nøleri

Nøleriets tyranni II

Overvind nøleriet i 4 trin

At overvinde eget nøleri kræver hverken terapi eller medikamenter. Det kræver først og fremmest dét, som nøleren udmærket er klar over: at tage sig selv alvorligt og begynde at se virkeligheden i øjnene.
Der er sikkert mange praktiske anvisninger på, hvad en nøler kan gøre. Her er mit bud på en enkel metode i fire trin.
Det første kalder jeg trin 0, fordi det er en uundværlig forudsætning for overhovedet at komme i gang.

Trin 0: se virkeligheden i øjnene: At stoppe magiske tanker og håb om trylleri

En nøler vil typisk udskyde at gå i gang og fortælle sig selv, at han ikke tror på, at noget kan ændres, at det er for svært eller ubehageligt, eller at han skal vente, til at ”føler for det.” Den inspiration kan han vente på, til der er to torsdage i én uge. Hvornår kommer inspirationen til at gøre noget, der er ubehageligt?

Men hvad mener jeg med at ”se virkeligheden i øjnene”? Et eksempel:

A føler sig syg, så han går ind på et apotek

A: ”Giv mig noget medicin, der kan helbrede det jeg fejler.”

Apoteksassistenten: ”Hvad fejler du? Har du svamp mellem tæerne eller ondt i maven, eller hvad? Jeg må vide mere om, hvad der er galt for at kunne finde det, der kan hjælpe.”

A: ”Jamen, det ved jeg ikke. Bare giv mig noget medicin.”

Hvor store tror du at chancerne er for, at A får udleveret noget, der virker?

Grundlæggende er det selvfølgelig umuligt at ændre noget, som ikke er defineret. En nødvendig begyndelse vil derfor være at begynde at høre efter, hvad det er du fortæller dig selv for at retfærddiggøre nøleriet.

En terapeut ville sige: ”at tage ansvar for, hvad det er jeg siger og gør, så jeg kan se konsekvenserne.” Først når det arbejde er gjort, kan du begynde at ændre på det, du har opdaget at du gør.

Og ja: det kan være svært at ændre gamle vaner. Men det er ikke umuligt.

Trin 1: bemærk dine selvfortællinger:

At lytte til, hvad du siger til dig selv og bevidstgøre det

I stedet for at flygte ved at undskylde, forklare eller springe over, så gå dine nøleri-forstærkende historier i møde. Interesser dig for, hvorfor noget opleves som for svært, ubehageligt eller umuligt.

Stop de magiske tanker om, at mirakler vil ske og opgaven vil løse sig selv til alles fulde tilfredshed – og lad være at fortælle dig selv, at du er håbløs, at du altid har nølet, at du er slap osv. osv. Der er en grund til dit nøleri. Du kender den bare ikke.

Se nysgerrigt på dig selv – og erkend din virkelighed, fx: ”Når jeg udskyder, så sker der ingenting. Konsekvenserne vil være, at… og tingene sker ikke af sig selv.”

Bryd så opgaverne ned i overskuelige bidder. Klassikeren ”hvordan spiser man en elefant? En bid ad gangen” er sand! En nøler vil dræbe sit eget initiativ ved at gøre enhver opgave så stor og uoverskuelig, at det ikke nytter at gå i gang. Tag dig selv i det og gå i gang med at opsætte mål, delmål og detaljemål som dele af en realistisk handleplan.

Trin 2: understøt enhver positiv udvikling.

At forbinde opgaverne med noget positivt i stedet for noget ubehageligt.

• Når den svære start er overstået, gælder det om at opsætte et belønningssystem. Gør det enkelt og nemt (især i begyndelsen), f.eks. ”Når jeg har gjort X (lille detaljemål), så må jeg Y (få en kage, se TV, lægge mig i hængekøjen osv.)

• Derefter skal du hver dag realistisk prioritere det, der skal gøres:
Del opgaverne op i to typer : 1) de presserende og 2) dem, der kan udskydes.
Opdel så bunke 1) i to typer: a) de lette og kortvarige, b) de tid- og ressourcekrævende.
Nu har du sorteret det vigtige fra – det, som presser sig på og som skal laves, for at du kan overholde tidsplanen, få leveret og mærke fremskridt.

• Opdel nu de to bunker i fire:
  1. X) de lette og kortvarige, som du har lyst til at lave
  2. Y) de lette og kortvarige, som du ikke har lyst til at lave
  3. Z) de tid- og ressourcekrævende, som du har lyst til at lave og
  4. Æ) de tid- og ressourcekrævende, som du ikke har lyst til at lave.

• Lav nu to bunker igen: Den med opgaver, som du har lyst til at lave og resten i en anden bunke. Nu har du dagens opgaver foran dig. De er prioriteret på alle måder, og nu er det tid at bestemme dig til, hvilket system du vil løse dem i. Type Y) og Æ) kan udløse belønninger, når de er færdige (en snack, en pause, lov til at lave to af type X og Z) osv. De opgaver du har lyst til at lave, udløser ingen belønning. De bærer lønnen i sig selv: at du kan stille dig foran spejlet og klappe dig selv på skulderen og rose dig selv for, at du faktisk fik gjort både dit og dat.

Trin 3: forvent tilbageslag

At kræve det mulige af dig selv og acceptere, at du ikke er perfekt

Du vil uden tvivl opleve tilbagefald, fx i særligt pressede perioder, hvis du bliver syg eller opgaverne bare vælter ind. Det vigtigste er at:

• se i øjnene, at det kræver en stædig indsats at ændre dit nøleri

• huske dig selv på, at når du undgår at arbejde, påfører du dig selv endnu mere arbejde

• lade være at hoppe på dit eget selvbedrag om, at opgaven er for svær, og at du ikke kan løse den.

Erkend, at det ikke er verdens ende, når du falder tilbage. Alt er ikke ødelkagt pga. en smutter. Giv dig selv en belønning for at indse dét (hellere end at kaste dig ud i tidligere tiders nøleri) – og kom så op på hesten igen.

Gå din opgaveprioritering igennem. Tjek, om du har være urealistisk i dine forventninger, tag højde for sygdom eller uforudsete begivenheder. Selv den mest produktive fejlberegner af og til den tid, der skal til for at løse en eller flere opgaver. Husk, at du er chefen for dig. Det er ikke opgaverne, der bestemmer – det er dig. Og du kan altså ikke trylle.

Lad være med at fortælle dig selv, at du er et dårligt menneske eller et værdiløst fjols, hvis du ikke opfylder målene. Det fører til selvbebrejdelser og undvigemanøvrer. Du gør klogt i at give dig selv en belønning for at opdage, hvordan du er i færd med at blokere din produktivitet – og så tage fat bagefter.

© Winnie Haarløv

nøleri

Nøleriets tyranni I

At nøle er at udsætte det, der skal gøres til senere uden at have en konkret grund til det, og de fleste af os kender til det i større eller mindre grad.

Voksne, rationelle og fornuftige mennesker ved deres fornufts fulde brug formår i den sammenhæng at tænke magiske tanker (måske endda uden at gøre det bevidst): ”Det ordner sig nok.”
Men det er ren virkelighedsflugt, for intet kommer af sig selv undtagen lommefnuller. Virkelighedsflugt følges som regel af en ubehagelig, tyngende følelse af skyld, skam, selvbebrejdelser, afmagt og håbløshed. For hvorfor kan jeg da ikke bare tage mig sammen?

Nølen er så almindeligt, at man kan undre sig over, at der ikke er bedre beskrevet i faglitteraturen, når nu så mange andre områder i psyke og adfærd er undersøgt og beskrevet ned i detaljen.

Mange af mine klienter klager over at de nøler ”uden grund.” Det gør vi så til genstand for undersøgelser i terapien, og det viser sig som regel, at der er gode grunde til nøleriet, som blot ikke er bevidstgjort.

