Desværre er titlerne som terapeut og coach ikke beskyttet, så enhver kan kalde sig begge dele. Og der er desværre mange horrible eksempler på “behandlere”, som ikke er deres opgave voksen og som gør mere skade end gavn. Man kan nemt fare vild i de mange tilbud. Grænserne mellem de forskellige retninger er tit utydelige, og det er da heller ikke hverken nemt eller ligetil at opstille definitive definitioner og grænser. Men der er forskel, og her er mit bud på, hvordan de to samtaleformer adskiller sig.

Coaching

En coach er professionelt trænet i at samarbejde med klienten om at skabe det liv, han ønsker sig. Oftest opstår der et kraftfuldt forhold mellem coach og klient, og coachen støtter klienten i at skabe visioner og mål for de relevante aspekter af klientens liv. Sammen finder og fastlægger de strategier, der kan føre frem til disse mål. Coachen arbejder på klientens forudsætninger og udnytter og afdækker eksisterende ressourcer, ligesom hun giver råd, støtte og vejledning i hvordan klienten kan tilegne sig manglende kapaciteter. Coachen giver ærlig og konstruktiv feedback i hele processen.
Essensen i coaching er at skabe en kontekst, der muliggør forøgelse og forbedring af den måde, klienten bruger sine ressourcer og skaber sine resultater på. Forudsætningen for coaching er altså, at klienten er velfungerende og i stand til at tage initiativ og handle henimod sin vision. Det betyder selvfølgelig ikke, at en person, der har brug for psykoterapi ikke kan bruge coaching. Det kan hun naturligvis godt, hvis hun er i stand til at gøre fremskridt og forholde sig til sine terapi–krævende symptomer.

Startpunktet for coachingen er : ”Hvad vil du gerne opnå?”

Coachen vil derfor typisk sige: ”Coaching støtter dig i at fokusere på fremtidige mål og skabe det liv, du ønsker dig. Er du parat til dét?”
Når den veltrænede coach hører svaret og spørger ind til det, kan coachen normalt hurtigt bedømme, om klienten er parat til coaching, eller om hun har mere brug for terapi. Hvis klienten f.eks. ønsker at arbejde med følelser og fortid eller at få hjælp til at komme ud af sengen om morgen og gå i gang med dagen, så er det sandsynligt, at der er brug for terapi. Vil han have støtte til at bevæge sig videre i livet, så kan coaching godt være redskabet.
Tidsmæssigt udspiller coachingen sig i kløften mellem nutid og fremtid, og fortiden inddrages kun som den vej, der har bragt klienten derhen, hvor han er lige nu.

Terapi

En psykolog, psykiater eller psykoterapeut er uddannet til at støtte klienten i at bearbejde sin følelsesmæssige smerte. Der findes mange forskellige terapeutiske retninger, og fokus vil ligge forskelligt alt efter terapeutens arbejdsgrundlag. De fleste psykoterapeuter vil nok arbejde med fortiden i det omfang, gamle mønstre og overbevisninger viser sig begrænsende for klientens frie udfoldelse i nutid og fremtid- Nogle vil lægge størst vægt på her-og-nu, mens andre vil fokusere på adfærds- og tankemønstre.
Terapiens væsentligste funktion er at skabe en kontekst, der kan gøre heling mulig for klienten. Grundlaget for terapi er, at forandring af f.eks. neurotiske adfærdsmønstre eller kontaktforstyrrelser er mulig, og at forandringen sker gennem klientens forståelse, indsigt og klarhed. Startpunktet for terapeuten kan være f.eks. ”Hvordan har du det lige nu?” eller ”Hvad vil du gerne arbejde med?”
Terapeuten lytter på flere niveauer, og mange undersøgelser viser, at selve forholdet mellem terapeut og klient er helende for klienten snarere end det er terapeutens specifikke uddannelse eller terapeutiske retning eller metode. Tit resulterer terapien i en bedre tilgang til egne følelser og fornemmelser, tættere og mere autentiske personlige relationer, selvindsigt og en bredere forståelse og accept af andre menneskers forskellighed fra en selv. I mange tilfælde øges også klientens spirituelle interesse.
Tidsmæssigt binder terapien binder tilbage til fortidens oplevelser i det omfang, de er relevante for nutiden. Det kan være f.eks. gammel følelsesmæssig smerte, destruktive mønstre eller rigide opfattelser, der skal undersøges og bearbejdes for at klienten kan gøre sig fri af dem.

