narcissist

Hverdagens narcissisme

Hanne er gift med Per.

“Han elsker mig overalt i verden og vil gøre alt for mig,” siger hun. Men Hanne elsker ikke Per – foragter ham faktisk lidt, fordi han finder sig i hende: ”Jeg bruger ham som forsørger. Han giver mig materiel tryghed… men jeg har da også gjort meget for ham! Og det er jo ikke min skyld, at han siger han ikke kan leve uden mig, vel? Jeg ville jo være dum, hvis jeg bare gik fra ham, så længe der ikke er en anden på banen. Jeg gider simpelthen ikke bo i en toværelses!” siger hun.

Hanne er hverken dum eller ond. Tværtimod. Hun er en samvittighedsfuld mor og en trofast veninde, velbegavet, flittig og dygtig til sit job som marketingchef. Men hun får aldrig nok, når det gælder succes og anerkendelse. Når et mål er nået eller et ønske opfyldt, oplever hun det hult og ligegyldigt og løber straks videre til det næste projekt, opfyldt af tomhed, ensomhed og depression.

Hun føler sig lidt udenfor blandt kollegerne, og det sårer hende – samtidig med at hun på mange måder også synes de er nogle pivede fjolser. Hun kan være fantastisk sjov og underholde et helt selskab, men når hun indimellem mærker, hvor alene og misforstået hun føler sig, bliver hun vred og fortvivlet.

Det får hende imidlertid til at føle sig svag og dum lige som de andre, og så ifører hun sig det professionelle smil og gør grin med, at hun er sådan en Tudemarie. ”Jeg er jo nødt til at være glad – de andre spørger hvor ‘Glade Hanne,’ er, hvis jeg beklager mig den mindste smule. Jeg er jo ikke typen der græder snot – ligesom dem,” siger hun. Og skælder ud på verden, foragter de andre og trækker sig ind i sig selv, mens hun skiftevis raser over at være omgivet af idioter og græder over sin ensomhed.

Hvad er narcissisme ?

Der findes ingen endegyldig definition af narcissisme som psykologisk begreb – men de professionelle behandlere er enige om, at narcissister er selvoptagede, selvovervurderende, egoistiske og uinteresserede i andre. Den narcissistiske personlighed har en konstant følelse af at være urimeligt behandlet af tilværelsen og tillader sig derfor at være hensynsløs og beregnende uden hverken evne eller lyst til at læse andres følelser. Narcissisten har nemlig også en stærk følelse af at være omgivet af personer, der er dårligere begavet end hun selv. Hun oplever sig selv som god i kontakten med andre mennesker, åben og kreativ, men undervurderet og svigtet. Oftest er hun hypersensitiv overfor kritik og bliver let såret og fornærmet.

Narcissistens problem er ikke selvforelskelse

Ordet narcissisme stammer fra den græske myte om den smukke, unge mand Narkissos, der søgte det fuldkomne og derfor forsmåede skovnymfen Ekkos kærlighed. I stedet fascineredes han af sit eget spejlbillede, som han fik øje på i en skovsø. Fuld af længsel rakte han efter billedets perfekte skikkelse igen og igen – men hver frovandt blikket i vandets krusninger. Sådan sygnede han langsomt hen, imens Ekko forgæves råbte hans navn – uden andet svar end sin egen fortvivlede kalden.

Historien blev nedskrevet af den græske digter Ovid for totusinde år siden, og den er genfortalt tematisk igen og igen. Myten har fascineret både Freud, Jung og deres efterkommere uanset psykologisk retning og fortolkes oftest tragisk: Narkissos opfattes som et sygeligt selvoptaget individ, der udtæres af passion for sig selv, og som derfor optræder som et skræmmebillede på selvoptagethed.

Men Narkissos’ tragedie ikke selvglæde, hovmod eller arrogance. Det er snarere, at han ikke genkender spejlbilledet og tror, at den smukke, attraktive yngling i søen er en anden. Det er en myte, at Narkissos blev forelsket i sig selv – for han sanser ikke alt det smukke og dejlige, han selv rummer. Derfor hader, foragter og afskyer han sig selv. For at skjule dette for omverden, må han forkaste han andre, før de forkaster ham – og søger tilflugt i illusionen om at være sig selv nok. Han må puste sig selv og sit værd op til det storladne for ikke at bliver ’afsløret’ som helt almindelig, nøjagtigt som de moderne narcissister, som der iflg. forskerne bliver stadigt fle­re af. Men i denne selvtilstrækkelighed findes kun afmagt og isolation, for den nar­cissisistisk sårede person kan hverken elske sig selv eller andre.

