Uddrag (1)

Vi er i 1965 i en nordsjællandsk provinsby. 14-årige Sally er forelsket i naboens dreng, den 15-årige Rune, der spiller i Hit-House med sit band. Runes lidt nørdede storebror, Tage på 17, har været ulykkeligt forelsket i Sally i årevis. Han har omsider vovet at invitere Sally med til pigtrådsbal, hvor han håber at score hende.

Sally skuttede sig i sin blå duffelcoat og mærkede Tages arm om sin skulder. De stod i køen foran Hit-House og småstampede i frostluften. Det var ikke gået hverken som hun havde villet eller troet – Tage havde spurgt hendes mor, om hun måtte komme med ham ind og se Rune spille, og hendes mor havde bare sagt ja, uden videre. Bentes mor havde derimod forbudt Bente at komme der, så deres planer var gået fuldstændig i vasken.
Inde foran scenen stod folk i rækker, mens de ventede på at det første orkester skulle begynde at spille. Klokken blev endelig otte, og tilhørerne trampede og hujede, da musikerne kom på scenen. De havde bordeaux-farvede jakker med sort revers og hår ned til skuldrene, og sangeren nikkede kort, først til publikum og så til sine medspillere, inden han uden introduktion kastede sig ud i Shimmy, shimmy. Folk begyndte straks at danse, og Sally holdt om Tages nye, slanke liv mens de usikkert efterabede de andre. Shimmy var ikke på repertoiret på Evy Guldbergs Danseinstitut.
Da nummeret var færdigt, klappede folk i salen, og orkesteret introducerede sig selv som Byens bedste pigtråd og satte i med en version af Twist and Shout, der var så elendig at Tage og Sally holdt op med at danse samtidig. Tage hentede to citronvand og hældte snaps i fra en kylling, han havde i inderlommen, og de sad ved et af bordene og ventede på, at Rune skulle komme på scenen.
Endelig var det første orkester færdigt, og der var discjockey i pausen, så dansegulvet var stadig fuldt. Sally sad og så på de andre piger og tænkte på, at hendes egen opsatte frisure lignede deres. De havde enten stramme, korte nederdele eller vide skørter til knæet. Så fik hun øje på Rune, der stod foran scenen sammen med nogle andre og gestikulerede og røg på en tynd, lille cigaret, der cirkulerede mellem dem. En af pigerne var meget smuk med små, fine træk og langt, sort glat hår. Hendes bukser var vide ved fødderne, og hun havde en enorm, islandsk sweater på, der hang helt ned til knæene. På fødderne havde hun træsko og røde skisokker. Sally studerede hende interesseret. Hendes mørke øjne var skrå og mandelformede, og hun brugte hverken øjenmakeup eller neglelak. Runes øjne hang ved hende, men pigen smilede venligt og tilfældigt til ham, som om han var en hundehvalp, hun næsten gad at klappe. Sally følte suget i maven samtidig med at hun pludselig følte sig fuldstændig kikset i sin mors aflagte nederdel. Hvordan kunne hun have følt sig så smart i den ærmeløse, ribstrikkede bluse med små sølvglimt, da hun stod hjemme foran spejlet?
Hun så ud over det bølgende dansegulv. De andre piger havde også Christel-sko, tung øjenmakeup og håret rullet i nakken. Der var ikke noget galt med hende. Men hun ville langt hellere være som pigen med sweateren. Hvorfor sad hun her, med Tage, som hun ikke var forelsket i, med en frisure, der pludselig føltes som en styrthjelm? Hun hev Tage i armen.
“Jeg vil hjem,” råbte hun, men han hørte hende ikke. Larmen var for høj. Hun gentog, og han lyste op og pegede ned bag i lokalet, mod toilettet, mens han smilede til hende. Hun rejste sig opgivende og banede sig vej mellem de svedende, hoppende kroppe.
Foran spejlene stod piger og touperede hår, børstede cakemascara på vipperne og trykkede lyserød læbestift af i servietter. Sally skubbede til en af dem, stak hele hovedet ind under håndvasken og gned eye-lineren af. Hendes mor havde ellers gjort sig sådan en umage, mens Tage havde kigget på og lovet, at han nok skulle passe på hende. Bagefter hev hun hårnålene ud og friserede håret hårdt igennem, så lakken stod som små støvkorn til alle sider og håret lå blødt og løst om hendes hals. En pige så undrende på hende i spejlet og komplimenterede hende for den ribstrikkede. Sallys farmor havde fået den færdig samme formiddag, fordi hun skulle have den på herind.
“Du må få den.” Sally krængede den af. “Hvis jeg må få din cardigan.”
Pigen så undersøgende på hende, tog sin koksgrå trøje af og rakte den til Sally, som knappede den i ryggen. Pigen spejlede sig i Sallys ribstrikkede og smilede til hende.
“Hvad med nederdelen? Den er også ret pæn.”
Sally tøvede. Hendes mor havde brugt flere timer på at lægge den ind og op og presse den. “Stoffet er så pænt – ægte, ulden tweed,” havde hendes mor sagt. “Alt for godt til at smide væk.” Sally så på pigens slidte cowboybukser.