Nølen udspiller sig på to overordnede områder:

• Personen selv. Et mennesker, der er utilfreds med boligen, kæresten, studiet, jobbet, vægten, konditionen, indtægten, mængden af fritid, oplevelsesniveauet osv. udsætter aktiviteter, der tjener til at forbedre hans eller hendes personlige udvikling. Resultat er utilfredshed, bitterhed, manglende livsappetit, en følelse af at være fanget og stå på perronen, mens toget suser forbi.

• Personens opgaver. Den, der udskyder sine opgaver (f.eks. vasketøjet, betaling af regninger, male væggene, pudse støvlerne, hente børnene osv.) forsømmer sin omverden. Resultat er dårlig samvittighed, irritation over for mange byrder og pligter, et ønske om at komme væk fra det hele, ensomhed, isolation.

Nølerens drivkraft

Den, som nøler, drives oftest af to grundoverbevisninger:

• Jeg er utilstrækkelig

• Omverdenen er besværlig og krævende.

Disse to overbevisninger kan komme til udtryk på mange måder. Her er et udvalg af de almindeligste.

1. Perfektionisme

Den, der føler sig utilstrækkelig, vil paradoksalt nok sjældent søge sin egen succes. Han er jo bange for at mislykkes og vil derfor udvælge sig opgaver med stor sandsynlighed for fiasko.

Men hvorfor vælger han ikke noget med sandsynlighed for succes?

Nej, for han kan jo alligevel ikke leve op til sine egne forventninger, og derfor kan han lige så godt springe over, hvor gærdet er lavest og skaffe sig den fiasko, han på forhånd har dømt sig selv til. Det virker sådan her:

”Hvis jeg får et 12-tal til eksamen, kan det ikke blive bedre. Det må jeg have, for så er jeg god nok. Men da jeg jo er utilstrækkelig, kan jeg aldrig få et 12-tal, og så er det ikke godt nok. Og så kan jeg lige så godt lade være.”

I den optik er hans bevæggrund helt logisk og velvalgt, så han forsømmer studier og eksamenslæsning med undskyldninger om, at han har for travlt, er syg, er ulykkeligt forelsket, er nødt til at skaffe flere penge osv. osv. Det åbner mulighed for, at han kan give en plausibel, forståelig undskylding for sin manglende succes (og dermed forsøge at gøre den mindre skamfuld): ”Ja, hvis jeg bare havde styr på …. (en eller flere af undskyldningerne), så kunne jeg have gået til eksamen, men pga. (undskyldningerne), kan jeg jo ikke.”

2. Angst og katastrofefantasier

Den, der kun kan udholde succes bliver selvfølgelig nervøs, når han skal foretage et valg. For hvordan kan han nu sikre, at han vælger Det Rigtige? Han er nødt til at udskyde beslutningen, indtil han føler sig sikker på succes i valget. Men jo længere han venter, jo større bliver hans nervøsitet for at vælge forkert. Fantasierne om konsekvenserne af det forkerte valg vokser og overmander ham. Han giver op og føler sig afmægtig og hjælpeløs, et offer for sit eget liv og for de urimelige vilkår i verden. Han vælger ikke at vælge. Fælden er, at det også er et valg! Men det er et, han ikke træffer bevidst, og de magiske tanker ved at fraskrive sig ansvaret for sit valg bliver: ”Jeg kunne ikke gøre for det / Jeg havde ikke noget valg.”

3. Negativ selvopfattelse (selvnedvurdering)

”Jeg burde jo nok kunne gøre X og Y”, tænker nøleren. ”Men hvorfor gør jeg det så ikke? Jeg er en idiot – doven, sløv, ubrugelig!” Han skælder sig selv ud fordi han opfatter sig selv som doven, sløv og ubrugelig. Men mon det rent faktuelt er tilfældet? Næppe.

Fordømmelsen er snarere et udtryk for, at han på forhånd har givet op på X og Y, fordi han har så høje krav til sig selv. Det giver ham så anledning til at skælde sig selv endnu mere ud: ”Hvor er jeg dog åndssvag og latterlig! Tænk, at jeg ikke engang kan bestemme mig til at at…”

Hans urimelige krav til sig selv betyder, at han lige så godt kan trodse dem og blive rebelsk. Han gør oprør imod sit eget diktatur – hvorefter han skælder ud på sig selv for at gøre oprør. Det er en lille, sluttet cirkel, som kræver så mange ressourcer, at det rent faktisk bliver umuligt at udføre både X og Y.

4. Grandiositet (selvovervurdering)

Den indædte nøler er træt og udmattet, for han er altid travl, forjaget og optaget, og han påtager sig til andres (og måske endda sin egen) undren ekstra opgaver. Han har travlt med at have travlt, for egentlig er han ikke særligt produktiv. Han har nemlig så mange bolde i luften, at han ikke kan nå at spille ret mange af dem. Han får ikke fulgt sine projekter til dørs, får ikke gennemført ret mange af sine planer, og derfor gemmer han sig bag forklaringer om at hans manglende resultater skyldes omstændigheder som andre udmærket kan tackle. F.eks. at der kun er 24 timer i døgnet, at det sommetider regner og sner, at der er trafikpropper, terminsbetalinger, juleaftner og alt muligt andet, som et menneske skal tage sig af.

5. Behov for anerkendelse (usikkerhed)

Nogle mennesker skal føle sig trygge, elskede og accepterede for at kunne handler. De mener at have brug for omverdens anerkendelse for at være noget værd, og hvis de ikke får konstant opmærksomhed, anerkendelse eller billigelse, føler de sig værdiløse. Når den følelse fylder, bliver alt hvad de rører ved også nemt værdiløst i deres egen vurdering. Energien skal altså komme fra omverden, og det stiller omverden ikke altid op til.

Sådan et menneske vil bruge mange, mange ressourcer på at være afholdt og derfor påtage sig alle mulige tjenester for andre. Så mange, at det bliver nærmest umuligt at nå det hele og gøre det ordentligt – og den, der kommer sidst er personen selv. Han får aldrig tid, overskud og ressourcer til at se på sit eget liv og vurdere, om han er tilfreds med det. Han giver med andre ord ikke sig selv den kærlige opmærksomhed og anerkendelse, han jagter hos omverden.

6. Stress (afmagt)

En nøler udskyder pr. definition sine opgaver og kommer derfor som regel til at føle sig stresset af alt det, der ligger og venter. Det tårner sig op og gør det svært eller umuligt at prioritere opgaverne og komme i gang. Derfor presser de sig alle sammen ubønhørligt på. ”Nytter det overhovedet?” tænker nøleren. ”Det er jo ligemeget hvad jeg gør, så er det bare et bundløst hul, som jeg umuligt kan fylde op. Jeg kan lige så godt lade være.”

Den sort-hvide tankegang er negativ og forstærker følelserne af selvforagt, dårligt selvværd, stress og håbløshed. Alt sammen den lige vej til passivitet eller sammenbrud. Det er danaidernes kar, og nøleren vil trætte og irritere sig selv og sine omgivelser med sine beklagelser og føle sig afvist og urespekteret – og dermed forstærke sit negative selvbillede.

Godt så! Når det nu tydeligvis medfører så meget negativt at nøle, hvorfor er det så så svært at gøre noget ved det? Det er der mange forklaringer på, men det er søforklaringer. De er bygget på enten rationalisering, impulsivitet eller virkelighedsflugt.

7. Rationalisering (selvbedrag)

”Jeg begynder på mandag!” siger den typiske nøler. ”Jeg mangler bare lige at undersøge…” ”Jeg skal bare lige først…” og mere af samme skuffe. At give sig selv forsikringer om, at nu begynder han, dæmper nølerens angst og selvhad, for nu har han jo truffet beslutningen! Han behøver altså ikke ruge over sin egen utrilstrækkelighed, for på mandag…

Men forklaringen giver kun en flygtig lettelse, for med sig selv ved han godt, at det ikke bliver sådan. Han ved udmærket, at han narrer sig selv, og derfor overlistes han hurtigt af tristhed og afmagt. Han anklager og bebrejder sig selv for at være et skvat, og det er næsten uudholdeligt at skamme sig over at føle sig som et skvat, så han er nødt til at forsvare sig imod sig selv. Det kan han gøre på flere måder.

