Indlæg

Styrer du din vrede? Eller styrer den dig?

Den gode vrede – og den dårlige

”Din rapport er fuld af uklarheder,” siger Rikkes leder og smiler træt. ”Og så har du skrevet ordret af, hvad jeg sagde på mandagsmødet. Måske skal vi give opgaven til en anden – noget tyder på, at du er ved at køre sur i de rapporter.” Lederen smiler hurtigt, før han går.

Rikke spænder i hele kroppen for ikke at eksplodere. Mens uretfærdigheden svier i tårekanalerne, bobler raseriet i maven og får hende til at knytte hænder og krumme tæer. Hvad havde han regnet med? Rapporten er jo slet ikke færdig – han bad selv om en foreløbig kladde, gav en helt urimelig deadline og forlangte specifikt at blive citeret. Hun sender dræbende blikke efter ham og er mopset og nedtrykt resten af dagen.

Ved aftensmaden spørger Peter, hendes samlever, om hun har hentet hans rensetøj på vejen. Det har hun ikke. ”Jamen, du tilbød det jo selv,” siger han – og selvom han har fuldstændig ret, eksploderer Rikke. Hun kyler en grydeske efter katten, råber at det da for f$!@€$# i h#£$€ ikke er hendes opgave at opvarte ham, at hun er dødtræt af at blive kritiseret, og at det måske er på tide, at de tager en pause.

Om natten ligger hun og tænker på alt det, hun skulle have sagt i stedet for. Det ender med, at hun er mest gal på sig selv. ”Det er også mit temperament,” tænker hun. ”Gid jeg kunne lære at styre det.”

At forsvare sine grænser

Vrede er et signal om, at din grænse er overtrådt. Rikkes leder gør det ved at stille krav og give kritik, som hun synes er både urimelig og uretfærdig. Hun bliver vred, men hun forsvarer sig ikke. I stedet underkaster og behersker hun sig og håber, at vreden forsvinder. Det gør den bare ikke – den går ud over både Peter og over hende selv. Lederen, som vreden egentlig hører hjemme hos, er den eneste, der ikke mærker Rikkes vrede. Og det er ikke konstruktivt – hverken for Rikke, der bliver sur og indebrændt, eller for lederen, der jo ikke bliver klogere på, hvor hendes grænser går.

Hvis Rikke i stedet for at underkaste sig havde mindet lederen om, hvordan deres aftale om opgaven var, havde hun formentlig været langt mere tilfreds med sig selv. Og så var hun måske ikke blevet så rasende. Men hun turde ikke sige fra – og derfor kan hun ikke passe på sig selv over for den, som truer hendes grænser. Det skaber en ubevidst, dybtliggende angst, og det er den, der viser sig som Rikkes ”temperament” i form af hidsige vredesudbrud.

 

Vrede er sund og naturlig

Mange (kvinder) har svært ved at sige: ”Jeg er vred”. De siger hellere, at de er irriterede, frustrerede, ærgerlige eller sure. Vi er nemlig opdraget til at være søde, omsorgsfulde og attraktive, og vrede bliver generelt anset for at være en ”grim” følelse. Derfor har nogle helt mistet evnen til at mærke den og bliver snarere skuffede, sårede og kede af det, når deres grænser overtrædes. Andre reagerer ved at blive overoptimistiske, hektiske eller supertravle. Og nogle shopper, spiser, ryger eller drikker. Alt sammen forsvar imod at mærke den farlige, måske ustyrlige vrede.

Selvom du kan mærke din vrede, kan det være svært at stå ved den. Måske har du erfaringer for, at det går galt, hvis du viser den, eller du er bange for at såre andre med den. Men vrede er en naturlig følelse mellem mennesker. Tænk bare på små børn – så længe de er tumlinger, tør de alle sammen at blive vrede, når nogen overtræder deres grænser ved at drille eller tage deres legetøj. Som voksen duer det selvfølgelig ikke at reagere som et barn, og hvis vi ikke har fået lært at håndtere den konstruktivt, vælger vi tit at sluge, skjule eller fortrænge den. Men sådan behøver det ikke at være.

Test: Styrer du din vrede, eller styrer den dig?

Dialog i stedet for krig

Vejen frem er at blive fortrolig med din vrede, så du kan mærke den, tøjle den og slippe den løs i passende portioner og på måder, der repekterer modparten og dermed bringer løsningen nærmere i stedet for at gøre problemet større. Udfordringen er at er at åbne en dialog og at invitere modparten til at kommunikere og udveksle synspunkter om det, du er uenig i og vred over. Desværre starter de fleste mennesker ikke en dialog, men en krig med anklager og bebrejdelser. Resultatet bliver typisk, at modparten enten går til modangreb og begynder at skælde ud, eller at hun trækker sig (som Rikke). I begge tilfælde er kommunikationen afbrudt, og der er ingen løsning i sigte.

Det gælder altså ikke om at skjule vreden. Tværtimod. Det er langt bedre klart at udtrykke hvad du er vred over, hvad det gør ved dig og hvad du gerne vil have i stedet for uden at nedgøre, bebrejde eller kritisere modparten. Det er det, man kalder at gå efter bolden i stedet for efter spilleren, og det er en forudsætning for at kunne at tale sammen, selvom man er vred.

Sådan gør du

Processen har tre adskilte trin:

  1. Begynd med at anerkende, at du er vred og anerkend, at det er rimeligt. Vær sikker på at du forstår hvorfor du er vred.
  2. Frigør vreden fra kroppen: snig dig ud på toilettet med din overfrakke og bid eller skrig ned i den; sæt dig i bilen og råb eder og forbandelser ud – eller gå i kælderen og tramp i gulvet. Du synes sikkert, at det lyder fjollet, men det er meget afgørende at få den fysiske vrede ud, for så slipper du af med aggressionen og bliver klar i hovedet igen.
  3. Nu er du klar til at udtrykke vreden i ord, selvom du stadig mærker den. En god formel er: ”Jeg bliver vred, når … og det betyder… Jeg vil gerne have, at….”
For eksempel:
  • ”Jeg er vred, fordi du nu igen kommer for sent uden at ringe besked. Jeg bliver nervøs for, hvad der er sket og føler mig helt afmægtig. Jeg vil gerne have, at du overholder aftalen med at ringe, hvis du bliver mere end X minutter forsinket.”
  • ”Jeg er vred, fordi du ikke har afleveret det input, som du har lovet i en uge. Jeg har selv en deadline, og jeg kan ikke komme videre, før du afleverer. Jeg vil gerne have materialet senest i morgen.”.
Du kan godt. Også på en dårlig dag

Selv med øvelse kan det være svært udtrykke sin vrede tydeligt og klart, hvis aggressionen suser rundt i kroppen. Lad os sige, at du har en rigtig dårlig dag. Du har flere forgæves rykket en kollega for noget input. Din leder er irriteret, fordi han skal bruge den opgave, som du ikke kan gøre færdig uden kollegaens input. Du er stresset, vred og irriteret. Tager du fat i din kollega lige nu, bliver samtalen næppe konstruktiv – det bliver snarere et angreb, fordi det er vreden, der styrer dig. Du blander de tre trin sammen og råber, vrisser eller bliver sarkastisk, og kollegaen vil selvfølgelig forsvare sig. Hun lukker simpelthen af og hører ikke dit budskab. Vent derfor hellere, til du er dampet lidt af og vreden er ude af kroppen.

Og nej, du har helt ret: det er ikke nemt. Men det var din første køretime heller ikke: Træd på speederen, drej på rattet og se over venstre skulder, mens du passer på cyklister og lyskurve. Gisp. Men fik du det lært? Selvfølgelig, selvom du troede det helt umuligt. Øvelse gør som bekendt mester.

  • Vrede er en nødvendig og naturlig, menneskelig følelse og hverken dårlig eller forkert i sig selv
  • Vrede er en reaktion på en følelse i dig og ikke noget, du kan planlægge
  • Hvis du er træt eller stresset, bliver du lettere vred
  • Angriber du i vrede, indleder du en krig – og får forsvar som reaktion. Der bliver ingen dialog eller forståelse.
  • Aggression er ikke vrede. Det er angst.
  • Under aggressionen ligger oftest sårbarhed. Med den voldsomme vrede kan du skjule sårbarheden og virke stærk.
  • Når vrede holdes tilbage, kommer den lettere ud som en eksplosion. Sæt hellere ord på den med det samme, den opstår.
  • At undertrykke sin vrede er usundt og kan påvirke helbredet. Lær hellere at udtrykke den på en acceptabel måde.
  • Vrede kan sætte sig i kroppen som smerter i f.eks. skulder, ryg eller mave og skade helbredet.
  • At styre sin vrede er en kompetence, der kan læres – ligesom at tage kørekort. Det er svært i begyndelsen og bliver lettere med rutinen.

Test: Styrer du din vrede, eller styrer den dig?

Hvad med mig, der aldrig bliver hidsig?

Hvis du sjældent eller aldrig bliver vred, kan det være fordi du:

  • ignorerer dine grænser og nægter dig selv tilladelse til at blive vred. Det kan være, at du i stedet sladrer, bagtaler eller bruger ironi og sarkasme.
  • bliver ked af det, skuffet eller såret, for det er mindre ”farligt” end at blive vred. I sidste ende kan det føre til at du hverken håber eller forventer noget af andre eller af livet. Også kaldet: depression.
  • vender vreden indad i mod dig selv. Resultatet kan blive overdrevet selvkritik, mindsket selvværd, arbejdsnarkomani, anorexi og afhængighed af mad, alkohol eller shopping.
  • er god til at sige fra, når nogen kommer for tæt på, og derfor er din vrede sjældent nødvendig. Dine grænser er tydelige, og derfor behandler andre dig respektfuldt. Du er suveræn til at undlade at tage andres brokkerier, anklager, insinuationer og stikpiller personligt.
  • har et filter, der lukker alt det ude, som du ikke gider tage dig af, og derfor kan du lade uretfærdighed, anklager og bebrejdelser løbe af dig.

