Familien er dit vækstsystem. Fungerer den ikke, mistrives den medlemmer

Familien er medlemmernes vækstmiljø. Fungerer din familie?

Hvordan klarer familien kravene om kærlighed, omsorg, rummelighed, plads til hinanden og kvalitetstid sammen ― på trods af en travl hverdag?
Familien er virkelig kommet i højsædet siden årtusindskiftet. Efter fire årtier med opløsning, værdiskred og omdefinering af den traditionelle kernefamilie er vi landet, hvor vi begyndte.

Jeg er selv opvokset i en vaskeægte kernefamilie i 50erne, og det så virkelig idyllisk ud på overfladen. Far var bankmand, mor var hjemmegående, skolen lå i gå afstand væk og der var cirka 30 børn i hver klasse. Og kæft, trit, retning og lussinger en masse. Jeg elskede at gå i skole – som i elskede det. I bakspejlet set ikke mindst fordi jeg så kunne være væk hjemmefra i mindst 6 timer dagligt. For min familie var i høj grad dysfunktionel, fuld af fortielser, magtkampe, drama, hemmeligheder og løgne.

Heldigvis gik jeg hverken i børnehave eller fritidsordning. Jeg gik i skole seks dage om ugen og hver eftermiddag til enten dans, spejder, klaverspil eller ridning. Dér var voksne, jeg kunne bruge som fortrolige og som rollemodeller. Og fremfor alt: kammerater. Det blev min redning.
Men… mine værdier fik jeg i familien. Jeg lærte, at man skulle slå fra sig i stedet for at græde; at man ikke måtte stjæle men gerne bluffe og stikke hvide løgne; og at man ikke skulle stole på nogen overhovedet. Barsk lærdom, som jeg heldigvis (efter mange knubs og med meget arbejde) fik afbalanceret med mine egne, selvvalgte værdier efter en mildt sagt turbulent ungdomstid.  Hele vejen fra 1. klasse til 3.g var skolen mit frirum, selvom jeg ikke var nogen duks. Og da jeg stod i den varme skolegård med min studenterhue i juni 68 opdagede jeg, at samfundet, familien og alt, hvad jeg kendte til, var ved at gå i opløsning.  (læs evt. mere her)  Jeg har beskrevet tiden og familiens opløsning i mine bøger.

Det var ekstremt. Nutidens familier arbejder langt hårdere og mere målbevidst på at skabe trygge væresteder – sommetider desværre så meget, at børnene bliver den akse, som alting drejer rundt om.

Men lige så uhensigtsmæssigt som det er for at barn at blive ignoreret, er det tungt at skulle bære ansvaret for de voksnes følelse af at være gode-nok-forældre.
Så cirklen er sluttet: fra den 6-årige, der blev viftet af, ignoreret og sendt på hovedet i seng i 1956 til nutidens 6-årige, der ligger skrigende, forvildet og overtræt under bordet en nytårsaften klokken 2:30, fordi hendes forældre ikke ‘vil skuffe hende’ ved at putte hende i seng og ikke tør ignorere hendes protester.

Test din families funktionalitet her (og tag ikke resultatet som et facit, men som et fingerpeg).

 

Parforhold er som en blomst. Det skal vandes for at stå stærkt og frodigt.

Parforhold – ja tak. Hvordan trives dit?

Og hvis det ikke gør, ved du så hvorfor?

Vi var engang så tæt
jeg dansede kun for dig
Hvordan kan jeg ligge her hos dig i natten
og være kold som vinter regn?
engang var du den allervigtigste af alle
nu er du allermest i vejen
Imellem os er marker fyldt med gammel sne
jeg fatter stadig ikke hvordan det ku’ ske

– Anne Dorte Michelsen 1983

I parterapi får jeg ikke så sjældent besøg af par, som synes det går ’sådan meget godt’ – men de savner liv, lyst og gnist. De er egentlig ikke i tvivl om, at de elsker hinanden og gerne vil være i forholdet, men… 

Hvorfor keder de sig så begge to?

Ja, de keder sig – og det er de kede af. En typisk problemfremstilling er, at han  ønsker mere sex, og hun ønsker mere nærhed. Det er et typisk symptom, og det er en samtale værd. For så simpelt er det langtfra altid. Og gør man ingenting, er det den lige vej til skilsmisse eller utroskab.

“Dengang vi mødte hinanden, kunne vi slet ikke få nok. Vi elskede flere gange om dagen og snakkede hele natten,” hører jeg. “Alt var interessant. At han fik en blå cykel i fireårs-fødselsdagsgave, og at hun forvred knæet slemt, da hun stod på sine fine, nye skøjter første gang.