  1. Han kan indrømme: gøre nar af sig selv, fortælle vittigheder om sig selv og vise, hvor meget overskud og selvironi han har. Gevinsten er, at omgivelserne møder ham med et smil. Men nøleren ved udmærket, at andre ikke regner med ham. De stoler ikke på hans løfter. De har ingen tiltro til hans ord, og nøleren ved godt, at han ikke bliver respekteret som andet end – en uansvarlig nøler.
  2. Han kan lyve: ”Jeg arbejder bedst under pres,” undskylder han sig, selvom han ved, at det ikke passer. Hvis han arbejder under pres, er hans drivkraft frygt (for konsekvenserne af ikke at levere) og ikke pres.
  3. Han kan appellere til medlidenhed: ”Jeg har det dårligt med deadlines,” siger han. Og vupti: når han bliver ved at undlade at levere, sker det også, at opgaven bliver annulleret, udført af en anden eller bliver irrelevant. Fordel: presset er væk.
  4. ”Jeg lever i nuet!” forsvarer han sig og henviser til Eckart Tolle eller en af alle dem, der overfladisk læst kan forstås som om lykken ligger i total ansvarsfrihed. Men nøleren lever netop ikke. Han plages af alle sine hvide løgne, bortforklaringer, skyldfølelser osv.
8. Impulsivitet (manglende behovsstyring)

En af forskellene på at være barn og voksen er den voksnes evne til at udskyde egne behov. Et lille barn viser sin utilfredshed spontant og omgående, hvis det ikke får sit behov opfyldt, mens voksne kan rumme det og vælge rette tid, sted og mulighed. Lidt sort-hvidt kan man sige, at barnets tolerancetærskel er lav, og impulsiviteten er høj, mens det er omvendt for en voksen.

Nølerens tolerancetærskel er umoden. Han følger sine behov (at slippe for den krævende opgave / undgå besværet) og giver op. Lige til han konsekvenserne bliver for ulidelige, hvorpå han kaster sig ud i voldsom aktivitet. Han prøver så at finde genveje for at maksimere resultatet og minimere indsatsen. Det er der i sig selv ikke noget galt i, men oftest bliver resultatet af al den impulsive handlen, at han mister overblikket og fjerner sig fra sit mål. Når det bliver klart, begynder han forklare det mislykkede resultat med, at opgaven er for krævende, fristen er for kort, opgavestilleren (eller verden) er uretfærdig osv. osv. Det eneste han ikke går er at tage ansvar for, at hans impulsitivitet gjorde det umuligt at løse opgaven med overblik og overskud.

9. Overspringshandlinger

Den magiske ønsketænkning om, at alt vil løse sig af sig selv, hvis han blot giver det tid og venter til det rette øjeblik. Og når nøleren overtaler sig selv til at stole på, at tingene vil ske af sig selv, så dæmpes angsten for at fejle, og så kan han jo lige så godt bruge tiden til noget andet: se TV, surfe på nettet, skrive på facebook, gå en tur osv. osv. Men angsten for fiasko lader sig ikke narre. Lettelsen er kun forbigående og vil tit være forværret, når den vender tilbage.

På den korte bane er gevinsten ved at nøle er altså til at få øje på, men på den lange bane bliver gevinsterne vendt til tab.

overvind nøleriet i 4 trin (og nej, det er ikke nemt!)

©Winnie Haarløv

 

vampyr-fri

Gør dig fri af følelsesvampyren (Del III)

Det er nemmere sagt end gjort at frigøre sig fra en følelsesvampyr. Det kan være svært eller umuligt for omgivelserne at forstå, men det er jo heller ikke dem, der gennem lang tid (måske årevis) har stået model til en konstant nedbrydning af dit selvværd.

Frigørelsen falder i tre faser:
  • følelsesmæssig afstandtagen
  • afslutning af forholdet
  • efterbeskyttelse
1. Følelsesmæssig afstandstagen

I denne fase gør du dig klart, hvad du vil gøre og hvordan din frigørelsesproces skal være, for frigørelsen vil formentlig mislykkes, hvis du bryder med vampyren pludseligt og impulsivt, uden planlægning og uden de nødvendige ressourcer. Tit har Følelsesvampyren jo udsuget dig for kræfter, isoleret dig fra venner og familie og har kontrollen med økonomi, bil osv. Fase 1 består derfor af et antal små skridt, f.eks.:

  • Læg mærke til, hvordan du bliver behandlet og prøv, om du kan beskue det udefra uden at engagere dig med følelserne: Leg, at du er et videokamera, der simpelthen registrerer hændelserne. Du ved jo allerede, at intet nytter; at du intet kan gøre – så prøv i det mindste dette.
  • Gør dig kedelig. Klæd dig trist, sig gradvist mindre, deltag mindre, vær mindre livliv, mindre til stede. Måske kan du være heldig at kede vampyren så meget, at han eller hun selv forkaster dig – eller i det mindste oplever en faldende interesse i dig.
  • Kontakt dit netværk (familie, venner, bekendte) bag vampyrens ryg. Bed dem være parat med det, du får brug for: tag over hovedet, penge, børnepasning osv.
  • Hvis du frygter, at vampyren bliver voldelig over for dig, så tjek hvad der skal til for f.eks. at skaffe et polititilhold.
  • Fjern dine personlige værdier lidt efter lidt og deponer dem et sikkert sted. Du får nok ikke det hele med, men så er det en mindre pris at betale end at blive.
  • Hold helt op med at skændes, debattere eller drøfte noget. Undlad at forsvare, forklare eller undskylde dig selv – med andre ord, tal ikke til hans fornuft. Sig hellere f.eks. ”Jeg har følt mig så forvirret / stresset på det seneste.”
  • Begynd at antyde, at du måske er deprimeret, udbrændt eller rådvild m.h.t. dit liv. Husk, at Følelsesvampyren aldrig tager ansvar for noget som helst, heller ikke, hvad der sker i jeres forhold. Derfor vil han have nemmere ved at bryde forholdet, hvis han kan give dig (og din depression eller udbrændthed) skylden. Lad ham endelig fortælle andre, at du er ved at gå ned med flaget, at du er ved at blive skør eller utilregnelig. Det øger dine muligheder for at komme ud af forholdet. Lad ham derfor tænke og sige nøjagtigt, hvad han vil om dig.
  • Indled for guds skyld ikke et andet forhold – det vil kun forværre og komplikere din situation og øge hans vrede. Hold super, super lav profil med hensyn til det andet køn. Glem ikke, at din vampyr er verdens- og rom-mester i at udspionere og ikke skyr nogen midler for at skaffe sig viden om dig og dine handlinger.
  • Lad endelig vampyren indlede et nyt forhold, og lad ham fortælle vidt og bredt om det. Glem ikke, hvor nemt han har ved at engagere sig, fordi hans følelser er overfladiske. Chancen for at han engagerer sig i en anden vokser, hvis du er ”kedelig” og ”deprimeret”.
2. Afslut forholdet

Igen: Husk, at Følelsesvampyren ikke påtager sig nogen form for ansvar, reagerer på kritik med vrede eller raseri og let går i panik, når han føler sig forladt. Derfor skal selve afslutningen ske på nogenlunde samme måde som i den første fase.