 

©Winnie Haarløv

 

vampyr-fri

Gør dig fri af følelsesvampyren (Del III)

Det er nemmere sagt end gjort at frigøre sig fra en følelsesvampyr. Det kan være svært eller umuligt for omgivelserne at forstå, men det er jo heller ikke dem, der gennem lang tid (måske årevis) har stået model til en konstant nedbrydning af dit selvværd.

Frigørelsen falder i tre faser:
  • følelsesmæssig afstandtagen
  • afslutning af forholdet
  • efterbeskyttelse
1. Følelsesmæssig afstandstagen

I denne fase gør du dig klart, hvad du vil gøre og hvordan din frigørelsesproces skal være, for frigørelsen vil formentlig mislykkes, hvis du bryder med vampyren pludseligt og impulsivt, uden planlægning og uden de nødvendige ressourcer. Tit har Følelsesvampyren jo udsuget dig for kræfter, isoleret dig fra venner og familie og har kontrollen med økonomi, bil osv. Fase 1 består derfor af et antal små skridt, f.eks.:

  • Læg mærke til, hvordan du bliver behandlet og prøv, om du kan beskue det udefra uden at engagere dig med følelserne: Leg, at du er et videokamera, der simpelthen registrerer hændelserne. Du ved jo allerede, at intet nytter; at du intet kan gøre – så prøv i det mindste dette.
  • Gør dig kedelig. Klæd dig trist, sig gradvist mindre, deltag mindre, vær mindre livliv, mindre til stede. Måske kan du være heldig at kede vampyren så meget, at han eller hun selv forkaster dig – eller i det mindste oplever en faldende interesse i dig.
  • Kontakt dit netværk (familie, venner, bekendte) bag vampyrens ryg. Bed dem være parat med det, du får brug for: tag over hovedet, penge, børnepasning osv.
  • Hvis du frygter, at vampyren bliver voldelig over for dig, så tjek hvad der skal til for f.eks. at skaffe et polititilhold.
  • Fjern dine personlige værdier lidt efter lidt og deponer dem et sikkert sted. Du får nok ikke det hele med, men så er det en mindre pris at betale end at blive.
  • Hold helt op med at skændes, debattere eller drøfte noget. Undlad at forsvare, forklare eller undskylde dig selv – med andre ord, tal ikke til hans fornuft. Sig hellere f.eks. ”Jeg har følt mig så forvirret / stresset på det seneste.”
  • Begynd at antyde, at du måske er deprimeret, udbrændt eller rådvild m.h.t. dit liv. Husk, at Følelsesvampyren aldrig tager ansvar for noget som helst, heller ikke, hvad der sker i jeres forhold. Derfor vil han have nemmere ved at bryde forholdet, hvis han kan give dig (og din depression eller udbrændthed) skylden. Lad ham endelig fortælle andre, at du er ved at gå ned med flaget, at du er ved at blive skør eller utilregnelig. Det øger dine muligheder for at komme ud af forholdet. Lad ham derfor tænke og sige nøjagtigt, hvad han vil om dig.
  • Indled for guds skyld ikke et andet forhold – det vil kun forværre og komplikere din situation og øge hans vrede. Hold super, super lav profil med hensyn til det andet køn. Glem ikke, at din vampyr er verdens- og rom-mester i at udspionere og ikke skyr nogen midler for at skaffe sig viden om dig og dine handlinger.
  • Lad endelig vampyren indlede et nyt forhold, og lad ham fortælle vidt og bredt om det. Glem ikke, hvor nemt han har ved at engagere sig, fordi hans følelser er overfladiske. Chancen for at han engagerer sig i en anden vokser, hvis du er ”kedelig” og ”deprimeret”.
2. Afslut forholdet

Igen: Husk, at Følelsesvampyren ikke påtager sig nogen form for ansvar, reagerer på kritik med vrede eller raseri og let går i panik, når han føler sig forladt. Derfor skal selve afslutningen ske på nogenlunde samme måde som i den første fase.

  • Forklar, at du er følelsestom, gået i stå, udbrændt osv. Sig, at du ikke kan føle noget for nogen overhovedet, at der må være noget seriøst i vejen med dig, og at han fortjener bedre. Spørg, om han ikke har bemærket den forandring, der er sket med dig i de sidste par måneder (fase 1), og sig at du må have tid til at finde ud af, hvad der er galt med dig. Måske får du kvalme ved at sige det, men prøv med ”Jeg duer overhovedet ikke til noget i øjeblikket:” Hvis vampyren kan give dig hele skylden for bruddet og helst stille sig selv i et favorabelt lys (”hun ønskede fred til at finde sig selv, og selvfølgelig måtte jeg give hende det, selv om jeg elsker hende, bla-bla-bla”, så bliver det nemmere for ham at forlade dig.
  • Hvis han går i panik, vil du helt sikkert opleve en tsunami af telefonopkald, breve, sms’er, mails, sedler på din bilforrude osv. Reager med et kedeligt, spagfærdigt ”tak”. Hvis du overreagerer eller giver efter, har du tabt – og du bliver slået tilbage til start.
  • Fokuser på, at du har brug for at komme lidt væk. Gå endelig ikke ind på nogen af de utallige forhandlingsforslag, du vil modtage: at I skal ses mindre, at I kun skal ses når du har lyst, at I skal holde en uges pause, gå i parterapi osv. Så længe vampyren har kontakt med dig, vil han opleve at have en mulighed for at kontrollere og manipulere dig.
  • Følelsesvampyren vil helt sikkert gøre, hvad han kan for at give dig dårlig samvittighed og skyldfølelse. Han gentager og gentager, hvor elsket du er, hvor meget han har gjort for dig, kæmpet for forholdet, alt det du har betydet og betyder for ham og hvor meget han har ofret på dit alter. Men du vil også få at høre hvor led, modbydelig og egoistisk du er fordi du har snydt ham, fordi du er selvoptaget og egoistisk nok til ikke at give ham en chance til, og fordi du gør ham til grin ved at forlade ham.
  • Lad endelig være med at prøve at få ham til at forstå, hvordan du føler. Det vil ikke ske! Følelsesvampyren er kun optaget af, hvordan han selv føler, og dine følelser er fuldstændig irrelevante. At appellere til hans forståelse er rent spild af tid, og hans eneste formål med at deltage i samtalen er at gribe muligheden for at belæsse dig med dårlig samvittighed og endnu mere skyldfølelse.
  • Tro under ingen omstændigheder på hans løfter om ændring – heller ikke, hvis han pludselig tolererer eller endda opfordrer til, at du går ud med vennerne, besøger familien og stopper sin sms-terror. Tro ikke på hans løfter om ægteskab, rejser, gaver, personlig udvikling osv. Du ved jo godt, hvad han er i stand til for at få magten over dig, så lad nu være med at hoppe på den igen. Alle mennesker kan drastisk ændre adfærd i en kort periode (tænk bare på dine slankekure, planer om at blive sund og fit, holde op med at ryge osv.), men når krisen er afværget, falder man tilbage. Det gør vampyren også.
  • Opsøg professionel hjælp, eller find nogen du kan tale med i denne fase. Du får brug for al den opmuntring og støtte, du kan skaffe dig. Husk, at hvis vampyren opdager at du f.eks. går i terapi, vil han kritisere terapien sønder og sammen. Enten er terapeuten / psykologen totalt idiot, eller også er du totalt idiot.
  • Lad være med at tale om fremtiden ved at bruge ord som ”måske en dag” eller ”i fremtiden” osv., for det giver Følelsesvampyren opfattelsen af, at du er på vej tilbage. Og så vil han straks gribe ud efter dig. Forestil dig, at du er en dankort-automat ude af funktion. Når vi er i pengenød og støder på sådan en, så prøver vi gerne et antal gange for at se, om den dog ikke skulle virke – og når det ikke sker, så prøver vi at finde en anden. Hvis du stædigt og konstant holder ved din beslutning uden at give ham den mindste antydning af, at du bliver svag i knæene under byrden af dårlig samvittighed, så vil han til sidst opgive.
3. Efterbeskyttelse

Det er ikke din skyld og du har intet ansvar overhovedet for, at vampyren opfører sig og reagerer som han gør. Han har haft sin adfærd i det meste af sit liv – i hvert fald sit voksne liv, og han ser det faktisk ikke selv som et stort problem. Han er overbevist om, at du har et problem, at du skaber hans problemer eller at du gennemgår en eller anden fase, lytter til de forkerte mennesker og at du snart vil få øjnene op for hans vidunderligheder.

Følelsesvampyren opgiver sjældent kontakten helt og aldeles og vil oftest forsøge at kontakte dig igen, selv lang tid efter, at forholdet er slut (muligvis også, selvom han har gang i nogle nye bekendtskaber. Du slipper ikke, før han har en ny på krogen, som sidder lige så godt fast som dig). Husk, at det ikke drejer sig om følelser og slet ikke om kærlighed. Det vil han selvfølgelig påstå, til himlen får to måner – men det drejer sig kun om magt og kontrol. En følelsesvampyr formår i virkeligheden slet ikke at elske nogen. Heller ikke dig.

