evalueringer fra klienter

"Jeg har sendt dig mange taknemmelige tanker igennem de sidste par måneder. Jeg opsøgte dig oprindeligt fordi jeg var så ked af at jeg ikke kunne få parforhold til at fungere, og som vi fandt ud af så var det jo nok et symptom på at der var noget galt på et mere fundamentalt plan.
Derfor er det supervigtigt for mig at dele med dig at jeg nu er i det mest fantastiske forhold med en mand jeg elsker, som jeg aldrig har elsket nogen før, og venter et barn med ham i efteråret. Jeg anede ikke hvad kærlighed og parforhold var før men det arbejde vi har lavet sammen har givet mig adgang til de her dele af mig selv og livet.
Jeg er lykkelig, taknemmelig og stadigvæk lidt forundret over, hvor meget min verden ændrede sig ved relativt få justeringer : )
Tak for hjælpen med det hele, du har hjulpet mig meget mere end jeg troede det var muligt."
- Kvinde, primo 30 (6 samtaler)

 

"Du er blevet voksen! Hmm, den måtte jeg lige tænke lidt over, da du sagde det ved slutningen af vores forløb. Er jeg først blevet voksen i en alder af 39 år? Ja, det måtte jeg indrømme. For jeg havde for mange ting i bagagen, der gjorde, at jeg ikke kunne udfolde mit fulde potentiale.
Den forløsning er kommet nu, og det skyldes i høj grad nogle rigtig gode samtaler. Nu er vores forløb færdigt – i denne omgang. Jeg har nemlig tænkt mig at bruge dig som en slags personlig livscoach. Her vil jeg fortsætte med udvikle de gode redskaber og udbygge den indsigt i mig selv, som du har været så god til at hjælpe med at finde frem til.”

- Mand, 39 år iværksætter og selvstændig (8 samtaler)

 

"Du har hjulpet mig så meget, at jeg mangler ord – og det er jo ellers sjældent. Dine små, men utrolig præcise korrektioner af mine ihærdige vildfarelser har igen og igen sat mig tilbage på sporet, nænsomt og indsigtsfuldt, og jeg begynder at se lyset. Tak er for lille et ord, men det er tak, jeg føler til dig og til skæbnen – fordi vi danser godt sammen, som du sagde. Hvis der var en “vild med dans” for psykoterapeuter og deres klienter, så vandt vi sgu...."

- Mand, 62 år, direktør (21 samtaler)
 

"Jeg forstår nu hvorfor jeg er som jeg er og at jeg alene har ansvar for det jeg har magt over. Jeg forstår nu hvordan jeg tager ansvaret for mine egne handlinger, og at mine handlinger ikke begrænses af mine evner, men af min egen vilje. Jeg forstår nu, at du har stillet de udfordrende spørgsmål som ingen andre har turde stille og det har været en sejr for mig at turde besvare dem.

Mit forløb har været intet mindre end en dannelsesrejse: Jeg har fået nye muligheder frem for begrænsninger og har fået et meget rigere og mere rummeligt liv. Nu lever jeg igen. Jeg kan mærke at jeg lykkes igen."

- Mor til to, 36 år, Projektleder (15 samtaler)

 

"Tusind tak for en masse gode impulser og fordi du bare er så god til at åbne mine øjne for det der er lige foran min næse."
- Ung kvinde (2 samtaler)
 

"Det er dejligt når milepæle blivet nået. Nu skal jeg videre med de ønsker som jeg har for mit liv. Synet er stillet på fremad - livet er dejligt. Jeg vil endnu engang sige mange tak for alle de timer, hvor tårer, glæde, angst og vrede er blevet vendt til positive ting."
- Fraskilt mand i fyrrerne (12 samtaler)

"Du har hjulpet mig en del gennem svære tider. Jeg havde brug for hjælp til at tackle noget svært og frigøre mig fra X’s løgne og fortielser. Det er en kæmpelettelse for mig. Så tak for dit positive væsen og dit menneskekloge syn på livet."
- Fraskilt mor til to (6 samtaler)

"Jeg genfundet den del af mig selv, som har været væk meget længe! Jeg er glad igen - har kunnet give slip - og er i egne følelser! Det var fantastisk at møde dig!! Tak for alt det du gav mig med på min vej videre - du har været en kæmpe hjælp!! "
- Ung kvinde efter smertefuldt brud (4 samtaler)