  • Forklar, at du er følelsestom, gået i stå, udbrændt osv. Sig, at du ikke kan føle noget for nogen overhovedet, at der må være noget seriøst i vejen med dig, og at han fortjener bedre. Spørg, om han ikke har bemærket den forandring, der er sket med dig i de sidste par måneder (fase 1), og sig at du må have tid til at finde ud af, hvad der er galt med dig. Måske får du kvalme ved at sige det, men prøv med ”Jeg duer overhovedet ikke til noget i øjeblikket:” Hvis vampyren kan give dig hele skylden for bruddet og helst stille sig selv i et favorabelt lys (”hun ønskede fred til at finde sig selv, og selvfølgelig måtte jeg give hende det, selv om jeg elsker hende, bla-bla-bla”, så bliver det nemmere for ham at forlade dig.
  • Hvis han går i panik, vil du helt sikkert opleve en tsunami af telefonopkald, breve, sms’er, mails, sedler på din bilforrude osv. Reager med et kedeligt, spagfærdigt ”tak”. Hvis du overreagerer eller giver efter, har du tabt – og du bliver slået tilbage til start.
  • Fokuser på, at du har brug for at komme lidt væk. Gå endelig ikke ind på nogen af de utallige forhandlingsforslag, du vil modtage: at I skal ses mindre, at I kun skal ses når du har lyst, at I skal holde en uges pause, gå i parterapi osv. Så længe vampyren har kontakt med dig, vil han opleve at have en mulighed for at kontrollere og manipulere dig.
  • Følelsesvampyren vil helt sikkert gøre, hvad han kan for at give dig dårlig samvittighed og skyldfølelse. Han gentager og gentager, hvor elsket du er, hvor meget han har gjort for dig, kæmpet for forholdet, alt det du har betydet og betyder for ham og hvor meget han har ofret på dit alter. Men du vil også få at høre hvor led, modbydelig og egoistisk du er fordi du har snydt ham, fordi du er selvoptaget og egoistisk nok til ikke at give ham en chance til, og fordi du gør ham til grin ved at forlade ham.
  • Lad endelig være med at prøve at få ham til at forstå, hvordan du føler. Det vil ikke ske! Følelsesvampyren er kun optaget af, hvordan han selv føler, og dine følelser er fuldstændig irrelevante. At appellere til hans forståelse er rent spild af tid, og hans eneste formål med at deltage i samtalen er at gribe muligheden for at belæsse dig med dårlig samvittighed og endnu mere skyldfølelse.
  • Tro under ingen omstændigheder på hans løfter om ændring – heller ikke, hvis han pludselig tolererer eller endda opfordrer til, at du går ud med vennerne, besøger familien og stopper sin sms-terror. Tro ikke på hans løfter om ægteskab, rejser, gaver, personlig udvikling osv. Du ved jo godt, hvad han er i stand til for at få magten over dig, så lad nu være med at hoppe på den igen. Alle mennesker kan drastisk ændre adfærd i en kort periode (tænk bare på dine slankekure, planer om at blive sund og fit, holde op med at ryge osv.), men når krisen er afværget, falder man tilbage. Det gør vampyren også.
  • Opsøg professionel hjælp, eller find nogen du kan tale med i denne fase. Du får brug for al den opmuntring og støtte, du kan skaffe dig. Husk, at hvis vampyren opdager at du f.eks. går i terapi, vil han kritisere terapien sønder og sammen. Enten er terapeuten / psykologen totalt idiot, eller også er du totalt idiot.
  • Lad være med at tale om fremtiden ved at bruge ord som ”måske en dag” eller ”i fremtiden” osv., for det giver Følelsesvampyren opfattelsen af, at du er på vej tilbage. Og så vil han straks gribe ud efter dig. Forestil dig, at du er en dankort-automat ude af funktion. Når vi er i pengenød og støder på sådan en, så prøver vi gerne et antal gange for at se, om den dog ikke skulle virke – og når det ikke sker, så prøver vi at finde en anden. Hvis du stædigt og konstant holder ved din beslutning uden at give ham den mindste antydning af, at du bliver svag i knæene under byrden af dårlig samvittighed, så vil han til sidst opgive.
3. Efterbeskyttelse

Det er ikke din skyld og du har intet ansvar overhovedet for, at vampyren opfører sig og reagerer som han gør. Han har haft sin adfærd i det meste af sit liv – i hvert fald sit voksne liv, og han ser det faktisk ikke selv som et stort problem. Han er overbevist om, at du har et problem, at du skaber hans problemer eller at du gennemgår en eller anden fase, lytter til de forkerte mennesker og at du snart vil få øjnene op for hans vidunderligheder.

Følelsesvampyren opgiver sjældent kontakten helt og aldeles og vil oftest forsøge at kontakte dig igen, selv lang tid efter, at forholdet er slut (muligvis også, selvom han har gang i nogle nye bekendtskaber. Du slipper ikke, før han har en ny på krogen, som sidder lige så godt fast som dig). Husk, at det ikke drejer sig om følelser og slet ikke om kærlighed. Det vil han selvfølgelig påstå, til himlen får to måner – men det drejer sig kun om magt og kontrol. En følelsesvampyr formår i virkeligheden slet ikke at elske nogen. Heller ikke dig.

  • Hold fast i, at forholdet er permanent afsluttet. Gå ikke med på at diskutere, om I skal være venner eller ses på andre måder. Du tror måske, at det vil berolige vampyren at gøre det, men faktisk vil du bare sætte ham i kog igen.
  • Sig nej til at mødes og tale om det, der var. Du risikerer kun at han får en krog i dig med skyld og dårlig samvittighed.
  • Fortæl ham intet om dit nye liv og eventuelle nye bekendtskaber og frabed dig at høre om hans. Sig til ham, at jeres liv nu er adskilte og derfor private, og at du ønsker ham det bedste og håber at han bliver lykkelig.
  • Hvis du mærker skyldfølelsen vokse, så afbryd samtalen med ham, uanset om det er pr. mail, sms, telefon eller over en kop kaffe. En undersøgelse viser, at den mest tungtvejende grund til, at fraskilte finder sammen igen, er skyldfølelse.
  • Flyt din fokus fra din samvittighed til dét, han faktisk siger. Og så vil du høre, hvordan han bruger skyld med skyld på for at fange dig ind igen.
  • Når/hvis I taler sammen, så giv ham en nøgtern statusrapport af den slags, du ville give din fjerneste tante Tove, hvis hun spørger hvordan du har det. Vær høflig, kedelig og undgå detaljer. F.eks. ”Jeg arbejder meget og passer min løbetræning” eller noget i den dur.
  • Når Følelsesvampyren disker op med, hvor smertefuldt og svært bruddet har været, så svar noget generelt om, at det jo altid er vanskeligt at lave om på sit liv eller finde kærligheden. Graver han i dine private forhold eller har hørt, at du har fundet en ny kæreste, så leg, at du er en damebrevkasse og sig f.eks. ”Datingmarkedet er hårdt, men man må jo bare håbe, at den rette er derude et sted – både for dig og for mig.” Bliv aldrig personlig!
  • Gør enhver eventuel kontakt kort og høflig. Hvis han ringer, er du ved at koge æg og kan kun tale i tre minutter, og hvis du sidder i bilen, må du afbryde fordi der er politi i syne. Du kan også gå ud og ringe på døren, så han kan høre det i telefonen. Ønsk ham det bedste i en neutral tone, ligesom du ville gøre overfor din grønthandler. Og igen: Bliv aldrig personlig.
Opsummering

Gennem mine år som praktiserende psykoterapeut har jeg mødt mange mennesker af begge køn, som har været i kløerne på en Følelsesvampyr. Jeg har meget sjældent oplevet, at en vampyr har ændret sig væsentligt, selvom jeg har haft nogle stykker i terapi. Det er også sket, at en følelsesvampyr har reageret på denne artikel og beklaget sig over at blive fremstillet som “ond” – når hun nu var sådan et “hjælpeløst, stakkels væsen, der ikke kan gøre for det”.

Jeg har også adskillige gange oplevet, at selv det mest sønderslidte vampyroffer er faldet tilbage i forholdet, før det er lykkedes at genoprette den følelsesmæssige skade, som offeret har pådraget sig. Det er en sej og langvarig proces at komme ud af et vampyrforhold. Men det er absolut muligt, hvis vampyrofferet er indstillet på at arbejde seriøst, konsekvent og konstant med sig selv over en periode.

 

©Winnie Haarløv

vampyr-1

Er du vild med en følelsesvampyr? Del II

Et forhold begynder oftest med forelskelse, betagelse, begær, sødme, interesse og høflighed. Begge parter gør sig umage, og derfor tager det oftest noget tid, inden parterne kan afkode hinanden og få en fornemmelse af, hvad der gemmer sig bag facaden.

