Indlæg

svigt

Det største svigt

Et barn overlever ikke uden at få dækket sine fysiske behov (mad, varme, klæder) – de behov, der dækkes med synlig omsorg. Det kan heller ikke undvære at få sine psykiske behov for tryghed, omsorg og kærlighed dækket – dem, der dækkes med usynlig omsorg.

Får barnet ikke begge dele, vil det vantrives og i yderste konsekvens dø. Behovene kan kun dækkes af mindst én primær voksen (mor, far eller nogen der træder i deres sted). Den voksne er altså reelt livsvigtig for barnets overlevelse, og derfor vil barnet instinktivt gøre alt, hvad det kan for at samarbejde med denne livsvigtige omsorgsgiver.

Men én ting er simpel overlevelse. For at udvikle sig som mennesker med evnen til at danne sunde relationer til sig selv og andre, må barnet opleve at blive taget alvorligt: At blive mødt med autencitet. Det er selvfølgelig ikke det eneste, et barn har brug for, men det afgørende for, om barnet bliver skadet eller støttet for livet, er om det, vi siger, gør og viser, er sandt. Dvs. at lade være med at manipulere, lyve, spille komedie, lade som om, pynte på eller fortie – eller simpelthen at undlade at gøre eller sige noget, der bygger på en eller anden grad af løgn.

Autencitet – et grundlæggende behov

Autencitet betyder ”ægthed, pålidelighed, retsgyldighed”. At være autentisk betyder altså at være ægte, stabil og til at stole på. Det er fravær af autenciteten i forældre–barn forholdet, der gør den store forskel på, hvilke barndomsforhold, der får en blivende destruktiv indflydelse på personens liv.

Her vil mange sikkert sige: “Jeg lyver da aldrig for nogen!” eller “Hvor svært kan det være?” Men for de allerfleste er det utrolig svært. Mange mennesker (således også forældre!) ved ikke, at de lyver for barnet, for de er ikke bevidste om, at de lyver for sig selv. Men når den voksne giver barnet skylden for problemerne imellem dem betyder det, at den voksne ikke ser ærligt på sig selv og sit eget ansvar for det problematiske. Den voksne lyver om sit ansvar ved at spille skyld: “Du ødelægger det hele!” “Da jeg var barn, kunne jeg godt sidde stille og spise pænt!” “Smil nu – du har ikke noget at være ked af!” osv. osv.

Spæde kan noget, som de færreste kan

Naturen er autentisk. Hvordan skulle den være andet? At lave sig om, lade som om, tilpasse sig og gøre dét, der er pænt, høfligt, sødt, velopdragent eller betaler sig er tillært. Et nyfødt barn smiler ikke, for at mor skal føle sig som en god mor. Det smiler fordi dets behov er dækkede: mad, tryghed, søvn, varme, ren ble osv. På samme måde er der en årsag til, at barnet græder: det er sultent, utrygt, træt, fryser eller er våd. Spæde kan noget, som større børn og voksne mere eller mindre er opdraget til at have glemt: de kan bede om det, de vil have uden at skamme sig over det.

Barnets forhold til de voksne er altså i sit udgangspunkt autentisk: det viser sig, som det ér – det er ægte og kan derfor kun forvente at blive mødt med ægthed. Når det ikke bliver sker, får barnet problemer med samarbejdet. Barnet prøver at samarbejde ved at lære at lave sig om og gøre det, som den voksne ønsker. Barnet forsøger altså at dække den voksnes behov og skjule sine egne – det lærer sig uautenticitet.

Elsker jeg mit barn? Eller elsker jeg, at barnet bekræfter mig ved at elske mig?

“Ikke alle er modne nok til at undgå det sidste, når vi bliver forældre. Det kan børnene godt leve med en tid, hvis de oplever, at vi er villige til at lære sammen med dem. Hvis vi ikke er villige, elsker de os ikke mindre af den grund. De elsker sig selv mindre.” Sådan skriver Jesper Juul i sin bog ”Det kompetente barn”.

Et barn er en udfordring til og chance for at genopdage, hvad det vil sige at være et rigtigt (autentisk) menneske. Det er ikke opgaven at opdrage barnet til at blive ”et rigtigt menneske” – nærmest tværtimod. Børn er jo rigtige mennesker. De er naturlige, fri for tillærte normer og falskheder. Tænk bare på den gamle kliché “Af børn og fulde folk skal man høre sandheden.”

Barnet er også et fantastisk tilbud til forældrene om et samarbejde henimod at opstille, afprøve og vælge værdier. Barnets autentiske reaktioner på de voksne er en unik chance for at undersøge og revidere egne værdier (eller mangel på samme). Og hvis de voksne ikke vil lære om deres værdiforvirring, kommer barnet til at lide af værdiforvirring.

Væk fra det naturlige

I barnets socialisering og bevidsthedsudvikling brydes modsætningen mellem det autentiske og ureflekterede (”det naturlige”) og det bevidst, tænkende og handlende (“det socialiserede”). Barnet får dermed to helt forskellige grundlag at danne sine selvbilleder på : i den ene pol dét, som barnet mærker, føler og sanser inde fra sig selv, og i den anden pol omverdens reaktioner, skrevne eller uskrevne regler og det, man kalder opdragelse.

Den første, afgørende spejling for barnet er selvfølgelig forældrenes. Når denne spejling ikke er autentisk, bliver barnets informationer fra sine ydre og indre kilder modsætningsfyldte. Når informationerne ikke passer sammen, kan selvbilledet ikke skabes uden konflikt. Det naturlige barn protesterer imod denne uforståelige konflikt med vrede eller gråd, men hvis forælderen overhører protesten, resignerer barnet på et eller andet tidspunkt. Det opgiver efterhånden tilliden til sine egne fornemmelser, følelser, sansninger – dvs. opgiver tilliden til det autentiske. Og da barnet er lærevilligt og vil gøre alt for at samarbejde med sin primærperson, som det er så dybt afhængigt af, tager barnet den første lektion i mistillid til de ægte værdier, der er repræsenterede i dets oprindelige væsen til sig. Den første brik til et negativt selvbillede er lagt.

Et andet Juul–citat:: »Børns evne til at samarbejde med de opvækstvilkår, de har, er næsten uopslidelig. Selv når de forsøger at gøre os opmærksomme på, at samarbejdets pris er ved at blive for høj, kan de resignere, når vi ikke kan se og høre dem. På samme måde er deres kærlighed tilforældrene næsten uopslidelig. Det er deres kærlighed til sig selv, der er sårbar.« (Juul, 1998)

Du er spejl for barnets identitet

Autencitetssvigt fører således til dannelsen af en negativ identitet. Når du spejler Emil eller Sofie, viser du dem hvad deres handlinger og præstationer betyder. Du viser dem også, hvem eller hvad de er. Du spejler deres identitet, og denne spejling skal være sand for at være sund.

Er den ikke det, svigter du det autentiske, og Emil og Sofie får formentlig problemer med værdiforvirring resten af deres liv, medmindre de senere selv udnytter chancen til at få sat værdier på plads. Det kan ske i f.eks. mødet med deres egne børn, andres børn eller med en person, der vil tage dem alvorligt; f.eks. en terapeut eller et menneske, der tager sig selv alvorligt (og jeg mener ikke højtideligt! Der er en verden til forskel!)

Den absurde værdiforvirring

Da jeg for mange år siden arbejdede som folkeskolelærer, oplevede jeg noget, der belyser problematikken klart. Lærergruppen var på planlægningsweekend i en spejderhytte, og før frokost besluttede vi at gå en tur i den omliggende skov. På vejen hjem tog en af kollegerne en afstikker gennem skoven, uden for stierne.

Vi nåede hjem og ventede lidt på hende, inden vi begyndte på frokosten, og da frokosten var overstået, var der gået 1 ½ time, uden at hun var tilbage. To andre besluttede da at køre ud i bil ad omegnens grusveje for at lede, og de fandt hende ca. 7 km væk, vandrende i retning væk fra hytten.

Hjemme igen fortalte hun at hun var gået mod nord, fordi hun mente at den vej, hun kom ud fra skoven på var den, der førte forbi hytten mod syd. Logisk nok. Men rent faktisk var det en nordligere vej hun var stødt på, så vandringen mod nord bragte hende altså længere og længere væk fra målet. Men det virkeligt interessante var, at hun – imens hun gik – forlængst havde regnet ud, at det var sådan, det hang sammen, og at hun altså gik den forkerte vej. Alligevel kunne hun ikke få sig selv til at standse op og vende om.

Hvorfor? Fordi det ikke var til at bære at at se i øjnene, at hun var gået så langt i den forkerte retning!

Den lader vi lige stå et øjeblik: Det var ikke til at bære at se i øjnene, at hun havde gået den forkerte vej så længe? Jamen hun så det jo – hun erkendte det jo!

Eller med andre ord: hun syntes ikke, at det var til at holde ud at erkende, hvad hun rent faktisk erkendte! Det er absurd.

Og ikke nok med det. Det, hun vidste var forkert fik hende til at fortsætte med at gøre dét, der var forkert – stik imod det, hun ønskede! Hun kunne ikke bære, at hun havde begået en fejl, så derfor begik hun én til!

Værdiforvirringen er tydelig, og årsagen er det negative selvbillede: hun kunne ikke bære at se sig selv som så dum, at hun havde gået den forkerte vej så længe. Hun vidste det, men kunne ikke få sig selv til at tage sin viden alvorligt i handling, fordi det selvbillede, det gav hende gjorde for ondt. Hun betragtede sig selv med kritik og fordømmelse – og den paradoksale, næsten absurde konsekvens var, at hun dermed motiverede sig selv til handle, så selvbilledet blev værre for hvert skridt. Hun gav sig selv mere og mere grund til selvfordømmelse. Kunne det have været dig?

Hvad kan man gøre?

Hvad ville der være sket, hvis nogen (hun selv, et barn, en terapeut, en ven) havde standset hende og spurgt, hvad det egentlig var, hun gjorde? Ville hendes negative selvbillede blive ved at styre hende?