  • Hold fast i, at forholdet er permanent afsluttet. Gå ikke med på at diskutere, om I skal være venner eller ses på andre måder. Du tror måske, at det vil berolige vampyren at gøre det, men faktisk vil du bare sætte ham i kog igen.
  • Sig nej til at mødes og tale om det, der var. Du risikerer kun at han får en krog i dig med skyld og dårlig samvittighed.
  • Fortæl ham intet om dit nye liv og eventuelle nye bekendtskaber og frabed dig at høre om hans. Sig til ham, at jeres liv nu er adskilte og derfor private, og at du ønsker ham det bedste og håber at han bliver lykkelig.
  • Hvis du mærker skyldfølelsen vokse, så afbryd samtalen med ham, uanset om det er pr. mail, sms, telefon eller over en kop kaffe. En undersøgelse viser, at den mest tungtvejende grund til, at fraskilte finder sammen igen, er skyldfølelse.
  • Flyt din fokus fra din samvittighed til dét, han faktisk siger. Og så vil du høre, hvordan han bruger skyld med skyld på for at fange dig ind igen.
  • Når/hvis I taler sammen, så giv ham en nøgtern statusrapport af den slags, du ville give din fjerneste tante Tove, hvis hun spørger hvordan du har det. Vær høflig, kedelig og undgå detaljer. F.eks. ”Jeg arbejder meget og passer min løbetræning” eller noget i den dur.
  • Når Følelsesvampyren disker op med, hvor smertefuldt og svært bruddet har været, så svar noget generelt om, at det jo altid er vanskeligt at lave om på sit liv eller finde kærligheden. Graver han i dine private forhold eller har hørt, at du har fundet en ny kæreste, så leg, at du er en damebrevkasse og sig f.eks. ”Datingmarkedet er hårdt, men man må jo bare håbe, at den rette er derude et sted – både for dig og for mig.” Bliv aldrig personlig!
  • Gør enhver eventuel kontakt kort og høflig. Hvis han ringer, er du ved at koge æg og kan kun tale i tre minutter, og hvis du sidder i bilen, må du afbryde fordi der er politi i syne. Du kan også gå ud og ringe på døren, så han kan høre det i telefonen. Ønsk ham det bedste i en neutral tone, ligesom du ville gøre overfor din grønthandler. Og igen: Bliv aldrig personlig.
Opsummering

Gennem mine år som praktiserende psykoterapeut har jeg mødt mange mennesker af begge køn, som har været i kløerne på en Følelsesvampyr. Jeg har meget sjældent oplevet, at en vampyr har ændret sig væsentligt, selvom jeg har haft nogle stykker i terapi. Det er også sket, at en følelsesvampyr har reageret på denne artikel og beklaget sig over at blive fremstillet som “ond” – når hun nu var sådan et “hjælpeløst, stakkels væsen, der ikke kan gøre for det”.

Jeg har også adskillige gange oplevet, at selv det mest sønderslidte vampyroffer er faldet tilbage i forholdet, før det er lykkedes at genoprette den følelsesmæssige skade, som offeret har pådraget sig. Det er en sej og langvarig proces at komme ud af et vampyrforhold. Men det er absolut muligt, hvis vampyrofferet er indstillet på at arbejde seriøst, konsekvent og konstant med sig selv over en periode.

 

©Winnie Haarløv

vampyr-1

Er du vild med en følelsesvampyr? Del II

Et forhold begynder oftest med forelskelse, betagelse, begær, sødme, interesse og høflighed. Begge parter gør sig umage, og derfor tager det oftest noget tid, inden parterne kan afkode hinanden og få en fornemmelse af, hvad der gemmer sig bag facaden.

Men visse mennesker er bedre til at gemme deres personlighed og destruktive adfærd en andre, og en særlig type er den, man kan kalde Følelsesvampyren. Det er en psykologisk karakteristik, der kan gælde både mænd og kvinder.

Derfor veksler jeg i artiklen mellem at bruge han og hun. Følelsesvampyren har dybtliggende, personlige egenskaber, som skaber uendelige mængder af social, følelsesmæssig og psykologisk skade i de forhold, han eller hun indgår i.

Selv oplever de, at ”det er jo bare sådan det er” – og det er sikkert også rigtigt, i og med at Følelsesvampyren har lært sin adfærd af en af sine forældre, som led af manglende eller lavt selvværd. I den psykologiske litteratur benævner man tit vampyren som følelsesmæssigt afhængig.

20 tegn på, at du er vild med en vampyr

Denne artikel gennemgår tyve af Følelsesvampyrens typiske egenskaber og handler om, hvordan et potentielt vampyrforhold kan genkendes og undgås. Hvis du genkender mere end tre af de tyve egenskaber hos din partner, så er du formentlig faldet i hænderne på en Følelsesvampyr, og forholdet vil næppe nogensinde blive stabilt, sundt og harmonisk medmindre han eller hun ændrer sig fundamentalt. Hvis du genkender fem eller flere af de tyve karakteristika, så er der ingen tvivl: forholdet vil kuldsejle og du vil blive såret af dets destruktive karakter.

1. Du bliver såret. Først psykisk, og så…

Følelsesvampyren sårer dig gerne med vilje. Han kan finde på at slå, skubbe eller puffe dig, tage hårdt fat i dig eller dit hår – eller hun kan smide med ting, ridse din bil eller klippe i dit tøj. Og én gang er nok. Sker det én gang, vil det med 99,9% sandsynlighed ske igen.

  • Den mandlige vampyr begynder oftest i det små og undskylder tårevædet eller overstrømmende bagefter. Men adfærden forsvinder ikke. Den udvikler sig.
  • Den kvindelige vampyr kan finde på at sparke, tjatte eller daske sin partner, når hun bliver vred, ulykkelig eller ophidset.
2. Hurtig tilknytning, voldsomme følelser

Følelsesvampyrens egne følelser kan virke dramatiske og dybe, men faktisk er de meget tit overfladiske. Vampyren ønsker typisk at flytte sammen eller taler om at blive gift mindre end fire uger efter, at I har mødt hinanden. Hvis vampyren siger ”Jeg elsker dig” på et så tidligt tidspunkt i forholdet at det forbavser dig, så er der grund til alarm. Det kan virke særdeles romantisk og forførende. Og selvfølgelig kan det være, at miraklet er sket: at du har mødt Den Rigtige, som du skal blive gammel sammen med i et smukt og harmonisk forhold. Det er ikke sandsynligt – men heller ikke umuligt.

Lyt alligevel til din indre alarmklokke, hvis han efter ganske få uger siger, at du er kvinden i hans liv, at han altid kun vil elske dig eller at du er hans Livs Kærlighed. Du vil få (dyre) gaver i massevis og opmærksomhed i mængder og opleve opmærksomhed og romantik på måder, du aldrig havde drømt om eller kun set i lyserøde, amerikanske film. Denne fase i forholdet er lokkende, og det er netop det der sker: Du lader dig lokke ind i vampyrens spind. Langsomt bliver du opslugt og overbevist om, at du er det bedste, der nogensinde er sket ham.

Glem ikke at bruge din fornuft. I forretningsverdenen siger man, at ”hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok løgn.” Det gælder også i forhold. Vågn op, inden du bliver så overvældet af al den påskønnelse og vampyrens voldsomme hunger efter dig, at du overser en vigtig faktor: det giver ingen mening. At sidde med en fyr, du har kendt i under en måned og planlægge hele fremtiden er jo galimatias! Normale, sunde individer har brug for en meget længere proces til at udvikle et kærlighedsforhold, fordi der er så meget på spil. Man får simpelthen ikke tilstrækkeligt at vide om hinanden på tre uger til for alvor at tro på, at man vil bruge resten af livet sammen. Og jo – jeg tror på ”kærlighed ved første blik”. Jeg tror bare også, at det hører til sjældenhederne, at den holder i længden og jeg tror heller ikke, at det er kærligheden, der slår ned som et lyn. Man kan forelske sig på under et sekund, men det er ikke så tit, at det ender med guldbryllup. Det sker kun, hvis man er både heldig og forstandig, at forelskelsen kan vokse til at blive kærlighed.

Altså: hvis din nye kæreste udtrykker heftige følelser efter meget kort tid, så kan det paradoksalt nok være et tegn på overfladiske følelser. Eller med andre ord: at Følelsesvampyren kan slippe dig lige så hurtigt, som han opsugede dig. Det kan vise sig at være et held, hvis det sker. Læs bare videre!

3. Voldsomt temperament

Vampyren har voldsomme følelser og derfor et heftigt temperament. Hvis han eller hun har det med at “eksplodere” eller gøre farlige ting – f.eks. køre alt for stærkt på grund af raseri, slå ting I stykker, slås eller true (dig eller andre) – så kan du øsregne med, at det kun er et spørgsmål om tid, før det er din tur. Mens forholdet stadig er ret nyt, bliver du vidne til aggression mod andre, trusler, vredesudbrud osv., og du bliver formentlig chokeret første gang og regner med, at det var en engangsforeteelse. Spørger du til det, får du også at vide at der har været vold i hans liv, hvadenten den har været fysisk eller verbal. Og med stigende frekvense bliver du vidne til, at han råber, bander, kaster med ting og sparker i lutter frustration.

Følelsesvampyren vil selvfølgelig forsikre dig om, at han kun er vred på andre eller på situationen og slet ikke på dig, og du vil jo så gerne tro ham, så du godtager forklaringen og misser pointen: at han tydeligt demonstrerer for dig, at han besidder både evne og kompetence til at blive voldelig. Når du på et senere tidspunkt får brug for at konfrontere ham (for konflikter kan jo ikke undgås i selv de sundeste forhold), så vil det være dig, der bliver skydeskiven for det ustyrlige temperament.

4. Følelsesvampyren skader din selvtillid

Vampyren nedgør eller kritiserer dig ustandseligt. Retter på dig, irettesætter dig og giver dig fornemmelsen af at være overvåget. Du begynder at føle dig på vagt og indimellem måske endda lidt klodset, ubegavet, grim, dum eller utilstrækkelig, altefter hvad det nu er hun angriber. Hun tager dig om livet og siger, at du er for fed; hun ser dig frisere dig og siger, at dit hår er kikset, hun griner hvis du udtaler et ord forkert eller giver tydeligt udtryk for sit mishag, hvis du sveder, fordi du har flyttet flyglet i 30 graders varme.