"1000 tak for 2 gode sessioner. Jeg arbejder hver dag med "grænsetræning". Der er jo masser af af øvelsessituationer i dagligdagen. Det vigtigste mål er at blive herre i mit eget liv Det er en lang og sej proces, men din metode hjælper mig meget virksomt til at finde løsninger på de knuder jeg har fået lavet på mig selv."
- Kvinde midt i livet (2 samtaler)

"Ok, det kradser sgu også en del når du tar fat og kigger på én med dine granskende øjne, men jeg har fået meget mere respekt for mig selv, og en klarere forventning om at andre også har det (specielt blodsugende charmetyper). Fedt! Han har ikke den magt over mig mere, og det er en stor, stor lettelse...! Så mange tak for at du mindede mig om, at jeg rent faktisk har en vilje som kan bruges til noget fornuftigt, og en mund der kan sige 'fuck dig'. "
- Kvinde, midt i trediverne (8 samtaler)

"Det var positive, venlige, ofte muntre forløb, der samtidig var rystende. Enestående øjeblikke. Erkendelse. Følelsen af at nærme mig den indsigt, den forklaring, jeg faktisk havde ledt efter hele mit liv. Det er ikke smertefrit, selvom erkendelserne er befriende. Følelsen af endelig at øjne virkeligheden, min egen virkelighed, er fantastisk.
Jeg blev først klar over, at jeg har levet i bestandig frygt for ikke at gøre alting godt nok, da den frygt forsvandt. Følelsen af, at verden ville falde sammen, hvis det her ikke blev gjort perfekt, er der pludselig ikke mere. Anspændtheden, også den i skuldrene, er væk. Jeg er ubekymret, når mobiltelefonen mangler strøm og bilen burde vaskes, eller jeg har glemt et indkøb eller overtrådt en svarfrist. Tænk, at jeg kan tillade mig selv at gå så let på jorden. Verden er blevet en anden."
- Mand, 60 år (16 samtaler)

"Tusind tusind tak fordi du gav mig livet. I første omgang da jeg var i sorg og krise og søgte hjælp hos dig efter min skilsmisse, som jeg ikke kunne komme over. I anden omgang, da du gav mig skubbet til at søge en ny vej i mit liv. Det er nu 4 år siden, og jeg er dig dybt taknemmelig over du så mig. Jeg har det så godt som aldrig før, både med mig selv, mine børn og mine øvrige relationer."
- Kvinde, ca. 50 (7 samtaler)

"Jeg fik faktisk en masse rigtig gode værktøjer med hjem som har vist sig meget effektive. Jeg blev helt paf første gang jeg anvendte et af dem…og det virkede. Ingen voldsom diskussion og ingen sure miner. Helt kanon! Vi er jo blevet en lille familie siden sidst og det er helt fantastisk. Denne gang her jeg ingen planer om at skulle forsøge mig som dele-forælder - hvilket jeg bl.a. kan takke dig for."
- Mand, ca. 40 (6 samtaler)

"Jeg ved nu, at der fra min side er brug for "less conversation, more action". Det har været rigtig godt at gå hos dig, og det har sat en masse ting på plads og givet mig et tiltrængt spark bagi. Så jeg føler jeg er på rette vej, takket være dig, og det skal du have stort tak for!"
- Kvinde i trediverne (3 samtaler)

"Ville blot fortælle dig at din kompetente terapi og smukke væsen har givet os mod på livet sammen – også med en baby. Vi er superglade og parate til at møde fremtiden."
- Par sidst i trediverne (2 samtaler)


"Jeg føler at jeg er kommet virkelig langt på de 17 gange vi har talt sammen og er 100% sikker på at jeg ikke ville være den jeg er i dag uden dig. Og jeg er lykkelig for at jeg er kommet på den anden side af denne hjerteskærende oplevelse uden at være bitter, deprimeret eller slået ud. Du har lært mig at svømme."
- Fraskilt mor til to små børn

"Det forløb jeg har været igennem har givet mig utrolig meget styrke, indsigt og forklaringer på en række vigtige spørgsmål om min baggrund og adfærd. Det har også givet mig en række uventede og overraskende vendinger som har vist sig være en naturlig del af processen med at finde de svar, jeg søgte (og ikke vidste at jeg søgte efter). Jeg er nu rustet med et stærkere selvbillede udfra mine egne forudsætninger, og for det skal du ha et stort tak. I tillæg har jeg fået nogle metoder som kan bruges i så vel hjem som arbejde."
- Mand, midt i fyrrerne (8 samtaler)
 

©Winnie Haarløv til top