Hvad nu, hvis hun (eller den anden) i stedet motiverede et kærligt perspektiv frem: ”Nej, hvor er det ærgerligt at du har dummet dig, men det er ikke for sent. Du kan bare vende om!” Hvordan mon hun havde reageret?

De steder i ens liv, hvor man går ad den forkerte, destruktive vej – væk fra sit mål – kan vendepunktet være at møde sig selv med kærlighed i stedet for fordømmelse og selvkritik.

Hvis forældre skal vise barnet den bedst mulige vej, gælder det altså først og fremmest om at undgå at indgive barnet et negativt selvbillede. Og hvis skaden er sket, er det aldrig for sent at vende om! Det kræver mod, men bag det negative selvbillede ligger det ægte, pålidelige, naturlige og autentiske selv stadigvæk. Det skal ”bare” vækkes, og det bliver det med autencitet. Ved at se virkeligheden i øjnene og erkende det, der ér.

Den negative identitet

Når Emil oplever, at hans vrede eller gråd i protesten mod vilkårene ikke virker eller måske endda bare gør situationen endnu værre (mor eller far bliver vred, straffende, bebrejdende, opgivende, eller giver ham skylden: se nu hvad du har gjort!) opgiver han og vender vreden eller sorgen imod sig selv. Emil oplever, at han ikke har nogen indflydelse på de vilkår hans voksne har fastsat for samarbejdet.

Ifølge disse vilkår er det jo ham, der skaber problemerne, ham, der ér problemet. Emil får et negativt syn på sig selv – og et resigneret syn på andre. Kærligheden og tiltroen til ham selv bliver han nødt til at vende til f.eks. selvhad, selvdømmen, selvkritik, selvmistillid eller selvopgivelse. Men kærligheden til forældrene bliver til ulykkelig kærlighed – måske med ambivalens, fordi Emil ubevidst blander den med sin uforløste vrede.

I min praksis ser jeg dagligt konsekvenserne af det negative selvbillede. Den vrede, som en person retter imod sig selv er det grundlæggende problem bag måske alle de problematikker, som der kan arbejdes med i psykoterapi. En person der lider af selvhad, selvkritik osv. kan sagtens virke både selvsikker, udadvendt og kommunikerende i en grad, som godt kan narre omgivelserne til at tro, at her er tale om en person med styr på tingene, selvom han eller hun nok har ”temperament”. Det skyldes nogle kompenserende dynamikker, som det vil føre for vidt at komme ind på her.

Resumé: undgå det store svigt

Det er helt essentielt, at forældrenes evne til at vise varme, respekt og accept ikke bruges manipulerende eller uægte.

Det er afgørende, at du som mor eller far ærligt giver udtryk for dine følelser og standpunkter. Hver gang du ikke gør det, cementerer du barnets mistillid til sin fornemmelse for det autentiske, det virkelige. Du støtter fastholdelsen af barnets negative selvbillede.

At være autentisk kræver, at du kender dig selv godt nok til at kunne mærke, hvad du føler og hvem du egentlig er (og ikke er). Kommer du til at stikke en en hvid løgn eller sige noget, der ikke er helt sandt om dine følelser, meninger osv. (og det gør du, for det er menneskeligt at fejle) – så må du være parat til at indrømme det både overfor dig selv og barnet. Dit arbejde for at give dit barn de bedste udviklingsbetingelser begynder således med at lære dig selv at kende.

Grundlaget for det negative selvbillede er, at barnet har mistet evnen til at skelne mellem falsk og ægte, fordi det har mistet tilliden til sin egen sansning, følen og mærken. Genopdagelsen og genintegrationen af disse evner kan kun ske i autentisk kontakt. Man kan ikke manipulere nogen til at genintegrere de evner, der skal til for at gennemskue manipulation. Man kan ikke narre nogen til at lære ikke at lade sig narre.

Minilex:
  • Den etymologiske grundbetydning af ordet “alvor” er: fuldstændig sand.
  • Autencitet: ægthed, pålidelighed
  • Selvbillede: Den opfattelse, individet har af sig selv
Læs uddrag af bøgerne

Myten om Den perfekte mor

og

Moderskab, Lederskab

 

© Winnie Haarløv

vampyr-fri

Gør dig fri af følelsesvampyren (Del III)

Det er nemmere sagt end gjort at frigøre sig fra en følelsesvampyr. Det kan være svært eller umuligt for omgivelserne at forstå, men det er jo heller ikke dem, der gennem lang tid (måske årevis) har stået model til en konstant nedbrydning af dit selvværd.

Frigørelsen falder i tre faser:
  • følelsesmæssig afstandtagen
  • afslutning af forholdet
  • efterbeskyttelse
1. Følelsesmæssig afstandstagen

I denne fase gør du dig klart, hvad du vil gøre og hvordan din frigørelsesproces skal være, for frigørelsen vil formentlig mislykkes, hvis du bryder med vampyren pludseligt og impulsivt, uden planlægning og uden de nødvendige ressourcer. Tit har Følelsesvampyren jo udsuget dig for kræfter, isoleret dig fra venner og familie og har kontrollen med økonomi, bil osv. Fase 1 består derfor af et antal små skridt, f.eks.:

  • Læg mærke til, hvordan du bliver behandlet og prøv, om du kan beskue det udefra uden at engagere dig med følelserne: Leg, at du er et videokamera, der simpelthen registrerer hændelserne. Du ved jo allerede, at intet nytter; at du intet kan gøre – så prøv i det mindste dette.
  • Gør dig kedelig. Klæd dig trist, sig gradvist mindre, deltag mindre, vær mindre livliv, mindre til stede. Måske kan du være heldig at kede vampyren så meget, at han eller hun selv forkaster dig – eller i det mindste oplever en faldende interesse i dig.
  • Kontakt dit netværk (familie, venner, bekendte) bag vampyrens ryg. Bed dem være parat med det, du får brug for: tag over hovedet, penge, børnepasning osv.
  • Hvis du frygter, at vampyren bliver voldelig over for dig, så tjek hvad der skal til for f.eks. at skaffe et polititilhold.
  • Fjern dine personlige værdier lidt efter lidt og deponer dem et sikkert sted. Du får nok ikke det hele med, men så er det en mindre pris at betale end at blive.
  • Hold helt op med at skændes, debattere eller drøfte noget. Undlad at forsvare, forklare eller undskylde dig selv – med andre ord, tal ikke til hans fornuft. Sig hellere f.eks. ”Jeg har følt mig så forvirret / stresset på det seneste.”
  • Begynd at antyde, at du måske er deprimeret, udbrændt eller rådvild m.h.t. dit liv. Husk, at Følelsesvampyren aldrig tager ansvar for noget som helst, heller ikke, hvad der sker i jeres forhold. Derfor vil han have nemmere ved at bryde forholdet, hvis han kan give dig (og din depression eller udbrændthed) skylden. Lad ham endelig fortælle andre, at du er ved at gå ned med flaget, at du er ved at blive skør eller utilregnelig. Det øger dine muligheder for at komme ud af forholdet. Lad ham derfor tænke og sige nøjagtigt, hvad han vil om dig.
  • Indled for guds skyld ikke et andet forhold – det vil kun forværre og komplikere din situation og øge hans vrede. Hold super, super lav profil med hensyn til det andet køn. Glem ikke, at din vampyr er verdens- og rom-mester i at udspionere og ikke skyr nogen midler for at skaffe sig viden om dig og dine handlinger.
  • Lad endelig vampyren indlede et nyt forhold, og lad ham fortælle vidt og bredt om det. Glem ikke, hvor nemt han har ved at engagere sig, fordi hans følelser er overfladiske. Chancen for at han engagerer sig i en anden vokser, hvis du er ”kedelig” og ”deprimeret”.
2. Afslut forholdet

Igen: Husk, at Følelsesvampyren ikke påtager sig nogen form for ansvar, reagerer på kritik med vrede eller raseri og let går i panik, når han føler sig forladt. Derfor skal selve afslutningen ske på nogenlunde samme måde som i den første fase.