Hele tiden udhules din selvtillid, og dit selvværd er under konstant angreb. Når hun har nået sit mål, og du reagerer kejtet og usikkert, så kan hun gøre nar af dét og har dermed sikret sig retten til at behandle dig som et fjols. Når I er sammen med andre, passer du på ikke at begå fejl. Enten ved at tie stille eller ved at stryge hende med hårene og ikke sige hende imod. Ethvert fejltrin bliver afregnet straks ved at du bliver latterliggjort i alles påsyn – eller når I kommer hjem, hvor du må deltage i en scene eller et følelsesudbrud, der varer hele natten. Også selvom du skal på arbejde dagen efter.

5. Farvel til dit bagland

For at få fuld kontrol over dig, må Følelsesvampyren afskære din kontakt til netværk og bagland. Han gør det ved at bilde dig ind, at dine venner behandler dig dårligt, udnytter dig og overser dig, og at de overhovedet ikke forstår at sætte pris på dig i samme grad som han gør. Hvis du er en kvinde og din vampyrpartner ikke kan få dig til at bryde med dine mandlige venner / bekendte, anklager han dem for at lægge an på dig. Og bagefter påstår han, at din bedste veninde lagde an på ham selv. Dem kvindelige vampyr bruger samme trick med omvendt kønsfortegn.

Når du ønsker at se din familie, venner eller veninder, bombarderer Følelsesvampyren dig med spørgsmål eller anklager. Det ender som regel med, at du opgiver at se familien og vennerne, fordi du ikke orker at møde hans verbale krænkelser, KGB-agtige udspørgen og urimelige, grundløse anklager. Du trækker dig gradvist fra din egen kreds, og derfor reagerer de selvfølgelig. De savner dig jo og forstår ikke, hvad der foregår. Følelsesvampyrens modtræk er at påpege, hvor dårligt de behandler dig og sige, at du bør holde dig fra dem. Ingen elsker dig jo som han gør, vel? Se selv! Og når du er isoleret og alene, kan han øge kontrollen med dig.

6. Lunefuld vekslen mellem ond og blid

Følelsesvampyren svinger mellem at være ondskabsfuld og kærligt overstrømmende. Når hun er ond, bliver du overfuset og bebrejdet, truet og fyret – oftest på grund af bagateller, for noget der skete for længe siden eller ”bare fordi.” Så kan humøret uden varsel svinge til den modsatte barometerstand, og du bliver overøst med opmærksomhed og bønner om tilgivelse.

Når hun bliver bange for at miste dig, forsøger hun at nedgøre dig, skyde dit selvværd i sænk og gøre dig usikker, sådan at hun kan tage magten. Bagefter, når du er blevet tilstrækkeligt ked af det, siger hun undskyld, men skaden er sket. Endnu et hak i dit selvværd.

7. Det er altid din skyld. Og alt er din skyld

Følelsesvampyren anklager dig for at gøre ham vred, frustreret og urimelig. Når han er dig utro, råber ad dig, behandler dig som skidt, ødelægger dine ting eller gør dig til grin offentligt, så er det fordi du selv er ude om det. Kommer du ti minutter for sent, er det din skyld, at han er nødt til at køre 180 på motorvejen for at nå biografen i tide, din skyld at han kører en kat over og din skyld, at han er sur resten af aftenen. Han påstår, at intet af det ville være sket, hvis du bare havde været hensynsfuld nok til at komme til tiden – og at grunden til at du ikke er hensynsfuld selvfølgelig er, at du ikke elsker ham højt nok.

Følelsesvampyren tager aldrig – ALDRIG – ansvar for sine egne følelser og sin egen adfærd. Det er de andres skyld. Også hvis han kører som en vanvittig, ikke viser af og torpederer en andens bil: for så er den anden en idiot, der var i vejen. Eller det var dig, der gjorde ham så vred / ked af det / bange, at uheldet skete. Han forsøger altid at give dig opfattelsen af, at du/de andre selv har forårsaget hans vrede, råben eller angreb, og at du/de derfor fortjener at han bliver krænkende, sur eller urimelig.

8. Farvelpanik

Hvis du antyder, at du tænker på at afslutte forholdet, så laver han en scene. Både den mandlige og den kvindelige vampyr kan reagere med noget, der ligner et regulært nervesammenbrud med tårer og bønner. Det kan også være en tornadolignende, aggressiv udladning. Bagefter lover Vampyren bod og bedring, lover at søge hjælp til at ændre sig eller lover gaver, ægteskab eller hvad som helst. Hun kan også finde på at true med selvmord eller med styrte direkte ud og finde en anden – eller endda med at gå tilbage til sin eks (som formentlig var stjernelykkelig, da vampyren fandt dig!) Eller true med at sige sit job op og flytte til Bagindien. Som om du var ansvarlig for vampyrens beslutninger.

”Giv mig en chance til,” plager hun, og du bliver blød i knæene af dårlig samvittighed og fordi du ved, hvor sød hun kan være. Siger du nej, vil hun bestorme dig med sms’er og telefonopringinger hvert fjerde minut, indtil du giver dig, og samtidig vil hun fortælle alle og enhver, hvor højt hun elsker dig, og hvor ulykkelig og knust hun er, men at hun også godt kan forstå dig, for hun er jo så urimelig. På sin vis er det jo ret kreativt at skabe et stort socialt pres på dig ved at lokke venner og familie til at ringe til dig og plage dig om at gå tilbage til vampyren, fordi hun er så knust og på selvmordets rand. Den kvindelige vampyr kan finde på at bilde dig ind, at hun er gravid, mens den mandlige kan finde på at gældsætte sig for at købe dig en to karats diamantring. Alt sammen mens dine kolleger er vidner, fordi vampyren mødte op på dit job i frokostpausen.

Vampyrens følelsesmmæssige reaktioner er intense, og det holder dig følelsesmæssigt fanget. Går du tilbage, har du god grund til at frygte en optrapning af dramaet, hvis du skulle finde på at afbryde forholdet igen. Vampyren vil da igen og igen minde dig om, hvilken samvittighedsløs, iskold og egoistisk, elendig og værdiløs person du er – og gentage hele dramaet for at bure dig inde endnu en gang. Mekanismen minder om det, der sker når man træner en springhest: når den har sprunget godt, hæver du barren for at presse den endnu mere. For du ved, at den kan både tåle og yde mere.

9. Dit liv bliver aflyst

Sammen med en Følelsesvampyr er der ikke plads til at dyrke dine personlige interesser, hobbies, venner eller mål. Vampyren kræver dit udelte nærvær og fulde opmærksomhed og vil gøre hvad der skal til for at forhindre dig i at bruge tid på noget andet. Formålet er at få fuld kontrol over dig og sikre, at du ikke oplever noget sjovt eller værdifuldt uden vampyrens selskab.

10. Paranoid kontrol

Følelsesvampyren generer sig ikke for at overvåge og udspionere dig, hacke sig ind i din e-mail, aflure koden til din mobiltelefon og kigge i din pung, taske eller dine lommer. Hvis du taler med en person af det modsatte køn, bliver du udsat for en byge af spørgsmål og anklager om, hvordan du kender vedkommende og hvad I har gang i. Hvis du ikke svarer din telefon, bliver du bedt om at gøre rede for hvorfor, hvor du var og hvad du lavede, hvem du var sammen med, hvad I talte om osv. Hvis der er mudder på din bil, må du forklare hvordan det er sket. Har du en bærepose fra en bestemt forretning, skal du svare på hvad du har købt der, og hvis en ven/veninde ringer dig op, skal du kunne forklare hvorfor, hvad formålet var osv. Vampyren følger efter dig til supermarkedet i smug og forsøger at fange dig i en løgn, tjekker genkaldstasten på din telefon og kigger i din skraldespand.

Vampyren vil gerne bestemme, hvilket tøj du skal have på hvornår og hvor, og hvordan du skal opføre dig, når I er sammen offentlige steder. Du må ikke give andre opmærksomhed, ikke tale for meget eller for længe med bestemte mennesker (og nogen må du slet ikke tale med). Der er steder, du ikke må gå hen, og der er ting, du ikke må tale om sammen med andre.

Hvis I ikke har en aftale, f.eks. fredag aften, siger din vampyr at han vil ringe den aften. Det gør han bare ikke, for på den måde holder han dig parat og vågen.

11. Offentlig gabestok

Følelsesvampyren kan finde på at lange ud efter dig verbalt, når I er sammen med andre. Hun gør måske nar, kalder dig øgenavne eller afslører nogle intime, private ting til andre. Du lærer hurtigt, at hvad som helst du måtte finde på at sige i selskab med andre kan medføre en eller anden form for angreb – enten straks, eller når I er kommet hjem. Inden længe tier du hellere stille og smiler høfligt, mens du holder dig tæt til din vampyr for ikke at sætte et af jalousianfaldene i gang. Du opdager, at du går med blikket vendt mod gulvet for at undgå at møde andres øjne – for tænk nu, hvis en veninde eller tidligere kæreste kommer hen og siger noget til dig. Følelsesvampyren ville gå amok!

12. Det er aldrig nok

Du bliver gradvist overbevist om, at du er et elendigt, dårligt menneske, og at intet du gør er godt nok. Du siger ikke ”jeg elsker dig” tit nok eller inderligt nok, du giver ham ikke nok opmærksomhed når I er ude, du gør ikke nok eller giver ikke nok. Ikke efter alt, hvad han har givet, ja endda ofret for dig! Det går ud over dit selvværd og skader din selvtillid, og efter et stykke tid begynder vampyren at fortælle dig, hvor heldig du er at have ham. At du skulle prise dig lykkelig, for ingen andre ville gide at have noget at gøre med et så elendigt, dårligt menneske som dig!