Men visse mennesker er bedre til at gemme deres personlighed og destruktive adfærd en andre, og en særlig type er den, man kan kalde Følelsesvampyren. Det er en psykologisk karakteristik, der kan gælde både mænd og kvinder.

Derfor veksler jeg i artiklen mellem at bruge han og hun. Følelsesvampyren har dybtliggende, personlige egenskaber, som skaber uendelige mængder af social, følelsesmæssig og psykologisk skade i de forhold, han eller hun indgår i.

Selv oplever de, at ”det er jo bare sådan det er” – og det er sikkert også rigtigt, i og med at Følelsesvampyren har lært sin adfærd af en af sine forældre, som led af manglende eller lavt selvværd. I den psykologiske litteratur benævner man tit vampyren som følelsesmæssigt afhængig.

20 tegn på, at du er vild med en vampyr

Denne artikel gennemgår tyve af Følelsesvampyrens typiske egenskaber og handler om, hvordan et potentielt vampyrforhold kan genkendes og undgås. Hvis du genkender mere end tre af de tyve egenskaber hos din partner, så er du formentlig faldet i hænderne på en Følelsesvampyr, og forholdet vil næppe nogensinde blive stabilt, sundt og harmonisk medmindre han eller hun ændrer sig fundamentalt. Hvis du genkender fem eller flere af de tyve karakteristika, så er der ingen tvivl: forholdet vil kuldsejle og du vil blive såret af dets destruktive karakter.

1. Du bliver såret. Først psykisk, og så…

Følelsesvampyren sårer dig gerne med vilje. Han kan finde på at slå, skubbe eller puffe dig, tage hårdt fat i dig eller dit hår – eller hun kan smide med ting, ridse din bil eller klippe i dit tøj. Og én gang er nok. Sker det én gang, vil det med 99,9% sandsynlighed ske igen.

  • Den mandlige vampyr begynder oftest i det små og undskylder tårevædet eller overstrømmende bagefter. Men adfærden forsvinder ikke. Den udvikler sig.
  • Den kvindelige vampyr kan finde på at sparke, tjatte eller daske sin partner, når hun bliver vred, ulykkelig eller ophidset.
2. Hurtig tilknytning, voldsomme følelser

Følelsesvampyrens egne følelser kan virke dramatiske og dybe, men faktisk er de meget tit overfladiske. Vampyren ønsker typisk at flytte sammen eller taler om at blive gift mindre end fire uger efter, at I har mødt hinanden. Hvis vampyren siger ”Jeg elsker dig” på et så tidligt tidspunkt i forholdet at det forbavser dig, så er der grund til alarm. Det kan virke særdeles romantisk og forførende. Og selvfølgelig kan det være, at miraklet er sket: at du har mødt Den Rigtige, som du skal blive gammel sammen med i et smukt og harmonisk forhold. Det er ikke sandsynligt – men heller ikke umuligt.

Lyt alligevel til din indre alarmklokke, hvis han efter ganske få uger siger, at du er kvinden i hans liv, at han altid kun vil elske dig eller at du er hans Livs Kærlighed. Du vil få (dyre) gaver i massevis og opmærksomhed i mængder og opleve opmærksomhed og romantik på måder, du aldrig havde drømt om eller kun set i lyserøde, amerikanske film. Denne fase i forholdet er lokkende, og det er netop det der sker: Du lader dig lokke ind i vampyrens spind. Langsomt bliver du opslugt og overbevist om, at du er det bedste, der nogensinde er sket ham.

Glem ikke at bruge din fornuft. I forretningsverdenen siger man, at ”hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok løgn.” Det gælder også i forhold. Vågn op, inden du bliver så overvældet af al den påskønnelse og vampyrens voldsomme hunger efter dig, at du overser en vigtig faktor: det giver ingen mening. At sidde med en fyr, du har kendt i under en måned og planlægge hele fremtiden er jo galimatias! Normale, sunde individer har brug for en meget længere proces til at udvikle et kærlighedsforhold, fordi der er så meget på spil. Man får simpelthen ikke tilstrækkeligt at vide om hinanden på tre uger til for alvor at tro på, at man vil bruge resten af livet sammen. Og jo – jeg tror på ”kærlighed ved første blik”. Jeg tror bare også, at det hører til sjældenhederne, at den holder i længden og jeg tror heller ikke, at det er kærligheden, der slår ned som et lyn. Man kan forelske sig på under et sekund, men det er ikke så tit, at det ender med guldbryllup. Det sker kun, hvis man er både heldig og forstandig, at forelskelsen kan vokse til at blive kærlighed.

Altså: hvis din nye kæreste udtrykker heftige følelser efter meget kort tid, så kan det paradoksalt nok være et tegn på overfladiske følelser. Eller med andre ord: at Følelsesvampyren kan slippe dig lige så hurtigt, som han opsugede dig. Det kan vise sig at være et held, hvis det sker. Læs bare videre!

3. Voldsomt temperament

Vampyren har voldsomme følelser og derfor et heftigt temperament. Hvis han eller hun har det med at “eksplodere” eller gøre farlige ting – f.eks. køre alt for stærkt på grund af raseri, slå ting I stykker, slås eller true (dig eller andre) – så kan du øsregne med, at det kun er et spørgsmål om tid, før det er din tur. Mens forholdet stadig er ret nyt, bliver du vidne til aggression mod andre, trusler, vredesudbrud osv., og du bliver formentlig chokeret første gang og regner med, at det var en engangsforeteelse. Spørger du til det, får du også at vide at der har været vold i hans liv, hvadenten den har været fysisk eller verbal. Og med stigende frekvense bliver du vidne til, at han råber, bander, kaster med ting og sparker i lutter frustration.

Følelsesvampyren vil selvfølgelig forsikre dig om, at han kun er vred på andre eller på situationen og slet ikke på dig, og du vil jo så gerne tro ham, så du godtager forklaringen og misser pointen: at han tydeligt demonstrerer for dig, at han besidder både evne og kompetence til at blive voldelig. Når du på et senere tidspunkt får brug for at konfrontere ham (for konflikter kan jo ikke undgås i selv de sundeste forhold), så vil det være dig, der bliver skydeskiven for det ustyrlige temperament.

4. Følelsesvampyren skader din selvtillid

Vampyren nedgør eller kritiserer dig ustandseligt. Retter på dig, irettesætter dig og giver dig fornemmelsen af at være overvåget. Du begynder at føle dig på vagt og indimellem måske endda lidt klodset, ubegavet, grim, dum eller utilstrækkelig, altefter hvad det nu er hun angriber. Hun tager dig om livet og siger, at du er for fed; hun ser dig frisere dig og siger, at dit hår er kikset, hun griner hvis du udtaler et ord forkert eller giver tydeligt udtryk for sit mishag, hvis du sveder, fordi du har flyttet flyglet i 30 graders varme.

Hele tiden udhules din selvtillid, og dit selvværd er under konstant angreb. Når hun har nået sit mål, og du reagerer kejtet og usikkert, så kan hun gøre nar af dét og har dermed sikret sig retten til at behandle dig som et fjols. Når I er sammen med andre, passer du på ikke at begå fejl. Enten ved at tie stille eller ved at stryge hende med hårene og ikke sige hende imod. Ethvert fejltrin bliver afregnet straks ved at du bliver latterliggjort i alles påsyn – eller når I kommer hjem, hvor du må deltage i en scene eller et følelsesudbrud, der varer hele natten. Også selvom du skal på arbejde dagen efter.

5. Farvel til dit bagland

For at få fuld kontrol over dig, må Følelsesvampyren afskære din kontakt til netværk og bagland. Han gør det ved at bilde dig ind, at dine venner behandler dig dårligt, udnytter dig og overser dig, og at de overhovedet ikke forstår at sætte pris på dig i samme grad som han gør. Hvis du er en kvinde og din vampyrpartner ikke kan få dig til at bryde med dine mandlige venner / bekendte, anklager han dem for at lægge an på dig. Og bagefter påstår han, at din bedste veninde lagde an på ham selv. Dem kvindelige vampyr bruger samme trick med omvendt kønsfortegn.