  • Forklar, at du er følelsestom, gået i stå, udbrændt osv. Sig, at du ikke kan føle noget for nogen overhovedet, at der må være noget seriøst i vejen med dig, og at han fortjener bedre. Spørg, om han ikke har bemærket den forandring, der er sket med dig i de sidste par måneder (fase 1), og sig at du må have tid til at finde ud af, hvad der er galt med dig. Måske får du kvalme ved at sige det, men prøv med ”Jeg duer overhovedet ikke til noget i øjeblikket:” Hvis vampyren kan give dig hele skylden for bruddet og helst stille sig selv i et favorabelt lys (”hun ønskede fred til at finde sig selv, og selvfølgelig måtte jeg give hende det, selv om jeg elsker hende, bla-bla-bla”, så bliver det nemmere for ham at forlade dig.
  • Hvis han går i panik, vil du helt sikkert opleve en tsunami af telefonopkald, breve, sms’er, mails, sedler på din bilforrude osv. Reager med et kedeligt, spagfærdigt ”tak”. Hvis du overreagerer eller giver efter, har du tabt – og du bliver slået tilbage til start.
  • Fokuser på, at du har brug for at komme lidt væk. Gå endelig ikke ind på nogen af de utallige forhandlingsforslag, du vil modtage: at I skal ses mindre, at I kun skal ses når du har lyst, at I skal holde en uges pause, gå i parterapi osv. Så længe vampyren har kontakt med dig, vil han opleve at have en mulighed for at kontrollere og manipulere dig.
  • Følelsesvampyren vil helt sikkert gøre, hvad han kan for at give dig dårlig samvittighed og skyldfølelse. Han gentager og gentager, hvor elsket du er, hvor meget han har gjort for dig, kæmpet for forholdet, alt det du har betydet og betyder for ham og hvor meget han har ofret på dit alter. Men du vil også få at høre hvor led, modbydelig og egoistisk du er fordi du har snydt ham, fordi du er selvoptaget og egoistisk nok til ikke at give ham en chance til, og fordi du gør ham til grin ved at forlade ham.
  • Lad endelig være med at prøve at få ham til at forstå, hvordan du føler. Det vil ikke ske! Følelsesvampyren er kun optaget af, hvordan han selv føler, og dine følelser er fuldstændig irrelevante. At appellere til hans forståelse er rent spild af tid, og hans eneste formål med at deltage i samtalen er at gribe muligheden for at belæsse dig med dårlig samvittighed og endnu mere skyldfølelse.
  • Tro under ingen omstændigheder på hans løfter om ændring – heller ikke, hvis han pludselig tolererer eller endda opfordrer til, at du går ud med vennerne, besøger familien og stopper sin sms-terror. Tro ikke på hans løfter om ægteskab, rejser, gaver, personlig udvikling osv. Du ved jo godt, hvad han er i stand til for at få magten over dig, så lad nu være med at hoppe på den igen. Alle mennesker kan drastisk ændre adfærd i en kort periode (tænk bare på dine slankekure, planer om at blive sund og fit, holde op med at ryge osv.), men når krisen er afværget, falder man tilbage. Det gør vampyren også.
  • Opsøg professionel hjælp, eller find nogen du kan tale med i denne fase. Du får brug for al den opmuntring og støtte, du kan skaffe dig. Husk, at hvis vampyren opdager at du f.eks. går i terapi, vil han kritisere terapien sønder og sammen. Enten er terapeuten / psykologen totalt idiot, eller også er du totalt idiot.
  • Lad være med at tale om fremtiden ved at bruge ord som ”måske en dag” eller ”i fremtiden” osv., for det giver Følelsesvampyren opfattelsen af, at du er på vej tilbage. Og så vil han straks gribe ud efter dig. Forestil dig, at du er en dankort-automat ude af funktion. Når vi er i pengenød og støder på sådan en, så prøver vi gerne et antal gange for at se, om den dog ikke skulle virke – og når det ikke sker, så prøver vi at finde en anden. Hvis du stædigt og konstant holder ved din beslutning uden at give ham den mindste antydning af, at du bliver svag i knæene under byrden af dårlig samvittighed, så vil han til sidst opgive.
3. Efterbeskyttelse

Det er ikke din skyld og du har intet ansvar overhovedet for, at vampyren opfører sig og reagerer som han gør. Han har haft sin adfærd i det meste af sit liv – i hvert fald sit voksne liv, og han ser det faktisk ikke selv som et stort problem. Han er overbevist om, at du har et problem, at du skaber hans problemer eller at du gennemgår en eller anden fase, lytter til de forkerte mennesker og at du snart vil få øjnene op for hans vidunderligheder.

Følelsesvampyren opgiver sjældent kontakten helt og aldeles og vil oftest forsøge at kontakte dig igen, selv lang tid efter, at forholdet er slut (muligvis også, selvom han har gang i nogle nye bekendtskaber. Du slipper ikke, før han har en ny på krogen, som sidder lige så godt fast som dig). Husk, at det ikke drejer sig om følelser og slet ikke om kærlighed. Det vil han selvfølgelig påstå, til himlen får to måner – men det drejer sig kun om magt og kontrol. En følelsesvampyr formår i virkeligheden slet ikke at elske nogen. Heller ikke dig.

  • Hold fast i, at forholdet er permanent afsluttet. Gå ikke med på at diskutere, om I skal være venner eller ses på andre måder. Du tror måske, at det vil berolige vampyren at gøre det, men faktisk vil du bare sætte ham i kog igen.
  • Sig nej til at mødes og tale om det, der var. Du risikerer kun at han får en krog i dig med skyld og dårlig samvittighed.
  • Fortæl ham intet om dit nye liv og eventuelle nye bekendtskaber og frabed dig at høre om hans. Sig til ham, at jeres liv nu er adskilte og derfor private, og at du ønsker ham det bedste og håber at han bliver lykkelig.
  • Hvis du mærker skyldfølelsen vokse, så afbryd samtalen med ham, uanset om det er pr. mail, sms, telefon eller over en kop kaffe. En undersøgelse viser, at den mest tungtvejende grund til, at fraskilte finder sammen igen, er skyldfølelse.
  • Flyt din fokus fra din samvittighed til dét, han faktisk siger. Og så vil du høre, hvordan han bruger skyld med skyld på for at fange dig ind igen.
  • Når/hvis I taler sammen, så giv ham en nøgtern statusrapport af den slags, du ville give din fjerneste tante Tove, hvis hun spørger hvordan du har det. Vær høflig, kedelig og undgå detaljer. F.eks. ”Jeg arbejder meget og passer min løbetræning” eller noget i den dur.
  • Når Følelsesvampyren disker op med, hvor smertefuldt og svært bruddet har været, så svar noget generelt om, at det jo altid er vanskeligt at lave om på sit liv eller finde kærligheden. Graver han i dine private forhold eller har hørt, at du har fundet en ny kæreste, så leg, at du er en damebrevkasse og sig f.eks. ”Datingmarkedet er hårdt, men man må jo bare håbe, at den rette er derude et sted – både for dig og for mig.” Bliv aldrig personlig!
  • Gør enhver eventuel kontakt kort og høflig. Hvis han ringer, er du ved at koge æg og kan kun tale i tre minutter, og hvis du sidder i bilen, må du afbryde fordi der er politi i syne. Du kan også gå ud og ringe på døren, så han kan høre det i telefonen. Ønsk ham det bedste i en neutral tone, ligesom du ville gøre overfor din grønthandler. Og igen: Bliv aldrig personlig.
Opsummering

Gennem mine år som praktiserende psykoterapeut har jeg mødt mange mennesker af begge køn, som har været i kløerne på en Følelsesvampyr. Jeg har meget sjældent oplevet, at en vampyr har ændret sig væsentligt, selvom jeg har haft nogle stykker i terapi. Det er også sket, at en følelsesvampyr har reageret på denne artikel og beklaget sig over at blive fremstillet som “ond” – når hun nu var sådan et “hjælpeløst, stakkels væsen, der ikke kan gøre for det”.

Jeg har også adskillige gange oplevet, at selv det mest sønderslidte vampyroffer er faldet tilbage i forholdet, før det er lykkedes at genoprette den følelsesmæssige skade, som offeret har pådraget sig. Det er en sej og langvarig proces at komme ud af et vampyrforhold. Men det er absolut muligt, hvis vampyrofferet er indstillet på at arbejde seriøst, konsekvent og konstant med sig selv over en periode.

 

©Winnie Haarløv

vampyr-1

Er du vild med en følelsesvampyr? Del II

Et forhold begynder oftest med forelskelse, betagelse, begær, sødme, interesse og høflighed. Begge parter gør sig umage, og derfor tager det oftest noget tid, inden parterne kan afkode hinanden og få en fornemmelse af, hvad der gemmer sig bag facaden.

Men visse mennesker er bedre til at gemme deres personlighed og destruktive adfærd en andre, og en særlig type er den, man kan kalde Følelsesvampyren. Det er en psykologisk karakteristik, der kan gælde både mænd og kvinder.

Derfor veksler jeg i artiklen mellem at bruge han og hun. Følelsesvampyren har dybtliggende, personlige egenskaber, som skaber uendelige mængder af social, følelsesmæssig og psykologisk skade i de forhold, han eller hun indgår i.

Selv oplever de, at ”det er jo bare sådan det er” – og det er sikkert også rigtigt, i og med at Følelsesvampyren har lært sin adfærd af en af sine forældre, som led af manglende eller lavt selvværd. I den psykologiske litteratur benævner man tit vampyren som følelsesmæssigt afhængig.

20 tegn på, at du er vild med en vampyr

Denne artikel gennemgår tyve af Følelsesvampyrens typiske egenskaber og handler om, hvordan et potentielt vampyrforhold kan genkendes og undgås. Hvis du genkender mere end tre af de tyve egenskaber hos din partner, så er du formentlig faldet i hænderne på en Følelsesvampyr, og forholdet vil næppe nogensinde blive stabilt, sundt og harmonisk medmindre han eller hun ændrer sig fundamentalt. Hvis du genkender fem eller flere af de tyve karakteristika, så er der ingen tvivl: forholdet vil kuldsejle og du vil blive såret af dets destruktive karakter.

1. Du bliver såret. Først psykisk, og så…

Følelsesvampyren sårer dig gerne med vilje. Han kan finde på at slå, skubbe eller puffe dig, tage hårdt fat i dig eller dit hår – eller hun kan smide med ting, ridse din bil eller klippe i dit tøj. Og én gang er nok. Sker det én gang, vil det med 99,9% sandsynlighed ske igen.

  • Den mandlige vampyr begynder oftest i det små og undskylder tårevædet eller overstrømmende bagefter. Men adfærden forsvinder ikke. Den udvikler sig.
  • Den kvindelige vampyr kan finde på at sparke, tjatte eller daske sin partner, når hun bliver vred, ulykkelig eller ophidset.
2. Hurtig tilknytning, voldsomme følelser

Følelsesvampyrens egne følelser kan virke dramatiske og dybe, men faktisk er de meget tit overfladiske. Vampyren ønsker typisk at flytte sammen eller taler om at blive gift mindre end fire uger efter, at I har mødt hinanden. Hvis vampyren siger ”Jeg elsker dig” på et så tidligt tidspunkt i forholdet at det forbavser dig, så er der grund til alarm. Det kan virke særdeles romantisk og forførende. Og selvfølgelig kan det være, at miraklet er sket: at du har mødt Den Rigtige, som du skal blive gammel sammen med i et smukt og harmonisk forhold. Det er ikke sandsynligt – men heller ikke umuligt.