Sund og usund narcissisme

Som med så meget andet er narcissisme ikke kun usund. Freud beskrev i detaljer barndomsfasernes sunde narcissisisme, som når spædbarnet oplever sig selv som årsagen til moderens blotte eksistens og fysiske tilstedeværelse. Den får baby til at kræve behovstilfredsstillelse af sin mor klokken tre om natten – men det er usund narcissisme, der driver fru Hansen til at ringe sin psykolog op på det tidspunkt for at beklage sig. Og i modsætning til Hanne i eksemplet er den sundt narcissisistiske voksne velfungerende, assertiv, kan mærke og anerkende sine organiske behov (mad, tryghed, sex, fornøjelser osv.) og lader ikke sig slå ud af kurs, når de ikke kan opfyldes. Hun tør mærke både sine behagelige og ubehagelige følelser uden at fornægte dem, skjule dem eller lade dem gå ud over andre, anerkender sine kompetencer, glæder sig over sine resultater og gør sig ikke afhængig af andres meninger om hende. Hun ved, at hun er et almindeligt, unikt menneske på godt og ondt, kan mærke, hvad hun føler, bede om det, hun har brug for og tage imod, når hun får det. Hun har god kontakt til både andre og sig selv. Hvad er det, der gør forskellen? Det er der skrevet tykke bøger om, så et bud på årsagerne her vil naturligvis være meget skematisk. Eksempelvis har den tyske psykiater Alice Miller beskæftiget sig indgående med narcissistisk skadede børn og voksne, og som mange andre forskere mener hun, at de narcissistiske sår tilføjes i den meget tidlige barndom.

Det narcissistiske sår

Spædbarnets voksende evne til at opfatte ‘virkeligheden’ medfører ubehag, frustration og smerte. I samspillet med de kærligste, mest velmenende forældre vil der uundgåeligt forekomme skuffelser, afvisninger, tab, smerte, vrede, konflikter og misforståelser. F.eks. må lille Emil lære, at han godt kan tåle at vente på mad i et kort stykke tid; at han ikke bliver forladt, selvom mor ikke kommer ved det første pip af gråd, og at han ikke kan få, hvad han peger på.

Hvis forældrene kan anerkende Emil som et selvstændigt ligeværdigt (men ikke ligestillet) væsen og være rollemodeller for, at han ligesom de selv har ret til egne følelser og præferencer, får han mulighed for at lære rumme skuffelse og frustration i overkommelige portioner: ubehagelige, men ikke katastrofale; angstprovokerende, men med sikkerhedsnet i form af omsorg og opmærksomhed. Men hvis han oplever uforholdsmæssigt voldsomme frustrationer eller oplever sig overset, afvist eller forkert opstår der ubærlige følelser af skam, ydmygelse og afmægtigt raseri i barnet.

Et barn er dybt afhængigt af sine forældre og kan derfor ikke rumme at rette disse voldsomme følelser mod dem – og retter dem i stedet imod sig selv. Derved lærer barnet at hade og foragte sig selv, at opfatte sig selv som forkert, at tro, at det ikke kan have tillid til omverden og derfor må klare sig selv og gøre sig uafhængig af andre. At åbne sig for andre, vise sig fejlbarlig og have brug for omverden bliver et tegn på ”svaghed”, så den narcissistisk sårede person lukker sig og beskytter sin angst for kritik og afvisning ved at prøve at være dygtig, fantastisk og fejlfri. Han er i konstant kamp med sin den indre uro og angst som han må skjule, fordi han ikke kan håndtere at føle sig sårbar.

Det narcissisistisk sårede menneske bærer barnets smertelige følelser dybt i sig. Det er f.eks. hende, der er besat af sin vægt eller sit udseende eller den utrættelige stræber, der aldrig får succes, penge eller anerkendelse nok. Narcissisten kan optræde arrogant, egoistisk eller føle ret til særbehandling – eller være fuldstændig selvcentreret og bruge sig selv som eneste referencepunkt.