13. Ubegrænsede rettigheder

Følelsesvampyren mener helt seriøst, at hun har ret til at gøre nøjagtig, hvad hun lyster i forhold til andre. Er køen i supermarkedet lang, har hun ret til at fornærme de andre. Begår en medtrafikant en fejl, har hun ret til at råbe skældsord og chikanere den pågældende hele vejen fra Vejle til Aalborg. Driller børnene hinanden, har hun ret til at låse dem inde i kosteskabet. Hvis du ikke lever op til hendes ønsker eller krav, eller hvis du overtræder en af hendes regler, bliver du straffet. Efter vampyrens forgodtbefindende.

14. Din familie og dine venner kan ikke lide ham/hende

Hvis forholdet til vampyren fortsætter, begynder familie og venner at opdage, at du forandrer dig og trækker dig mere og mere tilbage fra dem. De vil protestere og undre sig, spørge, hvad der foregår. Din vampyr vil forklare dig, at de bare er jaloux på de helt specielle bånd, der er mellem jer to, og at de bare aldrig selv har mødt den ægte kærlighed. Er deres protester måske ikke både smålige og egoistiske? Hvordan kan de finde på at ville forhindre jer i at være sammen, hvis det ikke er fordi de kun tænker på sig selv? Derefter vil vampyren blive vred, når du så meget som nævner venner, veninder eller familie, og du holder efterhånden op med at nævne dem i hans nærvær. Vampyren bliver jaloux og føler sig truet af enhver, der er nær på dig – selv dine børn. Bliv derfor ikke overrasket, hvis Vampyren nægter dine slægtninge og venner adgang til jeres hus.

15. Rygter

Når du hører mennesker fortælle om eller omtale sig selv, får du et godt indblik i deres personlighed. Mellem linierne afslører de, hvordan de ser på sig selv, hvad de finder interessant og hvad de tror der vil imponere dig. Eksempel: Et menneske med humor fortæller sjove og pinlige episoder om sig selv. Et ambitiøst menneske fortæller om sine succes’er og fiaskoer.

En Følelsesvampyr fortæller historier om krænkelser, vrede, uretfærdighed som er sket for ham – eller om sin magt over andre, hvordan han har afvist dem, sjoflet dem eller været den Fuldkomne Redder, en slags Jesus i forklædning. Hvis han fortæller om tidligere forhold, er han næsten altid blevet forfærdeligt behandlet af eks’en, selvom han var den Perfekte Gentleman selv og ofrede nærmest hvert minut på dagen og hver krone i tegnebogen på hende. Vampyren underholder med, hvordan hun satte eks’en grundigt på plads og trak sin grænse, tit på en dramatisk og voldsom måde – og historierne viser altid tydeligt, hvor stolt vampyren er af sin jeg finder mig ikke i noget-attityde. Lyt opmærksomt til historierne. De er et tydeligt fingerpeg om, hvordan du selv vil blive behandlet en dag.

16. Tjener-testen

Lommepsykologien siger, at den måde en mand behandler en servitrice på er den måde, han vil behandle dig på en dag. Det tror du ikke på, mens forholdet er nyt og spændende, for i den periode behandler han dig som om du er Dronningen Af Saba. Men tag ikke fejl. Følelsesvampyren har grundlæggende ikke meget tilover for det modsatte køn og behandler dem typisk arrogant og nedladende. Hvis vampyren giver dårlige eller ingen drikkepenge, kan du roligt regne med, at han er fedtet, smålig eller gerrig, og at det vil ramme dig i nakken inden der er gået seks måneder. Hvis han beklager sig, kritiserer eller plager servitricen, så ved du, hvad der venter dig. En mentalt og følelsesmæssigt sund person opfører sig rimeligt ens over for alle. Så hvis du dater en mand, der behandler dig som en prinsesse og opfører sig skidt overfor andre kvinder, så bliver det også din tur en dag.

17. To slags omdømmer

Hvis du spørger ti af dine bekendte, hvad de synes om den nyeste restaurant i jeres fælles by, så vil de fem sikkert give den 4-5 kokkehuer, og de andre fem give den 2 eller 3. Og så vil du selvfølgelig være forbeholden, når du skal spise der for første gang. Hvorfor gælder det mon ikke, når det drejer sig om mennesker?

Nogle følelsesvampyrer har nemlig også to forskellige omdømmer: en gruppe, der vil prise hende eller ham til skyerne, og en anden gruppe som vil råde dig til at løbe skrigende væk, men hvis du er forelsket, vil du kun lytte til den første gruppe. Også selvom Følelsesvampyren kan finde på at prale lidt af sit omdømme som kvindekær, varmblodet, temperamentsfuld eller endda ”skør” (især, hvis vampyren er en kvinde). Men der går jo ikke røg af en brand uden at der er ild. En persons omdømme afspejler næppe sandheden om den pågældende, men er sjældent helt forkert – og hvis den nye kæreste har både godt og skidt i posen, er der grund til at være på vagt. For selvfølgelig vil du møde den positive udgave først. Bagsiden af medaljen viser sig først senere.

Læg mærke til, om din nye kæreste har nære venner eller blot en stor bekendtskabskreds. Emotionelt stabile og mentalt sunde mennesker har både få, nære venner og lidt flere bekendte, samtidig med at de kan have et stort netværk. Vampyren har sjældent rigtig nære venner, og omgangskredsen er skiftende og daterer tit ikke særlig langt tilbage.

18. Du må gå på æggeskaller

Når du har oplevet tilstrækkelig mange tilfælde af verbale krænkelser, voldsomme udbrud af gråd eller vrede, forhør-lignende udspørgninger og trusler fra Følelsesvampyren, så har du også vænnet dig til at blive udspioneret, overvåget, anklaget og nedgjort.

  • Du er derfor konstant på vagt med hensyn til hvad du siger og hvordan du siger det.
  • Du går rundt på æggeskaller og forsøger at undlade at sætte brand i vampyren.
  • Du fortier, at du mødte en gammel ven på gaden; at din familie har inviteret dig på weekend og at du faktisk har lyst til at tage med, selvom vampyren ikke kan stå på ski.

I stedet for at forvente rummelighed, hygge og gensidighed forventer du ballade og problemer hele tiden. Du sørger for at være så meget alene med vampyren som muligt, for så længe I kun er jer to i jeres egen lille boble går det fint. Og det det, Følelsesvampyren ønsker. For så kan ingen blande sig i hans eller hendes kontrol over dig.

19. Dine følelser og meninger tæller ikke

Andres meninger og følelser betyder lidt eller intet for Følelsesvampyren. Et stykke hen i forholdet vil også du få at vide, at dine holdninger, ideer, værdier og følelser ikke er vigtige, er forkerte eller ikke giver mening. Du vil endda blive beskyldt for at være syg, psykopatisk, neurotisk, deprimeret, schizofren eller hvad der nu lige ligger for. Følelsesvampyren er simpelthen uinteresseret i hvad du føler – men vil blive voldsomt ophidset, hvis du sætter spørgsmålstegn eller kritiserer hans adfærd. Den mindste smule kritik kan få ham til at eksplodere.

20. Du bliver vanvittig

Efter et stykke tid i forholdet opdager du, hvor groteske ting du kan finde på at gøre i selvforsvar. Har du en aftale med Følelsesvampyren f.eks. kl. 20.00, så ringer du til Frk. Klokken eller Meteorologisk Institut for at han ikke straks kan trykke Genkald på din telefon og begynde at stille spørgsmål. Du går din papirkurv igennem for eventuelt mistænkeligt affald, og du ringer til dine venner og familie og beder dem lade være med at kontakte dig den aften. Skal I ud sammen, så opfinder du besynderlige undskyldninger for at undgå steder, hvor du kan møde venner og kolleger, du advarer deltagerne i eventuelt selskab mod at bringe bestemte emner op, og du holder dig tæt ved siden af vampyren og undgår i videst mulig grad at tale med andre. Du tænker nøje over, hvad du tager på og hvordan du formulerer dig.

Men du kan ikke vinde. Overfor den kvindelige følelsesvampyr ville selv Gandhi kunne tirres til at gribe til fysisk vold, og selv den mest tilbageholdne kvinde kan bringes til tabe hovedet, råbe og skrige ad sin vampyr. Det er nemlig sådan vi reagerer, når vores følelsesmæssige og fysiske grænser krænkes eller trues lige den sidste gang for meget. Bagefter bebrejder vi os selv, at vi opførte os mærkeligt, sindssygt eller vanvitttigt. Men husk, at der intet normalt er i en krigszone – og det er der, vampyrens partner konstant befinder sig. Du er ikke skør. Du er helt normal – og det er derfor, du reagerer sådan. For ikke at blive skør.

Gør dig fri af forholdet

Vil du vide, hvordan du kan komme fri af forholdet? så klik her.

 

©Winnie Haarløv 

vampyr1

Følelsesvampyren. Del I (af 3)

“En følelsesvampyr? Sådan en kender jeg da ikke,” siger du måske. Men det gør du. Helt garanteret!

Følelsesvampyrer er den slags mennesker, som efterlader dig totalt følelsesmæssigt drænet, når du har været sammen med dem. De udsuger både din fysiske og psykiske energi og efterlader dig udmattet og tom. Og fuldstændig på linje med de mytiske, blodsugende uhyrer giver samværet med følelsesvampyren en stærk trang til at slippe væk.

Følelsesvampyren er oftest hverken ond eller grusom og er måske ikke engang ude på at skade dig. Han er sjældent opmærksom på, hvordan han påvirker dig og andre og kan være særdeles charmerende og tiltrækkende. Han tiltrækker dig med snuhed og dygtighed, og ligesom en ægte filmvampyr nægter han at se sit eget spejlbillede, for han bryder sig ikke om sig selv og vil undgå selvransagelse for enhver pris. Selvransagelse betyder nemlig, at man må tage ansvar for sig selv – og det ønsker følelsesvampyren ikke at gøre under nogen omstændigheder. Ligesom den ægte vampyr lever i mørke, foretrækker den psykiske vampyr at fastholde sit Selv (sin selvindsigt) i det ubevidste. Og derfor forstår han hverken sin negative påvirkning af andre eller hvordan han dræner sine omgivelser.