Lyt alligevel til din indre alarmklokke, hvis han efter ganske få uger siger, at du er kvinden i hans liv, at han altid kun vil elske dig eller at du er hans Livs Kærlighed. Du vil få (dyre) gaver i massevis og opmærksomhed i mængder og opleve opmærksomhed og romantik på måder, du aldrig havde drømt om eller kun set i lyserøde, amerikanske film. Denne fase i forholdet er lokkende, og det er netop det der sker: Du lader dig lokke ind i vampyrens spind. Langsomt bliver du opslugt og overbevist om, at du er det bedste, der nogensinde er sket ham.

Glem ikke at bruge din fornuft. I forretningsverdenen siger man, at ”hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok løgn.” Det gælder også i forhold. Vågn op, inden du bliver så overvældet af al den påskønnelse og vampyrens voldsomme hunger efter dig, at du overser en vigtig faktor: det giver ingen mening. At sidde med en fyr, du har kendt i under en måned og planlægge hele fremtiden er jo galimatias! Normale, sunde individer har brug for en meget længere proces til at udvikle et kærlighedsforhold, fordi der er så meget på spil. Man får simpelthen ikke tilstrækkeligt at vide om hinanden på tre uger til for alvor at tro på, at man vil bruge resten af livet sammen. Og jo – jeg tror på ”kærlighed ved første blik”. Jeg tror bare også, at det hører til sjældenhederne, at den holder i længden og jeg tror heller ikke, at det er kærligheden, der slår ned som et lyn. Man kan forelske sig på under et sekund, men det er ikke så tit, at det ender med guldbryllup. Det sker kun, hvis man er både heldig og forstandig, at forelskelsen kan vokse til at blive kærlighed.

Altså: hvis din nye kæreste udtrykker heftige følelser efter meget kort tid, så kan det paradoksalt nok være et tegn på overfladiske følelser. Eller med andre ord: at Følelsesvampyren kan slippe dig lige så hurtigt, som han opsugede dig. Det kan vise sig at være et held, hvis det sker. Læs bare videre!

3. Voldsomt temperament

Vampyren har voldsomme følelser og derfor et heftigt temperament. Hvis han eller hun har det med at “eksplodere” eller gøre farlige ting – f.eks. køre alt for stærkt på grund af raseri, slå ting I stykker, slås eller true (dig eller andre) – så kan du øsregne med, at det kun er et spørgsmål om tid, før det er din tur. Mens forholdet stadig er ret nyt, bliver du vidne til aggression mod andre, trusler, vredesudbrud osv., og du bliver formentlig chokeret første gang og regner med, at det var en engangsforeteelse. Spørger du til det, får du også at vide at der har været vold i hans liv, hvadenten den har været fysisk eller verbal. Og med stigende frekvense bliver du vidne til, at han råber, bander, kaster med ting og sparker i lutter frustration.

Følelsesvampyren vil selvfølgelig forsikre dig om, at han kun er vred på andre eller på situationen og slet ikke på dig, og du vil jo så gerne tro ham, så du godtager forklaringen og misser pointen: at han tydeligt demonstrerer for dig, at han besidder både evne og kompetence til at blive voldelig. Når du på et senere tidspunkt får brug for at konfrontere ham (for konflikter kan jo ikke undgås i selv de sundeste forhold), så vil det være dig, der bliver skydeskiven for det ustyrlige temperament.

4. Følelsesvampyren skader din selvtillid

Vampyren nedgør eller kritiserer dig ustandseligt. Retter på dig, irettesætter dig og giver dig fornemmelsen af at være overvåget. Du begynder at føle dig på vagt og indimellem måske endda lidt klodset, ubegavet, grim, dum eller utilstrækkelig, altefter hvad det nu er hun angriber. Hun tager dig om livet og siger, at du er for fed; hun ser dig frisere dig og siger, at dit hår er kikset, hun griner hvis du udtaler et ord forkert eller giver tydeligt udtryk for sit mishag, hvis du sveder, fordi du har flyttet flyglet i 30 graders varme.

Hele tiden udhules din selvtillid, og dit selvværd er under konstant angreb. Når hun har nået sit mål, og du reagerer kejtet og usikkert, så kan hun gøre nar af dét og har dermed sikret sig retten til at behandle dig som et fjols. Når I er sammen med andre, passer du på ikke at begå fejl. Enten ved at tie stille eller ved at stryge hende med hårene og ikke sige hende imod. Ethvert fejltrin bliver afregnet straks ved at du bliver latterliggjort i alles påsyn – eller når I kommer hjem, hvor du må deltage i en scene eller et følelsesudbrud, der varer hele natten. Også selvom du skal på arbejde dagen efter.

5. Farvel til dit bagland

For at få fuld kontrol over dig, må Følelsesvampyren afskære din kontakt til netværk og bagland. Han gør det ved at bilde dig ind, at dine venner behandler dig dårligt, udnytter dig og overser dig, og at de overhovedet ikke forstår at sætte pris på dig i samme grad som han gør. Hvis du er en kvinde og din vampyrpartner ikke kan få dig til at bryde med dine mandlige venner / bekendte, anklager han dem for at lægge an på dig. Og bagefter påstår han, at din bedste veninde lagde an på ham selv. Dem kvindelige vampyr bruger samme trick med omvendt kønsfortegn.

Når du ønsker at se din familie, venner eller veninder, bombarderer Følelsesvampyren dig med spørgsmål eller anklager. Det ender som regel med, at du opgiver at se familien og vennerne, fordi du ikke orker at møde hans verbale krænkelser, KGB-agtige udspørgen og urimelige, grundløse anklager. Du trækker dig gradvist fra din egen kreds, og derfor reagerer de selvfølgelig. De savner dig jo og forstår ikke, hvad der foregår. Følelsesvampyrens modtræk er at påpege, hvor dårligt de behandler dig og sige, at du bør holde dig fra dem. Ingen elsker dig jo som han gør, vel? Se selv! Og når du er isoleret og alene, kan han øge kontrollen med dig.

6. Lunefuld vekslen mellem ond og blid

Følelsesvampyren svinger mellem at være ondskabsfuld og kærligt overstrømmende. Når hun er ond, bliver du overfuset og bebrejdet, truet og fyret – oftest på grund af bagateller, for noget der skete for længe siden eller ”bare fordi.” Så kan humøret uden varsel svinge til den modsatte barometerstand, og du bliver overøst med opmærksomhed og bønner om tilgivelse.

Når hun bliver bange for at miste dig, forsøger hun at nedgøre dig, skyde dit selvværd i sænk og gøre dig usikker, sådan at hun kan tage magten. Bagefter, når du er blevet tilstrækkeligt ked af det, siger hun undskyld, men skaden er sket. Endnu et hak i dit selvværd.

7. Det er altid din skyld. Og alt er din skyld

Følelsesvampyren anklager dig for at gøre ham vred, frustreret og urimelig. Når han er dig utro, råber ad dig, behandler dig som skidt, ødelægger dine ting eller gør dig til grin offentligt, så er det fordi du selv er ude om det. Kommer du ti minutter for sent, er det din skyld, at han er nødt til at køre 180 på motorvejen for at nå biografen i tide, din skyld at han kører en kat over og din skyld, at han er sur resten af aftenen. Han påstår, at intet af det ville være sket, hvis du bare havde været hensynsfuld nok til at komme til tiden – og at grunden til at du ikke er hensynsfuld selvfølgelig er, at du ikke elsker ham højt nok.

Følelsesvampyren tager aldrig – ALDRIG – ansvar for sine egne følelser og sin egen adfærd. Det er de andres skyld. Også hvis han kører som en vanvittig, ikke viser af og torpederer en andens bil: for så er den anden en idiot, der var i vejen. Eller det var dig, der gjorde ham så vred / ked af det / bange, at uheldet skete. Han forsøger altid at give dig opfattelsen af, at du/de andre selv har forårsaget hans vrede, råben eller angreb, og at du/de derfor fortjener at han bliver krænkende, sur eller urimelig.

8. Farvelpanik

Hvis du antyder, at du tænker på at afslutte forholdet, så laver han en scene. Både den mandlige og den kvindelige vampyr kan reagere med noget, der ligner et regulært nervesammenbrud med tårer og bønner. Det kan også være en tornadolignende, aggressiv udladning. Bagefter lover Vampyren bod og bedring, lover at søge hjælp til at ændre sig eller lover gaver, ægteskab eller hvad som helst. Hun kan også finde på at true med selvmord eller med styrte direkte ud og finde en anden – eller endda med at gå tilbage til sin eks (som formentlig var stjernelykkelig, da vampyren fandt dig!) Eller true med at sige sit job op og flytte til Bagindien. Som om du var ansvarlig for vampyrens beslutninger.

”Giv mig en chance til,” plager hun, og du bliver blød i knæene af dårlig samvittighed og fordi du ved, hvor sød hun kan være. Siger du nej, vil hun bestorme dig med sms’er og telefonopringinger hvert fjerde minut, indtil du giver dig, og samtidig vil hun fortælle alle og enhver, hvor højt hun elsker dig, og hvor ulykkelig og knust hun er, men at hun også godt kan forstå dig, for hun er jo så urimelig. På sin vis er det jo ret kreativt at skabe et stort socialt pres på dig ved at lokke venner og familie til at ringe til dig og plage dig om at gå tilbage til vampyren, fordi hun er så knust og på selvmordets rand. Den kvindelige vampyr kan finde på at bilde dig ind, at hun er gravid, mens den mandlige kan finde på at gældsætte sig for at købe dig en to karats diamantring. Alt sammen mens dine kolleger er vidner, fordi vampyren mødte op på dit job i frokostpausen.

Vampyrens følelsesmmæssige reaktioner er intense, og det holder dig følelsesmæssigt fanget. Går du tilbage, har du god grund til at frygte en optrapning af dramaet, hvis du skulle finde på at afbryde forholdet igen. Vampyren vil da igen og igen minde dig om, hvilken samvittighedsløs, iskold og egoistisk, elendig og værdiløs person du er – og gentage hele dramaet for at bure dig inde endnu en gang. Mekanismen minder om det, der sker når man træner en springhest: når den har sprunget godt, hæver du barren for at presse den endnu mere. For du ved, at den kan både tåle og yde mere.