Nu er der tavshed. Og snakken går om børnene, haven, jobbet eller økonomien. De lever, når de tager på ferie og får en snert af håb: kan vi ikke tage alt det sjove, varme, afslappede og improviserede med hjem?
Nej. De vil så forfærdelig gerne, men det lykkes ikke.

Tro. Håb. Kærlighed.

Det er en almindelig fejlopfattelse, at kærligheden klarer alt, og at den RIGTIGE kærlighed overlever hvad som helst. Opfattelsen stammer nok fra Paulus ord om tro, håb og kærlighed i 1. Korinterbrev (også kaldet Kærlighedens højsang.) Teksten handler om de tre kristne dyder: troen på Gud, håbet om frelse og kærlighed til Gud og Næsten. Og den sætter kærligheden højest. Så meget, at tro og håb nærmest mister  værdi, hvis ikke de er farvet af den hellige kærlighed.

Det moderne parforhold er også bygget på kærlighed (for næppe nogen kristen eller sekulær dansker gifter sig af nødvendighed, ære eller hensyn til familien). Kærlighedens kraft driver værket, og vi forventer, at den holder til det hele. Men den sekulære kærlighed er mere pragmatisk og måske knapt så rummelig som den kærlighed, Paulus taler om.

Nærhed. Passion. Tillid.

Det er efter min overbevisning grundhjørnestenene i det moderne parforhold. Tilsammen udgør de kærlighedens fundament og den respekt, der væver sig som en gylden tråd igennem tæppet. Og da man først kan behandle et problem, når man ved 1)  at det findes og 2) hvad det drejer sig om, så går den første parsamtale som regel ud på at finde ud af, hvor det halter.

Vil du vide, hvor det halter i netop dit parforhold, så tag testen her.

Depression eller deprimeret?

Er du trist? Ked af det? Eller deprimeret?

Deprimeret.

Det er et velkendt ord, og nogle bruger det i utide, mens andre ikke søger hjælp, selvom der er brug for det. Der går en utydelig grænse mellem at være ked af det, halvtrist og deprimeret. Og er man deprimeret, findes der også både let, middel og svær depression. Hvordan det forholder sig, afgøres bedst af en professionel.

Mange af os er vældig gode til at tage andre menneskers sorger og problemer alvorligt – og mindre gode til at respektere vores egne. Vi har en tilbøjelighed til at skælde ud på os selv i stedet for at lytte til os selv. “Jeg skal bare tage mig lidt sammen” eller “Det er også bare mig, der er et pjok” osv. osv. “Det går nok snart væk” eller “Der er nok alligevel ikke noget, der hjælper”. Der er masser af måder at overse sig selv på!
det er naturligt at være ked af det indimellem

Det hører med til livet at føle sig trist fra tid til anden. At have en “grå dag” kan godt betyde, at du er i en depressiv tilstand den dag – og det er ikke det samme som at lide af en depression. Men hvis du oplever, at du dagligt må undertrykke, fortrænge eller kæmpe med din ked-af-det-hed, så har du måske brug for hjælp. Triste følelser forsvinder ikke, blot fordi de undertrykkes. De popper op ligesom de buler der bliver når du trykker på en ballon. De vil ud, have luft og slippes fri, så de kan opløses og forsvinde.
let depression

En let depression betyder, at du godt kan fungere i din dagligdag – du fungerer bare ikke optimalt. Man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt det er en tilstand der kan eller skal gøres noget ved, fordi de lettere stadier mange gange godt kan ignoreres. Den let deprimerede kender de sorte huller, som det gælder om ikke at falde i – for så er opleves det meget svært at komme op igen. Det bliver enormt vigtigt at undgå de triste følelser for ikke at hænge fast i dem. De undertrykkes eller fejes af, hver gang de stikker næsen frem.
middelsvær eller svær depression

Ved en egentlig depression er tristheden ude af proportion med eventuelle ydre årsager. Depression kan godt vise sig som en følelse af at være ked af det eller ligefrem at gå i sort – men sorg er ikke altid den dominerende følelse hos en depressiv person. Depressionen kan også opleves som følelsesmæssig ligegyldighed, tomhed, eller måske endda en total mangel på følelser. Den deprimerede kan opleve at mangle i evnen til at føle glæde over noget som helst. Depression kan variere i omfang fra kortvarig og mild til langvarig og meget alvorlig, endda livstruende.
er du i tvivl? test, om du har en depression

Denne test er ikke fyldestgørende. Den kan slet ikke erstatte en samtale med hverken læge, psykolog, psykoterapeut eller en fortrolig – men den kan måske give dig et fingerpeg om dit problem er noget, du kan forvente vil forsvinde “af sig selv” eller om du har brug for professionel hjælp og støtte for en tid.

Test dig selv her.