Han nægter at tage nogen form for ansvar for sin påvirkning på andre og heller ikke for hvordan han lever af andres følelser og energi. Nogle eksempler:

  • Jonas er en flot fyr i trediverne: spændende, højtlønnet job, lækker ejerlejlighed det rigtige sted, interesser som kultur og samfundsstrømninger. Kvinderne tiltrækkes af ham som bier af en syltetøjsklat. Men hans samtaler indledes tit med en eller anden form for beklagelse. Hvis den, han taler til, vælger at give en optimistisk kommentar eller en løsningsforslag, så vil han begynde at suge på hendes positive energi og læne sig op ad hende, for han er ude af stand til selv at skabe den slags energi. Han vil fastholde hende i samtalen, bede om råd og lytte intenst til hende – og hun fortæller glad videre, fordi hun tror at han er interesseret i hende. Men det er ikke tilfældet. Han bader sig i hendes energi og mærker for en kort stund glæden ved hendes optimisme og livskraft – for den ejer han ikke selv.
  • Julie spørger sødt, hvordan du har det, når hun ringer (ofte flere gange i døgnet). Men meget hurtigt begynder hun at tale om sig selv, og før du ved af det, er du i fuld gang med at trøste eller give gode råd. Med tonefald og ord forsøger du at gøre det klart, at du ikke har tid (=lyst) til at tale mere, men hun overhører dig og tromler videre. Inden du får lagt på, har du lovet hende mindst tre forskellige tjenester, der koster dig tid, penge eller ulejlighed. Til gengæld har du hørt om, hvordan hendes barn går i børnehave med en kendt skuespillers børn; hvor mange penge hendes nye taske har kostet,hvor forfærdeligt hendes mand behandler hende og hvor begejstret folk klappede, da hun var toastmaster ved en venindens bryllup.
  • Da I mødtes, erklærede Mark dig sin store, endeløse kærlighed og tilbad dig som den vidunderligste kvinde på jorden. Nu, et halvt år efter, er han sygeligt jaloux, når du skal på café med veninderne. Han tjekker din mobiltelefon og læser beskederne fra din eks (som stadig du stadig deler arbejdsplads med, som som du skiltes fra, længe før du mødte Mark – og som i øvrigt netop har giftet sig med Kvinden i Sit Liv) – og når du er til julefrokost eller på rejse for dit firma, ringer han gerne 25 gange og råber eller græder i telefonen, fordi han savner dig. Når det kun er dig og ham, er det en slags lykkeboble hvor han er blid, god og kærlig og giver dig fantastisk sex. Men der er ikke plads til andre end dig og ham i boblen – og sidste jul lavede han en kæmpescene, da du ikke ville have ham med hjem til dine forældre i julen, fordi du var nervøs for, at han skulle lave en scene.

Den psykologiske terminologi arbejder med begrebet “medafhængighed” for at beskrive det individ, hvis liv afhænger af eller drejer sig om en anden. Den medafhængige (den følelsesmæssige vampyr) undgår dermed at undersøge og udvikle sit eget selv, sin egen identitet og prøver i stedet at definere sig selv via den anden – typisk den, hun er forelsket i. Der er få eller ingen psykologiske grænser mellem vampyren og den udvalgte.

Vampyren er aldrig tilfreds, hverken med andre eller med sig selv. Alting kunne have været bedre, hvis bare DU var anderledes, handlede anderledes eller var en helt anden. Følelsesvampyren lever af dig og har ingen kerne. Derfor kan du ikke frelse ham eller hende, ligegyldigt hvor hårdt du arbejder på det, for han vil ikke tage ansvar for sine egne følelser.

Og hvorfor skulle han også det, når han har dig? Du stormer jo rundt og prøver af al magt at behage ham og gøre ham tilfreds!

Følelsesvampyren har ingen ydre, særlige kendetegn; hverken hugtænder eller hår på ryggen. Men når du ved, hvad du skal kigge efter, så er det nemt at genkende dem. Der er mange måder at genkende dem på, og her er et par klassikere. Det er ham eller hende, der:

  • taler og taler (enten i telefonen eller når I er sammen), indtil du føler dig nærmest udmattet og får lyst til at gå eller afbryde.
  • altid har ondt af sig selv, beklager eller brokker sig ustandselig
  • beder dig om tjenester I en grad, som du aldrig selv ville byde andre eller beder dig gøre noget “for min skyld”
  • kræver omsorg eller særlig hensyntagen fra omgivelserne og forventer, at andre selv skal, vil og kan finde ud af, hvad vampyren har behov for
  • provokerer, bruger skældsord eller øgenavne for at gøre dig vred (for så kan hun mærke din vredesenergi, og den er bedre end slet ingenting) ustandselig kommer for sent – eller vækker opmærksomhed ved at være outreret klædt
  • kommer som den sidste til selskabet og derved sikrer sig forsamlingens opmærksomhed
  • elsker at kaste rundt med navne på de kendte eller halvkendte, han har været I berøring med, omgåes med eller som f.eks. har børn I samme børnehave som ham
  • let føler sig udenfor, svigtet, forladt eller afvist – og anklager andre for at skabe disse følelser
  • har brug for konstant bekræftelse og anerkendelse

Læs også

Giftige mennesker

©Winnie Haarløv

 

©Winnie Haarløv 

hvem.bestemmer.i.dit.liv

Hvem bestemmer i dit liv?

Du får ikke hvad du har fortjent. Du får, hvad du forventer.

–Anonym

 

Therese Tusindfryd: En historie om at forlade sig selv

Therese var gravid i 8. måned, og det var hendes mands fødselsdag. Hun ville gerne fejre Søren med en hjemmelavet middag. Så det gjaldt om at finde på noget overskueligt, hun selv kunne finde ud af at lave. Hun begyndte med at invitere sine forældre.

”Hej mor!” sagde hun i telefonen. ”Har du og far ikke lyst til at komme til Thomas’ fødselsdag? Jeg inviterer også hans forældre og laver en middag.”

”Jamen, søde Therese–mus – tror du nu ikke, det bliver alt for voldsomt for dig? Jeg mener… med graviditeten og det hele..” Therese kendte sin mor og vidste, at der lå andet end blot og bar bekymring under. Hun ventede. ”Jeg mener… du er jo så dygtig til dit job, men madlavning – det har du jo aldrig rigtig gået op i, vel?” kom det ganske rigtigt.

Thereses irritation steg med et springvands kraft, og på et nanosekund var hendes humør på minusgrader. Hendes mor havde ret. Hun havde aldrig været nogen Nigella Lawson i et køkken. På den anden side –

”Hvis man vil lære noget, må man jo kaste sig ud det – ” begyndte hun. Moren sukkede dybt.

”Jamen, så lad mig i det mindste hjælpe dig, søde. Vi kan jo ikke have, at din svigermor tror, at Søren er gift med en sluske, vel?”

Therese sendte sin svigermor en giftig tanke–pil. I det mindste var hendes mor da på hendes side.

”Jeg tænkte på hønsekødsuppe, stegte rødspætter og frisk frugt til dessert – det tror jeg godt, jeg kan finde ud af.” Der blev en pause i røret, som gjorde hende usikker.

”Nåja – men hvis jeg nu lige stikker forbi lørdag formiddag – så kan vi kigge på, hvad der skal købes ind og så videre, ikke?”

Lørdag formiddag følte Therese sig lidt mere på fast grund. Måske var det alli­gevel meget godt at have mor i baghånden. Hun begyndte med at lave helt om på menuen og lærte Therese både at koge rejer, ridse svær på en ribbensteg og smelte husblas til citronfromage.

På dagen kom Thereses forældre tidligt, og hendes mor greb støvekluden før hun havde fået frakken af. Så begyndte hun at folde servietter i svanefacon. Therese mærkede igen irritationen og usikkerheden. Hun vidste jo godt, at mo­ren gjorde det for at hjælpe, men alligevel… Hun snakkede sig selv til ro. Det nyttede jo ikke at lave en scene nu, så hun nøjedes med at sukke, før hun sagde noget.

”Mor – du er jo gæst. Sæt dig nu bare ind til de andre…”

Thereses mor foldede videre med et lille smil om læben og glattede med ruti­neret hånd de flotte svaner. Så så hun hen på Therese. Der manglede kun to servietter.

”Jeg ville jo bare hjælpe, søde Therese. Men nu skal jeg nok nære mig!”

Therese fik omgående dårlig samvittighed. Hun vidste jo godt, at hendes mor gjorde det af god vilje. Og hun selv var jo ikke meget bevendt som værtinde.

”Okay… måske ser det også mere festligt ud, det der med svanerne,” fik hun sagt før hun gik ud i køkkenet. Det dårlige humør kom farende om hjørnet, og hun rørte som en rasende i saucen og følte sig dum og smålig, fordi hun blev mere og mere irriteret på de skide servietsvaner.

Svigermor ankom, kyssede Søren på begge kinder og overrakte ham en lagkage til dessert – i fire lag, med tredive lys og hele baduljen. Therese måbede.

”Og jeg har selv kogt jordbærsyltetøjet,” sagde svigermor henrykt og klappede Søren på kinden. ”Lige som du allerbedst kan lide den, Sørmand – med bær fra bedet oppe på landet!”