9. Dit liv bliver aflyst

Sammen med en Følelsesvampyr er der ikke plads til at dyrke dine personlige interesser, hobbies, venner eller mål. Vampyren kræver dit udelte nærvær og fulde opmærksomhed og vil gøre hvad der skal til for at forhindre dig i at bruge tid på noget andet. Formålet er at få fuld kontrol over dig og sikre, at du ikke oplever noget sjovt eller værdifuldt uden vampyrens selskab.

10. Paranoid kontrol

Følelsesvampyren generer sig ikke for at overvåge og udspionere dig, hacke sig ind i din e-mail, aflure koden til din mobiltelefon og kigge i din pung, taske eller dine lommer. Hvis du taler med en person af det modsatte køn, bliver du udsat for en byge af spørgsmål og anklager om, hvordan du kender vedkommende og hvad I har gang i. Hvis du ikke svarer din telefon, bliver du bedt om at gøre rede for hvorfor, hvor du var og hvad du lavede, hvem du var sammen med, hvad I talte om osv. Hvis der er mudder på din bil, må du forklare hvordan det er sket. Har du en bærepose fra en bestemt forretning, skal du svare på hvad du har købt der, og hvis en ven/veninde ringer dig op, skal du kunne forklare hvorfor, hvad formålet var osv. Vampyren følger efter dig til supermarkedet i smug og forsøger at fange dig i en løgn, tjekker genkaldstasten på din telefon og kigger i din skraldespand.

Vampyren vil gerne bestemme, hvilket tøj du skal have på hvornår og hvor, og hvordan du skal opføre dig, når I er sammen offentlige steder. Du må ikke give andre opmærksomhed, ikke tale for meget eller for længe med bestemte mennesker (og nogen må du slet ikke tale med). Der er steder, du ikke må gå hen, og der er ting, du ikke må tale om sammen med andre.

Hvis I ikke har en aftale, f.eks. fredag aften, siger din vampyr at han vil ringe den aften. Det gør han bare ikke, for på den måde holder han dig parat og vågen.

11. Offentlig gabestok

Følelsesvampyren kan finde på at lange ud efter dig verbalt, når I er sammen med andre. Hun gør måske nar, kalder dig øgenavne eller afslører nogle intime, private ting til andre. Du lærer hurtigt, at hvad som helst du måtte finde på at sige i selskab med andre kan medføre en eller anden form for angreb – enten straks, eller når I er kommet hjem. Inden længe tier du hellere stille og smiler høfligt, mens du holder dig tæt til din vampyr for ikke at sætte et af jalousianfaldene i gang. Du opdager, at du går med blikket vendt mod gulvet for at undgå at møde andres øjne – for tænk nu, hvis en veninde eller tidligere kæreste kommer hen og siger noget til dig. Følelsesvampyren ville gå amok!

12. Det er aldrig nok

Du bliver gradvist overbevist om, at du er et elendigt, dårligt menneske, og at intet du gør er godt nok. Du siger ikke ”jeg elsker dig” tit nok eller inderligt nok, du giver ham ikke nok opmærksomhed når I er ude, du gør ikke nok eller giver ikke nok. Ikke efter alt, hvad han har givet, ja endda ofret for dig! Det går ud over dit selvværd og skader din selvtillid, og efter et stykke tid begynder vampyren at fortælle dig, hvor heldig du er at have ham. At du skulle prise dig lykkelig, for ingen andre ville gide at have noget at gøre med et så elendigt, dårligt menneske som dig!

13. Ubegrænsede rettigheder

Følelsesvampyren mener helt seriøst, at hun har ret til at gøre nøjagtig, hvad hun lyster i forhold til andre. Er køen i supermarkedet lang, har hun ret til at fornærme de andre. Begår en medtrafikant en fejl, har hun ret til at råbe skældsord og chikanere den pågældende hele vejen fra Vejle til Aalborg. Driller børnene hinanden, har hun ret til at låse dem inde i kosteskabet. Hvis du ikke lever op til hendes ønsker eller krav, eller hvis du overtræder en af hendes regler, bliver du straffet. Efter vampyrens forgodtbefindende.

14. Din familie og dine venner kan ikke lide ham/hende

Hvis forholdet til vampyren fortsætter, begynder familie og venner at opdage, at du forandrer dig og trækker dig mere og mere tilbage fra dem. De vil protestere og undre sig, spørge, hvad der foregår. Din vampyr vil forklare dig, at de bare er jaloux på de helt specielle bånd, der er mellem jer to, og at de bare aldrig selv har mødt den ægte kærlighed. Er deres protester måske ikke både smålige og egoistiske? Hvordan kan de finde på at ville forhindre jer i at være sammen, hvis det ikke er fordi de kun tænker på sig selv? Derefter vil vampyren blive vred, når du så meget som nævner venner, veninder eller familie, og du holder efterhånden op med at nævne dem i hans nærvær. Vampyren bliver jaloux og føler sig truet af enhver, der er nær på dig – selv dine børn. Bliv derfor ikke overrasket, hvis Vampyren nægter dine slægtninge og venner adgang til jeres hus.

15. Rygter

Når du hører mennesker fortælle om eller omtale sig selv, får du et godt indblik i deres personlighed. Mellem linierne afslører de, hvordan de ser på sig selv, hvad de finder interessant og hvad de tror der vil imponere dig. Eksempel: Et menneske med humor fortæller sjove og pinlige episoder om sig selv. Et ambitiøst menneske fortæller om sine succes’er og fiaskoer.

En Følelsesvampyr fortæller historier om krænkelser, vrede, uretfærdighed som er sket for ham – eller om sin magt over andre, hvordan han har afvist dem, sjoflet dem eller været den Fuldkomne Redder, en slags Jesus i forklædning. Hvis han fortæller om tidligere forhold, er han næsten altid blevet forfærdeligt behandlet af eks’en, selvom han var den Perfekte Gentleman selv og ofrede nærmest hvert minut på dagen og hver krone i tegnebogen på hende. Vampyren underholder med, hvordan hun satte eks’en grundigt på plads og trak sin grænse, tit på en dramatisk og voldsom måde – og historierne viser altid tydeligt, hvor stolt vampyren er af sin jeg finder mig ikke i noget-attityde. Lyt opmærksomt til historierne. De er et tydeligt fingerpeg om, hvordan du selv vil blive behandlet en dag.

16. Tjener-testen

Lommepsykologien siger, at den måde en mand behandler en servitrice på er den måde, han vil behandle dig på en dag. Det tror du ikke på, mens forholdet er nyt og spændende, for i den periode behandler han dig som om du er Dronningen Af Saba. Men tag ikke fejl. Følelsesvampyren har grundlæggende ikke meget tilover for det modsatte køn og behandler dem typisk arrogant og nedladende. Hvis vampyren giver dårlige eller ingen drikkepenge, kan du roligt regne med, at han er fedtet, smålig eller gerrig, og at det vil ramme dig i nakken inden der er gået seks måneder. Hvis han beklager sig, kritiserer eller plager servitricen, så ved du, hvad der venter dig. En mentalt og følelsesmæssigt sund person opfører sig rimeligt ens over for alle. Så hvis du dater en mand, der behandler dig som en prinsesse og opfører sig skidt overfor andre kvinder, så bliver det også din tur en dag.

17. To slags omdømmer

Hvis du spørger ti af dine bekendte, hvad de synes om den nyeste restaurant i jeres fælles by, så vil de fem sikkert give den 4-5 kokkehuer, og de andre fem give den 2 eller 3. Og så vil du selvfølgelig være forbeholden, når du skal spise der for første gang. Hvorfor gælder det mon ikke, når det drejer sig om mennesker?

Nogle følelsesvampyrer har nemlig også to forskellige omdømmer: en gruppe, der vil prise hende eller ham til skyerne, og en anden gruppe som vil råde dig til at løbe skrigende væk, men hvis du er forelsket, vil du kun lytte til den første gruppe. Også selvom Følelsesvampyren kan finde på at prale lidt af sit omdømme som kvindekær, varmblodet, temperamentsfuld eller endda ”skør” (især, hvis vampyren er en kvinde). Men der går jo ikke røg af en brand uden at der er ild. En persons omdømme afspejler næppe sandheden om den pågældende, men er sjældent helt forkert – og hvis den nye kæreste har både godt og skidt i posen, er der grund til at være på vagt. For selvfølgelig vil du møde den positive udgave først. Bagsiden af medaljen viser sig først senere.

Læg mærke til, om din nye kæreste har nære venner eller blot en stor bekendtskabskreds. Emotionelt stabile og mentalt sunde mennesker har både få, nære venner og lidt flere bekendte, samtidig med at de kan have et stort netværk. Vampyren har sjældent rigtig nære venner, og omgangskredsen er skiftende og daterer tit ikke særlig langt tilbage.

18. Du må gå på æggeskaller

Når du har oplevet tilstrækkelig mange tilfælde af verbale krænkelser, voldsomme udbrud af gråd eller vrede, forhør-lignende udspørgninger og trusler fra Følelsesvampyren, så har du også vænnet dig til at blive udspioneret, overvåget, anklaget og nedgjort.

  • Du er derfor konstant på vagt med hensyn til hvad du siger og hvordan du siger det.
  • Du går rundt på æggeskaller og forsøger at undlade at sætte brand i vampyren.
  • Du fortier, at du mødte en gammel ven på gaden; at din familie har inviteret dig på weekend og at du faktisk har lyst til at tage med, selvom vampyren ikke kan stå på ski.

I stedet for at forvente rummelighed, hygge og gensidighed forventer du ballade og problemer hele tiden. Du sørger for at være så meget alene med vampyren som muligt, for så længe I kun er jer to i jeres egen lille boble går det fint. Og det det, Følelsesvampyren ønsker. For så kan ingen blande sig i hans eller hendes kontrol over dig.

