Uddrag
Hvad er det, der går galt i jeres parforhold? Og hvad kan I helt konkret gøre? Det handler denne bog om.
Når par søger professionel hjælp for at rette op på deres forhold beder de typisk om nogle redskaber eller værktøjer, som kan skaffe dem det, der mangler eller reparere det, der er gået itu.
”Vi vil gerne kunne kommunikere bedre,” siger den ene, og den anden nikker. Eller ”Det er, som om der er blevet tomt mellem os.” De kender hinandens ømme punkter og røde knapper og ved ret præcist, hvordan de kan såre hinanden mest. Men de ved ikke, hvordan de kan lade være.
Denne bog viser jer, hvordan I som par kan arbejde sammen om at ændre det, der ikke fungerer mellem jer og skaffe jer hver især det, der mangler.
Ved hjælp af øvelser, tests og samtaleforslag lader den jer afdække jeres forskelligheder og giver forslag til, hvordan I kan leve med dem, kommunikere på en konstruktiv måde, opløse konflikter og vise hinanden jeres sande følelser.
Det eneste, der kræves er modet og energien til at gå i gang. Én ting ad gangen, ti minutter hver dag kan gøre underværker.
© Winnie Haarløv
- Køb e-bogen (98,-)