 ”Jeg har ellers lavet citronfromage!” sagde Therese spidst, mens hun trak vej­ret dybt og lavede knibeøvelser for ikke enten at begynde at græde eller kaste med knive. Hendes mor stirrede på hende på dén måde, der fik hende til at bide sig dybt i tungen og ærgre sig i stilhed. Heldigvis skulle der røres lidt mere i saucen – og piskes ekstra flødeskum til kagen.

Middagen gik meget godt – indtil Therese skænkede sig et kvart glas rødvin. Hendes mor sendte hende igen blikket. Sørens mor nikkede bekymret.

”Jeg læste om et barn, der blev født med to hoveder?” sagde hun sådan lidt ud i luften og tændte en cerut. ”Der stod, at det var fordi moren havde drukket alkohol under graviditeten.” Hun så sensationslystent over på Thereses mor, der simpelthen tog glasset ud af Thereses hånd og hældte det i den nærmeste potteplante.

”Det var jo bare ét lille nip…!” Therese slugte lysten til at sparke sin mor over åreknuderne, men den dårlige samvittighed overmandede hende. Ét lille nip var måske nok! Og tænk nu, hvis barnet virkelig var deformt… Hun ville aldrig kunne tilgive sig selv. Hun skænkede sig straks et glas vand.

Til kaffen bød Thereses far cigarer rundt, og Sørens mor tændte endnu en ce­rut. Den tykke røg hang allerede tungt i stuen, og Therese rejste sig for at sikre sig, at dørene til soveværelse og det nymalede barnekammer var lukket.

”Ja, undskyld – det er den der tykke cigarrøg!,” sagde hun forsigtigt. ”Stuerne lugter ikke særlig godt i flere dage bagefter.”

”Ungdommen nutildags er så sart,” sagde hendes svigerfar. ”Du skal i det mindste ikke sove i en kommodeskuffe bagefter – som en anden én skulle, da han var dreng!”

”Du skal bare lufte ordentligt ud. Det er kun sundt med lidt frisk luft – især i din tilstand,” hviskede Thereses mor og trykkede hendes hånd under bordet.

Therese gik ud i køkkenet for at piske flødeskum. Hun tørrede et par løsgående tårer med køkkenrullen og skyndte sig at smile og begynde at pynte citronfro­magen, da Søren kom ud til hende. Han kyssede hende vådt i nakken og tog hende på ballerne. Han havde i hvert fald fået rødvin nok, tænkte hun, men tav. Hun ville jo ikke ødelægge stemningen.

”Tak for mad, skat. Det klarede du jo helt godt!” Thereses elendige humør steg et par grader, da han fik øje på hendes dessert. ”Orv – den ser ellers lækker ud, den fromage!”

”Synes du?” Det var dejligt, at der endelig var nogen der lagde mærke til hen­des anstrengelser.

”Ja, klart!” sagde Søren. ”Jeg har en idé: kan vi ikke spise den i morgen? Du ved jo, hvordan mor elsker at lave lagkage til mig, når jeg har fødselsdag.”

Thereses humørbarometer drejede om til stormende kuling.

”Så kan vi da spise lagkagen i morgen,” indvendte hun. ”Hvis jeg havde vidst, at din mor ville lave lagkage, så havde jeg da ikke gidet bokse med den fromage – ”

Søren afbrød.

”Men nu har hun jo lavet den, ikke… Og hun gør det jo i en god mening. Jeg får altid lagkage på min fødselsdag.”

Hun vidste godt, at Søren ikke brød sig om at hun kritiserede hans mor, men nu var hun ærlig talt gal.

”Det kunne du sguda bare have sagt – så ville jeg…” Søren afbrød hende. Igen.

”Du kan jo ikke lave mad, skat – det siger du altid selv. Har jeg ikke ret?”

”Jeg synes bare ikke din mor kan være bekendt at komme rendende med en lagkage når vi ikke har aftalt det – ” Thereses stemme knækkede over, og vandtrykket bag øjnene steg igen faretruende.

En sky trak over Sørens ansigt. Han rettede sig op og stak hænderne i lommen et øjeblik. Så tog han lagkagen og fiskede kageskeen op ad skuffen.

”Nu skal du ikke begynde at kritisere hende igen, vel? Kan du nu for en gangs skyld ikke bare komme ind og være lidt hyggelig?”

Og dér stod Therese, rasende, ked af det og følte sig svigtet og udenfor. Hun var parat til at kaste med fromagen, blive skilt, sælge huset, kvæle sin svigermor og adoptere sine forældre væk.

De fleste af os ønsker kontrol over vores liv og følelser. Vi tiltrækkes af dem, som vi opfatter som ‘i kontrol’, fordi kontrol giver følelsen af at kunne styre sig selv, situationen og andre. Kontrol giver forventninger om en retfærdig verden, og vi vil så gerne tro, at hvis vi opfører os ordentligt, så går det os nok også godt, for i en retfærdig verden får man, hvad man har fortjent. Følelsen af kontrol giver håb om at kunne forme tilværelsen og fremtiden efter vores ønsker – og dét gør verden mere forudsigelig og dermed mindre skræmmende.

Når vi føler os trygge (= i kontrol) bliver vi mere effektive, mere ansvarlige og simpelthen gladere mennesker. Derfor synes vi bedre om os selv, og derfor vokser både følelsen af selvværd og selvtillid. Det er ikke så underligt, at enhver boghandel med respekt for sig selv kan byde på snesevis af titler om selvværd og selvtillid, for troen på vores egen evne til at styre vores liv indvirker på næsten alt hvad vi gør, tænker og føler. Når vi bliver kastet ud i kaos, har vi tendens til at glemme, at efter kaos følger orden.

Nynne-effekten

Det kan også øge selvtilliden at se, opleve eller høre om andres fiasko – enten fordi vi kan lære, hvad vi ikke skal gøre, eller fordi vi tror vi kan klare opgaven bedre selv. Det kan være en af grundene til, at Nynne-historierne har slået sådan an, for hun er da en anti-helt, der vil frem!

Sommetider kan det virke at få positiv feed–back eller opmuntring, selvom virkningen sjældent holder ret længe ad gangen. Din indre, konstruktive del vil opmuntre dig til at tro på rosen og tillade dig at give dig selv positive klap. Men hvis din SuperSelvkritik er løs, skal han/hun hurtigt få det ødelagt. Og hvis du tror du har styr på noget, så er selvkritikken der igen med sine destruktive budskaber:

”Ha! Troede du virkelig, du kunne styre noget som helst! Det er din skyld, at dit og dat gik galt, for du er så dum / uansvarlig / klodset etc.”

Det sker, når selvværdet er lavt. For du kan sagtens have god selvtillid (= være god til at gøre eller præstere et eller andet) og lavt selvværd (= at opleve sin eksistens som meningsfuld og berettiget uden at gøre noget for at fortjene den). Hvis du har et lavt selvværd, vil du typisk forsøge at kontrollere dig selv og omgivelserne for at opnå den indre sikkerhed, du mangler.

Faktorer uden for din kontrol

Men der er ret få ting uden for os selv, vi faktisk kan kontrollere. Psykologisk forskning har vist, at den fantastiske følelse af indefra kommende selvtillid opstår af følelsesmæssige snarere end af faktuelle oplevelser. Eller med andre ord: det betyder noget for os at se andre ”i samme båd”, der slås med problemer, som ligner vores egne (jvfr. “nynne-effekten) – meget mere end at læse bøger om, hvordan vi kan blive bedre. Det kan give selvtillid at lytte til nogen, der har klaret et problem, der ligner vores, og at høre hende beskrive, hvad hun gjorde og hvad hun oplevede undervejs – medmindre hun er alt for succesfuld, for så virker det modsat. Tjek det ud i ugebladene. De er fulde af den slags historier.

Der er masser af faktorer som er ude af din kontrol. Udover vejret kan det være f.eks. andres medfødte træk (temperament, evner, robusthed eller sårbarhed) – eller det kan være udefra kommende som f.eks. mediernes påvirkninger og ændringer i samfundet plus andre menneskers opførsel og prægninger på os.

Det perfekte barn?

Frederik er ”mild” og ”nem.” Han sover hele natten fra han er seks uger gammel, spiser hvad der bliver givet ham og græder kun, når der er klar grund til det. Han elsker at ”læse” en billedbog og er ikke spor kræsen. Hans tvillingsøster, Julie, giver højlydt udtryk for sine behov om afveksling, opmærksomhed og nærvær, sover som to–årig stadig ikke igennem, vil hellere rulle sig i mudder end læse Futte, det lille tog og har meget bestemte meninger om, hvad der kan spises og hvad der skal smides med. Den milde Frederik bliver nemt idealet om Det Perfekte Barn, og Julie bliver den lidt besværlige.

Men de er begge to lige perfekte – de er bare forskellige. Sådan er de født, og deres mor kan vælge at erkende eller modarbejde det. Uanset om målet er at gøre Frederik lidt mindre forsigtig eller Julie lidt mindre vild (eller begge dele!) så går projektet her ud på at ændre noget, der grundlæggende ikke kan ændres. For det første, fordi det er barnets valg at ændre sig. Og for det andet fordi det ligger uden for mors magt at ændre på Frederik og Julies individuelle, medfødte disposition. I stedet kan opgaven være at lære dem begge at sætte pris på sig selv og hjælpe dem med at acceptere de individuelle muligheder og be­grænsninger, som de medfødte træk kan afstedkomme.

Hvis Julie og Frederik insisterer på at få lov at gå i laksko på en vinterdag, vil de formentlig reagere helt forskelligt, hvis du siger nej. Måske vil Julie anklage dig for ikke forstå hende og måske endda for ikke at holde af hende, når du er så tarvelig, mens Frederik roligt vil acceptere din forklaring og tage den som bevis på, at han trygt kan stole på, at du passer på ham, fordi du holder af ham. Du kan ikke kontrollere, hvordan dine ord og handlinger bliver modtaget – eller med andre ord: du kan ikke kontrollere dit barns følelsesliv. Men hvis du ikke passer på, så lader du barnet kontrollere dit.