19. Dine følelser og meninger tæller ikke

Andres meninger og følelser betyder lidt eller intet for Følelsesvampyren. Et stykke hen i forholdet vil også du få at vide, at dine holdninger, ideer, værdier og følelser ikke er vigtige, er forkerte eller ikke giver mening. Du vil endda blive beskyldt for at være syg, psykopatisk, neurotisk, deprimeret, schizofren eller hvad der nu lige ligger for. Følelsesvampyren er simpelthen uinteresseret i hvad du føler – men vil blive voldsomt ophidset, hvis du sætter spørgsmålstegn eller kritiserer hans adfærd. Den mindste smule kritik kan få ham til at eksplodere.

20. Du bliver vanvittig

Efter et stykke tid i forholdet opdager du, hvor groteske ting du kan finde på at gøre i selvforsvar. Har du en aftale med Følelsesvampyren f.eks. kl. 20.00, så ringer du til Frk. Klokken eller Meteorologisk Institut for at han ikke straks kan trykke Genkald på din telefon og begynde at stille spørgsmål. Du går din papirkurv igennem for eventuelt mistænkeligt affald, og du ringer til dine venner og familie og beder dem lade være med at kontakte dig den aften. Skal I ud sammen, så opfinder du besynderlige undskyldninger for at undgå steder, hvor du kan møde venner og kolleger, du advarer deltagerne i eventuelt selskab mod at bringe bestemte emner op, og du holder dig tæt ved siden af vampyren og undgår i videst mulig grad at tale med andre. Du tænker nøje over, hvad du tager på og hvordan du formulerer dig.

Men du kan ikke vinde. Overfor den kvindelige følelsesvampyr ville selv Gandhi kunne tirres til at gribe til fysisk vold, og selv den mest tilbageholdne kvinde kan bringes til tabe hovedet, råbe og skrige ad sin vampyr. Det er nemlig sådan vi reagerer, når vores følelsesmæssige og fysiske grænser krænkes eller trues lige den sidste gang for meget. Bagefter bebrejder vi os selv, at vi opførte os mærkeligt, sindssygt eller vanvitttigt. Men husk, at der intet normalt er i en krigszone – og det er der, vampyrens partner konstant befinder sig. Du er ikke skør. Du er helt normal – og det er derfor, du reagerer sådan. For ikke at blive skør.

Gør dig fri af forholdet

Vil du vide, hvordan du kan komme fri af forholdet? så klik her.

 

©Winnie Haarløv 

narcissist

Hverdagens narcissisme

Hanne er gift med Per.

“Han elsker mig overalt i verden og vil gøre alt for mig,” siger hun. Men Hanne elsker ikke Per – foragter ham faktisk lidt, fordi han finder sig i hende: ”Jeg bruger ham som forsørger. Han giver mig materiel tryghed… men jeg har da også gjort meget for ham! Og det er jo ikke min skyld, at han siger han ikke kan leve uden mig, vel? Jeg ville jo være dum, hvis jeg bare gik fra ham, så længe der ikke er en anden på banen. Jeg gider simpelthen ikke bo i en toværelses!” siger hun.

Hanne er hverken dum eller ond. Tværtimod. Hun er en samvittighedsfuld mor og en trofast veninde, velbegavet, flittig og dygtig til sit job som marketingchef. Men hun får aldrig nok, når det gælder succes og anerkendelse. Når et mål er nået eller et ønske opfyldt, oplever hun det hult og ligegyldigt og løber straks videre til det næste projekt, opfyldt af tomhed, ensomhed og depression.

Hun føler sig lidt udenfor blandt kollegerne, og det sårer hende – samtidig med at hun på mange måder også synes de er nogle pivede fjolser. Hun kan være fantastisk sjov og underholde et helt selskab, men når hun indimellem mærker, hvor alene og misforstået hun føler sig, bliver hun vred og fortvivlet.

Det får hende imidlertid til at føle sig svag og dum lige som de andre, og så ifører hun sig det professionelle smil og gør grin med, at hun er sådan en Tudemarie. ”Jeg er jo nødt til at være glad – de andre spørger hvor ‘Glade Hanne,’ er, hvis jeg beklager mig den mindste smule. Jeg er jo Hanner ikke typen der græder snot – ligesom dem,” siger hun. Og skælder ud på verden, foragter de andre og trækker sig ind i sig selv, mens hun skiftevis raser over at være omgivet af idioter og græder over sin ensomhed.

Hvad er narcissisme ?

Der findes ingen endegyldig definition af narcissisme som psykologisk begreb – men de professionelle behandlere er enige om, at narcissister er selvoptagede, selvovervurderende, egoistiske og uinteresserede i andre. Den narcissistiske personlighed har en konstant følelse af at være urimeligt behandlet af tilværelsen og tillader sig derfor at være hensynsløs og beregnende uden hverken evne eller lyst til at læse andres følelser. Narcissisten har nemlig også en stærk følelse af at være omgivet af personer, der er dårligere begavet end hun selv. Hun oplever sig selv som god i kontakten med andre mennesker, åben og kreativ, men undervurderet og svigtet. Oftest er hun hypersensitiv overfor kritik og bliver let såret og fornærmet.

Narcissistens problem er ikke selvforelskelse

Ordet narcissisme stammer fra den græske myte om den smukke, unge mand Narkissos, der søgte det fuldkomne og derfor forsmåede skovnymfen Ekkos kærlighed. I stedet fascineredes han af sit eget spejlbillede, som han fik øje på i en skovsø. Fuld af længsel rakte han efter billedets perfekte skikkelse igen og igen – men hver frovandt blikket i vandets krusninger. Sådan sygnede han langsomt hen, imens Ekko forgæves råbte hans navn – uden andet svar end sin egen fortvivlede kalden.

Historien blev nedskrevet af den græske digter Ovid for totusinde år siden, og den er genfortalt tematisk igen og igen. Myten har fascineret både Freud, Jung og deres efterkommere uanset psykologisk retning og fortolkes oftest tragisk: Narkissos opfattes som et sygeligt selvoptaget individ, der udtæres af passion for sig selv, og som derfor optræder som et skræmmebillede på selvoptagethed.

Men Narkissos’ tragedie ikke selvglæde, hovmod eller arrogance. Det er snarere, at han ikke genkender spejlbilledet og tror, at den smukke, attraktive yngling i søen er en anden. Det er en myte, at Narkissos blev forelsket i sig selv – for han sanser ikke alt det smukke og dejlige, han selv rummer. Derfor hader, foragter og afskyer han sig selv. For at skjule dette for omverden, må han forkaste han andre, før de forkaster ham – og søger tilflugt i illusionen om at være sig selv nok. Han må puste sig selv og sit værd op til det storladne for ikke at bliver ’afsløret’ som helt almindelig, nøjagtigt som de moderne narcissister, som der iflg. forskerne bliver stadigt fle­re af. Men i denne selvtilstrækkelighed findes kun afmagt og isolation, for den nar­cissisistisk sårede person kan hverken elske sig selv eller andre.

Sund og usund narcissisme

Som med så meget andet er narcissisme ikke kun usund. Freud beskrev i detaljer barndomsfasernes sunde narcissisisme, som når spædbarnet oplever sig selv som årsagen til moderens blotte eksistens og fysiske tilstedeværelse. Den får baby til at kræve behovstilfredsstillelse af sin mor klokken tre om natten – men det er usund narcissisme, der driver fru Hansen til at ringe sin psykolog op på det tidspunkt for at beklage sig. Og i modsætning til Hanne i eksemplet er den sundt narcissisistiske voksne velfungerende, assertiv, kan mærke og anerkende sine organiske behov (mad, tryghed, sex, fornøjelser osv.) og lader ikke sig slå ud af kurs, når de ikke kan opfyldes. Hun tør mærke både sine behagelige og ubehagelige følelser uden at fornægte dem, skjule dem eller lade dem gå ud over andre, anerkender sine kompetencer, glæder sig over sine resultater og gør sig ikke afhængig af andres meninger om hende. Hun ved, at hun er et almindeligt, unikt menneske på godt og ondt, kan mærke, hvad hun føler, bede om det, hun har brug for og tage imod, når hun får det. Hun har god kontakt til både andre og sig selv. Hvad er det, der gør forskellen? Det er der skrevet tykke bøger om, så et bud på årsagerne her vil naturligvis være meget skematisk. Eksempelvis har den tyske psykiater Alice Miller beskæftiget sig indgående med narcissistisk skadede børn og voksne, og som mange andre forskere mener hun, at de narcissistiske sår tilføjes i den meget tidlige barndom.

Det narcissistiske sår

Spædbarnets voksende evne til at opfatte ‘virkeligheden’ medfører ubehag, frustration og smerte. I samspillet med de kærligste, mest velmenende forældre vil der uundgåeligt forekomme skuffelser, afvisninger, tab, smerte, vrede, konflikter og misforståelser. F.eks. må lille Emil lære, at han godt kan tåle at vente på mad i et kort stykke tid; at han ikke bliver forladt, selvom mor ikke kommer ved det første pip af gråd, og at han ikke kan få, hvad han peger på.

Hvis forældrene kan anerkende Emil som et selvstændigt ligeværdigt (men ikke ligestillet) væsen og være rollemodeller for, at han ligesom de selv har ret til egne følelser og præferencer, får han mulighed for at lære rumme skuffelse og frustration i overkommelige portioner: ubehagelige, men ikke katastrofale; angstprovokerende, men med sikkerhedsnet i form af omsorg og opmærksomhed. Men hvis han oplever uforholdsmæssigt voldsomme frustrationer eller oplever sig overset, afvist eller forkert opstår der ubærlige følelser af skam, ydmygelse og afmægtigt raseri i barnet.

