan påvirke vores bevidsthed.
Freud
sondrede oprindelig mellem det førbevidste og det ubevidste, hvor det førbevidste er det fond af viden, der på given foranledning kan hentes frem i bevidstheden, mens det ubevidste forbliver utilgængeligt og kun ytrer sig indirekte, fx gennem drømme, fejlhandlinger og sygdomssymptomer.
C.G. Jung
kritiserede Freud for at overdrive de infantile, seksuelle og patologiske sider af det ubevidste. Hos Jung ligger det ubevidste som et værdifuldt potentiale af urealiserede muligheder og som en intelligensreserve.
På grundlag af den opfattelse formulerede Jung sin version af arketyperne og supplerede det personlige ubevidste med en ny størrelse, som han kaldte det kollektivt ubevidste: en fællesmenneskelig forforståelse af bestemte begreber som mor, helt, skurk m.m.
Drømme og bevidsthed
Drømme kan kategoriseres i flere typer:
- Dagsrester, der handler om noget, man går og tumler med og åbenbart ikke kan lægge fra sig, selv i søvne.
- Klardrømme har tit form som letforståelige, tydelige historier, der tit giver mening eller ikke er til at misforstå. Vi ved det jo ikke, men man kan godt forestille sig, at de måske kommer fra det underbevidste. Det, du godt ved, men som du har glemt, at du ved.
- De ”mærkelige” drømme stiger formentlig op fra det ubevidste.
Psykoanalytikeren Jacques Lacan (1901-81) mente, at det ubevidste er struktureret som et sprog, hvis regler er ubevidste for den enkelte sprogbruger. Følger man den tankegang, kan man sige at en drøm med rod i det ubevidste taler et sprog, som du ikke ved, at du kender – og som du derfor ikke umiddelbart forstår. Budskaberne må tolkes for at blive forståelige.
På den baggrund giver det god mening at arbejde med sine drømme i gestaltterapi for at forsøge at afkøde deres mening.