Et eksempel

Lise på 34 er single, fraskilt, barnløs og har siden hun opgav sin uddannelse arbejdet som kontorvikar og i løse jobs. Hun ringer og bestiller coaching for at finde ud af, hvad hun egentlig vil beskæftige sig med. Hun fortæller, at hun gen-nem et årstid har gået i samtaleterapi og arbejdet med sin turbulente familiehistorie og føler sig ’færdig’ med den – men hun har efter eget ønske ingen kontakt med hverken sin søster eller sine forældre.
I lyset af Lises mål og oplysninger om sig selv, stiller coachen sig selv et par standardspørgsmål, f.eks.:

• Hvilke styrker og ressourcer besidder Lise lige nu?
• Hvilke mål har hun?
• Hvilke blokeringer eller forhindringer ses umiddelbart?
• Hvad er tidsrammen for dem – og hvilken grad af vanskelighed har de?
• Hvilke arbejdspunkter melder sig umiddelbart?
• Ønsker Lise coaching – eller ønsker hun terapi under dække af coaching?

Lise virker seriøst interesseret i at finde sin rette hylde og accepterer villigt øvelser og hjemmeopgaver mellem sessionerne, men alligevel har hun efter halvanden måned aflyst to ud af seks planlagte sessioner. Som årsag angiver hun træthed, frustration og manglende fornemmelse af at gøre fremskridt. Femte gang møder hun op og åbner sessionen med at referere et sammenstød med sin bedste veninde. Det er uklart, hvad skænderiet har med hendes coaching at gøre, men der er meget energi på det, så coachen udforsker det:
Coach:
Det lyder som om din veninde ikke gav dig den respons, du havde forventet.
Lise:
Hun sagde, at jeg skulle tage at gå i terapi. Men det har jeg overhovedet ikke brug for – jeg ville bare have, at hun skulle lytte. Men det gider hun ikke! Det er der aldrig nogen, der gør. Heldigvis har jeg heller ikke brug for hende mere – jeg har mødt en skidesød pige på mit nuværende job, som jeg hellere vil være sammen med.
Coach:
Lad os prøve at finde frem til, hvordan vi udnytter denne session bedst. Vil du gerne fokusere på dette skænderi – eller vil du arbejde med dine mål og med, hvordan det går med dem?
Lise:
(irriteret) Jeg ved da ikke, hvad der er bedst at bruge tiden på! Jeg har svært ved at koncentrere mig. Det er ligesom for overvældende, det hele.
Coach:
Hvad er det, der er overvældende?
Lise:
Jeg har hverken uddannelse, penge, kæreste eller familie. Jeg er ved at brække mig over mig selv, og nu sidder du og siger, at jeg spilder min tid her. Du gider måske heller ikke at lytte?
Her er nogle advarselssignaler, som bør give coachen stof til eftertanke:

• Lises netværk er lille – og hun er klar til at bryde med sin ’bedste veninde’ efter et enkelt sammenstød og til at knytte bånd med en helt ny. Mon Lise har en tendens til at placere andre på en piedestal og derefter skubbe dem fra sig, når de uvægerligt skuffer hendes forventninger? Er det et mønster fra familiehistorien? Tænker hun sort–hvidt, når hun relaterer til andre – og kan det være dét, der spiller ind på hendes manglende forbindelser til andre? Og på, at hun har svært ved at finde ’den rette hylde?’
• Lise giver udtryk for, at hun terapeutisk er færdig med sin familiehistorie og bliver rasende, da veninden mener det modsatte. Mon Lise bagatelliserer problemerne for at virke mere overskudsagtig – dvs. fornægter noget for sig selv?
• Det, at hun har aflyst halvdelen af sine sessioner og føler sig træt, frustreret og overvældet samt ude af stand til at koncentrere sig vækker coachens opmærksomhed. Måske er det med til at skabe hendes negative selvvurdering og pessimisme i hendes 3. bemærkning. Den følelsesmæssige krog, hun lægger ud ved at antyde, at coachen heller ikke vil lytte til hende, kan være et tegn på angst for at blive forladt. Kan det være sådan, at Lise forlader (job, veninder, familie, kærester) før hun bliver forladt?

En vej frem for coachen kan nu være at drøfte sine observationer med Lise og vurdere hendes følelsesmæssige respons åbent og i fællesskab med hende. Dernæst kan hun ridse coachingens formål og metode op og bede Lise tage stilling til, om hun føler sig parat til at arbejde på den måde.

Overblik