Et barn er dybt afhængigt af sine forældre og kan derfor ikke rumme at rette disse voldsomme følelser mod dem – og retter dem i stedet imod sig selv. Derved lærer barnet at hade og foragte sig selv, at opfatte sig selv som forkert, at tro, at det ikke kan have tillid til omverden og derfor må klare sig selv og gøre sig uafhængig af andre. At åbne sig for andre, vise sig fejlbarlig og have brug for omverden bliver et tegn på ”svaghed”, så den narcissistisk sårede person lukker sig og beskytter sin angst for kritik og afvisning ved at prøve at være dygtig, fantastisk og fejlfri. Han er i konstant kamp med sin den indre uro og angst som han må skjule, fordi han ikke kan håndtere at føle sig sårbar.

Det narcissisistisk sårede menneske bærer barnets smertelige følelser dybt i sig. Det er f.eks. hende, der er besat af sin vægt eller sit udseende eller den utrættelige stræber, der aldrig får succes, penge eller anerkendelse nok. Narcissisten kan optræde arrogant, egoistisk eller føle ret til særbehandling – eller være fuldstændig selvcentreret og bruge sig selv som eneste referencepunkt.

Selv lettere narcissisistiske træk påvirker klart individets evne til at elske og arbejde, fordi andre i større eller mindre grad vil opleve dem optræde dominerende, krævende eller urimelige. I sin milde form er denne ”narcissisistiske tilstand” faktisk ret almindelig – en neurose snarere end en personlighedsforstyrrelse. Den lettere narcissisistisk sårede kan godt indgå i forhold til andre, selvom de ikke bliver hverken så intense, autentiske eller på anden måde tilfredsstillende som de kunne være.

Narcissisten på jobbet

En narcissist er selvoptaget, selvglad og ikke bleg for at score point på andres bedrifter. Altså en uudholdelig kollega, men måske en arbejdsgivers drøm! For narcissisten knokler hårdere og gør sig mere umage, når nogen bemærker deres arbejdsindsats. Fordi narcissisten så gerne vil beundres, giver hun sig gerne i kast med opgaver, der kan skaffe hende belønning og anerkendelse.

Og hun har gode muligheder for at komme op ad karrierestigen. For i et verdenssamfund, hvor de mest succesfulde ledere i erhvervslivet er omvandrende eksempler på begær og manglende respekt for mennesker og love (f.eks. Enron–lederne, præsident Berlusconi med sin nepotisme og korruption eller vores hjemlige Thorsen & Trads), bliver egenskaber som egoisme og narcissisme let både legitimerede og beundrede. Der er mange grunde til, at den narcissistiske personlighedstype bliver stadigt mere udbredt:

I bestræbelserne på at opdrage barnet til selvrespekt glemmer mange forældre at stimulere barnets respekt for andre. Barnet sættes i centrum og får ansvar for at træffe valg, som det hverken har brug for eller kompetence til at træffe, og af (narcissisitisk) angst for ikke at blive bedømt som gode forældre eller for ikke at blive elsket, undlader forældrene at sætte rammer og grænser. Det tager tid, masser af tid at være sammen med børn, og tid er en luksusvare i dagens børnefamilier.

Derfor kan doseringen af frustrationerne let bliver forkert, og barnet vokser op som selvhævdende, uempatisk, arrogant og hypersensitiv over for kritik. Barnet vil søge sit eget behov opfyldt først og overtræde andres grænser, fordi hun aldrig har lært hverken at mærke eller respektere dem. Får hun en lederstilling (og det gør hun formentlig, fordi hun besidder netop de egenskaber, der tæller i dagens narcissisistiske samfund), så bliver hun en af de giftige ledere, der ikke respekterer sine medarbejderes krav på et privatliv men kræver uforbeholden støtte til sine storslåede planer gennem en indsats, der ikke begrænses af faste arbejdstider.

Hvis du har en narcissistisk kollega eller leder, så har du en sand udfordring. Du kan bryde kontakten til kollegaen, men hvis du ikke vil skifte job pga. af din narcissistiske leder, der lyver, manipulerer og forsøger at vække din tvivl på dig selv, så hold fast i dig selv og lyt til din egen intuition. Bid tænderne sammen og lad dig ikke forføre af hans grandiose visioner! Narcissisten skaber sin egen verden og tror selv på sine visioner og løgne. Han siger dem så tit, at de for ham bliver sandheden. Og hvis du forsøger at punktere hans ballon, bliver han rasende – så af hensyn til dig selv gør du klogt i at være varsom med, hvordan du fremsætter din kritik og markerer din grænse. Det kræver megen selvbeherskelse, og derfor har du brug for et bagland eller en kollega, som kan lytte, perspektivere og støtte dig i at holde fast i din virkelighed.

Overlev med en narcissist i dit liv
  • Kend dig selv.Vær bevidst om, hvem du er og hvordan du fungerer. Beskyt dit selvværd og lad dig ikke forføre af narcissistens påstande om, at du er mindre værd end han.
  • Se virkeligheden i øjnene. Erkend, at du har at gøre med en narcissist og opfind en strategi for at omgås hende. Tænk f.eks. på, at narcissisten rent følelsesmæssigt har et niveau som et børnehavebarn.
  • Vis grænser. Bestem dig til, hvad du vil være med til – og hvad du ikke vil finde dig i. Håndhæv grænsen, og lad være at forsøge at få forståelse fra narcissisten. Det får du aldrig.
  • Dyrk dine øvrige relationer. Du får brug for støtte fra andre, normale relationer i og udenfor jobbet. Har du ingen, så skab dem. Du får svært ved at klare dig imod narcissisten alene!

Den narcissistisk personlighedsforstyrrede føler sig som noget helt specielt og mener at have krav på at blive behandlet bedre end andre. Han er meget optaget af rigdom og berømmelse bliver vred, hvis nogen kritiserer hende eller står i vejen for hendes planer. Han betragter sig selv et naturligt centrum og har svært ved at sætte sig ind i andres situation. Han lægger stor vægt på det ydre – også titler, postnumre, bilmærker osv. Han opfører sig grandiost, dvs. føler, at han er fantastisk. Men bag grandiositeten gemmer sig dyb usikkerhed og tomhedsfølelse. Derfor har han stor risiko for at få en depression eller komme ud i et misbrug, hvis han oplever en krise.

Hvordan diagnosticeres en narcissist?

I USA er narcissistisk personlighedsforstyrrelse en selvstændig diagnose, men i det internationale diagnosesystem (ICD 10) som bruges i Danmark, findes den ikke. I stedet bruges diagnosen ’anden type personlighedsforstyrrelse.’ Man bruger betegnelsen ’narcissistisk personlighedsforstyrret’ om personer, der 1) iflg. det amerikanske diagnosesystem kan klassificeres som narcissister og 2) har et vedvarende og karakteristisk adfærdsmønster, som adskiller sig fra det normalt acceptable i den kultur man tilhører på mindst to af følgende områder:

  • Erkendelser eller holdninger
  • Følelser
  • Kontrol over egne behov og impulser
  • Forhold til andre mennesker
  • Unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, der er begyndt i barn– eller ungdom, ikke skyldes hverken anden psykisk sygdomm, misbrug eller fysisk sygdom (f.eks. hjerneskade)

Kilde: netpsykiater.dk

Det narcissistiske samfund

Narcissismen er en hovedtendens i tidens litteratur, film og musik. Fascinationen af medie– og berømmelseskulturen, selvpsykologien og den smukke, unge og perfekte krop er tydelige tegn på øget narcissisme i den danske nationalkarakter. Et overvældende antal unge vil ’arbejde med medier’ eller har som erklæret mål at blive kendte, og terapiretninger med målet om at gøre sig uafhængig af andre og ’være sin egen bedste ven og støtte’ er utroligt populære i flodbølgen af interesse for personlig vækst og selv–aktualisering. ’Vind eller forsvind’–typen af tv–shows dyrker også det narcissistiske med sin jagt på vindere og stærke enere, der søger deres femten minutters berømmelse.

Mediehypen omkring personer som f.eks. Paris Hilton (kendt for at være kendt) er et typisk, narcissistisk fænomen – lige som den stærke single–kultur, der tyder på, at man jagter det perfekte (som Narkissos). Det kan være umuligt at finde en partner, der matcher de høje krav – og har man selv vanskeligt ved at klare uoverensstemmelser pga. kritikfølsomhed og manglende empati, bliver det nemmeste (og måske det eneste) alternativ at leve ’ene men stærk.’ Den narcissistiske personlighed defineres netop som en kombination af overdrevet selvbetydelighed og mangel på positiv anerkendelse af andre. Når narcissisten ikke længere er nyforelsket, betyder de to personlighedskarakteristika, at hun får svært ved at leve i et længerevarende, gensidigt givende relation. Den dybt narcissisistisk sårede er mere eller mindre ude af stand til at indgå i nære, givende forhold fordi hun mangler fornemmelse og respekt for både sig selv og andre. I min egen konsultation har jeg set mange såkaldt serielt monogame med tydelige narcissisistiske sår og en lang række skibbrudne parforhold bag sig.

Moralen i dagens verdsliggjorte samfund er også narcissistisk, fordi den er relativ og jeg–centreret, og skillelinjerne mellem rigtigt og forkert er flydende. Hvorfor florerer f.eks. sort arbejde og snyd med offentlige ydelser som aldrig før, når egenskaben ’ærlighed’ figurerer blandt de højest skattede, vigtigste personlige værdier? Måske fordi det er mig, der sættes i centrum. Først mig, og så de andre. Måske fordi krævementaliteten er ved at blive en norm.

©Winnie Haarløv 

magtspil

Magt og manipulation

Det er en bange hund, der bider, for den er afmægtig. Den trygge hund, som tror på at den kan klare sig over for de andre hunde, markerer sine grænser og forsvarer dem uden at blive vred eller aggressiv.

Sådan er det også med mennesker: at føle sig afmægtig betyder netop, at man har lagt magten af sig og derfor ikke magter situationen mere. At være afmægtig er skræmmende, for så er man forsvarsløs, hjælpeløs og sårbar – og den tilstand der er i bundkurs hos de fleste mennesker.