Når du ønsker at se din familie, venner eller veninder, bombarderer Følelsesvampyren dig med spørgsmål eller anklager. Det ender som regel med, at du opgiver at se familien og vennerne, fordi du ikke orker at møde hans verbale krænkelser, KGB-agtige udspørgen og urimelige, grundløse anklager. Du trækker dig gradvist fra din egen kreds, og derfor reagerer de selvfølgelig. De savner dig jo og forstår ikke, hvad der foregår. Følelsesvampyrens modtræk er at påpege, hvor dårligt de behandler dig og sige, at du bør holde dig fra dem. Ingen elsker dig jo som han gør, vel? Se selv! Og når du er isoleret og alene, kan han øge kontrollen med dig.

6. Lunefuld vekslen mellem ond og blid

Følelsesvampyren svinger mellem at være ondskabsfuld og kærligt overstrømmende. Når hun er ond, bliver du overfuset og bebrejdet, truet og fyret – oftest på grund af bagateller, for noget der skete for længe siden eller ”bare fordi.” Så kan humøret uden varsel svinge til den modsatte barometerstand, og du bliver overøst med opmærksomhed og bønner om tilgivelse.

Når hun bliver bange for at miste dig, forsøger hun at nedgøre dig, skyde dit selvværd i sænk og gøre dig usikker, sådan at hun kan tage magten. Bagefter, når du er blevet tilstrækkeligt ked af det, siger hun undskyld, men skaden er sket. Endnu et hak i dit selvværd.

7. Det er altid din skyld. Og alt er din skyld

Følelsesvampyren anklager dig for at gøre ham vred, frustreret og urimelig. Når han er dig utro, råber ad dig, behandler dig som skidt, ødelægger dine ting eller gør dig til grin offentligt, så er det fordi du selv er ude om det. Kommer du ti minutter for sent, er det din skyld, at han er nødt til at køre 180 på motorvejen for at nå biografen i tide, din skyld at han kører en kat over og din skyld, at han er sur resten af aftenen. Han påstår, at intet af det ville være sket, hvis du bare havde været hensynsfuld nok til at komme til tiden – og at grunden til at du ikke er hensynsfuld selvfølgelig er, at du ikke elsker ham højt nok.

Følelsesvampyren tager aldrig – ALDRIG – ansvar for sine egne følelser og sin egen adfærd. Det er de andres skyld. Også hvis han kører som en vanvittig, ikke viser af og torpederer en andens bil: for så er den anden en idiot, der var i vejen. Eller det var dig, der gjorde ham så vred / ked af det / bange, at uheldet skete. Han forsøger altid at give dig opfattelsen af, at du/de andre selv har forårsaget hans vrede, råben eller angreb, og at du/de derfor fortjener at han bliver krænkende, sur eller urimelig.

8. Farvelpanik

Hvis du antyder, at du tænker på at afslutte forholdet, så laver han en scene. Både den mandlige og den kvindelige vampyr kan reagere med noget, der ligner et regulært nervesammenbrud med tårer og bønner. Det kan også være en tornadolignende, aggressiv udladning. Bagefter lover Vampyren bod og bedring, lover at søge hjælp til at ændre sig eller lover gaver, ægteskab eller hvad som helst. Hun kan også finde på at true med selvmord eller med styrte direkte ud og finde en anden – eller endda med at gå tilbage til sin eks (som formentlig var stjernelykkelig, da vampyren fandt dig!) Eller true med at sige sit job op og flytte til Bagindien. Som om du var ansvarlig for vampyrens beslutninger.

”Giv mig en chance til,” plager hun, og du bliver blød i knæene af dårlig samvittighed og fordi du ved, hvor sød hun kan være. Siger du nej, vil hun bestorme dig med sms’er og telefonopringinger hvert fjerde minut, indtil du giver dig, og samtidig vil hun fortælle alle og enhver, hvor højt hun elsker dig, og hvor ulykkelig og knust hun er, men at hun også godt kan forstå dig, for hun er jo så urimelig. På sin vis er det jo ret kreativt at skabe et stort socialt pres på dig ved at lokke venner og familie til at ringe til dig og plage dig om at gå tilbage til vampyren, fordi hun er så knust og på selvmordets rand. Den kvindelige vampyr kan finde på at bilde dig ind, at hun er gravid, mens den mandlige kan finde på at gældsætte sig for at købe dig en to karats diamantring. Alt sammen mens dine kolleger er vidner, fordi vampyren mødte op på dit job i frokostpausen.

Vampyrens følelsesmmæssige reaktioner er intense, og det holder dig følelsesmæssigt fanget. Går du tilbage, har du god grund til at frygte en optrapning af dramaet, hvis du skulle finde på at afbryde forholdet igen. Vampyren vil da igen og igen minde dig om, hvilken samvittighedsløs, iskold og egoistisk, elendig og værdiløs person du er – og gentage hele dramaet for at bure dig inde endnu en gang. Mekanismen minder om det, der sker når man træner en springhest: når den har sprunget godt, hæver du barren for at presse den endnu mere. For du ved, at den kan både tåle og yde mere.

9. Dit liv bliver aflyst

Sammen med en Følelsesvampyr er der ikke plads til at dyrke dine personlige interesser, hobbies, venner eller mål. Vampyren kræver dit udelte nærvær og fulde opmærksomhed og vil gøre hvad der skal til for at forhindre dig i at bruge tid på noget andet. Formålet er at få fuld kontrol over dig og sikre, at du ikke oplever noget sjovt eller værdifuldt uden vampyrens selskab.

10. Paranoid kontrol

Følelsesvampyren generer sig ikke for at overvåge og udspionere dig, hacke sig ind i din e-mail, aflure koden til din mobiltelefon og kigge i din pung, taske eller dine lommer. Hvis du taler med en person af det modsatte køn, bliver du udsat for en byge af spørgsmål og anklager om, hvordan du kender vedkommende og hvad I har gang i. Hvis du ikke svarer din telefon, bliver du bedt om at gøre rede for hvorfor, hvor du var og hvad du lavede, hvem du var sammen med, hvad I talte om osv. Hvis der er mudder på din bil, må du forklare hvordan det er sket. Har du en bærepose fra en bestemt forretning, skal du svare på hvad du har købt der, og hvis en ven/veninde ringer dig op, skal du kunne forklare hvorfor, hvad formålet var osv. Vampyren følger efter dig til supermarkedet i smug og forsøger at fange dig i en løgn, tjekker genkaldstasten på din telefon og kigger i din skraldespand.

Vampyren vil gerne bestemme, hvilket tøj du skal have på hvornår og hvor, og hvordan du skal opføre dig, når I er sammen offentlige steder. Du må ikke give andre opmærksomhed, ikke tale for meget eller for længe med bestemte mennesker (og nogen må du slet ikke tale med). Der er steder, du ikke må gå hen, og der er ting, du ikke må tale om sammen med andre.

Hvis I ikke har en aftale, f.eks. fredag aften, siger din vampyr at han vil ringe den aften. Det gør han bare ikke, for på den måde holder han dig parat og vågen.

11. Offentlig gabestok

Følelsesvampyren kan finde på at lange ud efter dig verbalt, når I er sammen med andre. Hun gør måske nar, kalder dig øgenavne eller afslører nogle intime, private ting til andre. Du lærer hurtigt, at hvad som helst du måtte finde på at sige i selskab med andre kan medføre en eller anden form for angreb – enten straks, eller når I er kommet hjem. Inden længe tier du hellere stille og smiler høfligt, mens du holder dig tæt til din vampyr for ikke at sætte et af jalousianfaldene i gang. Du opdager, at du går med blikket vendt mod gulvet for at undgå at møde andres øjne – for tænk nu, hvis en veninde eller tidligere kæreste kommer hen og siger noget til dig. Følelsesvampyren ville gå amok!