Selv lettere narcissisistiske træk påvirker klart individets evne til at elske og arbejde, fordi andre i større eller mindre grad vil opleve dem optræde dominerende, krævende eller urimelige. I sin milde form er denne ”narcissisistiske tilstand” faktisk ret almindelig – en neurose snarere end en personlighedsforstyrrelse. Den lettere narcissisistisk sårede kan godt indgå i forhold til andre, selvom de ikke bliver hverken så intense, autentiske eller på anden måde tilfredsstillende som de kunne være.

Narcissisten på jobbet

En narcissist er selvoptaget, selvglad og ikke bleg for at score point på andres bedrifter. Altså en uudholdelig kollega, men måske en arbejdsgivers drøm! For narcissisten knokler hårdere og gør sig mere umage, når nogen bemærker deres arbejdsindsats. Fordi narcissisten så gerne vil beundres, giver hun sig gerne i kast med opgaver, der kan skaffe hende belønning og anerkendelse.

Og hun har gode muligheder for at komme op ad karrierestigen. For i et verdenssamfund, hvor de mest succesfulde ledere i erhvervslivet er omvandrende eksempler på begær og manglende respekt for mennesker og love (f.eks. Enron–lederne, præsident Berlusconi med sin nepotisme og korruption eller vores hjemlige Thorsen & Trads), bliver egenskaber som egoisme og narcissisme let både legitimerede og beundrede. Der er mange grunde til, at den narcissistiske personlighedstype bliver stadigt mere udbredt:

I bestræbelserne på at opdrage barnet til selvrespekt glemmer mange forældre at stimulere barnets respekt for andre. Barnet sættes i centrum og får ansvar for at træffe valg, som det hverken har brug for eller kompetence til at træffe, og af (narcissisitisk) angst for ikke at blive bedømt som gode forældre eller for ikke at blive elsket, undlader forældrene at sætte rammer og grænser. Det tager tid, masser af tid at være sammen med børn, og tid er en luksusvare i dagens børnefamilier.

Derfor kan doseringen af frustrationerne let bliver forkert, og barnet vokser op som selvhævdende, uempatisk, arrogant og hypersensitiv over for kritik. Barnet vil søge sit eget behov opfyldt først og overtræde andres grænser, fordi hun aldrig har lært hverken at mærke eller respektere dem. Får hun en lederstilling (og det gør hun formentlig, fordi hun besidder netop de egenskaber, der tæller i dagens narcissisistiske samfund), så bliver hun en af de giftige ledere, der ikke respekterer sine medarbejderes krav på et privatliv men kræver uforbeholden støtte til sine storslåede planer gennem en indsats, der ikke begrænses af faste arbejdstider.

Hvis du har en narcissistisk kollega eller leder, så har du en sand udfordring. Du kan bryde kontakten til kollegaen, men hvis du ikke vil skifte job pga. af din narcissistiske leder, der lyver, manipulerer og forsøger at vække din tvivl på dig selv, så hold fast i dig selv og lyt til din egen intuition. Bid tænderne sammen og lad dig ikke forføre af hans grandiose visioner! Narcissisten skaber sin egen verden og tror selv på sine visioner og løgne. Han siger dem så tit, at de for ham bliver sandheden. Og hvis du forsøger at punktere hans ballon, bliver han rasende – så af hensyn til dig selv gør du klogt i at være varsom med, hvordan du fremsætter din kritik og markerer din grænse. Det kræver megen selvbeherskelse, og derfor har du brug for et bagland eller en kollega, som kan lytte, perspektivere og støtte dig i at holde fast i din virkelighed.

Overlev med en narcissist i dit liv
  • Kend dig selv.Vær bevidst om, hvem du er og hvordan du fungerer. Beskyt dit selvværd og lad dig ikke forføre af narcissistens påstande om, at du er mindre værd end han.
  • Se virkeligheden i øjnene. Erkend, at du har at gøre med en narcissist og opfind en strategi for at omgås hende. Tænk f.eks. på, at narcissisten rent følelsesmæssigt har et niveau som et børnehavebarn.
  • Vis grænser. Bestem dig til, hvad du vil være med til – og hvad du ikke vil finde dig i. Håndhæv grænsen, og lad være at forsøge at få forståelse fra narcissisten. Det får du aldrig.
  • Dyrk dine øvrige relationer. Du får brug for støtte fra andre, normale relationer i og udenfor jobbet. Har du ingen, så skab dem. Du får svært ved at klare dig imod narcissisten alene!