For min sønnesøn føles det heldigvis stadig naturligt at sige: ”Farmor, du må hjælpe mig. Det her er altså svært!” uden at føle sig dum, uduelig og mindreværdig. Han græder også uhæmmet, når han bliver ked af det, kyler rasende legetøjsrobotten ind i væggen, når den ikke vil som han vil og beder mig med store, bange øjne om at låse hoveddøren når han skal sove, så monstre og dinosaurer ikke kan komme ind. Han skammer sig med andre ord ikke over at mangle magt over situationen.

Magt og manipulation

Men det vil han formentlig – og desværre – nok snart begynde at gøre. For alle hans rollemodeller: forældre, bedsteforældre, ældre søskende, pædagoger – demonstrerer hele tiden for ham, at det er vigtigt at have styr på tingene. Og at det er skamfuldt og nærmest en slags defekt, når vi ikke har det.

Det gør vi først og fremmest ved at styre vores følelsesudbrud, og det er både godt og nødvendigt. Desværre gør mange af os det ved så vidt muligt at lade være med at føle dem – og hvis vi gør, så at lade være med at reagere på dem.

I stedet bruger vi forsvarsmekanismer: vi angriber (kritiserer) dem, vi opfatter som truende. Vi hader i stilhed dem, som kritiserer os og brokker os til nogle andre. Vi trækker os fra dem, som kræver vores opmærksomhed i stedet for at afvise og måske skuffe eller såre dem. Vi undviger dem, som vækker vores ’negative’ følelser og kritiserer bagefter os selv for ikke at have sagt fra eller have vist vores grænser.

Det hele er en magtkamp om retten til at være dem, vi er: glade, sure, bange, uvidende, vrede, nysgerrige… fortsæt selv. Vores rollemodeller har lært os, at det vigtigste er at have styr på det. Og det tillader altså ikke ret mange af de ovennævnte følelser. Derfor må vi manipulere omgivelserne, så vi holder dem på afstand, og så de ikke ser vores sårbarhed.

Indviklet? Nej.

Fem måder at manipulere på

Mennesket er et flokdyr, og i en flok må der nødvendigvis være et vist hierarki, fordi enhver gruppe har brug for en leder. Hos ulvene er der en alfahan og en alfahun, og hvis de ikke er der, går flokken til grunde. Hvor nødigt vi end vil indrømme det, er det også sådan for mennesker. Magtspillere er usikre mennesker, som forsøger at konsolidere hakkeordenen, og de bruger forskellige metoder. Selvom de kan gennemskues, kan det være svært at ryste sig fri af den. Her er nogle typiske, drevne magtspillere:

1. Trykkogeren

magtspil.trykkogEmil, 12 år, er vred på sin mor, fordi hun ville skilles fra Emils far og derefter flyttede sammen med sin nye kæreste og dennes to mindre børn. Nu behandler den sammenbragte familie Emil som et råddent æg på grund af hans “temperament”.

For at undgå hans lunefulde vredesudbrud undgår alle familiens øvrige medlemmer at sige, gøre eller fortælle noget, der kan ”gøre Emil sur”. Med mellemrum demonstrerer Emil sin magt og konsoliderer hakkeordenen ved at overfuse sin mor, helst når de andre hører det.

Mor forsvarer sig ikke, for dels føler hun skyld over, at drengen er så ulykkelig og savner sin far så frygteligt, dels skammer hun sig over at være sådan en tilsyneladende elendig mor, der ikke kan magte sit eget barn – og dels ved hun efterhånden, at hverken fornuft eller argumenter hjælper. Resten af familien forholder sig passive for ikke at risikere at blive den næste.

Hvad opnår Emil? Hans omgivelser føjer ham og giver intet modspil. Så Emil må selv forsøge at få styr på sin egen situation, og det gør han ved at tilegne sig magten og kontrollen over familien og gøre sig urørlig. Indeni er han ensom og ulykkelig og føler sig forladt og forkastet af sin mor, der gør sit yderste for at tækkes kæresten og de to fremmede børn. Emil er blevet en menneskeforbruger.

2. Kritikeren

magtspil.kritikerUanset hvad Gitte bliver præsenteret for, så sætter hun straks fingeren på svaghederne. Når solen skinner på en herlig majdag, siger hun: ”Det bliver sikkert regnvejr i aften,” og hendes automatiske reaktion på hvad som helst er: ”Det kan jeg/vi/man ikke” eller ”Det må jeg/vi/man ikke.”

Gitte er overbevist om, at andre vil snyde og bedrage, så når nogen kommer med en ny ide, er det med garanti, fordi de vil opnå et eller andet eller også ”var det på tide, at de endelig gjorde noget ved sagen”. Hun er fanget i en selvforstærkende spiral og leder systematisk efter beviser på, at andre folk er idioter, beregnende, dårlige mennesker. Hun eksploderer ikke i de store udbrud eller beklagelser og prøver heller ikke at få sagt sin mening eller renset luften – hun foretrækker de små daglige, sure opstød.

Hvad opnår Gitte? Magt – og maksimal opmærksomhed. Familie og kolleger kan bruge timer på at argumentere, diskutere og bevise, men de når ingen vegne. Gitte vil hellere være ensom end at afsløre sin angst for ikke at have styr på situationen. For så ville hun tabe ansigt og afsløre, at hun er sårbar, følsom og skrøbelig lige som alle andre kan være. Og så er hun ikke Stærke Gitte mere – bare en menneskeforbruger, som bruger andre til at stive sin “styrke” af på.

3. Martyren

magtspil.martyrLena har fuldtidsjob og tre børn, og hun beklager sig konstant over alt det, hun gør for andre uden at få et ord til tak. I weekenden taler hun om, hvor hård ugen har været, og i hverdagen taler hun om, hvor hårdt hun er hængt op i weekenden. Hun er tit syg, har hovedpine, stress og mange bekymringer, føler sig presset, udnyttet og sukker meget.

Når nogen spørger om hun dog ikke glæder sig til jul / påske / sommer / efterårsferie, sukker hun og siger “Jo, hvis bare der ikke var så meget, der skulle gøres – men det er da godt, at I andre i det mindste kan nyde det!”

Der er intet lys for enden af Lenas tunnel. Det sørger hun selv for ved at opsøge alt det, der skaber mulighed for at hun kan have ondt af sig selv. Hvis nogen siger, at hun jo kan lade være at påtage sig så meget, har Lena en smart afparering klar: “Jeg er også så dum -det er min egen skyld, og nu må jeg bare tage, hvad der kommer.”

Hvad får Lena ud af det? Tja, alle ved jo, at man ikke må slå på en der ligger ned, så det er jo en fantastisk måde for Lena at få magten til at undgå konfrontationer, udfordringer og forandringer på – samtidig med, at hun kan stå på sin piedestal og modtage beundring for alt det, hun gør.

I modsætning til Sortseeren viser hun sin sårbarhed, men hun giver alle andre skylden for den og nægter at tage ansvar og stille krav. Det giver hende opmærksomhed og tjenesteydelser, men det gør hende også ensom. For hun er jo uudholdelig at være sammen med. En ægte menneskeforbruger.

4. Sladdertasken

magtspi.sladder56-årige Inge er single uden børn og er populær i frokoststuen, fordi hun altid har en god historie. Hun har veludviklede antenner og en formidabel evne til at være lige dér, hvor det sner: har altid ”selv set det” eller ”hørt det fra pålidelig kilde”. Hun er venner med alle, kender deres fødselsdage og navnet på deres hund, og hun siger om sig selv: “Jeg er typen, som folk fortæller alting,” mens hun smiler beskedent.

Hun holder familie, venner og kolleger til ilden ved at antyde eller fortælle brudstykker af helheden. Så må de andre nemlig opsøge hende flere gange for at få mere at vide, og Inge kan føle sig populær og betydningsfuld. Hun ser ikke, at de andre foragter hendes sladdervornhed og har heller ingen tætte venner.

Hvad opnår Inge? Magt. Hun gør sig interessant, iscenesætter sig selv som centrum og videnscenter (jvfr. det gamle ordsprog om, at “viden er magt”) og sætter lidt fut i en måske lidt grå hverdag. Desuden kan hun føle sig feteret af dem, der opsøger hende for at slå en sludder af.

Inge er ensom under det snakkende ydre, for ingen, der kender hende, taler med hende om andet end vejret. Det ender jo bare på forsiden af søndagsavisen. Hun er en menneskeforbruger.

5. Den tyranniske kujon

magtspil.tyranJohan fik ingen lommepenge dengang nede i halvfjerdserne, da han boede med sin mor i et antikapitalistisk kollektiv – men det gjorde hans kone, så hun har presset Johan til at give børnene lommepenge, selvom han er imod det. Det er han sur over, så han gør stille oprør ved at modarbejde hende og brodere på reglerne for udlevering af beløbet hver eneste fredag og opfinde nye, små, finurlige forhindringer for uddelingen.

Johan har indført et indviklet system af mulige straffe, der kan give fradrag i lommepengene, men han kan også finde på pludselig at vise sit storsind ved at gøre undtagelser. Hvis altså ungerne så husker at lægge ansigterne i de rette, ærbødige folder… Johan føler sig uden skyld i, at børnene sjældent får udbetalt det fulde beløb af de aftalte lommepenge. “Det er jo jer selv, der bestemmer,” siger han. “I kender reglerne, så I kan jo bare lade være med at bryde dem, ikke?”

Hvad opnår Johan? Han kan lide at have magt uden at ville stå ved det, og han vil til enhver tid stædigt vil påstå, at han handler for børnenes bedste. Ovenikøbet synes han sikkert selv, at de andre skylder ham for hans storsindethed.

Han er en kujon, der gemmer sig bag tyranni fordi han ikke tør, vil eller kan stå ved sine synspunkter. For så vil børnenes mor sikkert blive vred. Johan bruger familien til at modarbejde sin egen følelse af afmægtighed og bilder sig ind, at han er modig, fordi han står alene med sine synspunkter på lommepenge.

©Winnie Haarløv