“Det er bare min brors gamle,” sagde hun undskyldende. “Hvis du ikke vil bytte, forstår jeg det godt.”
Men det ville Sally, og Tage så forbløffet på hende, da hun kom tilbage til bordet. Han rystede undrende på hovedet, men de kunne alligevel ikke tale sammen i larmen, for netop da blev Runes orkester introduceret, og salen piftede, råbte og hujede. Medlemmerne havde cowboybukser og hvide skjorter, der hang løst udenpå, og deres hår var meget længere end de bordeaux-farvedes. Sally bemærkede, at Lindy ikke længere var med som trommeslager.
“We are the Liverpooles!” råbte Rune i mikrofonen, før han slog an til Roll Over Beethoven, og stemningen på dansegulvet eksploderede. Sally og Tage rejste sig samtidig, og de dansede hele sættet igennem, til de begge var svedige.
Rune takkede og bukkede, og hans skjorte var helt knappet op og klæbede til hans fugtige hud. Sally havde fået danset Tage helt hen foran scenen, og hun håbede, at Rune ville få øje på hende. Bag ved trommeslageren sad den sorthårede pige og så udtryksløst på publikum, mens hun med mellemrum røg på en majspibe, og Sally glemte et øjeblik sin længsel efter Rune for et ønske om at kende den pige.
Rune fik øje på Sally og blinkede til hende, mens han takkede af og trak guitarremmen over hovedet. Han vendte sig og gik over til pigen, men hun nikkede mut og forsvandt bag bagtæppet. Discjockey’en satte den første pauseplade på, og folk begyndte igen at danse.
Rune kom frem foran scenen og så sig undersøgende om, men den sorthårede pige dansede allerede med trommeslageren, og hendes arm lå om hans hals. Rune smilede og vinkede til Sally, og hun trak i Tage. Han pegede ned mod toilettet og forsvandt, og Sally gik hen til Rune mens hendes hjerte hamrede, så han måtte kunne se det uden på den koksgrå. Den uvante duft fra trøjens tidligere ejermand fik hende til at føle sig mærkelig fremmed, næsten som i trance.
Discjockey’en spillede Rock Around the Clock, og der blev leet, danset gammeldags jitterbug og svinget vildt med skørter og ben. Larmen var øredøvende, og Sally stod mundlam ved siden af Rune, taknemmelig for støjen. Rune nikkede til hende og smilede, og hun så, at han havde skægstubbe på hage og kinder. Den sorthårede pige dansede forbi og lo med hvide, regelmæssige tænder til sin partner, og pludselig viklede Rune fingrene ind i Sallys løse hår, trak hendes hoved bagover og kyssede hende. Gulvet og larmen forsvandt, mens hans tunge legede i hendes mund, og hendes tindinger blev varme og prikkende. Han smagte af øl og røg, og hans læber var bløde og fugtige.
Sally lukkede øjnene og vidste godt, at Rune kyssede hende, fordi han var forelsket i den sorthårede, men det gjorde ingenting. Hun forstod godt, at han var det – med sådan en pige kunne det vel ikke være anderledes. Rune blev ved at kysse hende, mens Sally tænkte på, at hun selv var lidt forelsket i den smukke, mærkelige pige – og en lille djævel i hende ønskede, at Tage ville komme tilbage og se hende stå med armene om Rune.
Rune løftede ansigtet lidt fra hendes og smilede til hende med mærkelige, slørede øjne, før han lagde munden mod hendes hals, og hans tænder brændte sig ind i den tynde hud. Et sugemærke – hendes første. Sally mærkede det prikke under navlen, mens Runes tænder gnavede i hendes hals og tungen løb mod huden som en lille mus. Hendes mor ville tro, at det var Tage og forbyde hende at se ham mere – fint, så behøvede hun ikke at forklare ham noget, og hun pressede halsen mod Runes tænder og ønskede, at han ville æde hende.
Rune slap sit tag og smilede sørgmodigt til hende, før han strøg hende over håret. Elvis satte i med Baby I Don’t Care, og deres øjne flakkede samtidig ud over gulvet i søgen efter pigen. I det samme kom Tage tilbage, og Rune nikkede til dem og forsvandt. Sally så på sit ur. Klokken var ti. Hun skulle være hjemme om en time, og pludselig fik hun kvalme ved tanken om en lang tog- og bustur med Tage, som ville røre ved hende hele tiden. Nu stod han allerede parat med kyssemunden og mindede om en trutlæbet guppy i et akvarium. Sallys øjne blev smalle. Hun lagde hovedet på skrå og slog håret væk fra den side af halsen, hvor sugemærket brændte, mens hun så koldt på ham.
Tage så sugemærket og forstod. Lyset i hans øjne slukkede, og han drejede om på hælen og forsvandt mellem de hoppende, svingende par på gulvet. Sallys læber bevægede sig synkront med Elvis. Baby, I Don’t Care.

© Winnie Haarløv

• Læs mere af “Paradis”
• Køb bogen (ebog, pris: 49,-)