Den narcissistisk personlighedsforstyrrede føler sig som noget helt specielt og mener at have krav på at blive behandlet bedre end andre. Han er meget optaget af rigdom og berømmelse bliver vred, hvis nogen kritiserer hende eller står i vejen for hendes planer. Han betragter sig selv et naturligt centrum og har svært ved at sætte sig ind i andres situation. Han lægger stor vægt på det ydre – også titler, postnumre, bilmærker osv. Han opfører sig grandiost, dvs. føler, at han er fantastisk. Men bag grandiositeten gemmer sig dyb usikkerhed og tomhedsfølelse. Derfor har han stor risiko for at få en depression eller komme ud i et misbrug, hvis han oplever en krise.

Hvordan diagnosticeres en narcissist?

I USA er narcissistisk personlighedsforstyrrelse en selvstændig diagnose, men i det internationale diagnosesystem (ICD 10) som bruges i Danmark, findes den ikke. I stedet bruges diagnosen ’anden type personlighedsforstyrrelse.’ Man bruger betegnelsen ’narcissistisk personlighedsforstyrret’ om personer, der 1) iflg. det amerikanske diagnosesystem kan klassificeres som narcissister og 2) har et vedvarende og karakteristisk adfærdsmønster, som adskiller sig fra det normalt acceptable i den kultur man tilhører på mindst to af følgende områder:

  • Erkendelser eller holdninger
  • Følelser
  • Kontrol over egne behov og impulser
  • Forhold til andre mennesker
  • Unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, der er begyndt i barn– eller ungdom, ikke skyldes hverken anden psykisk sygdomm, misbrug eller fysisk sygdom (f.eks. hjerneskade)

Kilde: netpsykiater.dk

Det narcissistiske samfund

Narcissismen er en hovedtendens i tidens litteratur, film og musik. Fascinationen af medie– og berømmelseskulturen, selvpsykologien og den smukke, unge og perfekte krop er tydelige tegn på øget narcissisme i den danske nationalkarakter. Et overvældende antal unge vil ’arbejde med medier’ eller har som erklæret mål at blive kendte, og terapiretninger med målet om at gøre sig uafhængig af andre og ’være sin egen bedste ven og støtte’ er utroligt populære i flodbølgen af interesse for personlig vækst og selv–aktualisering. ’Vind eller forsvind’–typen af tv–shows dyrker også det narcissistiske med sin jagt på vindere og stærke enere, der søger deres femten minutters berømmelse.

Mediehypen omkring personer som f.eks. Paris Hilton (kendt for at være kendt) er et typisk, narcissistisk fænomen – lige som den stærke single–kultur, der tyder på, at man jagter det perfekte (som Narkissos). Det kan være umuligt at finde en partner, der matcher de høje krav – og har man selv vanskeligt ved at klare uoverensstemmelser pga. kritikfølsomhed og manglende empati, bliver det nemmeste (og måske det eneste) alternativ at leve ’ene men stærk.’ Den narcissistiske personlighed defineres netop som en kombination af overdrevet selvbetydelighed og mangel på positiv anerkendelse af andre. Når narcissisten ikke længere er nyforelsket, betyder de to personlighedskarakteristika, at hun får svært ved at leve i et længerevarende, gensidigt givende relation. Den dybt narcissisistisk sårede er mere eller mindre ude af stand til at indgå i nære, givende forhold fordi hun mangler fornemmelse og respekt for både sig selv og andre. I min egen konsultation har jeg set mange såkaldt serielt monogame med tydelige narcissisistiske sår og en lang række skibbrudne parforhold bag sig.

Moralen i dagens verdsliggjorte samfund er også narcissistisk, fordi den er relativ og jeg–centreret, og skillelinjerne mellem rigtigt og forkert er flydende. Hvorfor florerer f.eks. sort arbejde og snyd med offentlige ydelser som aldrig før, når egenskaben ’ærlighed’ figurerer blandt de højest skattede, vigtigste personlige værdier? Måske fordi det er mig, der sættes i centrum. Først mig, og så de andre. Måske fordi krævementaliteten er ved at blive en norm.

©Winnie Haarløv