12. Det er aldrig nok

Du bliver gradvist overbevist om, at du er et elendigt, dårligt menneske, og at intet du gør er godt nok. Du siger ikke ”jeg elsker dig” tit nok eller inderligt nok, du giver ham ikke nok opmærksomhed når I er ude, du gør ikke nok eller giver ikke nok. Ikke efter alt, hvad han har givet, ja endda ofret for dig! Det går ud over dit selvværd og skader din selvtillid, og efter et stykke tid begynder vampyren at fortælle dig, hvor heldig du er at have ham. At du skulle prise dig lykkelig, for ingen andre ville gide at have noget at gøre med et så elendigt, dårligt menneske som dig!

13. Ubegrænsede rettigheder

Følelsesvampyren mener helt seriøst, at hun har ret til at gøre nøjagtig, hvad hun lyster i forhold til andre. Er køen i supermarkedet lang, har hun ret til at fornærme de andre. Begår en medtrafikant en fejl, har hun ret til at råbe skældsord og chikanere den pågældende hele vejen fra Vejle til Aalborg. Driller børnene hinanden, har hun ret til at låse dem inde i kosteskabet. Hvis du ikke lever op til hendes ønsker eller krav, eller hvis du overtræder en af hendes regler, bliver du straffet. Efter vampyrens forgodtbefindende.

14. Din familie og dine venner kan ikke lide ham/hende

Hvis forholdet til vampyren fortsætter, begynder familie og venner at opdage, at du forandrer dig og trækker dig mere og mere tilbage fra dem. De vil protestere og undre sig, spørge, hvad der foregår. Din vampyr vil forklare dig, at de bare er jaloux på de helt specielle bånd, der er mellem jer to, og at de bare aldrig selv har mødt den ægte kærlighed. Er deres protester måske ikke både smålige og egoistiske? Hvordan kan de finde på at ville forhindre jer i at være sammen, hvis det ikke er fordi de kun tænker på sig selv? Derefter vil vampyren blive vred, når du så meget som nævner venner, veninder eller familie, og du holder efterhånden op med at nævne dem i hans nærvær. Vampyren bliver jaloux og føler sig truet af enhver, der er nær på dig – selv dine børn. Bliv derfor ikke overrasket, hvis Vampyren nægter dine slægtninge og venner adgang til jeres hus.

15. Rygter

Når du hører mennesker fortælle om eller omtale sig selv, får du et godt indblik i deres personlighed. Mellem linierne afslører de, hvordan de ser på sig selv, hvad de finder interessant og hvad de tror der vil imponere dig. Eksempel: Et menneske med humor fortæller sjove og pinlige episoder om sig selv. Et ambitiøst menneske fortæller om sine succes’er og fiaskoer.

En Følelsesvampyr fortæller historier om krænkelser, vrede, uretfærdighed som er sket for ham – eller om sin magt over andre, hvordan han har afvist dem, sjoflet dem eller været den Fuldkomne Redder, en slags Jesus i forklædning. Hvis han fortæller om tidligere forhold, er han næsten altid blevet forfærdeligt behandlet af eks’en, selvom han var den Perfekte Gentleman selv og ofrede nærmest hvert minut på dagen og hver krone i tegnebogen på hende. Vampyren underholder med, hvordan hun satte eks’en grundigt på plads og trak sin grænse, tit på en dramatisk og voldsom måde – og historierne viser altid tydeligt, hvor stolt vampyren er af sin jeg finder mig ikke i noget-attityde. Lyt opmærksomt til historierne. De er et tydeligt fingerpeg om, hvordan du selv vil blive behandlet en dag.

16. Tjener-testen

Lommepsykologien siger, at den måde en mand behandler en servitrice på er den måde, han vil behandle dig på en dag. Det tror du ikke på, mens forholdet er nyt og spændende, for i den periode behandler han dig som om du er Dronningen Af Saba. Men tag ikke fejl. Følelsesvampyren har grundlæggende ikke meget tilover for det modsatte køn og behandler dem typisk arrogant og nedladende. Hvis vampyren giver dårlige eller ingen drikkepenge, kan du roligt regne med, at han er fedtet, smålig eller gerrig, og at det vil ramme dig i nakken inden der er gået seks måneder. Hvis han beklager sig, kritiserer eller plager servitricen, så ved du, hvad der venter dig. En mentalt og følelsesmæssigt sund person opfører sig rimeligt ens over for alle. Så hvis du dater en mand, der behandler dig som en prinsesse og opfører sig skidt overfor andre kvinder, så bliver det også din tur en dag.

17. To slags omdømmer

Hvis du spørger ti af dine bekendte, hvad de synes om den nyeste restaurant i jeres fælles by, så vil de fem sikkert give den 4-5 kokkehuer, og de andre fem give den 2 eller 3. Og så vil du selvfølgelig være forbeholden, når du skal spise der for første gang. Hvorfor gælder det mon ikke, når det drejer sig om mennesker?

Nogle følelsesvampyrer har nemlig også to forskellige omdømmer: en gruppe, der vil prise hende eller ham til skyerne, og en anden gruppe som vil råde dig til at løbe skrigende væk, men hvis du er forelsket, vil du kun lytte til den første gruppe. Også selvom Følelsesvampyren kan finde på at prale lidt af sit omdømme som kvindekær, varmblodet, temperamentsfuld eller endda ”skør” (især, hvis vampyren er en kvinde). Men der går jo ikke røg af en brand uden at der er ild. En persons omdømme afspejler næppe sandheden om den pågældende, men er sjældent helt forkert – og hvis den nye kæreste har både godt og skidt i posen, er der grund til at være på vagt. For selvfølgelig vil du møde den positive udgave først. Bagsiden af medaljen viser sig først senere.

Læg mærke til, om din nye kæreste har nære venner eller blot en stor bekendtskabskreds. Emotionelt stabile og mentalt sunde mennesker har både få, nære venner og lidt flere bekendte, samtidig med at de kan have et stort netværk. Vampyren har sjældent rigtig nære venner, og omgangskredsen er skiftende og daterer tit ikke særlig langt tilbage.

18. Du må gå på æggeskaller

Når du har oplevet tilstrækkelig mange tilfælde af verbale krænkelser, voldsomme udbrud af gråd eller vrede, forhør-lignende udspørgninger og trusler fra Følelsesvampyren, så har du også vænnet dig til at blive udspioneret, overvåget, anklaget og nedgjort.

  • Du er derfor konstant på vagt med hensyn til hvad du siger og hvordan du siger det.
  • Du går rundt på æggeskaller og forsøger at undlade at sætte brand i vampyren.
  • Du fortier, at du mødte en gammel ven på gaden; at din familie har inviteret dig på weekend og at du faktisk har lyst til at tage med, selvom vampyren ikke kan stå på ski.

I stedet for at forvente rummelighed, hygge og gensidighed forventer du ballade og problemer hele tiden. Du sørger for at være så meget alene med vampyren som muligt, for så længe I kun er jer to i jeres egen lille boble går det fint. Og det det, Følelsesvampyren ønsker. For så kan ingen blande sig i hans eller hendes kontrol over dig.

19. Dine følelser og meninger tæller ikke

Andres meninger og følelser betyder lidt eller intet for Følelsesvampyren. Et stykke hen i forholdet vil også du få at vide, at dine holdninger, ideer, værdier og følelser ikke er vigtige, er forkerte eller ikke giver mening. Du vil endda blive beskyldt for at være syg, psykopatisk, neurotisk, deprimeret, schizofren eller hvad der nu lige ligger for. Følelsesvampyren er simpelthen uinteresseret i hvad du føler – men vil blive voldsomt ophidset, hvis du sætter spørgsmålstegn eller kritiserer hans adfærd. Den mindste smule kritik kan få ham til at eksplodere.