Faktorer inden for din kontrol

Du kan vælge at lade dig trække rundt ved næsen af alt det, der ligger uden for din kontrol. Det kan give dig stress bare ved at kigge på pausefisk! Men i stedet for at lade de ydre faktorer bestemme, hvordan du skal have det, kan du vælge at anskue det konstruktivt, rationelt, eller realistisk (kald det, hvad du vil. Suppeterningen indeholder det samme).

Ingen kan formentlig tænke og føle konstruktivt altid, men der er mange situationer, hvor det godt kan lade sig gøre – hvis du ved hvordan du kan gennemhulle destruktive (irrationelle) tanker og følelser og erstatte dem med nogle mere konstruktive og realistiske. F.eks.:

SITUATION DESTRUKTIVE TANKER DESTRUKTIVE
FØLELSER
KONSTRUKTIVE TANKER KONSTRUKTIVE FØLELSER
Du opdager, at 13–årige Malou har røget hash Det er min skyld. Jeg burde have gjort noget for at det ikke ville ske. Nu ender hun sikkert som narkoman og det, der er værre Jeg er en elendig mor. Malou. Jeg har nok arbejdet for meget eller haft for travlt med hendes lillebror Jeg kan ikke bestemme over Malous lyster, tanker, drifter og følelser. Si­tuationen er skuffende, men ikke nødvendigvis en uoprettelig katastrofe Jeg er ked af det, vred og bange for, at det skal føre til noget værre. Jeg vil fortælle hende at jeg elsker hende og er bange for at miste hende
Ydrestyring: Therese

Therese føler sig tit som en skibbruden på et rumskib, styret af et ukendt kontrolcenter. Hun føler sig underlagt andre mennesker, skæbnen, heldet, tilfældet eller noget guddommeligt. Tit er hun ængstelig, pessimistisk og tror ikke på at hun kan påvirke eller ændre noget, og hun kan være kritisk og fordømmende over for andre – også fordi hun går ud fra, at de er kritiske over for hende. Hun er tit smådeprimeret uden at vide hvorfor. Når det er værst, bliver hun modløs og passiv; fyldt af en uforklarlig følelse af meningsløshed og tom­hed eller overvældet af magtesløshed og frustration over at være i klemme mellem alle de sure sokker, nullermændene og de manglende tusindkronesedler. Sommetider køber hun ting for at trøste sig, andre gange bliver hun syrlig og vrissen. Hun kan lynhurtigt skifte mellem at blive rasende og ked af det, fordi hun indimellem synes, at folk hele tiden vil have noget af hende. Mellem børn, mand, familie, kolleger, terminsydelser og sociale forpligtelser føler hun aldrig, at der er tid og overskud til hende.

Når hun har det bedst, er hun en helt anden. Så er hun super–optimist og tryg ved, at tingene går, som de skal gå. Hun tænker, at hun jo egentlig har det meget godt og faktisk har været rimeligt heldig i livets store lotteri – og at der nok er en eller anden slags universel mening med tingene, selvom hun har så få muligheder for at påvirke sit liv.

Therese stiller som regel sig selv i sidste række. Hun kan ikke lide at bede om noget, sige sin mening eller udtrykke stærke følelser, for hun vil ikke være til besvær og gøre andre vrede, bange eller kede af det. Hun synes hun er nødt til at bage tre slags boller til forældremødet, lade sig vælge som forældrerepræsentant i børnehaven når nu ingen andre vil – og sige ja til sin mand, når han vil have torsdags–sex og hun ikke kan slippe ved at lade som om hun sover. Når hun begår fejl (og det gør hun tit) bliver hun flov, frustreret, skamfuld og ulykkelig. Hun prøver at finde ud af, hvem eller hvad der er skyld i fejlen, så hun kan gøre dem opmærksom på det. Hun vil for enhver pris undgå, at nogen skal kunne pege fingre ad hende og finde hende dum, inkompetent eller klodset. Hun er rastløs, urolig og har konstant dårlig samvittighed over et eller andet, som hun ikke rigtigt ved hvad er.

Therese er godt klar over, at hun sommetider fantaserer, tænker irrationelt og destruktivt. Men det synes hun, at hun er nødt til. Livet er ikke nemt, og man kan sjældent stole på andre. Så hvis hun forventer det værste, så bliver hun ikke skuffet, og så føler hun også, at hun bedre kan komme eventuelle ubehageligheder i forkøbet. Hendes selvværd er lavt, og når hun mister kontrollen, bliver hun bange for at miste alt og alle samtidig.

Indrestyring: Henriette

Henriette synes, at hun stort set selv bestemmer, hvad der skal ske i hendes liv. Hun er for det meste glad, selvom hun har let til både gråd og vrede og tit viser sine følelser – så tit, at mange andre ofte synes at ”hun er for meget.” Det tager hun sig dog ikke synderligt af. For det meste lytter hun til hvad de siger og tager så det til sig, som hun synes er rigtigt eller hun kan bruge. Det betyder ikke så meget for hende, hvad fremmede eller mindre nære personer synes om hende. Hun er spontan og kan lide det uventede, men hun kan også godt lide orden i tingene og føler et stort ansvar for sine beslutninger, succes’er og fiaskoer.

Henriette føler, at hun altid har et valg: selv det ikke at vælge er et valg, og det handler hun efter. Hun tager det som en udfordring at udvikle sig – og hun har engageret sig i flere forskellige mærkesager: hun slås med kommunen om mere personale på hendes barns vuggestue, stilletrafik på villavejen og skriver mange læserbreve til sin avis. På jobbet er hun medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, hvor hun stiller alle de ”dumme spørgsmål” på medarbejdernes vegne. Hun er en god lytter og en opmærksom og nysgerrig partner, mor, datter og veninde og kan godt lide at have travlt. Men når det går for stærkt, siger hun nej til at baby­sitte eller til invitationer, fordi hun hellere vil være hjemme og læse en god bog, tage et fodbad eller bare glo ud ad vinduet. Hun er tit den, der tager initiativ i sengen, men hun siger lige så tit nej, hvis hun ikke har lyst.

Hun har skiftet læge flere gange indtil hun fandt en, der gad at tage sig tid til hende og hendes børn og svare omhyggeligt på hendes spørgsmål, og blandt kvarterets handlende har hun ry for at være kræsen og krævende, fordi hun ikke finder sig i at få hverken stødte æbler eller grønne kartofler i posen. Når hun begår fejl (og det gør hun tit) kan hun godt ærgre sig. Så sørger hun for at oplyse dem, som fejlen går ud over om, at hun har kvajet sig og, hvis det er nødvendigt, hjælper hun med at udbedre de eventuelle konsekvenser. Bagefter forsøger hun at finde ud af, hvad hun kan gøre anderledes næste gang i en lignende situation.

Henriette føler sig godt tilpas mellem andre, siger ligeud hvad hun mener og elsker at få komplimenter og ros, som hun siger tak for. Hun er kun sjældent urolig eller rastløs, tynget af uforklarlig skyld og dårlig samvittighed. Men når hun gør, så tager hun sig tid til at tænke igennem, hvor følelserne kommer fra, og hvad hun helt realistisk kan gøre ved dem. Så gør hun det, hun synes der skal til og lader dét ligge, som er uden for hendes kontrol. Hendes selvværd er højt. Hun føler sig sikker på at andre kan lide hende med både gode og mindre gode sider. Hvorfor skulle de ikke det?

Ingen er 100%. Ingen er perfekt

Ingen mennesker er udelukkende indre– eller ydrestyrede. Vi har alle en del af det ene og en del af det andet i os, og opfattelsen af os selv som indre– eller ydrestyret kan afhænge af den situation, vi er i. Idealet er vel at kunne sige som teologen Reinhold Niebuhr (1892-1971): ”Kære Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre på, mod til at ændre på de ting jeg kan – og visdom til at se forskellen.” Almindeligvis bliver vi da også mere indrestyrede, efterhånden som vi lærer os selv at kende og forstår, at det er muligt dels at ændre os selv, dels at påvirke omgivelserne og at vi på utallige måder selv kan forme vores fremtid. Hvorfor er det så svært?

Tænk på, hvor mange tusind gange i dit liv andre har taget dine beslutninger for dig og haft kontrol over dig: forældre, institutioner, myndigheder, ligestillede. Det er ikke så underligt, at mange teenagere og unge ser det som deres mission at opponere mod enhver form for kontrol og tvang. Men både overdrevet oprør mod kontrol og overdrevet kontrol forhindrer det ægte nærvær – det, der opstår mellem mennesker der lytter til hinanden og respekterer forskelligheder mellem sig selv og andre. Eller med andre ord: mennesker, som kan være til stede uden at være bange for, hvad der nu vil ske, hvilke følelser der nu vil komme op, hvad der nu vil blive sagt.

Så kunsten består vel i at opnå et realistisk syn på, hvad du rent faktisk kan og hvad du ikke kan kontrollere, og sandheden ligger vel et sted omkring at kunne træffe de bedst mulige beslutninger så tit det er muligt under indflydelse af so­ciale og lovmæssige sammenhænge.

Kunne Therese have handlet anderledes?

Hvis du genkendte mindst tre af situationerne i historien, så har du nok en snert af Therese–komplekset. Læs evt. historien igen og mærk de steder af, som du genkender bedst.

  • Hvad er det, Therese gør?
  • Hvad påvirker hendes følelser?
  • Hvad er det, du genkender? Tænk på den situation, historien minder dig om.
  • Hvis du var Therese, hvad ville du så gøre?
  • Hvis du kunne gøre din egen situation om, hvad ville du så gøre?
  • Er der noget, der forhindrer dig i at gøre det anderledes?
  • Hvad?

©Winnie Haarløv