20. Du bliver vanvittig

Efter et stykke tid i forholdet opdager du, hvor groteske ting du kan finde på at gøre i selvforsvar. Har du en aftale med Følelsesvampyren f.eks. kl. 20.00, så ringer du til Frk. Klokken eller Meteorologisk Institut for at han ikke straks kan trykke Genkald på din telefon og begynde at stille spørgsmål. Du går din papirkurv igennem for eventuelt mistænkeligt affald, og du ringer til dine venner og familie og beder dem lade være med at kontakte dig den aften. Skal I ud sammen, så opfinder du besynderlige undskyldninger for at undgå steder, hvor du kan møde venner og kolleger, du advarer deltagerne i eventuelt selskab mod at bringe bestemte emner op, og du holder dig tæt ved siden af vampyren og undgår i videst mulig grad at tale med andre. Du tænker nøje over, hvad du tager på og hvordan du formulerer dig.

Men du kan ikke vinde. Overfor den kvindelige følelsesvampyr ville selv Gandhi kunne tirres til at gribe til fysisk vold, og selv den mest tilbageholdne kvinde kan bringes til tabe hovedet, råbe og skrige ad sin vampyr. Det er nemlig sådan vi reagerer, når vores følelsesmæssige og fysiske grænser krænkes eller trues lige den sidste gang for meget. Bagefter bebrejder vi os selv, at vi opførte os mærkeligt, sindssygt eller vanvitttigt. Men husk, at der intet normalt er i en krigszone – og det er der, vampyrens partner konstant befinder sig. Du er ikke skør. Du er helt normal – og det er derfor, du reagerer sådan. For ikke at blive skør.

Gør dig fri af forholdet

Vil du vide, hvordan du kan komme fri af forholdet? så klik her.

 

©Winnie Haarløv 

vampyr1

Følelsesvampyren. Del I (af 3)

“En følelsesvampyr? Sådan en kender jeg da ikke,” siger du måske. Men det gør du. Helt garanteret!

Følelsesvampyrer er den slags mennesker, som efterlader dig totalt følelsesmæssigt drænet, når du har været sammen med dem. De udsuger både din fysiske og psykiske energi og efterlader dig udmattet og tom. Og fuldstændig på linje med de mytiske, blodsugende uhyrer giver samværet med følelsesvampyren en stærk trang til at slippe væk.

Følelsesvampyren er oftest hverken ond eller grusom og er måske ikke engang ude på at skade dig. Han er sjældent opmærksom på, hvordan han påvirker dig og andre og kan være særdeles charmerende og tiltrækkende. Han tiltrækker dig med snuhed og dygtighed, og ligesom en ægte filmvampyr nægter han at se sit eget spejlbillede, for han bryder sig ikke om sig selv og vil undgå selvransagelse for enhver pris. Selvransagelse betyder nemlig, at man må tage ansvar for sig selv – og det ønsker følelsesvampyren ikke at gøre under nogen omstændigheder. Ligesom den ægte vampyr lever i mørke, foretrækker den psykiske vampyr at fastholde sit Selv (sin selvindsigt) i det ubevidste. Og derfor forstår han hverken sin negative påvirkning af andre eller hvordan han dræner sine omgivelser.

Han nægter at tage nogen form for ansvar for sin påvirkning på andre og heller ikke for hvordan han lever af andres følelser og energi. Nogle eksempler:

  • Jonas er en flot fyr i trediverne: spændende, højtlønnet job, lækker ejerlejlighed det rigtige sted, interesser som kultur og samfundsstrømninger. Kvinderne tiltrækkes af ham som bier af en syltetøjsklat. Men hans samtaler indledes tit med en eller anden form for beklagelse. Hvis den, han taler til, vælger at give en optimistisk kommentar eller en løsningsforslag, så vil han begynde at suge på hendes positive energi og læne sig op ad hende, for han er ude af stand til selv at skabe den slags energi. Han vil fastholde hende i samtalen, bede om råd og lytte intenst til hende – og hun fortæller glad videre, fordi hun tror at han er interesseret i hende. Men det er ikke tilfældet. Han bader sig i hendes energi og mærker for en kort stund glæden ved hendes optimisme og livskraft – for den ejer han ikke selv.
  • Julie spørger sødt, hvordan du har det, når hun ringer (ofte flere gange i døgnet). Men meget hurtigt begynder hun at tale om sig selv, og før du ved af det, er du i fuld gang med at trøste eller give gode råd. Med tonefald og ord forsøger du at gøre det klart, at du ikke har tid (=lyst) til at tale mere, men hun overhører dig og tromler videre. Inden du får lagt på, har du lovet hende mindst tre forskellige tjenester, der koster dig tid, penge eller ulejlighed. Til gengæld har du hørt om, hvordan hendes barn går i børnehave med en kendt skuespillers børn; hvor mange penge hendes nye taske har kostet,hvor forfærdeligt hendes mand behandler hende og hvor begejstret folk klappede, da hun var toastmaster ved en venindens bryllup.
  • Da I mødtes, erklærede Mark dig sin store, endeløse kærlighed og tilbad dig som den vidunderligste kvinde på jorden. Nu, et halvt år efter, er han sygeligt jaloux, når du skal på café med veninderne. Han tjekker din mobiltelefon og læser beskederne fra din eks (som stadig du stadig deler arbejdsplads med, som som du skiltes fra, længe før du mødte Mark – og som i øvrigt netop har giftet sig med Kvinden i Sit Liv) – og når du er til julefrokost eller på rejse for dit firma, ringer han gerne 25 gange og råber eller græder i telefonen, fordi han savner dig. Når det kun er dig og ham, er det en slags lykkeboble hvor han er blid, god og kærlig og giver dig fantastisk sex. Men der er ikke plads til andre end dig og ham i boblen – og sidste jul lavede han en kæmpescene, da du ikke ville have ham med hjem til dine forældre i julen, fordi du var nervøs for, at han skulle lave en scene.

Den psykologiske terminologi arbejder med begrebet “medafhængighed” for at beskrive det individ, hvis liv afhænger af eller drejer sig om en anden. Den medafhængige (den følelsesmæssige vampyr) undgår dermed at undersøge og udvikle sit eget selv, sin egen identitet og prøver i stedet at definere sig selv via den anden – typisk den, hun er forelsket i. Der er få eller ingen psykologiske grænser mellem vampyren og den udvalgte.

Vampyren er aldrig tilfreds, hverken med andre eller med sig selv. Alting kunne have været bedre, hvis bare DU var anderledes, handlede anderledes eller var en helt anden. Følelsesvampyren lever af dig og har ingen kerne. Derfor kan du ikke frelse ham eller hende, ligegyldigt hvor hårdt du arbejder på det, for han vil ikke tage ansvar for sine egne følelser.

Og hvorfor skulle han også det, når han har dig? Du stormer jo rundt og prøver af al magt at behage ham og gøre ham tilfreds!

Følelsesvampyren har ingen ydre, særlige kendetegn; hverken hugtænder eller hår på ryggen. Men når du ved, hvad du skal kigge efter, så er det nemt at genkende dem. Der er mange måder at genkende dem på, og her er et par klassikere. Det er ham eller hende, der:

  • taler og taler (enten i telefonen eller når I er sammen), indtil du føler dig nærmest udmattet og får lyst til at gå eller afbryde.
  • altid har ondt af sig selv, beklager eller brokker sig ustandselig
  • beder dig om tjenester I en grad, som du aldrig selv ville byde andre eller beder dig gøre noget “for min skyld”
  • kræver omsorg eller særlig hensyntagen fra omgivelserne og forventer, at andre selv skal, vil og kan finde ud af, hvad vampyren har behov for
  • provokerer, bruger skældsord eller øgenavne for at gøre dig vred (for så kan hun mærke din vredesenergi, og den er bedre end slet ingenting) ustandselig kommer for sent – eller vækker opmærksomhed ved at være outreret klædt
  • kommer som den sidste til selskabet og derved sikrer sig forsamlingens opmærksomhed
  • elsker at kaste rundt med navne på de kendte eller halvkendte, han har været I berøring med, omgåes med eller som f.eks. har børn I samme børnehave som ham
  • let føler sig udenfor, svigtet, forladt eller afvist – og anklager andre for at skabe disse følelser
  • har brug for konstant bekræftelse og anerkendelse

Læs også

Giftige mennesker

©Winnie Haarløv

 

©Winnie Haarløv